Et par konger med mere

Forsøgte mig i dag med Kruså Møllesø – den sjældne hvidøjede and er åbenbart vendt tilbage for endnu et vinterophold i søen – og derudover var der også set en rødhovedet and de seneste dage. Det gik dog ikke særlig godt – begge blev set men var laaaangt væk. Den hvidøjede and sov og viste ikke engang sit markante øje frem og det begyndte såmænd også at regne midt i det hele. Slukøret tog jeg forbi Kværs Granskov og så blå- og topmejse – men billederne var ringe og blev kasseret. En fuglekonge blev det til – da den viste sig i et kort glimt, fouragerende i et brombærkrat:

Fuglekonge, Kværs Granskov.

Kameraet skreg på mere lys, men det fugtige, mørke vejr var ubarmhjertigt. Ovenstående billede er taget håndholdt ved iso 5000 – og er aggressivt støjreduceret.

I weekenden var jeg en tur i zoologisk have i København. En lidt større konge viste tænder i det kolde vejr:

Løve, Zoo

En isbjørn så lidt sørgmodig ud:

Isbjørn, Zoo.

Og det gjorde en af ulvene, i det i øvrigt flotte ulveanlæg, også:

Ulv, Zoo.

600 mm er ofte for meget af det gode i zoo, men til fuglekongen for lidt!

Mere Mosehornugle

En tur mere til Hjerpsted Skydebane kunne jeg ikke modstå. Dagen startede med tyk tåge, men efterhånden som jeg nærmede mig vestkysten, klarede det op og solen kom ovenikøbet af og til frem. Denne gang valgte jeg at sætte jeg mig længere sydpå, tæt på stien langs vandet. En kærhøg dukkede efter kort tid op, men satte sig hurtigt igen i græsset, fuldstændig skjult.

Blå Kærhøg, Hjerpsted Skydebane.

En hundelufter kom ikke så lang tid efter åbenbart for nær en gruppe rastende ugler der fløj op et godt stykke væk. Jeg talte 6 i alt. Kærhøgen blev også forstyrret:

Mosehornugle betragter kærhøg, der betragter siddende mosehornugle!

De fløj herefter rundt på må og få. Det så mest ud som om, de ledte efter et passende sted at fortsætte “siestaen”. Lidt leg blev det dog til:

Mosehornugle-dogfight!

Andre var også mødt op og kunne nyde det flotte syn:

Fuglekiggere betragter mosehornugle – og omvendt!

Kærhøgen tog en runde over vaden og kom herefter ind over terrænet igen:

Blå Kærhøg og mosehornugle.

Tre ugler satte sig og gloede på mig:

Mosehornugler, Hjerpsted Skydebane.

Det valgte sted var åbenbart ikke helt godt nok som “rasteplads”, så de lettede kort efter igen:

Mosehornugle – og hare!
Mosehornugle – på vej i seng?

Sollyset var efterhånden lidt hårdt til fotos, men det accepterer man gerne – siddende i en gruppe ugler og en kærhøg som bonus!

Mosehornugle, Hjerpsted Skydebane.
Mosehornugle, Hjerpsted Skydebane.

Mosehornugler ved Hjerpsted Skydebane

Den altid nyttige DOF-base meldte om mere end 20(!) mosehornugler set i går ved Hjerpsted Skydebane. Jeg har siden dette billede, taget ved Birkepøl i april forrige år, været “sulten” efter flere billeder af denne elegante fugl, men Birkepøl har siden mit heldige skud, været aldeles tørlagt for mosehornugler. Derfor måtte jeg naturligvis køre en tur til Hjerpsted i dag!

Jeg ankom ved ca 15-tiden og gik lidt rundt i området uden tegn på ugler nogetsteds. Efter lidt spejden rundt i området – fortsat uden ugler – valgte jeg til sidst at sætte mig i nærheden af vandet på min medbragte stol og vente. Et par andre fuglekiggere kom forbi og fortalte om hele 6 ugler lidt længere sydpå. Optimismen steg støt. Og minsandten, efter lidt venten viste denne her sig pludselig, lige over kanten af klitterne:

Mosehornugle, Hjerpsted Skydebane.

Den forsvandt desværre på den forkerte side af klitten. En artsfælle dukkede heldigvis herefter op over vaden:

Mosehornugle, Hjerpsted Skydebane.

Også dette eksemplar valgte på frustrerende vis at flyve bort fra min position – jeg var nok heller ikke særlig diskret – på trods af medbragt camouflagenet! En tredje eller måske den første fugl dukkede igen op ved klitterne:

Mosehornugle, Hjerpsted Skydebane.

Denne gang heldigvis på den rigtige side af klitten! Tæt på kom den aldrig, men nok til at se, jagten ikke var forgæves:

Mosehornugle, Hjerpsted Skydebane.

Ovenstående billede er allerede croppet en del. Et andet foto med yderligere crop afslører byttet:

Mosehornugle med mus!

Croppes der helt ekstremt, ses den lille stakkel tydeligt:

Mosehornugle med mus, Hjerpsted Skydebane.

Herefter landede uglen og nød sikkert sin fangst – det var vel sådan set også være at være aftensmadtid:

Mosehornugle, Hjerpsted Skydebane.

Herefter skete der desværre ikke ret meget mere. Lyset svandt alt for hurtigt og et tykt skylag lige over horisontniveau åd effektivt solens sidste stråler. Jeg havde allerede pakket camouflagenettet ned og skulle til at gå tilbage til bilen, da en ny ugle pludselig viste sig i det sparsomme lys:

Mosehornugle, Hjerpsted Skydebane.

Meget smukt skue som er svært at gengive på billeder. På vej tilbage til bilen sad formentlig den samme ugle og betragtede vaden:

Mosehornugle, Hjerpsted Skydebane.

Dejlig oplevelse, også selvom de aldrig kom på nært hold – som fotografer jo holder meget af! Måske et forsøg mere senere på ugen, såfremt tiden tillader det. Det er ret svært at få nok af den fugl!

Gæs, gråspurve og genbrug

En meget kort tur i bilen i dag kunne det blive til. Grågæs og enkelte Blisgæs rastede på stubmarkerne ved Torup Made:

Grågæs og et par Blisgæs eller 3.

En musvåge fløj fra hegnspæl til hegnspæl og betragtede løjerne:

Musvåge og rastende gæs, Torup Made.

Der er efterhånden godt oversvømmet på maden – det lille pumpehus ses i baggrunden og man aner svagt en stædig brummen.

En råge gloede tilbage på fotografen:

Råge, Torup Made.

Herefter kørte jeg hjem og arbejdede lidt i haven. Affaldet røg til Glansager genbrugsstation – og her var en gruppe gråspurve godt i gang med at søge føde blandt bjergene af haveaffald. Kameraet lå såmænd stadig i bilen:

Gråspurv, han, Glansager.
Gråspurv, hun, Glansager.
Gråspurv, han.
Gråspurv, han.

Musvågemobning

Weekendens tur til Torup Made var en sløj forestilling fotomæssigt og lidt af et mudderhelvede efter efterårsferiens massive regn. Jeg tog 5(!) billeder på turen – og de blev alle slettet efterfølgende. I dag slog jeg et smut forbi Mjangmarkvej på vej hjem og nød udsigten ned mod maden. En musvåge lettede fra et træ og blev straks forfulgt af en gruppe krager, der indtil da havde rastet blandt markens stubbe efter den nylige majshøst:

Musvåge eskorteres bort!

Himlen var spektakulær hen mod slutningen af “den gyldne time”:

Korrekt fokusering.
Korrekt fokusering?

Det sidste billede er da meget mere interessant – selvom de fleste nok vil mene fotografen fumlede med fokuseringen! Jeg havde faktisk håbet at se kærhøg derude – men de dukker vel op på et tidspunkt.

Bjergirisker og en tårnfalk

Nåede forleden akkurat til Trillen inden solnedgang, men et næsten sort skydække levnede ikke den vigende sol mange chancer for at oplyse en lille gruppe fouragerende bjergirisker. Begge billeder således taget med henholdsvis iso 8000 og 10000(!):

Bjergirisker, Trillen.

De tre fugle til venstre i billedet må være 2 hunner med en han i midten – ses på det mere rustrøde indtryk på hoved og (ikke synlig her) overgump.

Bjergirisk, han, holder udkig.

Læg også mærke til det gule næb. Om sommeren er det mere gråt og kan derfor vanskeliggøre at skelne arten fra gråsisken.

I tirsdags var jeg et kort smut forbi Birkepøl, hvor der var meget stille fuglemæssigt. En tårnfalk musede ivrigt men formåede ikke at skubbe vindmøllen igang:

Tårnfalk, Birkepøl.

I morgen tidlig tager jeg formentlig en tur til Torup Made – tyrene er nu kommet ind i bondemandens lade og væk fra maden, så der nu igen er “fri adgang”. Derudover er det faktisk næsten præcis eet år siden jeg skrev første post på denne blog – som netop også var en tur til Torup Made.

Dyr tur

Hjemme fra ferie igen og desværre intet nyt i forhold til mit mistede fotostativ. På vej tilbage til min bil efter min seneste tur til Ballum Sluse, mødte jeg en spørgelysten fugleinteresseret dame og vi fik en kort snak om stedets fugleliv. Mens vi stod og småsludrede tog jeg rygsækken af og stillede stativet op af hegnet ved parkeringspladsen. Herefter pakkede jeg bilen med vaders, liggeunderlag, rygsæk og skjul – og præsterede at køre fra stativet – en rigtig god model fra Gitzo:

Jeg opdagede desværre først min fejl den følgende dag og kørte i stormvejr om aftenen tilbage til slusen – desværre fandt jeg intet stativ – og på slusekroen var der heller ikke indleveret noget. Politiet har heller intet modtaget, så jeg regner ikke med at se det igen. På stativet sad et gimbalhoved, som er svært at komme uden om med mit meget tunge objektiv:

Alt i alt en særdeles dyr fornøjelse – og så ovenikøbet på en tur, der fotomæssigt var en skuffelse. En lille positiv ting: Gimbalhovedet, som nu tjener en eller anden langfingret type, var jeg faktisk ikke tilfreds med. Løsnede man helt op for den nederste skrue for en flydende horisontal bevægelse , gik det nemlig ud over stabiliteten af hovedet. Jeg har derfor valgt at opgradere til en gitzo-gimbal, der generelt får meget gode anmeldelser på nettet og ovenikøbet er “væskedæmpet” – uden af koste ret meget mere end mit gamle hoved:

Det nye stativ samt hoved skulle gerne ankomme sidst på ugen. Det hele er i øvrigt købt i England – der spares ca 25 procent og jeg nåede det lige inden Brexit!

Klyder og regn ved Ballum Sluse

Vejrudsigten så nogenlunde ud, så jeg tog igen i morges til Ballum, mest i håbet om flere havørnebilleder. Det gik ikke som forventet – faktisk slet ikke. Det startede ellers nogenlunde med en klyde i skumringen:

Klyde, Ballum Sluse

Der var ikke meget lys og da solen fik mere fat, fortrak klyden naturligvis – og det skulle vise sig at blive meget sigende for den tur. Billedet er i øvrigt taget ved iso 25600 – trods 1/320! Den aggressive støjfjernelse har medført tab af en masse detaljer, men billedet fungerer alligevel rimeligt.

Klyde på vej i den forkerte retning!

Ovenstående er taget med mere spiselige iso 4000 – desværre gik fuglen væk fra min position og fløj væk kort efter ovenstående er taget. Hovedet ses godt nede i dyndet – fødesøgningen foregik med en sjov fejende bevægelse fra side til side.

Regnbue, Ballum forland.

Herefter blev det mere og mere truende vejrmæssigt fra vestlig retning. Kort efter ovenstående billede er taget, begyndte det således at styrtregne – og her finder man ud af liggeunderlagets tveæggede natur, når det handler om at holde fugt væk – det beskyttede såmænd fint mod fugten fra jorden, men fungerede samtidig som en lille regnopsamler med fotografen i bunden af “skålen”. Suk.

Fouragerende klyder, Ballum Sluse

Bliver man først våd er det svært at holde varmen – selvom regnen holdt en pause og solen kortvarigt forsøgte at trøste lidt. Ovenfor ses klyderne på vej ind mod min position efterhånden som tidevandet steg – men da fuglene nærmede sig anstændig fotoafstand, besluttede de sig pludselig for at søge føde på den modsatte side af Bredeåen. Dobbelt-suk.

Strandskader, Ballum Sluse

Kort før hjemrejse, fløj en stor flok strandskader ind fra øst og rastede på molen. En sæl dukkede pludselig op i åen og boltrede sig naturligvis bag kameraet. En isfugl hørtes og satte sig kortvarigt – på mit skjul! Det varmede lidt. Og hvad så med havørne, der egentlig var turens mål? Tjo, jeg så da en del – formentlig 6 forskellige fugle, men hver gang alt for langt væk til fotos. Bedre held og vejr næste gang.

Ballum Sluse – uden ballade!

I morges tvang jeg mig ud af sengen og kørte kort efter mod Nørresø i Tønder. Jeg havde regnet med igen at skulle sidde ved den sydøstlige del af søens bred, men måtte efter ankomst konstatere, at vandet var steget ganske betragteligt siden sidste besøg for få uger siden. Efter bare få skridt ned mod søen, væk fra bondemandens sti, var gummistøvlerne faretruende tæt på oversvømmelse! Jeg forsøgte et kvarters tid at nærme mig bredden forskellige steder nedenfor diget – men kombinationen af mørke, vand overalt og et ikke specielt vandtæt kamera fik mig til at opgive! I stedet kørte jeg mod Ballum Sluse – når jeg nu alligevel var nået så langt vestpå. Jeg nåede frem akkurat som solen skulle til at stå op og konstaterede at det var højvande – ikke særlig optimalt fotomæssigt.

Storspover i skumringen, Ballum Sluse.

Store flokke af Storspover viste sig kort efter ankomst i en kakofoni af højlydte “guu-eee!”

Storspover, Ballum Sluse.

Bramgæs var der også masser af:

Bramgæs i 2 geledder, Ballum Sluse.

En havørn landede for enden af “molen” i solens første stråler:

Havørn, Ballum Sluse.

En vis nervøsitet bredte sig blandt de resterende fugle, mens ørnen betragtede tag-selv-bordet:

Havørn, Ballum Sluse

En skarv landende og hængte vingerne til tørre:

Skarv tørrer vinger, Ballum Sluse.

Klyder var der rigtig mange af – jeg gætter på over 500. Ingen af dem gad dog komme ind på anstændig fotoafstand:

Klyder på række, Rømø-dæmningen ses i baggrunden.

Pludselig landede en hvidklire ikke langt fra min position og tog sig godt ud i det flotte morgenlys:

Hvidklire, Ballum Sluse.

Og så skete der desværre det, at mit objektiv besluttede sig for at dugge godt og grundigt til – og det var ikke bare frontelementet det var galt med! Det hele blev noget mælket at se på og var på et tidspunkt så slemt, at kameraet ikke engang ville fokusere. Det er ikke første gang – det sker typisk, når det meget kolde objektiv varmes af solens stråler og kondens derved dannes:

“Mælket” dobbeltbekkasin, Ballum Sluse.

Lidt billedbehandling redder næsten denne hjejle:

Hjejle, Ballum Sluse.
Hjejle, Ballum Sluse.

Og denne hvidklire:

Billedet ovenfor og det af hjejlen ville være bedre med en lavere position af kameraet – men det kræver man lægger sig ud i pløret og mit liggeunderlag er fyldt med huller!

Efter en hel del venten lettede “tågen” på og i objektivet. Fem(!) havørne viste sig i retning mod Rømø, 4 kunne jeg få med på et enkelt skud:

Havørne, Ballum Sluse.

En enkelt kom en smule nærmere:

Havørn, hårdt crop, Ballum Sluse.

Herefter pakkede jeg sammen. Og undgik denne gang ballade fra en masse ornitologer!

Stæresuppe

På vej hjem fra arbejde tog jeg igen en lille afstikker over Ketting Nor. På en mark sad en stor gruppe stære og rodede på og i en nyharvet mark:

Stære (og måger), Ketting Nor.

Som man kan se falder de nærmest i et med jorden på marken, men der var rigtig, rigtig mange af dem. Det store antal erkendte man først, når flokken på vanlig stærefacon lettede samtidigt, for så at slå sig ned igen et andet sted på marken:

Stæreflok, Ketting Nor.

Og hvor mange er der så egentlig monstro? Ovenstående billede er blot et lille udsnit af hele flokken. Et endnu mindre snit er mere overkommeligt at tælle:

Udsnit af stæreflok, Ketting Nor.

På ovenstående lille udsnit tæller jeg knap 200 stære! Efter at have “ganget op” gætter jeg på i omegnen af 4000 stære på marken.