Fringilla coelebs maderensis

En lille opdatering fra Madeira, hvor ugen tilbringes på grund af kursus. I dag havde vi fri leg og var blandt andet på en lille vandretur til et flot udsigtspunkt. En gruppe bogfinker havde åbenbart vænnet sig til de mange besøgende og var meget tillidsfulde:

Madeira-bogfinke, hun.

Madeira har sin helt egen bogfinke-underart, maderensis, karakteriseret ved lysere og mere blegrødt bryst, men til gengæld mere blålig nakke.

To hanner i træ, med elendigt ramt fokus.

Vi skulle desværre hurtigt videre og fuglene fortrak lidt væk på grund af en noget mæt udseende kat, der pludselig dukkede op. Jeg nåede et par enkelte billeder mere:

Madeira-bogfinke, juvenil han.

Oven- og nedenstående må dreje sig om en juvenil han, der ikke helt har færdigudviklet sit blegrøde brystparti eller blålige nakke endnu:

Madeira-bogfinke, juvenil han.

Jeg har naturligvis ikke taget mit teleobjektiv med – så billederne er alle taget med et 35 mm objektiv! Og hvad så med udsigten? Den var såmænd heller ikke værst:

Madeira.

Rovfugle med mere

Efter en ikke al for travl nattevagt med en smule søvn undervejs, valgte jeg igen at køre en tur til Kongens Mose. Jeg startede dog turen ved Hjerpsted i håbet om at komme tættere på den store gruppe af spidsænder, der forleden sås rastende helt kystnært. På vej derud i tæt skyet småregn bemærkede jeg en kærhøg fouragerende på en mark:

Blå Kærhøg, i nærheden af Visby

Lyset var endnu meget sparsomt og kameraet ville af den grund ofte hellere fokusere på buskadset bag fuglen. Trods relativ beskeden lukkertid på 1/800 endte kameraet på iso 12800(!) – noget man egentlig bør helt undgå. Jeg kan bare ikke lade være med at tage billeder af kærhøge.

Hjerpsted viste sig at være lidt af en nitte – jeg havde glemt at checke tidevandstabellen og ved ankomst var der yderst lavvandet så langt øjet rakte og ingen fugle i syne de første par hundrede meter fra strandkanten. Meget langt ude sås små sorte prikker i sandet. Med kameraet og ekstrem zoom i billedvisningen kunne jeg afgøre, det drejede sig om små grupper af storspover. Jeg valgte herefter at sætte mig lidt ved foden af en klit og bare afvente – noget jeg ofte gør og som næsten lige så ofte medfører indflyvende fugle, der uforvarende kommer lidt tættere på end ellers. Jeg sad denne gang med blikket rettet nordpå og håbede på en mosehornugle eller måske endnu en kærhøg, men bortset fra de fjerne spovers pludren var der meget stille. På et eller andet tidspunkt vendte jeg mig om – og bankede nærmest (en smule overdrevet) objektivet ind i den her:

Forfjamsket havørn, Hjerpsted

Den havde formentlig fløjet langs stranden, nærmende sig stille og roligt sydfra og var vel 10-15 meter væk da jeg drejede mig omkring. Den blev ganske overrasket – akkurat som jeg, hvilket resulterede i rystede billeder i mit febrilske forsøg på at fange den i søgeren:

Surt blik fra en mopset havørn.

Jeg fik også en del skarpe skud – af ørnen der fløj hastigt væk. Suk.

På vej til Kongens Mose stødte jeg på endnu en fødesøgende kærhøg:

Blå kærhøg, tæt på Hjerpsted.

Lyset var en smule bedre. Med samme blænde og lukkertid røg vi ned på iso 2500 – svarende til 2½ gang mere lys end på det foregående billede! Så kan man også typisk tillade sig at croppe lidt hårdere:

Blå kærhøg, tæt på Hjerpsted.

Ved ankomst til Kongens Mose blev jeg straks mødt af en rastende tårnfalk:

Tårnfalk, Kongens Mose.

En gruppe traner fløj ned bag en lille gruppe træer længere vestpå i mosen:

Traner, Kongens Mose.

Jeg sneg mig langs stien forbi noget budskads og fandt deres “landingsplads”, jeg gætter på 3-400 meter inde i mosen:

Herefter var der stille for en stund, hvorefter hvad der lød som mindst 20 traner gav sig til at larme højlydt. Jeg fandt først ud af hvorfor, da den næsten var væk igen:

Havørn. Kongens Mose.

En vandrefalk fløj ind, satte sig på en hegnspæl og tog sig godt ud trods modlyset:

Vandrefalk, Kongens Mose.

Den sad der kun kort tid og fløj herefter østpå – modlyset gav en flot silhuet-effekt:

Vandrefalk i kraftigt modlys, Kongens Mose.

Et par traner mere sluttede sig til de allerede ankomne i mosen under højlydte skrig:

Traner, Kongens Mose.

Herefter kørte jeg tilbage mod Høruphav – med 3 rekorder. Så tæt har jeg nemlig aldrig været på hverken en vandrefalk, traner eller en havørn – især den sidstnævnte bliver svær at slå!

Spredte våde(-)skud

Regn, regn og atter regn. Ikke ligefrem optimalt til fotografering, men ture kan man da sagtens gå alligevel og kameraet kan snildt pakkes ind i et regn-cover. Forleden kørte jeg og min kone således en tur til Kongens Mose og gik en tur i området. Allerede på vejen derud sås flere flokke af sangsvaner rastende på de ofte oversvømmede marker:

Sangsvaner, Sønderjylland.

Blæsten ruskede os godt igennem og vi blev heller ikke snydt for småregn og til tider mere end det. Fugletårnet beliggende lige i udkanten af Draved Skov giver et flot kig over mosen sydfra. Et par sangsvaner rastede i småregnen og trods blæsten virkede det hele meget fredfyldt:

Sangsvaner i småregn, Kongens Mose.

Herefter kørte vi nordom mosen og parkede bilen. På gåturen langs mosens nordlige kant, mødte vi igen rastende sangsvaner, nu i noget større antal:

Sangsvaner, Kongens Mose.

Stien førte os (for) tæt på flokken, der åbenbart ikke brød sig om vores tilstedeværelse:

Sangsvaner forlader rastepladsen, Kongens Mose.

Ved platformen i mosens nordlige del, var der meget stille. Vi så desværre ingen kærhøge, men ankom nok også lige sent nok. De var formentlig alle for længst “stået op” og søgt mod deres vanlige jagtlokaliteter.

Herefter kørte vi videre vestpå mod Hjerpsted Skydebane. En større gruppe spidsænder rastede kystnært:

Spidsænder, Hjerpsted Skydebane.

De fortrak stille og roligt længere ud fra kysten efterhånden som vi nærmede os stranden. Et par fløj en smule tættere forbi:

Spidsandepar, hannen fører an. Hjerpsted Skydebane.

Masser af højlydte “gu-ee”! hørtes pludselig i nordlig retning:

Storspoveflok, Hjerpsted Skydebane.

Vi så ingen mosehornugler denne gang, men har sikkert gået tæt forbi nogle sovende af slagsen. De har næppe kunnet høre os i larmen fra den kraftige blæst.

Idag kørte jeg en tur til Kegnæs, også i det tilsyneladende evige regnvejr. Små flokke af bramgæs sås flere steder, rastende på marker:

Bramgæs, Kegnæs.
Flyve kan de minsandten også. Bramgæs, Kegnæs.

På vej hjemad, stadig i silende regn, bemærkede jeg en større sort “plet” i vandet i retning mod Høruphav:

UFO, uidentificeret flydende objekt?

Man kan måske lige ane det på ovenstående billede – og et ekstremt crop bekræfter anelsen:

Ensom (sælsom?) spættet sæl i silende regn, Høruphav,

Det er første gang jeg ser en sæl omkring Als, men det er faktisk ikke så ualmindeligt – se bare her!

En måne i mørket

De korte dage giver ikke megen råderum til fotografering – de lyse timer tilbringes jo på arbejdet. Ved hjemkomst i dag – i sen skumring – bemærkede jeg en relativt lavtstående måne. Den kraftige blæst skubbede skyerne rundt på himlen og den lod sig kun se i korte glimt i skydækkets huller. Jeg forsøgte med et par måneskud. Nedenstående er taget med telekonverter, stativ, selvudløser og manuel eksponering. Vi endte på iso 1600, 1/1250s og blænde 5.6. Egentlig kunne man sagtens normalt komme længere ned i lukkertid, men den kraftige blæst ruskede i objektivet, hvilket nødvendiggjorde den relativt hurtige lukkertid for at undgå rystede billeder. Blænden stod vidt åben, så den eneste tilbageværende måde at eksponere korrekt på, var ved at øge isoværdien til 1600. Det giver såmænd ikke ret meget støj. Døm selv:

Månen

Lidt mere Mandarinand, en svane og en hejre

Fik endelig taget mig sammen til at få luget ud på sd-kortet og harddisken. Den flotte Mandarinand fundet forleden ved Trillen, lå der en del billeder af på kortet. Nedenstående er taget lidt senere på dagen i lidt mindre flatterende lys. Desuden forsøgte jeg med min 1.4 teleconverter. Noget jeg stort set altid fortryder, bagefter:

Mandarinand. Trillen.
Mandarinand, Trillen.

Telekonverteren forstørrer det sete og giver indtryk af længere brændvidde på bekostning af skarphed og lys. Det her benyttede eksemplar “konverterer” linsen til en 840mm f5.6. Og hvorfor fortryder jeg stort set altid når jeg endelig benytter den? Fordi autofokushastigheden tager et dyk og man mister desuden et fuldt stop lys (svarende til at måtte nøjes med den halve mængde).

Fuglen kunne dårligt være i billedet – sjældent det sker!
Mandarinand-portræt.
Mandarinand, Trillen.

Vi slutter med en enkelt svane og fiskehejre taget i nærheden af henholdsvis Kruså Møllesø og Jem og Fix i Sønderborg:

Der rækkes tunge af fotografen..
Fiskehejre, Sønderborg.

Mandarinand ved Trillen

Kort efter solopgang gik vi en tur ved Trillen i dag. Det er såmænd ikke særlig tidligt i disse dage – solen kommer først over horisonten cirka kvart i ni! En hættemåge tog sig en morgenflyvetur:

Hættemåge, Trillen.

Det var særdeles lavvandet. En krage skiftevis gik og hoppede sig en tur i sandet:

Krage, Trillen.

Ude ved “Lille Trille” landede et par toppede skalleslugere:

Toppede Skalleslugere, Trillen.

I det samme bemærkede jeg en lille fugl lande i sandet helt ude ved bredden. Jeg nåede et enkelt foto, inden den lettede:

Bjergpiber, Trillen.

Det lyse bryst og øjenbrynstriben afslører Bjergpiber, der er relativ sjælden herhjemme. Det er faktisk første gang jeg har set Bjergpiber ved Trillen – og i det hele taget! Jeg nåede desværre ikke at komme tættere på inden den fløj videre – ovenstående billede er således meget hårdt beskåret.

På tilbagevejen skilte en and sig pludselig ud i en lille gruppe gråænder der rastede ved rampen i lystbådehavnen:

Mandarinand, Høruphav Lystbådehavn.

Den ser jo noget eksotisk ud – og kommer da oprindeligt også fra Østasien. Fuglen er formentlig en undsluppen fangeskabsfugl. De ses dog jævnligt og der findes små bestande i Europa, så måske kunne det også være en af dem på afveje.

Mandarinand, Høruphav Lystbådehavn.

Efter at have siddet lidt på rampen, drog hele flokken af ænder ud i vandet og svømmede rundt på må og få i den næsten tomme lystbådehavn.

Mandarinand, Høruphav Lystbådehavn.

Vi må se om den bliver hængende de kommende dage, det ville være rart med nogle billeder i en smule sollys – for rigtigt at få de smukke farver frem.

Kærhøge ved Kongens Mose

Efter både at have hørt og læst om Kongens Mose uden nogensinde at have besøgt stedet, kørte jeg en tur derud i dag, først på eftermiddagen.

Kongens Mose, beliggende få km syd for Løgumkloster.

Ideen var, udover bare at gå en tur i området og se stedet an, forhåbentligt at få lov at overvære en del kærhøge flyve ind fra fjern og nær. Mosen bruges nemlig af høgene som overnatningssted og ifølge DOF-basen kan der på gode dage ses over 20 kærhøge “flyve i seng”!

Turen startede med et besøg ved fugletårnet syd for mosen, som man kommer til ved at køre igennem en del af Draved Skov. En rigtig fin køretur, der kan anbefales. Talrige bomlærker pludrede fra buskadset omkring skjulet:

Bomlærker i buskads, Kongens Mose.

Der var vel 80-90 stykker. Af og til sås pludseligt et “gult indslag” i flokkene – jeg gætter på gulspurve, som de ofte rotter sig sammen med i vinterhalvåret. Vejret viste sig som sædvanligt fra sin mindst fotogene side.

Herefter kørte jeg nordpå langs Galgebakkevej (mon de smed de døde i mosen bagefter?!), parkede bilen og gik i sydvestlig retning mod platformen placereret lige nord for mosen. På vejen derud hørte jeg pludselig nogle meget høje kald:

Traner, Kongens Mose.

Traner overvintrer i stigende antal herhjemme grundet de senere års milde vintre. En flok stære var åbenbart også tilfredse med klimaet i mosen:

Stære i modlys, Kongens Mose.

Kort efter nåede jeg platformen og satte mig så ellers og ventede på indflyvende søvnige kærhøge – det bliver faktisk hurtig koldt, når man sådan sidder stille i toppen af en (dog ikke særlig høj) platform, i blæst og cirka 0 grader. En stor hvidlig fugl dukkede op et godt stykke væk og satte sig i en busk:

Gæt en fugl, Kongens Mose.

Et ekstremt crop afslører duehøg:

Duehøg, Kongens Mose.

Måske var duehøgen årsag til de manglende kærhøge. Lyset svandt som det har for vane og fotos blev tiltagende grynede. Endelig fløj først en han og efterfølgende 2 brune (hunner eller ungfugle) eksemplarer ind, desværre ganske langt fra mig:

Blå Kærhøg, han og hun/ungfugl, Kongens Mose.

En enkelt kom en lille smule nærmere – mon ikke cirka 100 meter:

Blå Kørhøg kigger efter føde?
..og fotografer..

Lys var der efterhånden ikke meget af, så jeg begav mig afsted mod bilen. En enlig sangsvane overfløj mosen:

Sangsvane i skumring, Kongens Mose.

En lille flok artsfæller fulgte kort efter trop:

Sangsvaner, Kongens Mose.

Lige inden jeg nåede tilbage til bilen stoppede jeg op på stedet, hvor tranerne tidligere havde vist sig – men mosen var stille og søvnig:

Kongens Mose.

Måske man hellere skulle forsøge med kærhøge-vækning?

Glædelig Jul

Hermed en sidste opdatering inden julefreden for alvor indfinder sig. I dag sad en enkelt blåmejse i vores kugleahorn, længe betragtende et par mejsekugler, jeg kort forinden havde hængt op under foderbrættet. Der skulle åbenbart samles mod, for den sad der en pæn stund og jeg nåede lige at hente kameraet:

Blåmejse, Høruphav.

Med lidt hurtig (læs: sjusket) juleinspireret billedmanipulering kunne den såmænd godt gøre det ud for en lille nisse:

Julemejse?

Glædelig jul! Satser på endnu flere og ikke mindst bedre billeder i det nye år.

Kiks ved Ketting Nor

I min fortsatte jagt efter fotos af skægmejse, tog jeg i dag til Ketting Nor, hvor jeg som tidligere nævnt, flere gange har hørt skægmejser. Set dem havde jeg indtil i dag endnu ikke præsteret, mere herom senere. Jeg startede turen på den anden side af slusen, hvor en skarv kort efter min ankomst landede på en pæl:

Skarv lander på pæl, Ketting Nor.

Som det fremgår, var vejret endnu engang elendigt. Sparsomt lys og småregn. I det mindste blæste det ikke helt så meget som de foregående dage. Efter landingen kunne vingerne hænges til tørre:

Noget længere ude var en gruppe troldænder på fødetogt:

Troldænder, Ketting Nor.

Miserabelt fotolys, men af en eller anden grund nyder jeg alligevel fototogterne! Efter lidt tid ankom en lille gruppe skalleslugere, 5 hanner og en enkelt hun:

Toppet Skallesluger, Ketting Nor.

Selvom det vel ikke ligefrem kan kaldes parringsæson, var der alligevel lidt småskænderier hannerne i mellem – mon ikke om hunnens gunst?

Jeg så hende først!

En anden skarv dukkede pludselig op, fouragerende ikke så langt fra min position:

Skarv, Ketting Nor.

Herefter bevægede jeg mig over på den anden side af slusen, over mod rørskoven, i håbet om skægmejsefotos. På vejen derover snerrede en rødhals af mig, siddende i en busk:

Rødhals, Ketting Nor.

Jeg fandt et sted et godt stykke inde i rørskoven, tæt på vandet. Og så var det ellers bare at vente og håbe. Og minsandten, efter vel en halv time kom der en skægmejse, der ovenikøbet valgte at sætte sig relativt tæt på og i medlys. Jeg trykkede på knappen – og intet skete! Så trykker man selvfølgelig febrilsk igen – uden resultat. På en eller anden måde, mens jeg spadserede derudaf, var jeg uforvarende kommet til at sætte kameraet til selvudløser. Så pludselig, efter 3 sekunder, lykkedes det endelig at få taget et billede. Det kom dog fuldstændigt bag på mig og billedet blev derfor totalt rystet:

Skægmejse?

Jeg var tæt på at smide kameraet ud i vandet af ærgrelse, men beherskede mig heldigvis. Skægmejsen så jeg naturligvis ikke mere til.

Sølvmåge i stormvejr

Vovede mig ud på en kort tur til Trillen, trods vindstød af stormstyrke – til gengæld var der for en gangs skyld en smule sol.

Kig mod Kegnæs fra Trillen

Sikkert på grund af den kraftige blæst, var det meget småt med fugle. Det eneste jeg så dernede var faktisk nogle sølvmåger, der til gengæld så ud til at have det helt fint med blæsevejret:

Sølvmåge, Høruphav i baggrunden.

Blæsten flåede i havet og bølgerne sås meterhøje og med skum på. Det var faktisk en udfordring at holde kameraet stille, da den store modlysblænde let fanges af vinden. En sølvmåge fløj næsten spottende forbi, manøvrerende legende let og elegant ud og ind mellem de høje bølger:

Sølvmåge, Høruphav,

Solen blev herefter opslugt, regnen kom og jeg gik hjem! På tirsdag muligvis Ketting Nor – på jagt efter skægmejser.