Traner ved Torup Made

Torup Made har den seneste uges tid haft besøg af et par traner. Jeg var dernede i sidste uge for at kigge efter dobbeltbekkasiner og stødte i den forbindelse på de to store fugle, der rastede på madens nordøstlige del. Ved efterfølgende opslag i DOF-basen, kunne jeg se, at de har været observeret dernede i hvert fald den seneste uges tid. Jeg besøger stedet regemæssigt og har kun ved én tidligere lejlighed set traner på lokaliteten – og da kun for en meget kort bemærkning.

Jeg formåede et snige mig ind på dem, men kun til et vist punkt og desværre med udsynet blokeret af en del krat. Det var ikke muligt at komme nærmere uden at skulle ud i et mere åbent område – og helt sikkert blive set. Det oprindelige billede direkte fra kameraet:

Traner, Torup Made.

Billedet er ucroppet, men taget med telekonverter, svarende til 840mm. Afstanden gætter jeg på er ca 75 meter. Kønt er det ikke – men utroligt hvad lidt (meget!) billedbehandling kan gøre. Først et crop af fuglen til venstre – der egentlig er mest “kratblokeret”, men står “pænere” og kigger i retning af kameraet:

Trane, Torup Made.

Herefter er den grønne farve desatureret og hvid- og sortniveauer efterfølgende justeret kraftigt. Sidstnævnte svarer lidt til photoshops “dehaze”-funktion, noget der let eftergøres i Capture One, som jeg benytter:

Trane. Torup Made.

Ovenstående er et screenshot direkte fra Capture One, med “før og efter”-funktionen. Gæt selv hvad der er hvad!

Endelig er billedet behandlet i Topaz Denoise, et program der effektivt fjerner støj i billederne, og synes jeg, med begrænset tab af detajler. Husk at klikke billedet op i stor størrelse, så kommer det mere til sin ret:

Trane, Torup Made.

Og hvad med dobbeltbekkasinerne? De var der skam også – jeg talte mindst 7, men ingen af dem stillede op til fotos. Måske en morgentur søndag med mulighed for traner som bonus (forhåbentligt i en mindre grøn udgave!).

Vingesus ved Vidåslusen

Vidåslusen i Højer var målet denne morgen, trods vejrudsigten, der ikke så alt for lovende ud. Der var dog lovet mulighed for sol så jeg valgte at køre en god time vestpå i håbet om et havørn eller to og de sædvanlige vadefugle.

Jeg havde kun besøgt slusen før med familien og ikke rigtigt betragtet stedet med “fotograf”-øjne, men efter i dag tror jeg faktisk jeg foretrækker stedet frem for Ballum Sluse, af flere årsager. For det første er molen ikke så lang, så gåturen med det tunge grej er mere overkommelig. For det andet er underlaget knap så ubehageligt at ligge på som ved Ballum – stenene er nemlig mindre og det hele dermed mere jævnt. Og sidst men ikke mindst tager turen 20 minutter mindre i bil!

Skjulet var med, men måtte opgives. Blæsten var hård og mine holdere (et par højdejusterbare fiskestangholdere i stål) var umulige at få langt nok ned i det stenhårde underlag til at kunne holde til ruskeriet. I stedet lagde jeg mig blot på liggeunderlaget med mit net delvist over mig. En skestork kom kort efter flyvende ind sammen med en lille flok strandskader:

Skestork, Vidåslusen.

Faktisk første gang jeg ser skestork på så relativt kort afstand, hvilket den ikke bliver mindre besynderligt udseende af. Eksemplaret her var ringmærket, så det må jeg lige have “genmeldt”, som det hedder i ringmærknings-jargon:

Skestork nummer V329 , Vidå Sluse.

Billederne er taget med konverter svarende til 840mm og også croppet noget – så tæt på var den altså heller ikke!

Udover storken og strandskaderne, var der også en del andre småvadere i form af almindelig ryler og rødben samt et par hvidklirer. Lyset var dog som det ses ret miserabelt, så brugbare billeder fik jeg ingen af. Det var der faktisk heller ikke megen tid til, for der gik ikke ret længe før de alle pludselig lettede i en rasende fart. Årsagen var denne her:

Ung havørn, Vidå Sluse

Ørnen kom flyvende ind nordfra over området og jeg formåede at få drejet kamera med stativ og det hele 180 grader inden den overfløj min position:

Ung havørn, Vidå Sluse.

Der var faktisk en del havørnetrafik og alle kom de tilsyneladende fra nord – måske fra et fælles overnatningsområde? En ældre fugl tog en tur over vandet:

Havørn, Vidå Sluse

Helt skarpt er billedet ikke, men ser man godt efter anes tungen hængende ud af næbbet – der var også strid modvind!

De første par timer formåede den konstante trafik af havørne at skræmme alle fugle væk, igen og igen. Der gik typisk 10-15 minutter inden fuglene begyndte at vende tilbage, så det var lidt af en tålmodighedsprøvelse (noget man dog bør have i rigelige mængder af såfremt fuglefotografering lokker). På et tidspunkt lettede alt og alle igen og jeg spejdede rutinemæssigt efter havørnen – uden at lokalisere den. Indtil jeg fandt på at kigge op! Der stod den, nærmest stille, lige over min position, vel nok 50 meter oppe. Et imponerende og lidt skræmmende syn. Og faktisk tankevækkende så effektivt bare det at lægge sig ned på jorden i nogenlunde farveneutralt tøj kan være, i forhold til at komme tæt på fuglene.

Efter i alt 6 havørne var der stille på den front. Flokke af almindelige ryler og storspover begyndte i stigende antal at overflyve min position, altid fra nord mod syd langs kysten. Ingen valgte desværre at raste foran vadeområdet jeg havde udvalgt og peget mit kamera i mod. En storspove fløj på et tidspunkt så nær, at jeg kunne høre og mærke(!) vingesuset og store flokke af almindelig ryler føg om ørerne på mig. Jeg valgte til sidst af sætte mig med kameraet den modsatte vej i håbet om nogle flugtskud:

Storspoverne var rimeligt taknemmelige at fotografere, de flyver nemlig ikke så hurtigt og uforudsigeligt. De valgte til gengæld desværre stort set altid at flyve et stykke fra kysten – måske fordi jeg nu var mere synlig, siddende i stedet for liggende.

Storspove, Vidå Sluse.

Faskinerne ses i baggrunden med efterhånden ret højtstående tidevand.

Storspove, Vidå Sluse.

Rylerne kom til gengæld ofte tæt på – zig-zaggende i en rasende fart til stor udfordring for både fotograf og kameraets autofokus. Jeg var nød til at gå op på 1/2500s (som jeg senere faktisk opjusterede til 1/4000s), hvilket med blænde 5.6 (pga konverteren) og elendigt gråvejr, resulterede i masser af støj. Jeg foretrækker dog et nogenlunde fokuseret billede med støj frem for et uskarpt ved lavere iso:

Almindelig ryler, Vidå Sluse.

En af dem er faktisk i fokus!

Almindelig ryler, Vid¨å Sluse.

Ovenstående er croppet noget. Heldigt at de alle 3 befinder sig i (nogenlunde) samme fokusplan. Dybdeskarphed er der nemlig ikke meget af!

Vi slutter med en falk, der pludselig viste sig i det fjerne:

Vandrefalk, Højer Kirke ses i baggrunden.

Kort efter billedet blev taget, forsvandt den ned i bevoksningen og jeg så den desværre først for sent igen – da den lige havde passeret mig. Jeg formåede at få vendt stativ og kamera i en rasende fart – uden at ødelægge noget:

Vandrefalk, Vidå Sluse.

Den fortsatte sin rute langs det fremskudte dige lige foran slusehuset:

Vandrefalk, Vidå Sluse.

Og et mere hvor oversiden bedre ses:

Vandrefalk, Vidå Sluse.

Striben i baggrunden er en af vandrestierne op til slusehuset. Fuglen er en ungfugl – ses blandt andet på den generelt brune farve og brystets længdestribning – på voksne fugle går de mest på tværs.

Alt i alt en fin tur med gode intense oplevelser – men uden ret gode billeder. Jeg må med andre ord tilbage i bedre lys!

Vandrefalk, iso 10000!

Tilføjelse: Glemte svaret på quizzen. Fuglen var en hedehøg. Her ses en hun, skrigende på hannen der netop er kommet tilbage fra jagt med bytte:

Hedehøg, Ottersbøl.

En lille quiz

Siden hjemkomst fra Djursland, er det ikke blevet til flere fotos. Jeg fandt i øvrigt ikke odinshanen ved Bønnerup Strand, men så en del andre vadere på lokaliteten. Jeg var dog som sædvanligt for sent afsted til godt lys (tidligere lader sig ikke gøre på grund af aflevering af min søn, der fortsat optager serie til DR), så de fleste billeder blev kasseret. En enkelt sandløber var flink nok til at komme tæt nok på og dermed kompensere lidt for det hårde solskin:

Sandløber, Bønnerup Strand.

Billedet er taget med konverter på, svarende til 840 mm og ikke croppet ret meget. Næste billede er til gengæld beskåret godt og grundigt – for bedre at kunne se den lille larve af en slags på vej ned i fuglens mave:

Sandløber, Bønnerup Strand.

Vi slutter med en lille “poll” – afstemning om man vil. Jeg sad og kiggede nogle ældre billeder igennem og fandt dette, synes jeg selv, flotte silhuet-billede. Men hvilken fugl er der mon tale om?

[forminator_poll id=”2616″]

Svaret kommer selvfølgelig i næste indlæg her i bloggen.

Jeg går i øvrigt og eksperimenterer lidt med forskellige “quiz-plugins” til WordPress, som er “motoren” bag denne blog. Det kunne nemlig være sjovt at lave en lille fugle-billed-quiz en gang i mellem – men jeg har endnu ikke fundet det hele rigtige plugin til mit behov. Der arbejdes på sagen.

Aftenfalk ved Kolindsund

Egentlig var planen at tage til Ebeltoft Færgehavn eller måske Egå Engsø i Lystrup-enden, men i stedet valgte jeg at køre nordpå til Kolindsund i håbet om at se aftenfalke – der var nemlig blevet set hele to af slagsen de seneste dage, ifølge den altid nyttige DOF-base.

En lille tur på landevej og herefter en del kilometer på meget lange og lige grusveje, der skar igennem enorme marker, der stort set alle var høstet. Jeg kørte lidt rundt på må og få, blev snydt et par gange (eller måske fem) af tårnfalke, der gav sig ud for aftenfalke. Den stigende temperatur gav efterhånden en hel del varmedis i luften:

Rørhøg i varmedis, Kolindsund.

Det hele bliver lidt vattet og diset – dels på grund af nævnte varme, men også grundet tidspunktet på dagen, hvor lyset allerede var for hårdt og kontrastrigt. En musvåge var travlt optaget med at jage i en nyhøstet mark og lettede for en gangs skyld ikke, da jeg stoppede bilen – noget der ellers aldrig plejer at slå fejl. Den noget kortere afstand kan delvist kompensere for lysforhold og temperatur:

Musvåge, Kolindsund.

Kønt er nu det fortsat ikke. Efter et par minutter lettede den og fortsatte sin fødesøgning:

Musvåge, Kolindsund.

En ung rørhøg var også på fødetogt:

Rørhøg, Kolindsund.

Men, nu var det jo hverken musvåger eller rørhøge jeg var ude efter, så afsted igen ud af de lange grusveje og spejde videre. Et par glenter slukkede tørsten en smule i falketørken:

Rød glenter, Kolindsund.

Igen, et noget mudret billede, men udstyret fejler altså ikke noget. Herefter mødte jeg en fugleinteresseret dame og vi stillede os herefter op et passende sted og spejdede. Og så, lige efter endnu en tårnfalk havde snydt os, var den der pludselig:

Aftenfalk, Kolindsund.

Stort set alle mine mange fotos er disede og vattede i udtrykket, men sikke en oplevelse! Den er lynhurtig med pludselige stop og retningsskift og derfor megasvær at holde i søgeren! Nedenfor to ret elendige billeder, der dog meget godt viser falkens adræthed:

Aftenfalk i hård opbremsning!
Og kort efter et lynhurtigt retningsskift.

Den valgte heldigvis på et tidspunkt at komme næsten helt op til vejen, hvor vi stod og betragtede løjerne:

Aftenfalk, Kolindsund.

Man skal holde tungen lige i munden for at følge med:

Aftenfalk, Kolindsund.

Jeg havde sat min telekonverter på, i det rigelige dagslys er tabet af et stop lys ikke noget problem, men det gjorde det ikke ligefrem nemmere at holde fuglen i søgeren.

Aftenfalk – med sensorstøv til venstre!

Fascinerende fugl – lynhurtig og adræt. I morgen måske Bønnerup Strand, hvor min venlige medobservatør fortalte om en odinshane, der i øjeblikket tager sig en miniferie på stranden. Sådan en har jeg nemlig (heller ingen) billeder af. Vi slutter med et enkelt skud mere af den flotte aftenfalk:

Aftenfalk, Kolindsund.