Vadefugle ved Gåsehage Strand

Netop hjemkommet fra endnu en lille tur til Djursland, igen som oppasser for sønnike, der fortsat optager serie. Det lakker dog mod enden, så det var formentlig sidste tur til den del af landet lige foreløbigt. I går tilbragte jeg det meste af en meget blæsende dag på Gåsehage Strand, hvor jeg flere gange måtte søge ly i bilen på grund af intense regnbyer.

Edderfugl i stormvejr, Gåsehage Strand.

Der var, trods vejret, en del vadefugle på stranden, der fouragerede i opskyllet tang. En almindelig ryle trodsede skumsprøjtene:

Almindelig ryle, Gåsehage Strand.

Om det var det infernalske vejr, der gjorde fuglene så tillidsfulde, ved jeg ikke, men det var for en gangs skyld ikke svært at komme tæt på:

Diverse vadefugle, Gåsehage Strand.

På billedet foroven ses almindelig ryle, stenvender, sortgrå ryle og en enkelt sandløber helt til venstre i billedet.

Sortgrå ryle havde jeg ingen billeder af i forvejen, så dem koncentrerede jeg mig mest om:

Tre sortgrå ryler på række, Gåsehage Strand.

De var meget ligeglade med mig – jeg kunne gå nærmest ind i dem før de gad lette. Måske fordi den kraftige blæst ikke gjorde flyveture særlig tillokkende.

Sortgrå ryle, Gåsehage Strand.

De reagerede dog i takt med resten af flokken – så hvis stenvenderne for eksempel besluttede jeg var kommet lidt for nær og lettede – fulgte rylerne som regel trop:

Sortgrå ryle, Gåsehage Strand.

Stenvenderne var dog heldigvis også meget tillidsfulde i den ruskende blæst:

Stenvender, Gåsehage Strand.

Flugtbilleder var faktisk noget af en udfordring grundet blæsten, der rev og flåede i objektivet. Billedet herunder (og flugtbilledet af den sortgrå ryle foroven) krævede således en del forsøg og er ovenikøbet ikke helt skarpt:

På strandens nordlige del er store mængder tang skyllet op og ligger som en gigantisk brun, klæbrig dyne op af stenmolen. En lille gruppe skærpibere færdedes hjemmevant i den fedtede masse:

Skærpiber, Gåsehage Strand.

Som man måske kan se, er der faktisk lidt solstråler på ovenstående fugl – vejret var helt ekstremt skiftende den dag. En artsfælle lettede elegant trods sidevind af stormstyrke:

Skærpiber, Gåsehage Strand.

Få minutter efter ovenstående billede er taget, kom endnu en kraftig regnbyge, der tvang mig tilbage mod bilen. Jeg nåede dog at bemærke en stor slank fugl et godt stykke ude over vandet:

UFO, Gåsehage Strand.

Et ekstremt crop afslører en sule:

Sule, Gåsehage Strand.

Dagen i dag tilbragte jeg ligeledes på Syddjurs, først ved Ree Park, hvor en sjælden kohejre var blevet set. Den gad nu ikke stille op til anstændige fotos, men forblev vel nok 250 meter væk, på en mark med intet mindre end bisonokser:

Bisonhejre? Ree Park, Djursland.

Et ekstemt crop:

Kohejre, Ree Park.

Eksponeringen skulle i øvrigt trækkes et helt stop ned for at undgå brændte highlights, hvilket ikke er så mærkeligt endda med en kridhvid fugl på en ret mørkegrøn baggrund.

Eftermiddagen blev tilbragt ved fuglereservatet ved Stubbe sø. Det kom der nu ingen brugbare billeder ud af – bortset fra en enkelt rødhals:

Rødhals, Stubbe sø.

Strabadserende tur til Kruså Møllesø

I går morges stod jeg tidligt op (vinterhalvåret er noget mere tilgivende i forhold til nattesøvnen) og kørte mod Kruså Møllesø i skumringen. Ved forsamlingshuset nær grænsen er der rigeligt med parkeringspladser, der ovenikøbet er oplyst om natten, så samlingen af mit nyindkøbte flydeskjul forløb problemfrit, trods mørket. Pandelampe er et must på andre mørkere steder! Ikke langt fra parkeringspladsen ligger en meget lille bådplads, med nem adgang til vandet:

Kruså Møllesø med markering.

Renden fra bådpladsen og ud til selve søen er vel cirka 25 meter lang og de første 10 meter gik da også fint – men vanddybden øgedes desværre overraskende hurtigt efterhånden som jeg kom længere væk fra bredden. Jeg havde ellers læst mig frem til forinden, at gennemsnitsdybden i søen skulle være omkring halvanden meter. Efter nogle forsøg med at bevæge mig fremad langs kanten af renden, hvor der var minimalt lavere, måtte jeg til sidst opgive og vende om. Med vandstanden faretruende tæt på overkanten af mine vaders, var det dumt (og farligt) at fortætte.

Herefter forsøgte jeg med udløbet af åen på søens sydvest-side:

Krusø Møllesø, krydset markerer det sydlige å-udløb.

Adgangen var noget mere bøvlet. For det første er det langt at gå med tungt udstyr. For det andet måtte jeg forcere et mindre område med krat – naturligvis brombær. Ikke ligefrem optimalt med luftfyldte pontoner! Det lykkedes dog, uden punkteringer, men efter at have bevæget mig få meter frem mod søbredden, var dybden desværre igen uforenelig med at fortsætte og nødtvungent vendte jeg om – i efterhånden ret dårligt humør. Jeg måtte endnu engang minde mig selv om, at der jo sådan set ikke er nogen der tvinger mig ud på disse ture!

Efter kortvarigt at have overvejet bare at opgive og køre hjem, valgte jeg som et sidste forsøg at gå ned mod fugleskjulet i søens sydvestende:

Kruså Møllesø, fugleskjulet ses nederst til højre i billedet.

Uden kamera og uden skjul forcerede jeg rækværket og møvede mig frem i grøde og krat langs siden af trækonstruktionen. Det var faktisk særdeles anstrengende, i vaders og mudder til knæene, at få banet en vej til nogenlunde frit udsyn til søen! Herefter møvede jeg mig tilbage og fik hentet både skjul og kamera – med hjertet i halsen og løfter om, aldrig at tage den slags chancer med mit udstyr igen.

Efter at have siddet en halv times tid, begyndte der at falde ro over søen og fuglene nærmede sig langsomt. Morgenlyset var stadig smukt, trods min forsinkede ankomst, og en lille lappedykker kom pludselig ind fra højre:

Lille lappedykker, Kruså Møllesø

Helt tryg var den ikke ved situationen og satte sekundet efter ovenstående billede er taget afsted i en rasende fart:

Lille lappedykker, Kruså Møllesø

Jeg nåede ikke at justere lukkertiden op – 1/800s var slet ikke nok til at få fartdjævlen skarp, men billedet er nu meget sjovt alligevel.

En lille svanefamilie bestående af to voksne og to unger poserede velvilligt på skift:

Knopsvane, Krus¨å Møllesø

Fuglene var mestendels i skygge grundet træerne bag mig, men med det meste af nordsiden af søen i morgensol, gav det baggrunden i billederne et flot varmt, strålende udtryk:

Knopsvane, Krus¨å Møllesø

Et par gråænder kom også nær:

Gråænder, Kruså Møllesø.

Med de flotte svaner så tæt på, kan billederne beskæres næsten som man lyster. Her et lille portræt:

Knopsvane, Kruså Møllesø.

Meningen med et flydeskjul er jo egentlig at kunne bevæge sig rundt og dermed selv være herre over lys og vinkler – det kræver bare der ikke er for dybt! En tørdragt ville helt klart være bedre (og dyrere!) – både i forhold til at kunne komme ud på lidt dybere vand, men også i forhold til sikkerhed. Tanken om vandindtag i vaders er ikke rar! En tørdragt er formentlig også lidt varmere – jeg måtte i hvert fald konstatere, at på trods af 4 lag tøj, sneg kulden sig hurtig ind og allerede efter 1 time var jeg ved at være godt kold.

Stedets ofte huserende hvidøjede and, så jeg ikke noget til, men der var heller ingen troldænder, som den ofte følges med. De plejer at komme ind til søen, når vejret er koldere, så det relativt milde vejr, var nok årsagen til dens fravær.

Jeg fik bakset udstyr og mig selv tilbage på fast grund – uden uheld. På vejen tilbage mod bilen stoppede jeg kortvarigt igen ved å-udløbet og kiggede efter vandstæren, som godt kunne tænkes at være ankommet nu. Fuglen viste sig ikke og jeg så ingen fugleklatter på de mange sten i åens strømmende vand – så den er nok lige på trapperne. Jeg har allerede en tur i tankerne, hvor det med flydeskjulet burde være muligt at komme på øjenhøjde med vandstæren – se dét kunne være spændende!

Vi slutter med lidt flere billeder fra den smukke morgen:

Testtur af flydeskjul til Torup Made

Har (igen) været en smule vanvittig og indkøbt mig et flydende fotoskjul, fra Mr. Jan Gear. Prisen var høj, til gengæld skulle risikoen for uheld med kameraudstyret være rimeligt lav – noget der er er vigtigt med den slags bekostelige sager! Jeg valgte at teste udstyret for første gang ved Torup Made, hvor vanddybden er meget lav. Der var uheldigvis meget småt ved fugle – for en gangs skyld. En lille lappedykker valgte at komme nogenlunde tæt på, desværre i kraftigt modlys:

Lille lappedykker, Torup Made.

Den fouragerede i en af madens drænrender, hvor jeg efter at have bevæget mig derud, pludselig opdagede jeg ikke kunne bunde! Med hele min vægt på skjulets pontoner kom min gimbal faretruende tæt på vandet – det hele var noget angstfremkaldende!

Jeg fik bakset mig ind i smult vande igen og ventede. Der var meget stille og fuglene kom bare ikke den aften. Kort før solen gik ned landende en fiskehejre et godt stykke væk og tog sig godt ud i det smukke aftenlys:

Fiskehejre, Torup Made.

Herefter valgte jeg at pakke sammen for den dag og gik i madens lave vand tilbage mod fast grund, trækkende skjulet efter mig:

Torup Made – nu med flydeskjul!

Fantastisk smuk aften – uanset mangel på fotos. Fremtidige ture jeg umiddelbart har i tankerne er Bundsø i håbet om nærkontakt med de mange rastende gæs og ænder for tiden. Desuden Kruså Møllesø – det kunne være sjovt at svømme om kap med søens sjældne hvidøjede and!

Spredte skud fra SD-kortet

En kort opdatering med lidt spredt fægtning fra seneste par uger. Var igen på Aarhus-egnen og lige uden for vores B&B var en fuglekonge på insektjagt i et fyrretræ:

Fuglekonge på spring, Rønde.

De sidder meget sjældent stille ret længe ad gangen og når det endelig sker, er det endnu mere sjældent de ikke er delvist dækket af diverse grene og nåle! Det her var det bedste jeg kunne præstere:

Fuglekonge, Rønde.

En spadseretur rundt om Egå Engsø kunne det også blive til. Det var småt med fotoegende emner, men en krikandrik stillede dog op til foto:

Kirkandrik, Egå Engsø

Det hårde middagslys hjælper ikke på billedet – til gengæld er det taget inden for en rimelig afstand – og det er faktisk ikke så nemt at komme tæt på krikænder – de er som regel meget sky. Den her havde nok vænnet sig lidt til de mange gående omkring søen.

Ved sommerhuset kom en enlig musvåge forbi:

Msuvåge, Avnø Vig.

Det må dreje sig om en ungfugl – baseret på det lyse øje og de friskt udseende svingfjer.

Vi slutter med et par billeder fra Sydals, hvor jeg kørte en rundtur efter arbejde forleden. En musvåge blev mobbet i skumringen af en krage på Kegnæs – i nærheden af den gamle færgehavn:

Krage mobber musvåge, Kegnæs.

Og ved Birkepøl så jeg min første blå kærhøg i år, en flot han fouragerende i dagens sidste lys:

Blå kærhøg, Birkepøl.

Læg mærke til de fem “fingre” – en godt kendetegn for blå kærhøg. Den smukke han som ses her, er man dog sjældent i tvivl om bestemmelsen af.

Første fuglequiz klar til test

Er nu cirka en tredjedel igennem at få oploadet mine billeder til futo.dk – alt sammen med henblik på opbygning af en lidt større billeddatabase til brug for konstruktion af diverse quizzer.

Første quiz er klar til test – en udgave for begyndere ud i kunsten af se på fugle. Den vil blive løbende udbygget efterhånden som billeddatabasen vokser.

Testen kan ses her og i øvrigt ved at benytte det nye menupunkt – meget passende kaldet “Quiz”!

Feedback modtages gerne.

Hjejler ved Ebeltoft Færgehavn

Endnu et par dage blev tilbragt på Djursland i ugens løb. Sidste dag havde jeg for mig selv og jeg valgte igen at tage til Ebeltoft Færgehavn, hvor der de forgange dage var meldt mindst 1000 rastende hjejler ud på DOF-basen. Og der var rigeligt med fugle:

Hjejler, Ebeltoft Færgehavn

Vejret var gråt og let blæsende, men vinden var ikke for kraftig til skjul, som jeg valgte at sætte op. Flokken lettede ofte på en gang – typisk når en gruppe krager kom for nær eller uden jeg helt blev klar over hvorfor. Herefter fløj de lidt rundt på må, for så, efter få minutter i luften, at finde et nyt passende sted at raste. Jeg var desværre vedvarende uheldig med fuglenes valg af landingspladser – altid enten for langt væk eller i modlys eller med noget i vejen i forhold til min position eller et eller andet fjerde irriterende forhold – tilfreds er man jo tilsyneladende aldrig. Jeg valgte derfor til sidst at droppe skjulet og i stedet krybe af sted i sandet – med vanlig frygt for sand i udstyret. Jeg formåede at komme lidt tættere på:

Hjejler, Ebeltoft Færgehavn

Flokken forblev stort set samlet under hele perioden jeg var der. Af og til tog en enkelt fugl en lille rundtur og så var det om at benytte chancen for flugtskud:

Hjejle, Ebeltoft Færgehavn

Den grå vejr gav mestendels lidt kedelige gråhvide baggrunde:

Hjejle, Ebeltoft Færgehavn

Men alligevel flot at høre cirka halvanden tusind hjejlers vingesus, når flokken lettede:

Hjejler, Ebeltoft Færgehavn

Helt tæt på kom jeg aldrig – de sad typisk i lidt for fugtigt sand, der ikke ligefrem indbød til yderligere kryben fremad. Nedenstående billede er croppet en del:

Hjejler, Ebeltoft Færgehavn

To rækker af hjejler med uro i bageste geled. Som det ses er dybdeskarpheden som vanligt begrænset, men det giver her et sjovt udtryk – synes jeg. Et noget hårdere crop:

På vej tilbage mod bilen, der holdt parkeret på den tilsyneladende forladte og lidt spøgelsesagtige færgehavn, bemærkede jeg en enlig hjejle-lignende fugl, fouragerende i sandet. Den lettede da jeg nærmede mig:

Strandhjejle, Ebeltoft Færgehavn.

Og et med undervingerne synlige:

Strandhjejle, Ebeltoft Færgehavn.

De sorte armhuler afslører strandhjejle, som ses både i sommer- og vinterdragten. Strandhjejlen mangler også helt hjejlens gyldne farver og er også lidt større.

Jeg kom hjem med en hel del billeder som kan ses her. Galleriet er en del af et artslistegalleri jeg arbejder stille og roligt på. Den foreløbige liste kan ses her og skulle gerne løbende blive udvidet. Processen er dog ret tidskrævende, så det går trægt. Ideen er langsomt at udvide billeddatabasen betragteligt – som led i mine ideer om at tilføre futo.dk en quiz-sektion.