Måned: december 2020

Dagen i dag bød langt om længe på lidt sol og det blev derfor til endnu en tur til Gråsten i håbet om bedre belyste billeder af den, efter alt at dømme stationære, mellemflagspætte i skoven op ad Gråsten Slot. Jeg ankom omkring 14.15 og havde således cirka 1½ time inden solnedgang til at finde spætten og forhåbentlig få nogle fotos i hus. Min kone ville heldigvis også gerne med (nok mest for gåturens skyld og knap så meget sjældne spætter) for efter en times forgæves eftersøgning lykkedes det hende at lokalisere nogle svage bankelyde, der efter yderligere intens stirren på diverse trætoppe, viste sig at komme fra det sjældne kræ. Lyset var desværre på det tidspunkt aftaget meget og billederne blev derefter:

Billedet for oven og det næste er taget lige inden solen forduftede fuldstændigt fra skoven:

En stor flagspætte viste sig i nabotræet – så 2 ud af 3 gange jeg har observeret mellemflagspætten, har den været i selskab med en stor flagspætte. Næppe tilfældigt. Efter ovenstående billede er taget, fløj spætten over på modsatte side af stien og fortsatte sin fouragering:

Et par andre fugleinteresserede kom forbi og deltog i “festen” – med tiltagende dæmpet belysning:

Alle billederne er croppet til smertegrænsen og et par stykker mere end det – samt efterbehandlet en hel del. På stedet trak jeg eksponeringen op med 2/3 stop – kameraet undereksponerede nemlig konsekvent på grund af den lysegrå himmel, der på de ucroppede billeder fylder nok til at “snyde” lysmålesystemet.

Læg mærke til den flotte røde isse der når (stort set) helt ned til den hvide kind. På stor flagspætte har ungfuglene også rød isse – men altid med tydelig sort kant mellem issen og kinden (her havde det været passende med et illustrativt billede – men jeg har desværre intet billede af yngre store flagspætter – endnu!)

Tre ture er det blevet til. En enkelt ( i dag) med godt fotolys, men uden fugl før lyset igen var for ringe. En tur mere måske?

En kort tur i dag til Gråsten blev det til. Optimismen fejlede åbenbart ikke noget, for trods søndagens vanskeligheder med at finde den sjældne spætte og dagens gråvåde vejr, håbede jeg alligevel på lidt bedre fotos end søndagens ret så elendige nogle af slagsen.

Efter en lille halv times søgen havde jeg intet fundet fraset en stor flagspætte, der kortvarigt fik pulsen lidt op. Heldigvis kunne en venlig fugleinteresseret herre lede mig på rette spor – han havde få minutter forinden set fuglen, der dog nu igen var forsvundet. Efter at have stået og kigget intenst på en hel del nøgne træer (utroligt hvad man kan bruge sin tid på!) var heldet med os:

Fuglen var desværre et godt stykke væk og udsynet forstyrret af smågrene og kviste. Et par store flagspætter var også på færde og jagede flere gange lillebroderen fra træ til træ – indtil den åbenbart til sidst fik nok og fortrak. Vi forsøgte at genfinde fuglen en halv times tid – uden held.

Begge billeder er hårdt beskårede og som det ses taget i elendigt lys. Ikke ligefrem en markant forbedring fra sidste besøg hvad fotos angår, men fuglen var såmænd hele turen værd.

I dag fik jeg trods det elendige vejr overtalt familien til en lille spadseretur i Gråsten Slotspark – selvfølgelig med en lille afstikker planlagt til den omkringliggende skov, der i øjeblikket har besøg af en meget sjælden mellemflagsspætte. Tidligere på året (februar) forsøgte jeg at få set én ved Kruså Møllesø, men kom desværre for sent af sted. Fuglen var ellers set i samme træ flere dage i træk, men da jeg endelig kom af sted var fuglen fløjet.

I dag gik vi, efter at have beundret slottet og parken, rundt i slottets tilstødende skov, men desværre uden at hverken møde eller høre spætter af nogen slags. Undervejs mødte vi en hel del andre fugleinteresserede, der heller ikke havde truffet fuglen – og da min kone og børns tålmodighed ikke er helt så stor som min egen, hvad fugle angår, var vi på vej tilbage mod bilen, da jeg pludselig hørte lidt hakkelyde fra et nærtstående træ. Og der sad den så bare, i trist, gråt, vådt vejr og delvist dækket af en gren:

Så skulle man da egentlig mene den godt kunne have siddet lidt og poseret efter at have været så vanskelig af finde! Men nej, efter mindre en 30 sekunder fløj den desværre videre ind i skoven. Vi var til at begynde med ret overbevist om dens omtrentlige position, men trods tålmodig venten og masser af øjne lykkedes det ikke at genfinde den. Jeg fik således kun få, ret elendige billeder:

Ovenfor ses den i susende fart på tværs af en gren, vist nok ret typisk for mellemflagspættens fourageringsteknik, der veksler mellem “klassisk” hakken efter insekter i bark og som her hoppende/løbende efter insekter.

I en mere beskåret udgave:

Og lige før takeoff, endnu mere misfokuseret og med for langsom lukkertid:

Og så var den væk!

Nedenfor et sammenligningsfoto med storebroderen stor flagspætte:

Mellemflagspættens næb er noget mindre og gumpen er mere diffust rødfarvet i en lidt lysere nuance. Den flotte røde isse på mellemflagspætten ses kun på ungfugle af stor flagspætte, der allerede mister den røde farve i løbet af efteråret. Kun en rød nakkeplet resterer hos hannen, resten bliver sort. Den store flagspætte på billedet her er således en hun.

Stor oplevelse og ret heldigt overhovedet at finde fuglen efter egentlig at have givet op – og samtidig uheldigt den doserede sin synlighed så nærigt. Man kunne overveje at tage tilbage – i bedre lys!