Billedredigering m. fup og farver

Billedredigering er et must ved fuglefotografering: De fleste skyder for det første i raw, der jo altid kræver en eller anden form for korrigering, men derudover skal der efterfølgende (udover det obligatoriske crop!) næsten altid justeres for eksponering, hvid- og sortniveauer, skarphed og måske også fjernes støj. Det er der næppe nogen der vil rynke på brynene af, men billedredigering kan faktisk godt være et lidt ømtåleligt emne – for hvornår er justeringerne for “meget”? Alle fotokonkurrencer har således et rimelig fast defineret regelsæt for hvad man må og ikke må gøre ved et billede. En af de større fuglefotokonkurrencer BPOTY (Bird photographer of the year) tillader for eksempel ovennævnte justeringer, men ikke brug af kloningsværktøjer, sammensmeltning af flere forskellige billeder, udskiftning af baggrunde, himmel mm. En undtagelse er dog kategorien “creative”, hvor alt er tilladt!

Ovenfor et billede til behandling i mit foretrukne program Capture One – taget i dag bag vores sommerhus. En spætmejse på jagt efter solsikkefrø – placeret af mig blandt nogle grene placeret af mig på nogle bukke – placeret af mig! Og nedenfor i en ret “mildt” redigeret udgave, hvor der udover et crop (hvor bukkene selvfølgelig er skåret væk!) er justeret for eksponering, kurver og støj:

Spætmejse, Avnø Vig.

Her er eksponeringen i øvrigt trukket næsten et stop ned, for at understrege billedets i forvejen lidt mørke og varme udtryk, men stadig med lys nok på fuglens “ansigt”.

Et par billeder fra sidste weekend:

Og en hurtig sammenbikset kombination:

Sangsvanekomposit.

Her er der faktisk tale om 2 redigeringer. Først er der skabt lidt plads bag svanen i forgrunden ved at “croppe” billedet større og derefter klone/strække baggrunden til kant. Herefter er dette billede “smeltet” sammen med billedet af de 3 svaner ved hjælp af et overlay-layer. Slutteligt er de tre svaner “blurred” en smule – for at illudere begrænset dybdeskarphed! Havde jeg brugt lidt mere tid på det og med de originale filer i stedet for de i forvejen komprimerede udgaver, vil jeg mene, det kunne gøres uden man ville få mistanke om fup!

Det er man dog næppe i tvivl om her:

Isfugle, komposit.

Her er der naturligvis tale om mange forskellige skud af formentlig samme fugl taget over flere dage, der efter justering for eksponering og farvebalance, er møjsommeligt sat sammen i photoshop ved hjælp af fortrinsvis clone stamp tool – en ret tidskrævende opgave, hvis det skal se godt ud. Endelig er det hele forsynet med en pæn baggrund, taget fra et af billederne og forstørret op.

Og endelig et mere kreativt (outreret?!) billede, opnået ved at kombinere to andre skud fra sidste uge, nemlig en diset skarv og isfugl:

Ved at bruge et “difference layer” – der på kompliceret vis udregner en ny farvning baseret på forskellene i de to billeders farvesammensætning, fås et ret syret udtryk, der ikke desto mindre er mere interessant end summen af de to oprindelige skud – hvis man spørger mig:

Syret skarv og isfugl!

Pointen må vel være, at alt er tilladt – men redigeringer udover det konventionelle og forventelige i en given sammenhæng, bør deklareres!

Diset morgen ved Avnø Vig

Weekenden tilbragte vi igen i sommerhuset ved Avnø Vig. I disse coronatider med hjemmeskole og nedlukkede fritidsaktiviteter er det rart for børn såvel som voksne at komme lidt væk et par dage. Sidste weekend var vi derfor også i sommerhuset og der havde jeg lagt mærke til en gruppe hvinænder i vigens østligste del mod Lillebælt, som jeg håbede også ville være på plads i denne gang. Med lidt held ville de måske søge længere ind i vigen og dermed tættere på mig og mit kamera.

Bjerg- og hvinænder, Avnø Vig.

Søndag morgen var jeg klar i det kolde og disede vejr, der stillede store krav til kameraets autofokus. Foroven ses et hårdt beskåret billede taget på lang afstand ud mod Lillebælt, af en lille gruppe bjerg- og hvinænder, der desværre ikke kom ret meget tættere på i de følgende par timer. Sangsvaner var der også, hvis da ellers man kunne få øje på dem gennem disen:

Sangsvaner, Avnø Vig.

Det lykkedes at fastholde fokus på en af fuglene da flokken lettede:

Sangsvane, Avnø Vig

Et noget anderledes “tonet” billede end det forrige (og nej, jeg har ikke pillet ved hvidbalancen!) – lyset kunne ændre sig dramatisk afhængig af skudretningen og tætheden af disen.

Avnø Vig med fjer på.

En gravand fløj ind, rastede kortvarigt før den igen lettede og hurtig forsvandt i tågen:

Gravand, Avnø Vig.

Isfuglen lod sig høre regelmæssigt og efter et vanlig højfrekvent skrig nærved hørte jeg pludselig noget sætte sig på toppen af mit flydeskjul – for så et øjeblik efter i susende fart af flyve videre. Det lykkedes at fange fuglen i søgeren til et sjældent flugtskud:

Isfugl, Avnø Vig.

Mens jeg sad og ledte efter isfuglen, kom en skarv flyvende ind i vigen for at fouragere:

Skarv, Avnø Vig.

Isfuglen fandt jeg efter lidt tid siddende og spejde efter føde på en lille båd fortøjret ved en af fiskehytterne, der ligger langs vigens bred ud mod Lillebælt – men læg også mærke til magen øverst til venstre i billedet, på vej i fuld fart mod fotografen:

Isfugle, Avnø Vig.

Jeg formåede desværre ikke at låse fokus fast på fuglen, en nærmest umulig opgave med den baggrund, der er for fristende at fokusere på for kameraets autofokussystem. Jeg har derfor allerede i mit hoved udtænkt en lille plan med en pind bag min position, der utvivlsomt skal checkes som egnet fiskeplads af isfuglene og dermed give mig en chance for et flugtskud af en fugl flyvende direkte mod mig – se det ville være ret fantastisk af få i hus – og djævelsk svært!

Og hvad med hvinænderne? De forblev i vigens fjerneste del:

Hvinænder, Avnø Vig.

Crop versus teleconverter #2

Forrige indlæg handlede mest om fordele og ulemper ved brug af en teleconverter. Min konklusion var, at det oftest er bedre bare at lade teleconverteren ligge derhjemme (eller lade være med at købe en i første omgang!), men efterfølgende kom jeg til at tænke på, at min lille test måske var lidt “uretfærdig” (udover usystematisk og meget uvidenskabelig!) idet vejret på den tur var ret diset – og at der derfor måske rent faktisk ikke var flere detaljer at hente ved yderligere forstørrelse.

Jeg besluttede derfor at prøve med endnu en test i weekenden under lidt mere kontrollerede forhold – måske havde jeg gjort teleconverteren uret?

Glughul i plankeværk, Avnø Vig

Billedet foroven er fra efteråret, hvor jeg savede et lille hul i plankeværket ved vores sommerhus, der vender ud mod en lille blandingsskov, fortrinsvis bestående af løvtræer.

Glughul i plankeværk, Avnø Vig

Lørdag formiddag stillede jeg et par bukke op, lagde diverse grene over og hængte et par foderautomater op – snyd og humbug, men godt til en lille teleconvertertest!

Vi starter med en spætmejse:

Billede 1, Spætmejse, Avnø Vig

Og en mere:

Billede 2, Spætmejse, Avnø Vig.

Begge billeder er eksporteret med minimal redigering og jeg har forsøgt at croppe billederne så fuglen fik nogenlunde samme størrelse. Her er par crops mere – helt tæt på:

Billede 1, udsnit, Spætmejse, Avnø Vig.
Billede 2, udsnit, Spætmejse, Avnø Vig.

(Der er croppet til 1920 pixels på langs ved billedet taget uden teleconverter og lidt mindre på billedet taget med teleconverter (for at få fuglen nogenlunde i samme størrelse) og herefter eksporteret til jpeg svarende til 1920 på langs.

Bedøm selv, men husk at klikke billederne op i stor størrelse og vær opmærksom på, at fokusplanet ved så kort afstand (tæt på minimumsfokusdistancen på 4.5 meter) er ekstremt tyndt. Hele fuglen er derfor ikke i perfekt fokus – så kig på de skarpeste sektioner på hvert billede og bedøm så!

En sumpmejse kom også forbi:

Billede 3, Sumpmejse, Avnø Vig.

Og en mere:

Billede 4, Sumpmejse, Avnø Vig.

Og tæt på – med samme fremgangsmetode som ved spætmejsen:

Billede 3, udsnit, Sumpmejse, Avnø Vig.
Billede 4, udsnit, Sumpmejse, Avnø Vig.

Igen – husk at kigge på billedernes skarpeste dele når der sammenlignes!

Inden jeg afslører hvilken spæt- og sumpmejse, der er taget med teleconverter, lige et par fotos mere fra weekenden, der som det fremgår blev tilbragt ved Avnø Vig. Hver aften kommer en flok sangsvaner ind for at raste for natten på vandet, i sikkerhed for rovdyr. Jeg prøvede med et par morgenskud i det sparsomme lys:

Sangsvaner, Avnø Vig.

Og naturligvis lettede flokken før lyset rigtig duede til noget:

Sangsvaner, Avnø Vig.

Et par skud mere – nu i eftermiddagslys af småfuglene bag huset:

Sumpmejse på spring, Avnø Vig
Spætmejse tanker solsikkefrø, Avnø Vig.

Og (langt om længe!) nu til resultatet af min lille test: Billede nummer 1 og 3 er taget uden mens billede 2 og 4 er taget med teleconverter. Jeg er, i tråd med forrige indlæg, fortsat ikke helt overbevist om den store gevinst ved brug af (i hvert fald min) teleconverter, men måske på et andet kamera med færre megapixels og dermed mindre “cropability” er det muligt gevinsten er til stede. De to sidste billeder i indlægget her er i øvrigt taget med teleconverter. Man burde jo nok lave en “studietest” med præcis afstand, belysning, eksponering, fokusplan etc. Men hvis man alligevel ikke rigtigt kan se forskel i “felten” – er det vel egentlig spild af tid.

Crop versus teleconverter

Forleden kørte jeg en tur i området mellem Højer og Rudbøl, efter at have set 12 havørne flyve ind over Vidåslusen i de tidlige morgentimer. En musvåge sad på en pæl og fortærede et bytte:

Musvåge, 600mm, F4, +1/3Ev, 1/1000s, iso1000.

Billedet er ucroppet og taget fra vejen med mit 600mm objektiv. Blænden stod vidåben svarende til F4 og eksponeringen blev på stedet trukket op 1/3 stop og burde måske nok være trukket yderligere op – da det store parti af grå himmel medvirkede til en undereksponeret fugl. Lukkertiden kunne også være langsommere (for dermed at opnå en lidt lavere iso), men blev valgt, da jeg regnede med fuglen ville lette og dermed give behov for den moderat hurtige lukkertid. Fuglen lettede dog for en gangs skyld ikke – formentlig fordi den var travlt optaget af at spise! Nedenfor et crop til præcis 1920 pixels på den brede ende (fra billedets oprindelige 9504 pixels:

Musvåge, 600mm, F4, +1/3Ev, 1/1000s, iso1000.

Jeg kørte en smule frem og da fuglen fortsat blev siddende besluttede jeg at prøve at sætte min 1.4 teleconverter på, der “forvandler” objektivet til en udgave på 840mm F5.6 – altså 40 procent mere brændvidde på bekostning af et fuldt stop lys – svarende til den halve mængde i forhold til uden konverter.

I mellemtiden brød solen delvist igennem det ellers ret tætte skylag og vinklen havde naturligvis også ændret sig en smule, da jeg jo var kørt lidt frem:

Musvåge, 840mm, F5.6, +1/3Ev, 1/500s, iso1600.

Lukkertiden blev denne gang justeret ned til 1/500s, da fuglen fortsat virkede travlt optaget med måltidet. Nedenfor endnu et crop til præcis 1920 pixels i bredden:

Musvåge, 840mm, F5.6, +1/3Ev, 1/500s, iso1600.

Og endelig to helt ekstreme crops af et par andre skud, hvor jeg har forsøgt at gøre størrelsen på fuglen nogenlunde ens:

Uden teleconverter.
Med teleconverter.

Alle billederne er i øvrigt, fraset beskæringerne, uredigerede og eksporteret med default settings i Capture One 21.

Testen her er naturligvis uheldig på mange måder: motivet er skudt fra forskellige vinkler, lyset er tydeligt forskelligt og endelig er lukkertid og dermed iso justeret mellem de to seancer. Resultaterne er derfor ikke fuldstændigt sammenlignelige – men et eksempel fra det “virkelige liv” i stedet for et kedeligt studiesetup, siger ofte meget mere – synes jeg!

Og hvad er så bedst? Tja, forskellen er i eksemplet her i hvert fald (måske overraskende?) svær at få øje på, når skarphed er den eneste parameter der vurderes på.

Fordele ved teleconverter:

  • Øget rækkevide
  • Forstørrer motivet uden tab af pixels (som jo skæres bort ved et tilsvarende crop)
  • Dybdeskarpheden en smule mindre ved samme afstand til motiv og dermed potentielt bedre isolation af subjektet
  • Måske nemmere at “se” en god komposition når billedet i viewfinderen er tættere på det ønskede resultat

Ulemper ved teleconverter:

  • Tab af lys (halvt så meget lukkes ind ved brug af en 1.4, kun en fjerdedel ved brug af en 2.0)
  • Forstørrelsen af det sete “forstørrer” desværre også objektivets begrænsninger – såsom kromatisk aberation. Skarpheden mindskes til gengæld.
  • Sløvere autofokus end uden, ved brug af en 2.0 converter en hel del sløvere.
  • En smule tungere (øger vægten med cirka 5%, der vel nok betyder noget efter timevis i felten med håndholdt kamera!)
  • En hel del sværere hurtigt at få en fugl i søgeren ved 840mm end 600mm.

Ideen med sammenligningen fik jeg først efter jeg kom hjem og gik billederne igennem, så man burde jo lave et par flere tests i felten. Min konklusion er dog nogenlunde klar, også baseret på tidligere erfaringer: Teleconvertere er typisk ikke besværet værd – hele ideen med den ekstra rækkevidde går lidt tabt, når et tilsvarende crop er kvalitetsmæssigt nær det samme – men til gengæld uden en væsentligt langsommere autofokus, den halve mængde lys og frustrationer med hurtigt at få fuglen i søgeren!

Til sidst lidt flere skud af musvågen der snart fik selskab af misundelige krager og en ditto artsfælle:

Musvåger, tæt på Højer.

Efter måske at have siddet og samlet lidt mod forsøgte den bageste fugl at få del i måltidet:

Musvåger, tæt på Højer.

Den gik dog ikke:

Musvåger, tæt på Højer.

En enkelt krage forsøgte også med et bagholdsangreb men blev hurtig luret og afvist med et par udslåede vinger – mens den anden musvåge så til:

Musvåger, tæt på Højer.

Afvisningen blev efterfulgt af den totale ydmygelse:

Musvåge klatter på krage, tæt på Højer.

Efter at have siddet lidt og spist videre, lettede fuglen endelig – og som man kan se var en af kragerne sekundet efter i luften efter resterne:

Musvåge, tæt på Højer.

Der var i det hele taget ganske mange musvåger siddende på diverse pæle i landskabet. En ungfugl valgte at blive siddende da jeg standsede bilen – faktisk ret usædvanligt og formentlig netop fordi det var en ungfugl, der endnu ikke var blevet helt så forsigtig som de voksne fugle:

Musvåge, tæt på Højer.

Og et crop af et crop:

Musvåge, tæt på Højer.

De lyse, næsten gule øjne samt den frisk udseende fjerdragt, afslører ungfugl:

Musvåge, tæt på Højer.

Et klassisk syn i det danske vinterlandskab, her i kraftigt modlys:

Musvåge, tæt på Højer.

Status på havørnen i Sønderjylland – med billeder!

Tv-syd har skrevet en lille artikel om havørnenes (gode) trivsel i det sønderjyske, efter blandt andet at have interviewet havørnerede-koordinatoren for Sønderjylland, Preben Jensen.

Fra tvsyds hjemmeside.

Det var netop Preben Jensen som undertegnede forrige år havde med som guide i forsøget på at fastslå identiteten på en af forældre-fuglene ved reden i nærheden af Mjang – efter det var lykkedes at aflæse ringmærkningen på en ældre havørn jeg havde fotograferet i området:

Havørn, Mjang, Bemærk ringen.

Det lykkedes desværre ikke at bekræfte mistanken – men formodningen er så vidt jeg ved fortsat, at fuglen foroven (en oprindelig tysk fugl) udgør den ene halvdel af parret ved Mjang. Artiklen/indlægget kan ses her.

Læg i øvrigt mærke til den ret tydelige lilla kant på ørnen for oven – jeg havde vist glemt at korrigere for såkaldt kromatisk abberation inden jeg uploadede billedet, et fænomen som er ret udtalt hos den gamle minoltatele jeg benyttede dengang. Det er dog nemt at korrigere – for eksempel i lightroom.

På lørdag tager jeg muligvis en tur vestpå igen, hvor havørnefotos altid er højt på ønskelisten:

Havørn, Rudbøl.

Den hvidøjede and ved Kiskelund Plantage skulle fortsat være på plads – og den ville jeg også gerne have flere og (meget) bedre billeder af. Vi må se, hvad det kan blive til.

Rovfugle ved Rudbøl

I morges kørte hele familien til Vidåslusen ved Højer. Meningen var egentlig at være på plads omkring solopgang for at opleve de mange havørne, der passerer slusen i sydgående retning i de tidlige morgentimer. De fleste kommer formentlig flyvende fra en fælles overnatningsplads i Tingdal Plantage lidt nord for Højer og fordeler sig sig herefter i det syd-sønderjyske og Nordtyskland. Det gik ikke helt som planlagt – min kone mente jeg var vækkeursanvarlig og vice versa – så vi ankom først klokken 10! Ørne var der som forventet ingen af, men vejret var heldigvis flot og landskabet på den kant som altid fascinerende.

Vejen fra Vidåslusen med musvåge-skild(t?)vagt!

Flere flokke af bramgæs overfløj med jævne mellemrum slusen:

Bramgæs, Vidåslusen.

Vadefugle var der masser af, men meget langt ude – det var som det ses på billedet nedenfor nemlig lavvande. En enlig storspove søgte føde mellem de mange faskiner – nedenfor ses mit forsøg på et billede af den fjerne fugl:

Fotografen på knæ for en fjern storspove, Vidåslusen.

Og resultatet, beskåret til “benet”:

Storspove, Vidåslusen.

Kameraet skulle bare små 40 meter tættere på fuglen og 40 centimeter tættere på jorden – så kunne billedet da sikkert blive ok!

Morgenmaden blev indtaget ved slusen – iført hue og handsker! Herefter kørte vi lidt rundt i området og kiggede på landskabet og dets beboere. Havørne skulle vi ikke snydes for, trods syvsoveriet, for på en mark i nærheden af Rudbøl sad et ældre par og slikkede vintersol:

Havørne, Rudbøl.

Og i en beskåret udgave:

Havørnepar, Rudbøl.

Selvom fuglen til venstre ser ud til at sidde lidt lavere i terrænnet, virker fuglen til højre alligevel klart størst af de to – så mon ikke det drejer sig om et ældre par med hunnen til højre. Efter kort tid lettede begge fugle og fløj i lav højde over marken i nordlig retning. Heldigvis ikke ret langt – en pæl i marken var åbenbart fristende som rasteplads – og toilet!

Havørn, Rudbøl. Bemærk fugleklatten!

Fugle skider fornuftigt nok ofte lige inden der lettes – på den måde spares energi! Der gik da heller ikke mange øjeblikke efter ovenstående billede er taget, før fuglen lettede:

Havørn, Rudbøl.
Havørn, Rudbøl.

Den hvide hale afslører, at der er tale om en ældre fugl:

Havørn, Rudbøl.

På vej hjem mod Als sad en enlig musvåge på en hegnspæl og spejdede – og valgte for en gangs skyld at blive siddende længe nok til at få et par fotos i hus:

Musvåge, Rudbøl.

Musvåger bliver med 99 procents sikkerhed siddende når de passeres i bil – og letter med 99 procents sikkerhed, når man standser bilen for at tage fotos! Her havde jeg dog min kone som chauffør – og vi kunne derfor trille langsomt forbi! Den sad dog ikke stille i mere end 10 sekunder:

Musvåge, Rudbøl.

Billederne er taget omkring middagstid og det ses på de hårde kontraster, som delvist er spiselige grundet den bevidste undereksponering på stedet med efterfølgende justering på computeren. Nedenfor et lidt mystisk crop, der dog fint viser den flotte fjerdragt og ikke mindst meget mørke iris, der med stor sandsynlighed indikerer en voksen fugl på 3-4 år eller mere.

Musvåge, Rudbøl.

Alle billederne er i øvrigt taget med 1.4 teleconverter, som jeg er blevet lidt gladere for på det seneste – hvis ellers der er lys nok!