Rovfugle fra skjul #2

En kort opdatering efter et par yderligere forsøg med rovfuglefotografering fra skjul – i form af min bil, parkeret tæt på en træstub, hvis hulrum de seneste dage er blevet regelmæssigt forsynet med svinehjerter eller andre lækkerier. Det har desværre ikke været muligt at overgå forledens seance, med den flotte lyse musvåge i snevejr:

Musvåge, Avnø Vig.

En mørkere variant var flere gange på besøg, men desværre aldrig når jeg sad klar i bilen. Nedenstående er taget fra huset, efter jeg meget forsigtigt havde åbnet et vindue:

To morgener sad jeg ellers klar – cirka en halv time før solopgang. Der kom bare ingen rovfugle og jeg havde ikke tid til at blive siddende mere end halvanden times tid. Et par andre gæster lagde vejen forbi som trøst:

Mejser, Avnø Vig.

Der var intet oplagt mønster i musvågernes besøgstider, som jeg, hvis vi ellers var hjemme, kunne registrere fra huset: En morgen, hvor jeg selvfølgelig IKKE sad i bilen, ankom der lige efter solopgang to fugle, der kun i ganske få minutter sad og åd før de, tilsyneladende uden at være blevet forstyrret, valgte at flyve videre. Andre dage var der ingen aktivitet overhovedet før langt op ad formiddagen. Stubben blev typisk også besøgt en enkelt gang eller to i løbet af eftermiddagen, men på meget forskellige tidspunkter fra dag til dag. I går sad jeg klar i timen før solnedgang med optimalt lys uden held – bortset fra en flot skovskade på nødderov, som jeg også havde drysset nogle af ned i stubben:

Skovskade, Avnø Vig.

En ting der overraskede mig, var fuglenes relative tillidsfuldhed. Vi kunne gå tur omkring huset, køre en tur med bilen etc. og alligevel kunne der så hurtigt som et kvarter efter der var faldet ro over området, være besøg af en musvåge på stubben.

Erfaringer indtil videre, for dem som måtte have lyst til at kaste sig ud i noget lignende:

  • Sæt stubben/grenene/foderpladsen op i god tid så fuglene vænner sig til omgivelserne.
  • Sørg for god afstand mellem foderstedet og bagvedliggende buske eller træer – det giver de flotteste baggrunde
  • Husk at en musvåge eller andre rovfugle er ret store fugle, så placer ikke skjulet for tæt på foderpladsen. Billederne her er taget med bilen cirka 8 meter fra stubben, men kunne sagtens være 10-12 meter eller længere væk (ved brændvidder fra 500 mm og op).
  • Fodr regelmæssigt i dagene/ugerne op til forsøg på fotos – så øges chancen for hits betydeligt.
  • Vejdræbte dyr bør egentlig undgås som foder, da man risikerer at sprede sygdomme. En god regel er, kun at fodre med kød, man også selv kunne have spist! Hjerter eller svineflæsk er relativt billigt – og affaldet minimalt efterfølgende.
  • Bind kødet fast til underlaget – så flyves der ikke bort med det hele. Husk at benytte et tykt reb, således at der absolut ingen risiko er for, at fuglen vikles ind i snore/reb/tråd.
  • Vær forberedt på et meget uforudsigeligt mønster for besøg af fuglene. Det bedste er således nok at afsætte en hel dag i skjulet – hvis man da ellers har tid til det!
Musvåge, Avnø Vig, bemærk rebet forneden til højre i billedet.

Musvåge med sne, snyd og skjul

Det kolde vejr har umuliggjort mine planer om forsøg på flugtskud af isfuglene ved Avnø Vig – de har for længst søgt væk, da vigen har været frosset fuldstændigt til de seneste mange dage:

Avnø Vig

Den i forvejen ramponerede bådebro fik endnu et skub af isen og bliver vist aldrig til bro igen. En flydebro, der kan trækkes op om efteråret er nok en bedre ide!

Et par nætter var vi nede og ramme femten frostgrader. Det gav nogle spektakulære morgener:

Avnø Vig, knap femten graders frost.

Da kulden lukkede de sidste våger i vigen, var det også slut med rastende sangsvaner om natten – en frossen vig giver ingen beskyttelse mod ræve. Isen var lige inden omslaget i vejret 17 cm tyk – og således farbar:

Sangsvanefjer, frosset fast i vigen.

I stedet for isfuglene koncentrerede jeg mig derfor i stedet om resterne af et udgået træ, jeg et par weekender forinden havde slæbt op foran huset:

Avnø Vig, taget i går i diset tøvejr, perfekt til snemænd!

I de sidste par weekender har jeg flere gange lagt lidt kød ned i stubbens hulrum. Kødet blev efterfølgende surret fast med reb – takeaway skulle nemlig ikke være en mulighed!

Bilen blev parkeret i passende afstand og benyttet som fotoskjul:

Man kan lige ane sløringsnettet foran foruden i førersiden og derudover brugte jeg en beanbag som støtte til kameraet.

I forgårs, lige inden tøbruddet, sneede det kraftigt et par timer – og jeg prøvede lykken fra bilen. Der gik ikke længe før en lys musvåge kom forbi:

Musvåge, Avnø Vig.

Billedet er stort set ucroppet. Man kan ane konturerne af et par træer i baggrunden, trods f4 og vel nok 50-60 meter fra fuglen og hen til skovens begyndelse.

Musvåge kigger sultent på udlagt kød, Avnø Vig.

Næste gang parkerer jeg nok bilen en smule længere væk, en hel del af billederne måtte nemlig kasseres grundet “klippede” vinger – der var simpelt hen ikke plads til hele fuglen i billedet! Den korte afstand var til gengæld tilgivende i forhold til diverse beskæringer:

Musv¨åge, Avnø Vig.
Musvåge, Avnø Vig, 1/40s, f6.3

Ovenfor ses et forsøg med en noget længere lukkertid, hvilket gør sneen udvisket og dermed baggrunden mere blød, trods lidt mindre blænde for at undgå overeksponering. Jeg foretrækker dog nok sneen mere tydelig:

Musvåge, Avnø Vig.

Og et med lukket blinkhinde:

Musvåge, Avnø Vig.

Grundet den korte afstand, var lukkerlyden hørbar for fuglen – så der blev af og til kigget i min retning når der blev trykket på knappen:

Musvåge, Avnø Vig

Skræmt virkede den dog ikke og fuglen blev siddende en rum tid og åd, også efter snevejret var stoppet:

Musvåge, Avnø Vig
Musvåge, Avnø Vig

Et af de få skud jeg fik, hvor begge vinger holdt sig inden for rammen:

Musvåge, Avnø Vig

Vi er i sommerhuset hele ugen ud, så jeg prøver nok et par gange mere. Jeg har set i hvert fald 3 forskellige musvåger besøge den gamle stub – den lyse foroven samt to mere mørke varianter.

Vandrikse i Gråsten Skov

Det meget kolde vejr i øjeblikket forandrer fuglelandskabet. Skovsnepper gemmer sig normalt i skovbunden i dagtid og er aktive om natten – og ses derfor sjældent (med mindre man er (u)heldig af vade ind i en på en skovtur og få et chok når den flakser op i hovedet på en). Lige nu er de dog nemme at få øje på – manglen på føde har tvunget dem ud i villahaverne – ovenikøbet også i dagtid. Også vandriksen, som normalt kun høres, når den udgyder sit mærkelige grisehyl skjult i rør eller sumpet skov, er også noget nemmere at få set i disse dage. Fuglene koncentreres nemlig i og omkring de efterhånden få frostfrie vandhuller og vandløb:

Vandrikse, Gråsten Skov.

Det lidt mælkede udtryk skyldes kuldedis, men mest af alt smågrene og kviste, der blokerede frit udsyn til fuglen. Endelig var jeg tvunget til at fotografere i modlys – det var simpelt hen ikke muligt at nærme mig i medlys. Mens jeg ventede på den skulle bevæge sig lidt mere fri af diverse gevækster, hørte jeg lidt bankeri fra et træ nærved:

Doku-skud af mellemflagspætte, Gråsten Skov.

På trods af sjældenheden, valgte jeg dog fortsat at koncentrere mig om vandrikserne (der var 4 i alt), en art som jeg indtil da, kun havde et enkelt miserabelt billede af. Et par stykker kom op at toppes. Jeg nåede dårligt at trykke på knappen:

Vandrikse-fight, Gråsten Skov.

Billedet er ucroppet, så de var ganske tæt på – og dermed også lynhurtigt væk fra kameraets meget smalle synsfelt. En rødhals stirrede intenst på fotografen:

Rødhals, Gråsten Skov.

Igen et noget mælket udtryk grundet de mange gevækster i forgrunden. Det er desuden en smule misfokuseret – men taget med alligevel, da det ikke er ofte man ser den slags symmetrisk stirren!

En dobbeltbekkasin gik kort efter ned cirka 1 meter fra mit ansigt, der stadig sad klistret til søgeren på kameraet. Da jeg langsomt vendte hovedet mod fuglen, fløj den straks forskrækket op, men valgte kort efter at komme tilbage – denne gang en smule længere væk:

Dobbeltbekkasin, Gråsten Skov.

Det er faktisk ret utroligt, så meget fuglene er ligeglade med én, bare man sidder/ligger helt stille. En rødhals, måske fuglen ovenfor, satte sig på et tidspunkt på mit ærme!

Vandrikserne kom efterhånden lidt mere fri af underskoven, men til gengæld blev modlyset tiltagende svært at arbejde med:

Vandrikse, Gråsten Skov.

Og et par stykker mere:

Fødesøgende vandrikse, Gråsten Skov.

Her har jeg forsigtigt forsøgt at ændre min position lidt så lyset kom mere ind fra siden, men som det ses er indtrykket fortsat kraftigt modlys. Tidspunktet på dagen var desuden også medvirkende – billedet er taget sidst på formiddagen, så lyset var efterhånden noget barskt:

Vandrikse, Gråsten Skov.

Herefter gav jeg mig til at lede efter mellemflagspætten, men genfandt den ikke, trods en kollektiv indsats sammen med en del tilrejsende fugleinteresserede. Til gengæld var natuglen, som jeg tidligere havde fået et tip om fra en venlig herre, på plads:

Natugle, Gråsten Skov.

Ikke så sært de er svære at finde!

På vej tilbage mod bilen hørte jeg lidt højfrekvent kvidren tæt på stien. En gruppe halemejser var på fødejagt:

Halemejse, Gråsten Skov.

Og minsandten om ikke en vandrikse krydsede stien få meter foran mig:

Vandrikse, Gråsten Skov.

En pudsig oplevelse sådan pludselig at “vade rundt” i vandrikser, som ellers ses meget sjældent. Vi slutter med en fuglekonge, der på vanlig svirrende maner også prøvede at overleve i kulden. Fuglekonger er nærmest nød til at æde konstant for at opretholde det nødvendige stofskifte og dermed undgå at bukke under i kulden:

Fuglekonge, Gråsten Skov.

Og hvad med skovsnepperne? Dem så jeg faktisk flere af, men kom aldrig på skudhold. Vinterferien tilbringes dog i sommerhuset ved Avnø Vig, der ligger lige op til en lille blandingsskov – mon ikke det lykkes dér?

Megamange megapixels

Fra de første digitalkameraer kom på markedet og frem til nu er antallet af pixels det har været muligt at presse ned på en kamerasensor bare steget og steget. Fullframe-kameraer fås nu i (omtrent) 50 megapixel-udgaver fra alle de store mærker og mellemformatkameraer (der bestemt IKKE egner sig til fuglefotografering) har nyligt passeret 100 megapixels! Men betyder det egentlig noget med alle de mange pixels når det handler om fuglefotografering? Nedenfor et billede af en lille lappedykker taget forleden:

Lille lappedykker, Sony A7R4, 600mm F4, 1/2000s, iso 2000.

Billedet er ucroppet og oprindeligt 9504 x 6336 pixels stort, svarende til cirka 61 megapixels. Nedenfor en illustration af megapixel-forholdet mellem de vel nok mest benyttede fullframe-kameraer i øjeblikket:

Illustrationen kan nemt misfortolkes. Den viser således ikke hvad man vil se igennem et 600mms objektiv med de forskellige kameraer monteret – der vil man uanset kameravalg nemlig se det oprindelige billede – de her viste kameramodellers sensorstørrelse er jo identiske, svarende til full frame, og de vil derfor med et 600mms objektiv monteret vise præcis det samme. Forskellen i antallet af pixels i billederne vil til gengæld være meget stor. Som illustrationen viser, kan et billede taget med et 61MP-kamera således croppes ganske betydeligt, før man rammer samme opløsning/antal pixels som et kamera med 20 megapixels.

Det bedste er dog uden tvivl slet ikke at skulle croppe – og dermed mestre det allersværeste ved fuglefotografering, nemlig at komme tæt nok på. Det er dog ofte umuligt – og i de tilfælde kan et højt antal megapixel hjælpe og “veksles” til mindre afstand! Det er dog ikke gebyrfrit. Et crop kan således aldrig erstatte det at komme tættere på – dis/varmestråling/dybdeskarphed er bare nogle af de parametre der påvirker billedet i negativ retning. Og sidst men ikke mindst: Noget af det allerbedste ved fuglefotografering er (for mig), når en fugl helt uforstyrret og ubevidst om min tilstedeværelse kommer helt tæt på og fylder “framen” helt ud. Og så er antallet af megapixels ret ligegyldigt.

Nedenfor en vindrossel fra weekenden, der kom helt tæt på. Billedet er ikke synderligt godt teknisk, men oplevelsen var i top:

Vinfrossel?, Avnø Vig.

Lille lappedykkere i bidende kulde

I morges fik jeg taget mig sammen til en tur til vigen ved vores sommerhus trods lidet indbydende vejr. Det var bidende koldt – ikke mindst på grund af den ret kraftige blæst fra nordøst. Der var faktisk bølgegang i vigen, hvilket sikkert var årsagen til at en del af vandet var isfrit. Jeg fik pakket mig godt ind i varmt tøj og sneg mig nærmere bredden. En lille gruppe lille lappedykkere var allerede godt i gang med fødesøgning i det kolde vand:

Lille lappedykkere, Avnø Vig.

Billedet er taget i “den blå time”, cirka en halv time før solen stod op. Målet var egentlig de mange sangsvaner, der raster i vigen om natten. Men de lettede alle da jeg forsøgte at nærme mig. Det var nu ikke min skyld:

Havørn, Avnø Vig.

En ældre havørn viste sig nemlig pludseligt og fik hele flokken af svaner i luften. Lys var der endnu ikke meget af:

Havørn, Avnø Vig, iso 12800!

Kønt er det ikke, men man aner, trods halvmørket, den hvide hale og næbbet ses uden mørke partier: begge dele tegn på en ældre fugl, formentlig mindst 5 år gammel.

Med vigen tømt for sangsvaner koncentrerede jeg mig om de mange lappedykkere – jeg talte mindst 25 i alt.

Lille lappedykker, Avnø Vig.

Der blev tilsyneladende fulgt et fast mønster: Først ud i vigen, typisk i små flokke af 3-4 fugle, søge føde 4-5 minutter og derefter tilbage til bredden og hvile lidt, i ly og læ af rørskoven:

Lille lappedykker, Avnø Vig.

Mit skjul fungerede glimrende og flere af fuglene kom af og til helt tæt på, under minimumsgrænsen for fokus. Kameraets lukkerlyd kunne dog godt forskrække lidt – og så går det stærkt:

Lille lappedykker, Avnø Vig.

Måske man skulle opgradere til en af de nyere modeller med elektronisk og dermed helt lydløs lukker!

Solen fik efterhånden mere saft og kraft, her har jeg forsøgt at få mest muligt af den flotte himmel med:

Fuglen er som det ses misfokuseret – faktisk supersvært i hård vind med et skjul der gynger og konstant fanges af vinden! Billedet er nu ok alligevel synes jeg.

Nedenfor endnu et par kiks – jeg forsøgte flere gange at fange et eksemplar, mens fjerene blev rystet, men de fleste af fuglene valgte at søge ind mellem rørene og udføre deres morgentoilette. Fuglen for neden var således dækket af en del rør – derfor det lidt pudsige crop;

Lille lappedykker, Avnø Vig.

En enkelt valgte at ryste fjerdragten fri af rørene – men det hele gik så stærkt at jeg desværre missede fokus:

Lille lappedykker, Avnø Vig.

Bedre held næste gang – kunne ellers have været et billede ud over det sædvanlige!

Nedenfor en lidt mere rolig stund og så gik det bedre med fokuseringen:

Lille lappedykker, Avnø Vig.

Normalt ville jeg nok have forsøgt at komme lidt længere ud i vigen og dermed kunne fotografere fuglene i medlys – men den hårde vind gjorde det bestemt ikke tillokkende og jeg valgte derfor at blive tæt ved bredden, hvor bølgerne var mindre og kulden ikke så bidende. Men, modlysbilleder kan nu også være interessante:

Lille lappedykker, Avnø Vig.

Og et mere, hvor man måske nok kan fornemme den lidt høje søgang:

Lille lappedykker, Avnø Vig.

Og slutteligt et par stykker i kraftigt sidelys:

Isfuglen så jeg ikke noget til – det var nok for blæsende og de høje bølger gør det sikkert vanskeligt at spotte bytte i vandet. Jeg tager nok en tur mere i morgen tidlig – på et eller andet tidspunkt lykkes det vel at komme tæt på sangsvanerne og måske med en perfekt fokuseret fjerrystende lappedykker som bonus!