Mere mosehornugle ved Birkepøl

Mosehornugler er det svært at få nok af. Deres elegante flugt i de sene eftermiddagstimer og ind i skumringen, hvor deres store gule øjne næsten lyser op, har jeg svært ved at stå for. Så en tur mere til Birkepøl var jeg nødt til – det er om at udnytte chancen inden de forlader stedet og fortsætter deres træk. Første billede på turen var nu ikke af en ugle:

Blå kærhøg, Birkepøl.

Jeg sad i min bil og høgen tog ikke notits af min tilstedeværelse:

Blå kærhøg, Birkepøl.

Herefter var der stille en tid. Der blev spejdet intenst uden ugler i syne indtil en enkelt pludselig dukkede op:

Mosehornugle, Birkepøl.

Billedet er ubeskåret, så afstanden var vel 100 meter. Ikke synderlig nemt at fokusere på fuglen med krat både i for- og baggrund til at forstyrre. Den valgte ovenikøbet af flyve væk fra min position og jeg besluttede derfor at flytte bilen – efter langt om længe at have spottet uglen siddende på en pæl omkring 250 m væk. Den blev heldigvis siddende da jeg slukkede for motoren – den var ikke gået med en musvåge!

Mosehornugle, Birkepøl.

Som det ses valgte den en ikke ret pæn imprægneret pind at sætte sig på – forleden var det en mere klassisk udgave:

Mosehornugle, Birkepøl.

Efter at have siddet og spejdet lidt skulle fjerene rystes:

Mosehornugle, Birkepøl.

Også hovedet fik en rystetur:

Mosehornugle, Birkepøl.

Imponerende smidig fugl – ikke helt 180 grader, men næsten!

Fuglen lettede da den (formentlig samme) blå kærhøg kom retur:

Blå kærhøg, Birkepøl.
Mosehornugle og blå kærhøg, Birkepøl.

Billedet for oven var det eneste jeg fik med begge fugle inden for rammen! Høgen valgte at fortrække, mens uglen tog et par runder efter høgen havde fået den på vingerne:

Mosehornugle, Birkepøl.
Mosehornugle, Birkepøl.

Forneden ses sommerhusområdet Skovbyballe i baggrunden, her første række til mosehornugler i træktiden. Efter 10-15 rækker mere nås det sydfynske øhav – den beliggenhed er trods alt nok mere efterspurgt.

Mosehornugle og sommerhus, Birkepøl.

Lyset den aften kunne der ikke klages over – for en gangs skyld(!):

Mosehornugle, Birkepøl.
Mosehornugle, Birkepøl.

Efter have sludret med andre fugleinteresserede på lokaliteten, valgte jeg en sidste tur ud af grusvejen gennem området – selvom lyset efterhånden var meget småt:

Mosehornugle, Birkepøl.

Læg mærke til den rastende ugle nederst til venstre i billedet for oven. Mens jeg sad og håbede på den ville lette og tage en sidste aftentur, kom en artsfælle pludseligt flyvende ind fra venstre:

Mosehornugle, Birkepøl.

Den tog nogle runder og valgte til sidst at krydse grusvejen, mere eller mindre direkte mod mig. Det var nu nærmest mørkt:

Mosehornugle, Birkepøl.

Den rastende ugle fulgte kort tid efter og de valgte at slå sig ned på nabomarken, noget jeg kun blev klar over efter de begyndte at lave lyde til hinanden. For en stund sad jeg og lyttede til deres mærkelige skrig uden at kunne se dem – og trillede til sidst hjemad mod Høruphav i tusmørket.

Lille skallesluger ved Lillehav og en aftenbonus

En tur mere til Lillehav i Augstenborg kunne det blive til i ugens løb, hvor jeg denne gang valgte at placere mig på den anden side af å-udløbet fra Mjangdam. Det havde nemlig vist sig at være for dybt at passere – mit forsøg på at nærme mig en gruppe af lille skalleslugere på min forrige tur måtte derfor opgives. Lidt før solopgang var jeg på plads i flydeskjulet. En toppet lappedykker viste sig i “den blå time” – med fangst:

Toppet lappedykker, Lillehav.

Billedet er støjfyldt grundet manglen på lys, men alligevel taget med – det viser meget godt den ret fantastiske stemning helt tidligt på morgenen.

En mindre slægtning var også aktiv allerede:

Lille lappedykker, Lillehav.

Alt bliver blåligt i farvetonerne, lige før solen står op, deraf navnet “den blå time”.

En hvinand, en art som jeg håbede at komme lidt tættere på i forhold til sidste tur, kom også forbi lige efter solopgang – desværre stadig for langt væk efter min smag:

Hvinand, Lillehav.

Både hunnen her og hannen, søgte konsekvent føde på det formentlig noget dybere vand midt ude i Lillehav – og kom derfor aldrig rigtigt nær:

Hvinand, Lillehav.

Mens jeg, efterhånden godt nedkølet, sad og ærgrede mig over de fjerne hvinænder, dukkede den toppede lappedykker op, noget tættere på:

Toppet lappedykker, Lillehav.

Fra sydsiden af Lillehav kom en lille fugl pludselig flyvende i retning mod mig. Det lykkedes mig akkurat at fokusere på fuglen før den landede:

Lille skallesluger, Lillehav.

Det er på trods af de sofistikerede autofokus-systemer i moderne kameraer, fortsat vanskeligt at opnå og fastholde fokus på en flyvende fugl, hvor baggrunden ikke bare er en blå himmel, men som her rørskov og anden vegetation. Kameraet (i hvert fald mit!) vil ofte vælge at fokusere på baggrunden i stedet og inden man febrilsk (måske) får fokuseret på fuglen igen, er det som regel for sent.

Skalleslugeren begyndte straks at dykke efter føde:

Lille skallesluger, Lillehav.

Fourageringen foregik typisk tæt på rørskoven, hvor der formentlig var flest fisk:

Lille skallesluger, Lillehav.

En ganske effektiv lille fugl, der lynhurtigt fik fanget og slugt en hel del småfisk (husk at klikke billederne op i stor størrelse – så ses det hele meget bedre):

Lille skallesluger, Lillehav.

Efter fødeindtaget blev fjerene rystet:

Lille skallesluger, Lillehav.

Den flotte han af lille skallesluger fik jeg desværre ikke at se denne gang. Hunnen forblev alene i de par timer jeg tilbragte i vandet. Til gengæld viste et par troldænder sig som trøstpræmie:

Troldænder, Lillehav.

Om aftenen kørte jeg en kort tur til Birkepøl i et spinkelt håb om at få set en mosehornugle – en fugl jeg var så heldig at opleve hele to eksemplarer af netop på det sted for 2 år siden. Jeg sad lidt og betragtede stedet fra min bil, mens solen langsomt gik til ro. Ud af øjenkrogen så jeg pludselig to fjerne fugle i retning mod sommerhuskvarteret Skovmose:

Mosehornugle og blå kærhøg, Birkepøl.

Det var faktisk først da jeg kom hjem og fik set billederne igennem, at jeg opdagede det ikke drejede sig om 2 mosehornugler, men kun en enkelt ugle og en blå kærhøg – jeg var åbenbart for fokuseret på uglen til højre (og undrede mig da også over den anden aldrig dukkede op igen!) Jeg flyttede bilen lidt rundt og håbede uglen ville fortsætte sin aften-fouragering i min retning. Først tog uglen et hvil på en pæl på typisk mosehornugle-maner:

Mosehornugle, Birkepøl.

Som man måske fornemmer på billederne, var det overskyet og solen var stort set væk:

Mosehornugle, Birkepøl. Skovby anes i baggrunden.

Det dér, er ikke nemt at fastholde fokus på. Lukkertiden havde jeg sat til en 1/1000 – et kompromis i forhold til at få en nogenlunde skarp flyvende fugl (såfremt jeg da ellers kunne fokusere på den!) og samtidig lukke tilstrækkeligt lys ind – som der ikke var meget tilbage af.

Fuglen kom heldigvis lidt tættere på – og gjorde det dermed nemmere for kameraet af fokusere:

Mosehornugle, Birkepøl.

Ovenstående er croppet betydeligt, hvilket betyder endnu mere støj. Billedet er derfor heftigt støjreduceret i capture1 og efterfølgende yderligere i topaz denoise.

Et mere, hvor de smukke lyse undervinger blev vist flot frem:

Mosehornugle, Birkepøl.

Lyset (eller mangel på samme!) umuliggjorde flere fotos – jeg fik en enkelt serie mere inden turen gik hjemad i skumringen:

Mosehornugle, Birkepøl.

Mon ikke jeg forsøger mig en gang mere derude i løbet af ugen – gerne med lidt bedre lys!

Hvinænder på afstand i Lillehav

I morges kom jeg afsted en lille times tid før solopgang og turen gik denne morgen til Lillehav ved Augustenborg – kun godt 10 minutter væk i bil. Jeg havde flydeskjulet med i oppustet tilstand i bilen, det går lige akkurat såfremt sæderne lægges ned:

Lillehav med den karakteristiske kornsilo i baggrunden.

På den måde er man lidt hurtigere i vandet – selvom selve skjulet selvfølgelig først sættes på efter man har bakset pontonerne ud af bilen!

Billedet for oven er i øvrigt taget som det sidste billede på turen – lige før det igen gik hjemad. Vejret kom noget trist og gråt fra start:

Toppet lappedykkere, Lillehav.

Et par toppede lappedykkere dansede deres forunderlige parringsdans i vestenden af Lillehav – uheldigvis, da jeg, som det måske ses, befandt mig i østenden! En skarv i pragtdragt fløj forbi:

Skarv, Lillehav.

Solen kom langt om længe frem og oplyste et par lille skalleslugere fouragerende langs den nordlige bred – desværre også meget langt væk fra mig og mit skjul:

Lille skalleslugere, før crop, Lillehav.

Ovenfor ses billedet før en beskæring ud over al rimelighed – jeg plejer at holde mig til minimum 3200 pixels på langs. Nedenfor den hårdt croppede udgave svarende til 1920 x 1280:

Lille skallesluger, Lillehav.

Hurra for mange megapixels!

En lille lappedykker var ret ligeglad med mig og mit skjul. Egentlig pudsigt som fuglene reagerer forskelligt og ofte uforudsigeligt. Lille lappedykker er efter min erfaring særdeles sky og dykker straks når man forsøger at nærme sig – for så at dukke op forbavsende langt væk fra neddykningsstedet. Men skjulet er de meget tillidsfulde overfor – mens andre arter er langt mere skeptiske.

Lille lappedykker, Lillehav.

Et hvinandepar holdt også til i nærheden af skalleslugerne – og noget var i gære:

Hvinænder, Lillehav.

Hunnen kom langsomt svømmende mod hannen i en noget “flad” svømmestil. Det gik ikke ubemærket hen:

Hvinænder, Lillehav.

Efter der var hilst pænt på hinanden skulle hannen også lige vise sig frem:

Hvinænder, Lillehav.

Også så kunne parringen ellers begynde:

Hvinænder, Lillehav.

Under akten tog hannen pludselig fat i nakken på hunnen og trak til:

Hvinænder, Lillehav.

Og sådan forbundet, sikkert indtil flere steder, fortsatte seancen et minuts tid:

Hvinænder, Lillehav.

Billederne i er øvrigt croppet lige så hårdt som skalleslugeren foroven – det var ikke muligt at komme nærmere, da det krævede at jeg skulle krydse udløbet fra Mjangdam – og der var for dybt! For de mere fotonørdede kan tilføjes, at især hannen med sin meget kontrastrige fjerdragt faktisk er ret svær (umulig?) at eksponere korrekt – enten brændes øjne eller de hvide partier af – ellers også undereksponeres de sorte partier betydeligt. Man kan dog med moderne sensorer ordne det meste i billedbehandlingen efterfølgende: cirka 2 stops overeksponering kan godt reddes uden informationstab og ditto undereksponering. Og hvor det førhen var mindre støjinducerende at eksponere de mørke partier korrekt i kameraet i stedet for at korrigere efterfølgende, er dette heller ikke længere tilfældet med moderne kameraer. Det er næsten for nemt efterhånden! (altså bortset lige fra det der med at finde fuglene og komme tæt på…)

Den lille lappedykker kom efter lidt tid retur – denne gang med formentlig magen:

Lille lappedykkere, Lillehav.

Der var i det hele taget amoriner i luften. Et par af grågæs svømmede også ganske nær – efter at have jagtet hinanden lidt rundt på vandet i kådhed:

Grågæs, Lillehav.
Grågås, Lillehav.

En landing ikke langt fra mig:

Grågås, Lillehav.

Og så må vingerne jo rystes efterfølgende:

Grågås, Lillehav.

Egentlig ret utroligt at sidde i skjul i et par timer i Lillehav uden et eneste billede af en troldand – stedets “signaturfugl” og som i vintertid typisk ses i hundredvis. De forblev bare alle i vestenden. Jeg prøver nok en tur mere – og denne gang på nordsiden af å-indløbet. Der burde være mulighed for nogle bedre billeder af hvinænderne og ikke mindst lille skallesluger, som jeg synes er en herlig original af udseende. Og så kommer der vel også en troldand forbi!

Formiddagstur til Torup Made

I dag tilbragte jeg et par timer ved Torup Made, mest for at se om der snart skulle være basis for en morgentur, måske med skjul. Der var dog ingen vadere endnu, det er nok endnu for tidligt på året. Og dog, efter et par karakteristiske giyyy-lyde, fandt jeg efter nogen søgen dette lille par:

Stor præstekraver, Torup Made.

En enkelt(!) dobbeltbekkasin blev faktisk også set, men stillede ikke op til fotos. På vejen ned til den i forhold til tidligere år (og som det ses på billedet for oven) meget våde made, stod en gruppe blisgæs og rastede på en mark:

Blisgæs, med sangsvaner i bageste geled, Gammelgård, Als.

Der er kun en vej derned – så gæssene måtte passeres. Det fandt de sig ikke i:

Blisgæs, Gammelgård, Als.

Både sang- og knopsvaner besøger maden, hvor der flere steder er muligt at finde meterdybt vand, der giver god beskyttelse om natten. En ung knopsvane fløj forbi i det tiltagende grå og triste vejr:

Knopsvane, Torup Made.

Og en voksen udgave forlod Mjangmark (ses i baggrunden), overfløj maden i min retning og forsvandt nordpå:

Knopsvane, Torup Made.

Grågæs var der en del af og orker man at forcere krat, marker og mudder, kan de ofte ses i hundredevis ved Mjangdam, der ligger op ad maden. Jeg blev dog nær stien denne gang:

Grågæs, Torup Made.

En ravn begyndte at brokke sig et godt stykke ude og viste sig at mobbe en rovfugl – i behørig afstand. Jeg kunne desværre ikke få dem begge med på et enkelt billede, så vi nøjes med rovfuglen:

Duehøg, Torup Made.

Billedet er elendigt, men alligevel taget med – det er nemlig ikke nemt at få billeder af duehøge! Læg mærke til den kraftige robuste krop. Havde ravnen været med på billedet, ville man kunne se, at fuglen her er stor – meget større end spurvehøg, som duehøgen kan forveksles med. Ravne mobber begge arter, men duehøgen holder de sig bagved og med god afstand!

En enkelt sølvhejre fløj ind mens den udgød sine besynderlige gutturale lyde, men valgte desværre at slå sig ned meget lang væk fra min position:

Sølvhejre, Torup Made med Mjangmark i baggrunden.

Grundet Mjangdams bøvlede adgangsforhold undersøgte jeg efterfølgende muligheden for adgang vestfra i stedet – samt et par andre mulige fremtidige lokaliteter på Als. Dammens vestlige udløb ender faktisk i Lillehav ved Augustenborg, men først efter en længere smal og dyb snoet bæk – og jeg konkluderede, at det om muligt er endnu mere bøvlet at nå dammen ad den vej. Lillehav er til gengæld en fremtidig mulighed – der var i hvert fald rigeligt med taffel- og troldænder og gode adgangsforhold. Vestenden var frossen efter den kolde nat – en grågås gled 4-5 meter henad isen efter en hasarderet landing:

Grågås, Lillehav.

Taffelænderne sås i stort antal – og vil formentlig være noget nemmere at få gode fotos af – i forhold til mit nylige semi-flop i Gråsten. Måske en morgentur i blødt lys – i stedet for det her (taget fra bilen omkring kl 12, det vel nok værste tidspunkt at fotografere på):

Taffelænder, Lillehav.

Kujborg Dam i Gråsten

En enkelt morgentur blev det til i weekenden, denne gang til Kujborg Dam, der ligger lige op af Gråsten Slot. Dammen er ret lille, omkring 70 meter bred og 120 meter lang og meget passende ret lavvandet – omkring 1 meter i snit. Jeg havde set troldænder, taffelænder samt et par glimt af en isfugl ved tidligere besøg i området (på jagt efter mellemflagspætten der holder til få hundrede meter fra dammen) så målet var fotos af nogle af vore mere almindelige ænder. Det startede dog allerede før solen fik fat – med en noget urolig gruppe af stor skalleslugere:

Det blev hurtigt afsløret, at opstandelsen skyldtes en stor fisk alle ville have del i:

Stor skalleslugere, Kujborg Dam.

Som det ses var det noget af en mundfuld, hvilket besværliggjorde (umuliggjorde?) at få slugt fisken i en fart:

Stor skalleslugere, Kujborg Dam.

Jagten fortsatte et minuts tid – sikkert nok til at vække andre af dammens beboeres interesse:

Stor skalleslugere jager stor skallesluger – og fisk!

Det hele var nemlig til sidst forgæves – for pludselig kom en skarv frem fra dybet og stjal fisken, der åbenbart må være blevet tabt i tumulten:

Skarv stjæler og sluger fisk, et par slukørede skalleslugere ser til.

Herefter faldt der igen ro over dammen og solen fandt en vej gennem det vekslende skydække. Et par taffelænder kom langt om længe på fotoafstand – omend jeg gerne ville have haft dem 20 meter nærmere!

Taffelænder, Kujborg Dam.

Så måtte jeg jo selv forsøge at bakse mig nærmere i det mudrede vand iført vaders der sank dybt ned i mudderet for hver skridt – særdeles anstrengende disciplin! Det gik dog ikke særligt godt:

Taffelænder, Kujborg Dam.

På trods af skjul og “lav profil” var mine bevægelser nok til at få fuglene på vingerne. Det gav dog i det mindste lidt flugtskud:

Taffeland, Kujborg Dam.
Taffelandrik, Kujborg Dam.
Taffelandepar, Kujborg Dam.

Og det var faktisk det. Hele flokken kom tilbage efter 10 minutter men valgte forståeligt nok at slå sig ned i dammens modsatte ende – i efterhånden barskt modlys. Jeg valgte at vente denne gang – endnu et forsøg på at nærme mig var dømt til at mislykkes. Efter en halv time var en enkelt andrik kommet på nogenlunde skudhold – i nu kraftigt side/modlys:

Taffelandrik, Kujborg Dam.

Kønt er det ikke – og viser med al tydelighed hvor vigtigt godt lys er for gode fotos – dels retningen, men endnu mere tidspunket på dagen. Ovenstående billede er taget kl 9.30 – altså cirka 2½ time efter solopgang. Det dur normalt kun i gråvejr – så derfor dur det ikke her!

Spredte skud fra ugens løb

Det er ikke rigtigt lykkedes mig at få anstændige skud i kassen den seneste uges tid. Et besøg ved Draved Skov på jagt efter diverse spætter gav “kun” en lille flagspætte – én af et par der kortvarigt viste sig, efter deres indbyrdes kalden havde afsløret deres position:

Lille Flagspætte, Draved Skov.

Billedet er taget fra en fin bred skovsti, der for tiden er ret populær blandt fuglefolket – er man heldig kan alle Danmarks 5 spættearter (lille, mellem- og stor flagspætte, grøn- og sortspætte) ses på en strækning svarende til omkring 100 meter – og endda med gode parkeringsmuligheder i nærheden! Jeg måtte dog altså nøjes med den mindste af slagsen:

Lille flagspætte, Draved Skov.

I weekenden forsøgte jeg mig med Bundsø, men i lighed med tidligere besøg, endte det ikke godt. Målet var de mange forskellige ænder der pt. kan ses på søen, men det eneste jeg formåede at få på nogenlunde skudhold var en skarv i pragtdragt:

Skarv, Bundsø.

De hvide partier på hoved og lår indikerer pragtdragt – der kurtiseres jo ivrigt for tiden og så er det med at se godt ud! Af ænder, var en knarandrik var den eneste der kom inden for crop-smertegrænsen:

Knarandrik, Bundsø.

Alle troldænderne, krikænderne, hvinænderne og gråænderne forblev således endnu længere væk – fotos blev alle efterfølgende kasseret. Endnu en bundskraber ved Bundsø!

Det blev ikke meget bedre, da jeg fik overtalt min kone til en spadseretur i Draved Skov – et comeback var på sin plads synes jeg. Vi startede med en diset tur i Kongens Mose, der ligger klos op af skoven. Mens vi nød lærkesangen, der let trængte gennem suppedisen, dukkede en blå kærhøg pludselig op. Billedet er ucroppet og uredigeret – og viser meget godt de fotomæssige umulige forhold:

Blå Kærhøg, Kongens Mose.

Med et hårdt crop og kontrastøgning ses fuglen lidt bedre:

Blå Kærhøg, Kongens Mose.

Trods tågen ses 5 frie fingre, gul iris samt vinger med tydelige sorte tværbånd på hvidlig baggrund – alt sammen noget jeg får til adult hun af blå kærhøg. Ungfuglenes øjne er mørke og de har mindre kontrastfulde vinger med mere “snavsede” hvide partier.

På vej tilbage mod bilen hørte vi trane-trompeteren i tågen:

Trane, Kongens Mose.

Den er der faktisk – nederst til venstre i billedet!

Det klarede heldigvis lidt op som tiden gik:

Kongens Mose.

..men den efterfølgende tur i Draved Skov gav desværre ingen spættefotos. Sortspætten blev som trøst både hørt og set i et kort glimt – ligesom jeg er ret sikker på, jeg så mellemflagspætten i flugt.

Vi slutter med et par forårsbebudere: Sanglærker i sangflugt, fotograferet på vej til Draved Skov i fredags:

Syngende sanglærke, tæt på Draved.

Og et flugtskud mere – på vej ned efter at have sunget et par hundrede vers i 50 meters højde:

Sanglærke, tæt på Draved.
Sanglærke, tæt på Draved.

Alle billederne er i øvrigt taget i mere eller mindre direkte modlys, hvilket bestemt ikke gjorde det nemmere for kameraet at låse fokus fast på fuglen. Flugtskud kan i det hele taget være en udfordrende, men sjov (og til tider frusterende) diciplin!