Nærkontakt med rørhøg ved Bundsø

Tirsdag morgen tog jeg retur til Bundsø. Målet var bedre billeder af den efter alt at dømme enlige nordisk lappedykker, der holder til i søen i øjeblikket. Og måske som bonus nogle bedre billeder af de i hvert fald fire sorthalset lappedykkere, der også er at finde i Bundsø lige nu. Denne gang startede jeg med at afsøge den sydlige del, hvor en gruppe gravænder allerede var i gang med morgenmåltidet i disen:

Gravænder, Bundsø.

Et par blishøns gled lydløst forbi mit skjul i det smukke morgenlys – så pyt med at billedet faktisk er en smule misfokuseret:

Blishøns, Bundsø

Gravænderne var opmærksomme på skjulet, men jeg nærmede mig åbenbart så langsomt, at de accepterede min tilstedeværelse:

Gravænder, Bundsø.

Morgenvasken skulle også overstås:

Gravand, Bundsø.

Og se, solen steg af søens dyb og gav et noget anderledes udtryk – her i næsten direkte modlys, der flot fremhævede disen:

Gravand, Bundsø.

Gruppen af ænder var talrig og jeg havde motiver i alle retninger – som flydeskjulet muliggør at udnytte. Her endnu en gravand, nu i medlys, som giver et helt andet udtryk:

Gravand, Bundsø.

Jeg var efterhånden kommet frem til søens sydlige ende, hvor en enlig krikandrik rastede nær søens bred:

Krikandrik, Bundsø.

Kort efter fløj en trio af hvidklirer ind og satte sig i det lave vand nær bredden.

Hvidklirer og gravand, Bundsø.

En enkelt af klirerne vaskede sig ivrigt i søens ikke særligt klare vand:

Hvidklire, Bundsø.

Jeg blev vel godt en times tid i den del af søen, desværre uden at se hverken nordisk eller sorthalset lappedykker. Skjulet med indhold blev derfor bugseret i nordlig retning, hvor jeg efter lidt søgen, fandt frem til dette par:

Sorthalset lappedykkere og knopsvane, Bundsø.

Jeg forsøgte ligesom sidst at komme nærmere med meget langsomme skridt, vekslende med hurtige ryk, så snart de var dykket efter føde – men de valgte desværre at bevæge sig ud i en ret dyb del af søen, hvor jeg ikke kunne følge dem. Nedenfor et kraftigt beskåret foto:

Sorthalset lappedykkere, Bundsø.

Jeg var i min forgæves forfølgelse kommet ret tæt på en af søens skarvkolonier, hvor en beboer dukkede pludseligt op, ganske nær:

Skarv, Bundsø.

Jeg fik bugseret skjulet hen til bredden og satte mig til rette op ad rørskoven i et efterhånden noget spinkelt håb om at få den nordisk lappedykker at se. Lyset blev tiltagende hårdt og jeg opgav efter yderligere en god halv times venten. På vej tilbage mod parkeringspladsen var der pludselig et par krager, der larmede højlydt og flaksede rundt over rørskoven. De var nok ikke mere en 20-30 meter fra mig, der stille og roligt bevægede mig fremad i det lave vand langs søens østlige bred. Efter lidt søgen fik jeg øje på årsagen til kragernes alarmkald:

Rørhøg, Bundsø.

Billedet er taget tyve minutter i 9 og er allerede noget trist at se på lysmæssigt. På solrige dage er det faktisk ikke meget mere end én, maksimalt to timer efter solopgang, hvor lyset er acceptabelt. Rørhøgen tog et par runder langs bredden og kom faktisk også helt hen til skjulet, som uden tvivl blev checket ud og fundet ufarligt. Herefter satte den sig til rette i en svanerede, der tilsyneladende var forladt:

Rørhøg, Bundsø.

Og så befandt jeg mig pludselig i en helt uvant situation: Ganske tæt på en rørhøg, der ovenikøbet allerede havde set mig og efter alt at dømme accepteret min tilstedeværelse. Jeg vovede derfor at nærme mig yderligere, billedet nedenfor beskåret en smule:

Rørhøg, Bundsø.

Høgen var fuldstændig ligeglad og forsatte helt upåvirket sin roden i reden – jeg antager efter føde:

Rørhøg, Bundsø.

Jeg fortsatte med at nærme mig og nåede efterhånden ind på omkring 10 meter. Her et portræt – trods alt beskåret noget:

Rørhøg, Bundsø.

Jeg var nu kommet så nær, at da høgen pludselig besluttede at ryste fjerdragen, fik jeg ikke det hele med:

Rørhøg, Bundsø, ubeskåret(!)

Jeg trak mig lidt tilbage fra fuglen igen (tænk at skulle opleve det!):

Rørhøg vasker fødder, Bundsø.

Høgen blev til min store fornøjelse siddende i reden i knap 11 minutter! Så tæt kommer jeg næppe nogensinde på en rørhøg igen.

Rørhøg, Bundsø. Bemærk det lille
(svane?)dun på næbbet.

Sorthalset lappedykker ved Bundsø

Mine tidligere forsøg på fotografering ved Bundsø har faktisk været det ene flop efter det andet – men jeg besluttede mig nu alligevel for at forsøge igen. Forleden på vej til arbejde stoppede jeg nemlig ved søen og fik i kikkerten øje på en enlig sorthalset lappedykker, et godt stykke ude i retning mod søens ene skarvkoloni. Den fugl havde jeg ingen billeder af og har altid syntes artens særdeles røde øjne var meget imponerende.

Torsdag morgen begav jeg mig afsted og fik flydeskjulet i vandet før solen var stået helt op. Et par blishøns viste sig i det sparsomme lys gennem vanddamp fra søen:

Blishøns, Bundsø.

Der blev spejdet intenst efter lappedykkere og der gik ikke længe før et enkelt individ dukkede op i vanddisen:

Nordisk lappedykker, Bundsø

Trods skumring og dis kunne jeg se der var et eller andet “galt” med den fugl og jeg fik efterfølgende bekræftet min antagelse om nordisk lappedykker ved hjælp fra mere kyndige folk. Grundet tidspunket og disen fik jeg desværre ingen detaljerede fotos – nedenfor et crop, der er forsøgt “dehazed” i capture1:

Nordisk lappedykker, Bundsø

Og et mere, i marginalt bedre lys:

Nordisk lappedykker, Bundsø

Herefter forsøgte jeg at manøvrere mig lidt længere nordpå langs bredden. En lille gruppe skeænder kom flyvende forbi:

Skeænder, Bundsø.

Jeg besluttede mig for at blive “siddende” og vente efter at have bugseret skjulet ind bag nogle rør og grene. Ikke længe efter kom dette par inden for “skudhold”:

Sorthalset lappedykkere, Bundsø.

Som det ses, havde solen fået lidt mere kraft, men billederne blev stadig noget tågede i udtrykket grundet fordampningen. Her en udgave lidt tættere på og med diverse justeringer:

Sorthalset lappedykkere, Bundsø.

En enkelt af fuglene vovede sig lidt tættere på, men det var tydeligt skjulet medførte en del skepsis:

Sorthalset lappedykkere, Bundsø.

Herefter forsvandt parret i sydlig retning og jeg valgte ikke at sætte efter dem, belært at tidligere mislykkede forsøg på at nærme mig fuglene i skjulet. Mens jeg ventede på at lappedykkerne forhåbentlig ville komme tilbage eller måske et andet par ville vise sig, kom et par af en mere almindelig forekommende beslægtet art på fotoafstand:

Toppet lappedykkere, Bundsø

Jeg kunne, omend på lang afstand, stå og nyde deres sjove parringsdans. Den ene af parret kom efterfølgende ganske nær:

Toppet lappedykkere, Bundsø

Også et par af skeand kom en smule nærmere. Her hunnen, der jo egentlig godt kan ligne en helt almindelig gråand – bortset lige fra det næsten groteske næb:

Skeand, Bundsø.

Og her hannen, hvis næb er mindst lige så stort:

Skeandrik, Bundsø.

En hvinand kom også ind i “mit” område, og fouragerede kortvarigt. Den virkede dog ikke tryg ved skjulet og søgte hurtigt væk igen:

Hvinand, Bundsø.

Bundsø huser masser af skarve i indtil flere kolonier. Af og til kom et eksemplar inden for fotoafstand:

Skarv, Bundsø.

Når solen fanger øjet på skarven, er det faktisk ret flot. Det hjælper måske lidt på en ellers generel mangel på charme:

Skarv, Bundsø.

Jeg var efterhånden blevet godt kold, trods indtil flere lag tøj under mine vaders, og søgte derfor ind til bredden igen og fik en tiltrængt kop varm kaffe fra termokanden i bilen. Kikkerten blev igen fundet frem og jeg fandt ret hurtigt frem til det sorthalset lappedykkerpar fra tidligere. Varmen havde jeg (næsten) fået igen, så jeg besluttede meget optimistisk at prøve at forfølge/nærme mig dem i skjulet. I forhold til min position var det nærmest direkte modlys til at begynde med – og tidspunktet med det flotte bløde morgenlys var også passeret. Til at starte med var det således ikke for kønt:

Sorthalset lappedykkere, Bundsø.

De var tydeligvis opmærksomme på min tilstedeværelse, men begyndte ret hurtigt at genoptage deres dyk efter føde, når bare jeg stod helt stille. De dykkede heldigvis ofte samtidigt – og så var det om at få flyttet mig lidt nærmere og samtidig rundt om parret således at modlyset gradvis blev vendt til medlys:

Sorthalset lappedykker, Bundsø.

Efterhånden som solen kom til at stå bag fuglene, lyste de røde øjne rigtigt op:

Billederne er taget midt på formiddagen, der giver det ret hårde lys. Jeg havde desuden monteret kameraet lidt højere end vanligt grundet Bundsøs ofte urolige vand – det kan være lidt bekymrende med høj bølgegang og kameraet monteret få centimeter over vandniveau!

Sorthalset lappedykker, Bundsø.

Langt om længe en god tur til Bundsø – hvilket selvfølgelig betyder en tur mere på et senere tidspunkt!

Spredte skud fra SD-kortet

Et par småture til Torup Made (en lokalitet det er svært at få nok af!) er det blevet til i den forgange uges tid. Der er en hel del mere vand end vanligt så gummistøvler er påkrævet! En hvid vipstjert søgte efter småkravl i mudderet:

Hvid vipstjert, Torup Made.

Og var ret dygtig i sit foretagende (ses bedst, hvis der klikkes på billedet):

Hvid vipstjert med fangst, Torup Made.

Og her i direkte flugt mod fotografen – torpedostjert!:

Hvid vipstjert, Torup Made.

Et godt stykke mod vest var stedets vanlige rørhøgepar på plads:

Rørhøge, Torup Made.

En enkelt atling-andrik kom også forbi mens jeg lå og ventede på høgene. Lyset var efterhånden ikke noget at råbe hurra for og tæt på kom den heller ikke, men billedet er alligevel taget med, da det faktisk er mit første billede af en atlingand!

Atlingand, Torup Made.

En ganske lille and, som man ikke rigtig kan fornemme på billedet – kun en smule større end krikanden, der ikke fås mindre herhjemme.

I weekenden tog jeg igen derned, denne gang fra morgenstunden, her taget med mobilen ud gennem maskerne på fotoskjulet:

Solopgang over Torup Made.

Der var overraskende småt med fugleaktivitet, så jeg sad egentlig bare mest og nød den helt specielle stemning ved solopgang. Et par grågæs synkronfløj, badet i solens første stråler:

Grågæs, Torup Made.

Også en gravand hilste på, her kraftigt sidelys:

Gravand, Torup Made.

Rørhøgene sås langt ude over rørskoven – nedenstående fotos er croppet betydeligt. Jeg så i hvert fald 2 par og muligvis en enlig han mere:

Rørhøgepar, Torup Made.

Det er som oftest hannerne man ser afsøge området for føde, men hunnen tager dog også af og til en runde i området:

Rørhøg, Torup Made.

Når hannerne kommer retur fra fødesøgning letter hunnen som oftest, hvorefter der udveksles føde i luften – her var hannen dog så vidt jeg kunne se “tomkloet”.

Rørhøge, Torup Made.

Mens jeg sad og nød fjern-forestillingen, lød der pludselig en farlig larm i retningen af “stien” langs pulverbækken ind mod Mjangdam, som bondemanden nyligt har ryddet. Jeg sad længe både med kikkert og kamera og forsøgte at lokalisere årsagen til panikken blandt de mange fugle og fandt langt om længe frem til “synderen”:

Den var faktisk slet ikke nem at lokalisere – den fylder nemlig ikke ret meget grundet afstanden og krattet gør det ikke nemmere. Nedenfor et billede mere – kraftigt beskåret:

Duehøg, Torup Made.

Fuglen lettede et par minutter efter billedet for oven er taget og susede lige forbi mig og mit skjul i en imponerende fart – jeg kunne tydeligt høre vingesuset! Intens oplevelse, som gik så stærkt at jeg naturligvis ikke formåede at få et eneste billede i hus!

Vi slutter med endnu et par ugleskud fra Birkepøl. Jeg besøgte stedet igen i forrige uge men fandt ingen ugler – og var egentlig overbevist om, de alle var trukket videre. Men så var der minsandten indberettet ikke mindre end fem ugler i går på DOF-basen, hvorfor jeg kørte derud en tur i går aftes trods elendigt regnvejr – jeg kan åbenbart ikke få nok af de mosehornugler. Efter at have afsøgt stedet i en lille time, spottede jeg langt om længe en enlig ugle på togt langs diget – i et lys der var stærkt uegnet til fotografering:

Mosehornugle, Birkepøl.

Jeg fik omplaceret bilen og sad og ventede i skumringen. Formentlig samme ugle kom efter lidt tid flyvende i min retning og jeg fik en serie billeder der egentlig alle var kassable på grund af manglende lys. Nedenfor det mindst ringe, der dog på trods af støj og mudrede detaljer, fint viser uglens afsøgning af græsset efter føde og derfor er taget med her:

Mosehornugle, Birkepøl, iso 8000.

Til allersidst noget ganske andet – og dog: 4 ugler sat sammen i et noget mere ekspressivt udtryk. De 3 er nemme at se – den 4. gemmer sig godt:

Mosehornugle-komposit.

Forårsstemning ved Avnø Vig

Påskeferien tilbringes igen i år ved Avnø Vig, hvor jeg sidste år var heldig at fotografere rørhøge ved Hejlsminde Nor. Man skal åbenbart ikke forsøge at gentage en success for en morgentur til noret var noget af en skuffelse. Jeg formåede at vække to natterastende blå kærhøge, der i løbet af de to timer jeg tilbragte på stedet ikke viste sig igen. Og rørhøge så jeg heller ingen spor af – mon ikke det skyldes påsken falder lidt tidligere i år og fuglene derfor simpelt hen endnu ikke er ankommet. Lyset fejlede ellers ikke noget:

Hejlsminde natursti, noret er bag fotografen.

Samme aften gik familien en aftentur til Knud strand, hvor der sidste år var i hvert fald 4 par ynglende blåhals. Mindst en enkelt han var allerede på plads:

Syngende blåhals, Knud Strand.

Smuk fugl, der heldigvis ser ud til at være i stor fremgang i Danmark:

Blåhals, Knud Strand.

Fra sommerhuset kan man se ned til Avnø Vig, hvor der gennem de seneste dage havde været en del toppet skalleslugere at se. Målet var nogle sjove skud af deres mærkelige parringsleg, hvor hannerne “bukker” for hunnere i håbet om deres gunst. Som vanligt var det tidligt op:

Avnø Vig.

Billedet er taget en halv times tid før solopgang med en endnu flot skinnende måne i det nogenlunde rolige vand. Mit skjul ses nederst i billedet – til venstre for resterne af vores bådebro.

Også denne tur var dog en skuffelse – skalleslugerne forblev mestendels i vigens munding ud mod Lillebælt. Da de var tættest på var solen knap kommet op:

Toppet skalleslugere, Avnø Vig.

En morgenfrisk fiskehejre var også på færde:

Fiskehejre, Avnø Vig.

I takt med at lyset tog til, søgte skalleslugerne desværre endnu længere ud i vigen:

Toppet skalleslugere, Avnø Vig.

Jamen, hvorfor ikke bare vade efter dem, dækket af flydeskjulet? Det forsøgte jeg såmænd også de første par ture jeg havde med skjulet – men har måttet erfare, at trods lav profil og rolige bevægelser, reagerer fuglene fortsat med stor skepsis og søger væk.

Om aftenen gik jeg endnu en tur til Knud strand og besøgte blåhalsen. Målet var et skud af fuglen i sangflugt. Heller ikke dette lykkedes jeg særligt godt med:

Blåhals i sangflugt, Knud Strand.

Det er dog heller ikke nemt! Der var kun en enkelt han (er jeg ret sikker på) og det er ikke ret tit fuglen letter for at finde en ny sangpost – og når den gør det, har man ganske få sekunder til at få fuglen i søgeren og fokusere – inden den igen forsvinder i rørskoven:

Blåhals, Knud Strand

Sidder man musestille kan man være heldig at fuglen lander tæt på en – her fotograferet med lidt rør og krat i vejen:

Blåhals, Knud Strand.

Jeg forsøgte mig igen i går aftes med sangflugts-billeder, men formåede ikke at få et eneste skud i hus. Tilbage ved sommerhuset gik jeg ned til vandet igen, mest for at tjekke at mit flydeskjul fortsat var på plads. Og minsandten om ikke en lille gruppe toppet skalleslugerne var på vej ind i vigen i det smukke aftenlys:

Toppet skalleslugere, Avnø Vig.

Vaders havde jeg naturligvis ikke på, så flydeskjulet var ikke en mulighed. Heldigvis havde jeg ikke søndagstøjet på, så jeg lagde mig ned på resterne af bådebroen, der knagede højt, men holdt. Skalleslugerne var heldigvis ikke opmærksomme på hverken mig eller knagende lyde:

Toppet skalleslugere, Avnø Vig.

Ovenfor ses en “bukkende” han til venstre, mens en rival er på vej i fuld fart.

Toppet skallesluger, Avnø Vig.

Der var stadig saft i solen, der gav nogle udfordringer med kraftigt sidelys på hannernes lyse partier. Fotoet neden for er trukket næsten et stop ned, men giver alligevel brændte highlights. Det kunne sikkert godt “reddes” med en maske og gradueret eksponering – det fungerer dog ok uden, synes jeg:

Toppet skallesluger, Avnø Vig.

Nedenfor en kraftig beskæring af et fint par i smukt aftenlys:

Toppet skalleslugere, Avnø Vig.

Og sådan ser det ud når en han forsøger at imponere en hun med hurtigsvømning:

Toppet skallesluger, Avnø Vig.

Eller ved bare at tage sig godt ud – og så må der jo knejses med nakken:

Toppet skallesluger, Avnø Vig.

Det fandt rivalen sig ikke i:

Toppet skalleslugere, Avnø Vig.

Og så var der pludselig to, hunnen skulle forholde sig til – forneden ses den typiske strækken hals og efterfølgende dybe “buk” (her burde jeg have blændet ned og dermed øget dybdeskarpheden – men jeg lå til min undskyldning og kæmpede med min egen ubehageligt “over-knejsede” nakke):

Toppet skalleslugere, Avnø Vig.

De to hanner fortsatte deres kurtisering endnu nogle minutter i det flotte aftenlys:

Toppet skalleslugere, Avnø Vig.

Ganske fascinerende skue:

Toppet skallesluger, Avnø Vig.

Heldigt jeg ikke havde lagt kameraet ved sommerhuset, inden jeg gik ned til vandet for at kontrollere skjulet! Men sådan er det vel med fuglefotografering, der bestemt både kræver forberedelse og oceaner af tålmodighed – men også en god portion held!