Husrødstjert i Hüttschlag

Sommerferien tilbringes i Østrig, nærmere bestemt Hüttschlag, en ganske lille bjergby sydøst for Salzburg. Udover et væld af bysvaler, som jeg fortsat kæmper med (nærmere bestemt at få et billede i hus af en svale i det øjeblik et insekt fanges i luften) er der også flere par af ynglende husrødstjert, en art jeg ikke tidligere har formået at fotografere:

Husrødstjert, Hüttschlag.

Vi bor på en mindre gård i et tilstødende gæstehus. En kat holder også til i området og kommer den for nær redestedet (i et gammelt udhus), skræpper hannen straks op:

Husrødstjert, Hüttschlag.

Ret modigt flyver den ofte ganske nær katten i forsøget på at aflede opmærksomheden fra de nyudfløjne unger:

Husrødstjert, Hüttschlag.

Som fortsat er noget kluntede i flyveteknikken og ofte sidder lidt forvirrede spredt omkring reden – her et eksemplar siddende på grusvejen ikke mere en 20 meter fra katten:

Husrødstjert, Hüttschlag.

Her hannen i et mere roligt øjeblik:

Husrødstjert, Hüttschlag.

Og et flugtskud, hvor der overflyves en grøn mark, hvis farve giver fuglens underside det grønlige skær:

Husrødstjert, Hüttschlag.

Ungerne bliver fortsat fodret, mestendels af hannen de gange jeg har set det – faktisk har jeg kun formået et se hunnen i glimt få gange. Her hannen på vej med friskfanget insekt af en slags – plukket fra marken:

Husrødstjert, Hüttschlag.

En anden teknik er fangst i luften! Her en serie taget lige efter solnedgang i sparsomt lys:

Husrødstjert, Hüttschlag.

Og lige før fangst:

Husrødstjert, Hüttschlag.

Det lidt besynderlige crop af billedet for oven er valgt for at få lidt mere spil i baggrunden – som faktisk er konturerne af et bjerg. Her lige efter den succesfulde fangst:

Husrødstjert, Hüttschlag.

Et flugtskud mere – på vej for igen at distrahere katten og samtidigt kaldende:

Husrødstjert, Hüttschlag.

Mere føde på vej til de sultne unger:

Husrødstjert, Hüttschlag.

Et flugtskud mere taget i hårdt sidelys:

Husrødstjert, Hüttschlag.

Og endnu et – i noget mere tilgivende lys, taget sidst på eftermiddagen:

Husrødstjert, Hüttschlag.

Vi slutter med et lidt mere “kunstfærdigt” skud. Fuglen er her fotograferet med en af laderne som baggrund, der i forvejen er i mørkt træ – og efterfølgende er baggrunden yderligere mørknet i billedbehandlingen:

Husrødstjert, Hüttschlag.

Vi er her en uge mere, så måske får jeg alligevel mit ønskede svalebillede i hus. Det kræver dog en ret stor portion held!s

Bysvaler ved Bredeå

Torsdag tog jeg med en god ven mod Bredeå, jeg med kamera og han med fiskestang. Vi startede nær Apterp, hvor fiksene ikke rigtigt bed, men en sivsanger til gengæld sang højlydt fra forskellige sangposter:

Sivsanger, Apterp.

Og her et på vej fra en sangpost til en anden – stadigt syngende:

Sivsanger, Apterp.

Sangflugt kaldes det, når fuglen fortsat syngende skifter sangpost. Her taget i nærmest direkte modlys, hvor alle vingefjerene træder tydeligt frem:

Sivsanger, Apterp.

Et mere i modlys, men med fuglen noget lavere i terrænet:

Sivsanger, Apterp.

Og slutteligt lige før den nye sangpost blev nået:

Sivsanger, Apterp.

Herefter kørte vi få km videre mod Mjolden og fandt et passende sted – både med potentielle bidende fisk og fuglemotiver. En hel del bysvaler fouragerede i skumringen:

Bysvale, Bredeå.

Baggrunden er selvfølgelig åen og den meget lige, regelmæssige horisont skyldes diget mod vest. Åen munder ud ved Ballum Sluse. Der var masser af insekter, men jeg formåede (igen) desværre ikke at fange fangstøjeblikket. Her et eksemplar lige efter fangst:

Bysvale, Bredeå.

Der var ikke meget lys at gøre godt med. I medlys ser man faktisk billedstøjen noget mere tydeligt:

Bysvale, Bredeå.

Her i modlys – sådan ret direkte!

Bysvale, Bredeå.

Med vidtåben blænde kan man ikke rigtigt lukke mere lys ind uden at slække på lukkertiden – det dur bare ikke med lynhurtige svaler! Så må iso’en op – de fleste af billederne er taget fra iso 2500 og opefter – undtagen dem direkte ind i solen. Her et endnu et billede i næsten direkte modlys – med gennemlyst vinge:

Bysvale, Bredeå.

I side/modlys kommer flere detaljer frem – men til gengæld også masser af billedstøj:

Bysvale, Bredeå.

Her iso 8000, taget med F4 og 1/2500s:

Bysvale, Bredeå.

Aftenlyset er efterstræbt til fotos grundet de bløde kontraster og smukke farver – men mængden af lyset var her næsten for lille til flugtbilleder af de lynhurtige svaler. Vi slutter med et flot eksemplar med kurs næsten direkte mod fotografen. Klik billedet op i stor størrelse – så anes glimtet i øjet:

Bysvale, Bredeå.

Besværlige bynkefugle ved Birkepøl

Flere forsøg på ordentlige fotos af Birkepøls ynglende sortstrubet bynkefulge er det blevet til i den forgangne uge – men desværre uden synderligt gode resultater:

Sortstrubet bynkefugl, Birkepøl.

De er for det første, som man måske kan fornemme på ovenstående billede, ikke helt nemme at spotte. De kan sidde længe gemt i kornet og derfor kan man sagtens stå i lang tid og se absolut intet. Da marken de holder til i (ikke på, men i!) ovenikøbet er ret stor, er det meget let at overse fuglene. Vedholdenhed og lidt held er påkrævet!

Første tur var fra morgenstunden, hvor en halvtyk dis ved min ankomst endnu ikke var lettet fra landskabet:

Birkepøl – med musvåge.

Efter at have kørt lidt frem og tilbage på grusstien uden held, lykkedes det endelig at få øje på en lille gruppe fugle, efter at hannen havde afsløret deres position i marken. Det var åbenbart blevet tid til fødesøgning i form af insektjagt:

Sortstrubet bynkefugl, Birkepøl.

Det foregik typisk ved at en passende høj placering blev indtaget i kornet, hvorefter der kunne gøres udfald mod et forbipasserende insekt. Forneden ses hunnen af parret, lige efter et insekt er fanget i luften:

Sortstrubet bynkefugl, Birkepøl.

Og samme situation, i en croppet udgave:

Sortstrubet bynkefugl, Birkepøl.

Herefter var der igen meget stille i en tid. Desværre benyttede vejret ventetiden til at slå over i gråvejr med småbyger ind i mellem. Næste gang fuglene dukkede op var jeg desuden nød til at placere mig i modlys. Da lukkertiden er ret krævende for “frys-en-fugl-der-fanger-flue”, fik billederne en del støj, der blev yderligere forværret af de efterfølgende kraftige beskæringer grundet den pænt store afstand:

Haps! Sortstrubet bynkefugl, Birkepøl.

Kontrasterne blev også noget sjaskede at se på i modlyset:

Sortstrubet bynkefugl, Birkepøl.

Det er ofte først hjemme på computeren, man opdager om det rigtige øjeblik er fanget:

Haps igen! Sortstrubet bynkefugl, Birkepøl.

Billedet for oven skriger på en hårdere beskæring, men tåler det desværre dårligt grundet afstanden og modlyset.

Næste forsøg var om aftenen i stedet, som jo burde give medlys, hvis ellers fuglene holdt sig til nogenlunde samme område. Jeg skulle heldigvis ikke lede så længe denne gang da en unge hurtigt viste sig frem – i nogenlunde blødt side/modlys:

Sortstrubet bynkefugl, Birkepøl.

Forældrefuglene fandt jeg kort efter siddende i en busk, sikkert tagende en velfortjent pause.

Sortstrubet bynkefugl, Birkepøl.

Ungen var dog vedholdende og udgød igen og igen nogle svage lyde, som helt sikkert var tiggen om mad. Hannen blev overtalt og begyndte igen at jage insekter:

Sortstrubet bynkefugl på jagt, mens junior ser på, Birkepøl.

Også hunnen tilsluttede sig fødesøgningen:

Sortstrubet bynkefugl, Birkepøl – bemærk insektet i øverste højre hjørne.

Forneden ses hannen, siddende på meget typisk bynkefugl-maner: Benene forskudt på en lodret pind.

Sortstrubet bynkefugl, Birkepøl.

Og her en lille sekvens af billeder, der fint viser hvor elegant et insekt indhentes og snuppes i luften – husk at klikke på billedet for animationen:

Sortstrubet bynkefugl fanger insekt – klik for animation

Og til sidst en af ungerne, for en gang skyld rimeligt fritsiddende i kornmarken:

Sortstrubet bynkefugl, Birkepøl.

Ikke de bedste billeder, mest grundet afstand og uheldig lysretning. Jeg prøver nok et par gange mere i løbet af de kommende uger.