Havørn ved Torup Made

Dagen i dag bød på et kort stop ved Torup Made i det triste vejr. Rørhøgen fløj højt over dammen, men forblev alt for langt væk. Tre modige viber for pludselig efter en spurvehøg der havde forvildet sig ind over marken, hvor en større gruppe af viber rastede – men desværre ligeledes så langt væk, at billederne blev kasseret.

Udsigt fra vejen mod Gammelgård over Torup Made. Dammen anes i baggrunden.

En cyklist stoppede op og stod og kiggede i retning mod Mjang – heldigt, for ellers havde jeg nok først set den for sent:

Havørn, Torup Made, med fisk!

Den kom lidt nærmere, efter det et øjeblik så ud som om den var på vej stik øst. Den drejede nu mere i sydøstlig retning, hvor jeg befandt mig, siddende i min bil parkeret i vejkanten:

Havørn med brasen(?)

Fisken ligner umiddelbart en brasen, der ses delvist fortæret. Mon ikke resten er til de ventende unger i en rede et sted. Ørnen er i øvrigt ringmærket, men så vidt jeg kan se på billederne kun på højre ben:

Ringmærket havørn, Torup Made.

Et ekstremt crop med masser af kontrastøgning og tilføjet skarphed afslører ikke med sikkerhed teksten på ringen:

3679?

Så vidt jeg har kunne læse mig frem til på diverse søgninger på nettet, afmærker man herhjemme begge ben – højre side med et nummer for den pågældende fugl og venstre side med en farvekode for det pågældende år den er ringmærket.

Havørn, Torup Made.

Måske en oprindelig tysk fugl, der har slået sig ned i det sønderjyske? Flot er den i hvert fald – fotomæssigt kan man tude lidt over det elendige vejr og ditto fotolys, når man nu LANGT om længe kom på anstændig skudafstand af Torup Mades havørn. Men det er vel et luksusproblem!

Havørn, Torup Made.

Røde ben, blå hals, rustrød bug

Efter et, i øvrigt meget anbefalelsesværdigt, besøg på Vadehavscentret i nærheden af Ribe, kørte vi ud til Låningsvejen mod Mandø, der dog ikke var farbar på grund af stigende vandstand. Et rødbenepar var tydeligvis irriterede over vores tilstedeværelse – på parkeringspladsen! Parret fløj frem og tilbage over vejen og kom med højlydte udfald mod gruppen af besøgende, der stod og betragtede Låningsvejen:

Territoriehævdende rødben, Låningsvejen, Mandø.

Ved Knud Strand senere på dagen var der som sædvanlig livlig sang fra rørene. Pludselig sad ham her pludselig og kiggede på os:

Blåhals, Knud Strand.

Jeg har ellers ved flere tidligere lejligheder stået ganske længe og ventet på at få en anstændigt billede af en blåhals i hus – uden resultat. Fuglen foroven sad der vel 30 sekunder, forsvandt ned i rørene og viste sig ikke igen. Så udover at være forberedt, være til stede, være klar og være vedholdende – skal man også nogle gange bare være heldig!

Blåhals, Knud Strand.

Læg i øvrigt mærke til det blå parti på struben, hvor det kan være svært at se hverken rød eller hvid plet – som afgører, hvorvidt der er tale om den nordlige eller sydlige udgave af blåhalsen.

Blåhals. sydlig udgave.

Der anes på ovenstående billede en smule hvidt i det blå partis nederste fjerdedel – i hvert fald ses intet rødt – i overensstemmelse med sydlig udgave. Det passer såmænd også meget godt, da den nordlige variant er sjælden og kun ses som trækgæst.

En rørsanger blandede sig i kakofonien fra rørene:

Rørsanger, Knud Strand.

Jeg blev faktisk lidt forvirret over den meget rustrøde farve på bugen, men kan ikke få resten af fuglen til at passe med andet end en rørsanger – og den lød minsandten også som sådan en.

Vældig tidligt ved Vælddammen

Går man rundt om Trillen kan man flere steder komme helt ned til Vælddammen – der er i hvert fald indtil flere trampestier gennem rørskoven, der dog efterhånden som man nærmer sig vandet bliver tiltagende smattede. Gummistøvler påkrævet!

Morgenfriske blishøns ved Vælddammen lige før solopgang. I baggrunden ses master fra lystbådene i Høruphav.

Skjul havde jeg ikke med, så fuglene fortrak stille og roligt over mod østsiden af dammen. En svane lunede sig i solens første stråler:

Knopsvane, Vælddammen, Høruphav.

Efter lidt tid (jeg havde medbragt en lille stol at sidde på, delvist skjult i rørskoven) faldt der igen ro over dammen. En lille gravandefamilie tog på udflugt:

Gravænder – far, mor og børn!

En af ællingerne kom lidt på afveje. Modlyset var efterhånden ganske kraftigt:

Nå, er det sådan jeg ser ud?!

På vej hjemad var der livlig sang i rørene:

Tornsanger, uanstændigt crop.

Efter en hel del bøvl med at finde frem til en rørsanger og herefter få et bare nogenlunde frit udsyn gennem den tætte rørskov, lykkedes det til sidst:

Rør med rørig rørsanger rørende med sin røst!

Ballum Sluse

Godt en time i bil tager turen fra Sydals til Ballum Sluse – men så er man også fremme ved et af de mest fuglerige områder i Kongeriget Danmark.

Ballum Kirke – med hedehøg!

Hedehøgen har gennem de seneste år ynglet fast på de flade områder omkring slusen og har, takket være et samarbejde mellem entusiastiske ornitologer og fugleelskende landmænd, formået at få unger på vingerne hvert år – man har nemlig de senere år indkredset og beskyttet redeområderne mod de ubarmbjertige landbrugsmaskiner, der tidligere kostede en del hedehøgeunger livet.

Hedehøge, diget ses i baggrunden.

På kystvejen mod Ballum kommende fra slusen, bemærkede jeg et par rød/hvidstribede pæle på en mark – mon dog ikke det netop var en sådan redemarkering? Så var det ellers bare at parkere bilen og vente – og der gik da heller ikke lang tid, før en han og kort efter en hun viste sig.

Hedehøgepar, Ballum Sluse.

Efter at have nydt synet (første gang jeg har set hedehøg!) kørte jeg tilbage til slusen og gik en tur ud langs Bredeåen forbi slusen:

Bredeå, Rømø i baggrunden.

Der var (fugle)liv derude! Et par kig igennem kikkerten og der kunne ses ryler, hjejler, gravænder, skarve, klyder, gæs, havørn, storspover, strandskader, måger, svaler osv. Ingen af dem gad naturligvis stille op til fotografering:

En gruppe gæs med afkom på vej væk i sikker afstand fra fotografen.

Så plejer jeg, såfremt der ellers er tid til det, at sætte mig ned og afvente. Efter nogle minutters venten kom en klyde spankulerende:

Klyde, Ballum Sluse.

En artsfælle fløj kort efter forbi, rimelig tæt på min “siddeplads”:

Klyde, Ballum Sluse.

Herefter gik jeg langs diget ad grusstien tilbage mod marken, hvor jeg tidligere havde set høgene fra Kystvejen. Der var ret stille en rum tid, men min tålmodighed betalte sig – for hannen kom langt om længe flyvende ind fra nord og tog en runde over marken:

Hedehøg, han, Ballum Sluse.

Smuk fugl i smukt landskab.

Bjørnebandebilleder

8 portrætter fra Finland samlet i kvadratisk, praktisk og godt format:

De enkelte billeder er, udover den åbenlyse konvertering til sort/hvid, stort set alle sammen lysnet en hel del i forhold til de originale eksponeringer. Det hænger dels sammen med de generelt vanskelige lysforhold billederne er taget under (skumring, lys nat) og dels på grund af et ønske om af få lavet et print af ovenstående billede. Erfaringsmæssigt “tabes” altid lidt lys på tryk – måske fordi computerskærmen lige giver lidt ekstra – på trods af en kalibreret skærm. Originalen er på 64MP og fylder en krig. Her ses en nedskaleret udgave til futo.dks vanlige 1920 pixels på langs.

Lidt af hvert fra den forløbne uge

Weekend ved Avnø Vig og lidt småture til Trillen har givet lidt forskelligt på sd-kortet:

Endnu en flot solopgang ved Knud Strand.

Knud Strand tog sig igen flot ud, men blåhalsen, som egentlig var målet for morgenturen, lod sig desværre kun høre, men ikke se. Andre fugle stillede dog heldigvis gerne op til fotos:

Rørspurv, Knud Strand.

Rørspurvene sang om kap med i hvert fald 3-4 forskellige blåhalse og viste sig ovenikøbet gavmildt af og til i rørene – i modsætning til de mere end vanligt sky blåhalse. Lidt længere nede af stranden var en tornsanger også i gang med lidt morgensang i en hybenbusk:

Tornsanger, Knud Strand.

Et par knopsvaner fløj ind fra fastlandet og landede i Lillebælt:

Knopsvaner, Knud Strand.

Ved Avnø Vig sås fiskeørnen flere gange i løbet af weekenden – desværre mest midt på dagen i kraftigt modlys og lidt for langt væk i forhold til fotos:

Musende fiskeørn. Avnø Vig.

Den kom et par gange, efter lidt musen og spejden, lidt længere ind i vigen. Dykket kom typisk lige efter lidt karakteristisk svæven på stedet:

Dykkende fiskeørn, Avnø Vig.
Lige før vandet er det frem med kløerne!
Gevinst! Hårdt crop og brændte highlights – fotografen fumlede!

I de to dage vi tilbragte deroppe sås i hvert fald 2 forskellige fiskeørne, en enkelt gang begge samtidig. Man kan jo håbe på et ynglende par i nærheden. Helt nemt er det dog ikke at være fiskeørn – de bliver ofte generet både før, under og efter fiskeriet:

Havørn lurer på fiskeørn – sikkert i håbet om et nemt “fisketyveri”. Doku-shot.
Svartbag jagter fiskeørn under højlydt skrigeri, Avnø Vig.

På en anden gåtur stødte jeg ind i denne lille fugl:

Engpiber, Avnø Vig.

Den var ikke glad for min tilstedeværelse og kort efter viste formentlig magen sig frem. Mon ikke reden var nær:

Sur engpiber jager fotografen bort!

Hjemme igen ved Trillen sås de sædvanlige præstekraver ivrigt fødesøgende – hvis man ellers kunne finde dem:

Store præstekraver, godt gemt bag sten, Trillen, Høruphav.

Den ene fortrak efter kort tid, den anden var åbenbart ikke helt færdig med aftensmåltidet:

Stor præstekrave, Trillen.
Stor Præstekrave med larve af en slags, mums!

Både rødben, tinksmed og (er jeg nogenlunde sikker på) svaleklire har vist sig ved Trillen, men de er nærmest umulige at komme tæt på uden skjul. Måske en morgentur med skjul i nær fremtid – vi må se, hvad der bliver tid til.

Stenpikker i med- og modlys

En stenpikker fouragerede ved Trillen i morges:

Stenpikker i medlys, Trillen, Høruphav.

Billedet er taget i medlys cirka klokken 9 om morgenen, så på trods af den ret kraftige beskæring, ses fine detaljer og nuancer i dragtens farver. Sidst på eftermiddagen gik jeg igen en kort tur ved Trillen og tog endnu et billede af formentlig den samme fugl:

Stenpikker i modlys, Trillen, Høruphav.

Denne gang er billedet taget ca. kl 18 i kraftigt modlys, med nogenlunde samme afstand og beskæring. Det er ikke svært at se, hvorfor medlys (eller sidelys) foretrækkes af de fleste – det kraftige modlys udvasker detaljerne og farverne afmættes og drukner i de udtalte kontraster. Modlys kan dog tit give nogle flotte effekter – for eksempel haloeffekt, som anes på billedet for oven, eller gennemlyse fjer, der dermed lyser op på billedet:

Urfugl i modlys med “lysende” halefjer, Kuhno, Finland.

Bjørnesafari i Finland #2

I skrivende stund sidder jeg i en bus på vej til Kajaani lufthavn, hvorfra vi flyver tilbage til Danmark via Helsinki. De seneste dage har været meget anderledes end de første – vejret slog nemlig fuldstændig om til lidt mere typisk finsk på nuværende årstid: frostgrader og sne. Alene i nat kom der 20 cm! Jeg nåede at gå en lille formiddagstur for to dage siden, inden sneen kom. En gruppe sjaggere fouragerede på en plet med græs og en vindrossel sluttede sig til gruppen:

Sjagger med vindrossel i baggrunden, Kuhmo, Finland.

En broget fluesnapper viste sig i et kort glimt og et par storspover sås også på lang afstand – billederne var dog elendige så de røg i skraldespanden. Den omtalte sne kom sent på aftenen i forgårs – og siden da har det faktisk sneet uafbrudt. Da der er mere eller mindre frit slag mellem de forskellige skjul, besluttede jeg mig for at forsøge mig igen med urfuglene – i håbet om nogle helt anderledes billeder grundet vejrskiftet:

Urfugl, hun, lige inden solopgang.

Kort tid efter ankomst ankom de første fugle. Hunnerne sad lige som sidst mest stille og betragtede løjerne, mens hannerne skiftevis pustede sig op foran en mulig mage eller for i flæsket på en konkurrent.

Urfugl, han, ankommer til kamppladsen, ca 4.30 om morgenen.
Urfugle i duel.

Vi blev hentet igen fra skjulene ca 7.30 og efter morgenmaden var der rig mulighed for at fotografere småfugle ved centret – det pludselige tykke snedække gjorde de udlagte solsikkefrø uimodståelige:

Rørspurv, Kuhmo, Finland.
Kvækerfinke, Kuhmo, Finland.

Den sidste eftermiddag, aften og nat, tilbragte jeg i centrets største skjul – med plads til 10 mand, gasovn og toilet – den rene luksus! Cirka klokken 20 ankom den første bjørn. Se bare hvad lidt sne kan gøre for et billede:

Før.
Efter.

Af fugle var det først og fremmest måger og ravne, der alle selvfølgelig tog del i det udlagte foder:

Ravn ankommer til fiskerestauranten. Bordreservation ikke nødvendig.

Bjørnene brugte deres store labber til at rode efter føde i sneen og fuglene kunne efterfølgende spise rester:

Brun bjørn og ravne, Kuhmo, Finland.

Ravnenes parringsflugt var sjovt at overvære – ofte flyves der kortvarigt på hovedet! Jeg fik desværre kun billeder på lang afstand – hurtige panoreringer ud gennem et lille skydeskår er tæt på umuligt!

Ravnepar i parringsflugt, hårdt crop.
Ravn, med lukket blinkhinde. Ligner noget fra Game of Thrones!

En fantastisk tur, der varmt kan anbefales – også selvom ulven og jærven udeblev denne gang!

Bjørnesafari i Finland #1

I øjeblikket ligger det lidt stille med fuglefotograferingen på de hjemlige kanter – men kun fordi jeg siden i forgårs og to dage endnu, er så heldig at være på “bjørnesafari” i det midt-østlige Finland, tæt på den russiske grænse:

Boreal Wildlife Center, relativt få kilometer fra den russiske grænse.

Turen er arrangeret af Lars Gejl, forfatter til en række fuglebøger (blandt andet fuglefelthåndbogen, der i øvrigt er på vej i en 4. udgave inkluderende Nordeuropas fugle), i samarbejde med Boreal Wildlife Centrets lokale guides. Konceptet er enkelt: Aftener, nætter og morgener tilbringes i fotoskjul, som afhængig af placering, årstid, vejr og ikke mindst held, giver mulighed for fotografering af brun bjørn, jærv og mere sjældent ulv. Af fugle gås der specifikt efter urfugl og tjur. Ofte vil der også være havørne og området er i det hele taget et mylder af (fugle)liv.

Stor korsnæb, Kuhmo, Finland.

Ovenstående er taget den første morgen, hvor en lille del af os (vi er 10 deltagere) gik en tur i området. En lille gruppe af stor korsnæb fouragerede i et fyrretræ ned til en sø. En hun poserede et øjeblik på en træstub og jeg nåede at trykke på knappen:

Stor korsnæb, hun, Kuhmo, Finland.

Stor korsnæb kan være vanskelig at skelne fra den lille af slagsen, men næbbet er kraftigere og kan set fra siden “være i” en ligesidet trekant, hvorimod lille korsnæbs næb er mindre og mere “spidsvinklet trekant”-formet. Det med trekanterne var i øvrigt noget Lars Gejl fortalte, mens vi stod og så på fuglene.

Første aften tilbragte jeg i et skjul placeret i skoven, hvor der inden da var lagt laksestykker og hundetørfoder ud med henblik på at tiltrække bjørn og jærv. Det er selvfølgelig noget værre snyd – men det er et fuglebræt i haven vel egentlig også!

Brun bjørn, Nordeuropas største rovdyr, ankommer i skumringen.

Jeg var klar over min gamle 600mm var på grænsen til “for meget” – dyrene kommer nemlig ofte helt hen til skjulene – men på den anden side var det også vigtigt at kunne trække så meget som muligt af det sparsomme lys ind – og der er min 150-600 zoom simpelthen for sløv.

Det blev hurtigt fotomæssigt krævende lysforhold, her måge på lakserov.
Brun bjørn tæt på(!), læg mærke til den manglende del af tungen – en gammel skade.

Klokken cirka 21.00 blev vi hentet, kørt tilbage til centret og efter en alt for kort lur hentet igen 3.30. Nu gik turen til et par fotoskjul placeret midt ude i et særdeles sumpet område, hvor urfuglene nogle dage forinden var set ankomme tidligt om morgenen. Allerede efter en time ankom den første han:

Urfugl, før solopgang, Kuhmo, Finland.

Flere hanner ankom herefter til “kamppladsen” og så kunne showet ellers begynde:

Kæmpende urfugle, Kuhmo, Finland.

Ofte startede de med en nidstirringskonkurrence som ovenfor, hvorefter en af dem pludselig kunne finde på at angribe:

Kæmpende urfugle i halvmørke, iso25600, uredigeret.

Efterhånden som lyset tog til, faldt der lidt mere ro over gemytterne. Nu handlede det vist mere om at vise sig frem overfor hunnerne, der stille sad og betragtede forestillingen:

Urfugl i modlys, læg mærke til ånden fra fuglen.
Urfugl, hun, betragter al hurlumhejet.

I nat og i morges lå jeg for mig selv i et meget lille skjul, i håbet om at se tjurhanner forsøge at imponere en måske kommende mage. Vi var 4 i alt, i hver sit skjul spredt ud over et pænt stort område. Desværre for mig, var der kun en enkelt tjur på spil – alt for langt væk fra min position:

Tjur, tidlig morgen, Kuhmo, Finland.

Vi havde aftenen forinden trukket lod om fordelingen af os i de 4 skjul, men kun en enkelt af os fik anstændige billeder. Tjuren gik ellers ganske nær to af skjulene, faktisk kun få meter fra “skydeskåret” på det ene af de to – men fotografen indeni sov tungt!

Rørhøg fra hochsitz

Fuglefotografering er som regel lidt af en prøvelse, tålmodigheden bliver tit tyndslidt og man sidder ofte i besynderlige akavede stillinger over længere tid. I dag var dog helt atypisk. Jeg kørte en lille tur til Mjangmark, gik over til og kravlede op i landmandens hochsitz (som jeg har fået lov at benytte, tak for det), satte mig behageligt til rette og efter ganske kort tid kom en rørhøg forbi:

Rørhøg, Mjangmark.

Min tilstedeværelse gik ikke ubemærket hen, men den fløj alligevel roligt og upåvirket videre i retning mod Mjang By.

Rørhøg, Mjangmark.

Ovenstående billede ses nedenfor i hårdt beskåret udgave:

Rørhøg, Mjangmark.

Og så var den ellers væk igen. Jeg sad der måske et kvarter mere. Høgen kom ikke retur, men et rådyr kiggede til gengæld forbi:

Rådyr, Mjangmark.

Kort tur, flot høg!