Traner ved Torup Made

Torup Made har den seneste uges tid haft besøg af et par traner. Jeg var dernede i sidste uge for at kigge efter dobbeltbekkasiner og stødte i den forbindelse på de to store fugle, der rastede på madens nordøstlige del. Ved efterfølgende opslag i DOF-basen, kunne jeg se, at de har været observeret dernede i hvert fald den seneste uges tid. Jeg besøger stedet regemæssigt og har kun ved én tidligere lejlighed set traner på lokaliteten – og da kun for en meget kort bemærkning.

Jeg formåede et snige mig ind på dem, men kun til et vist punkt og desværre med udsynet blokeret af en del krat. Det var ikke muligt at komme nærmere uden at skulle ud i et mere åbent område – og helt sikkert blive set. Det oprindelige billede direkte fra kameraet:

Traner, Torup Made.

Billedet er ucroppet, men taget med telekonverter, svarende til 840mm. Afstanden gætter jeg på er ca 75 meter. Kønt er det ikke – men utroligt hvad lidt (meget!) billedbehandling kan gøre. Først et crop af fuglen til venstre – der egentlig er mest “kratblokeret”, men står “pænere” og kigger i retning af kameraet:

Trane, Torup Made.

Herefter er den grønne farve desatureret og hvid- og sortniveauer efterfølgende justeret kraftigt. Sidstnævnte svarer lidt til photoshops “dehaze”-funktion, noget der let eftergøres i Capture One, som jeg benytter:

Trane. Torup Made.

Ovenstående er et screenshot direkte fra Capture One, med “før og efter”-funktionen. Gæt selv hvad der er hvad!

Endelig er billedet behandlet i Topaz Denoise, et program der effektivt fjerner støj i billederne, og synes jeg, med begrænset tab af detajler. Husk at klikke billedet op i stor størrelse, så kommer det mere til sin ret:

Trane, Torup Made.

Og hvad med dobbeltbekkasinerne? De var der skam også – jeg talte mindst 7, men ingen af dem stillede op til fotos. Måske en morgentur søndag med mulighed for traner som bonus (forhåbentligt i en mindre grøn udgave!).

Vingesus ved Vidåslusen

Vidåslusen i Højer var målet denne morgen, trods vejrudsigten, der ikke så alt for lovende ud. Der var dog lovet mulighed for sol så jeg valgte at køre en god time vestpå i håbet om et havørn eller to og de sædvanlige vadefugle.

Jeg havde kun besøgt slusen før med familien og ikke rigtigt betragtet stedet med “fotograf”-øjne, men efter i dag tror jeg faktisk jeg foretrækker stedet frem for Ballum Sluse, af flere årsager. For det første er molen ikke så lang, så gåturen med det tunge grej er mere overkommelig. For det andet er underlaget knap så ubehageligt at ligge på som ved Ballum – stenene er nemlig mindre og det hele dermed mere jævnt. Og sidst men ikke mindst tager turen 20 minutter mindre i bil!

Skjulet var med, men måtte opgives. Blæsten var hård og mine holdere (et par højdejusterbare fiskestangholdere i stål) var umulige at få langt nok ned i det stenhårde underlag til at kunne holde til ruskeriet. I stedet lagde jeg mig blot på liggeunderlaget med mit net delvist over mig. En skestork kom kort efter flyvende ind sammen med en lille flok strandskader:

Skestork, Vidåslusen.

Faktisk første gang jeg ser skestork på så relativt kort afstand, hvilket den ikke bliver mindre besynderligt udseende af. Eksemplaret her var ringmærket, så det må jeg lige have “genmeldt”, som det hedder i ringmærknings-jargon:

Skestork nummer V329 , Vidå Sluse.

Billederne er taget med konverter svarende til 840mm og også croppet noget – så tæt på var den altså heller ikke!

Udover storken og strandskaderne, var der også en del andre småvadere i form af almindelig ryler og rødben samt et par hvidklirer. Lyset var dog som det ses ret miserabelt, så brugbare billeder fik jeg ingen af. Det var der faktisk heller ikke megen tid til, for der gik ikke ret længe før de alle pludselig lettede i en rasende fart. Årsagen var denne her:

Ung havørn, Vidå Sluse

Ørnen kom flyvende ind nordfra over området og jeg formåede at få drejet kamera med stativ og det hele 180 grader inden den overfløj min position:

Ung havørn, Vidå Sluse.

Der var faktisk en del havørnetrafik og alle kom de tilsyneladende fra nord – måske fra et fælles overnatningsområde? En ældre fugl tog en tur over vandet:

Havørn, Vidå Sluse

Helt skarpt er billedet ikke, men ser man godt efter anes tungen hængende ud af næbbet – der var også strid modvind!

De første par timer formåede den konstante trafik af havørne at skræmme alle fugle væk, igen og igen. Der gik typisk 10-15 minutter inden fuglene begyndte at vende tilbage, så det var lidt af en tålmodighedsprøvelse (noget man dog bør have i rigelige mængder af såfremt fuglefotografering lokker). På et tidspunkt lettede alt og alle igen og jeg spejdede rutinemæssigt efter havørnen – uden at lokalisere den. Indtil jeg fandt på at kigge op! Der stod den, nærmest stille, lige over min position, vel nok 50 meter oppe. Et imponerende og lidt skræmmende syn. Og faktisk tankevækkende så effektivt bare det at lægge sig ned på jorden i nogenlunde farveneutralt tøj kan være, i forhold til at komme tæt på fuglene.

Efter i alt 6 havørne var der stille på den front. Flokke af almindelige ryler og storspover begyndte i stigende antal at overflyve min position, altid fra nord mod syd langs kysten. Ingen valgte desværre at raste foran vadeområdet jeg havde udvalgt og peget mit kamera i mod. En storspove fløj på et tidspunkt så nær, at jeg kunne høre og mærke(!) vingesuset og store flokke af almindelig ryler føg om ørerne på mig. Jeg valgte til sidst af sætte mig med kameraet den modsatte vej i håbet om nogle flugtskud:

Storspoverne var rimeligt taknemmelige at fotografere, de flyver nemlig ikke så hurtigt og uforudsigeligt. De valgte til gengæld desværre stort set altid at flyve et stykke fra kysten – måske fordi jeg nu var mere synlig, siddende i stedet for liggende.

Storspove, Vidå Sluse.

Faskinerne ses i baggrunden med efterhånden ret højtstående tidevand.

Storspove, Vidå Sluse.

Rylerne kom til gengæld ofte tæt på – zig-zaggende i en rasende fart til stor udfordring for både fotograf og kameraets autofokus. Jeg var nød til at gå op på 1/2500s (som jeg senere faktisk opjusterede til 1/4000s), hvilket med blænde 5.6 (pga konverteren) og elendigt gråvejr, resulterede i masser af støj. Jeg foretrækker dog et nogenlunde fokuseret billede med støj frem for et uskarpt ved lavere iso:

Almindelig ryler, Vidå Sluse.

En af dem er faktisk i fokus!

Almindelig ryler, Vid¨å Sluse.

Ovenstående er croppet noget. Heldigt at de alle 3 befinder sig i (nogenlunde) samme fokusplan. Dybdeskarphed er der nemlig ikke meget af!

Vi slutter med en falk, der pludselig viste sig i det fjerne:

Vandrefalk, Højer Kirke ses i baggrunden.

Kort efter billedet blev taget, forsvandt den ned i bevoksningen og jeg så den desværre først for sent igen – da den lige havde passeret mig. Jeg formåede at få vendt stativ og kamera i en rasende fart – uden at ødelægge noget:

Vandrefalk, Vidå Sluse.

Den fortsatte sin rute langs det fremskudte dige lige foran slusehuset:

Vandrefalk, Vidå Sluse.

Og et mere hvor oversiden bedre ses:

Vandrefalk, Vidå Sluse.

Striben i baggrunden er en af vandrestierne op til slusehuset. Fuglen er en ungfugl – ses blandt andet på den generelt brune farve og brystets længdestribning – på voksne fugle går de mest på tværs.

Alt i alt en fin tur med gode intense oplevelser – men uden ret gode billeder. Jeg må med andre ord tilbage i bedre lys!

Vandrefalk, iso 10000!

Tilføjelse: Glemte svaret på quizzen. Fuglen var en hedehøg. Her ses en hun, skrigende på hannen der netop er kommet tilbage fra jagt med bytte:

Hedehøg, Ottersbøl.

En lille quiz

Siden hjemkomst fra Djursland, er det ikke blevet til flere fotos. Jeg fandt i øvrigt ikke odinshanen ved Bønnerup Strand, men så en del andre vadere på lokaliteten. Jeg var dog som sædvanligt for sent afsted til godt lys (tidligere lader sig ikke gøre på grund af aflevering af min søn, der fortsat optager serie til DR), så de fleste billeder blev kasseret. En enkelt sandløber var flink nok til at komme tæt nok på og dermed kompensere lidt for det hårde solskin:

Sandløber, Bønnerup Strand.

Billedet er taget med konverter på, svarende til 840 mm og ikke croppet ret meget. Næste billede er til gengæld beskåret godt og grundigt – for bedre at kunne se den lille larve af en slags på vej ned i fuglens mave:

Sandløber, Bønnerup Strand.

Vi slutter med en lille “poll” – afstemning om man vil. Jeg sad og kiggede nogle ældre billeder igennem og fandt dette, synes jeg selv, flotte silhuet-billede. Men hvilken fugl er der mon tale om?

Hvilken fugl ses her?

Svaret kommer selvfølgelig i næste indlæg her i bloggen.

Jeg går i øvrigt og eksperimenterer lidt med forskellige “quiz-plugins” til WordPress, som er “motoren” bag denne blog. Det kunne nemlig være sjovt at lave en lille fugle-billed-quiz en gang i mellem – men jeg har endnu ikke fundet det hele rigtige plugin til mit behov. Der arbejdes på sagen.

Aftenfalk ved Kolindsund

Egentlig var planen at tage til Ebeltoft Færgehavn eller måske Egå Engsø i Lystrup-enden, men i stedet valgte jeg at køre nordpå til Kolindsund i håbet om at se aftenfalke – der var nemlig blevet set hele to af slagsen de seneste dage, ifølge den altid nyttige DOF-base.

En lille tur på landevej og herefter en del kilometer på meget lange og lige grusveje, der skar igennem enorme marker, der stort set alle var høstet. Jeg kørte lidt rundt på må og få, blev snydt et par gange (eller måske fem) af tårnfalke, der gav sig ud for aftenfalke. Den stigende temperatur gav efterhånden en hel del varmedis i luften:

Rørhøg i varmedis, Kolindsund.

Det hele bliver lidt vattet og diset – dels på grund af nævnte varme, men også grundet tidspunktet på dagen, hvor lyset allerede var for hårdt og kontrastrigt. En musvåge var travlt optaget med at jage i en nyhøstet mark og lettede for en gangs skyld ikke, da jeg stoppede bilen – noget der ellers aldrig plejer at slå fejl. Den noget kortere afstand kan delvist kompensere for lysforhold og temperatur:

Musvåge, Kolindsund.

Kønt er nu det fortsat ikke. Efter et par minutter lettede den og fortsatte sin fødesøgning:

Musvåge, Kolindsund.

En ung rørhøg var også på fødetogt:

Rørhøg, Kolindsund.

Men, nu var det jo hverken musvåger eller rørhøge jeg var ude efter, så afsted igen ud af de lange grusveje og spejde videre. Et par glenter slukkede tørsten en smule i falketørken:

Rød glenter, Kolindsund.

Igen, et noget mudret billede, men udstyret fejler altså ikke noget. Herefter mødte jeg en fugleinteresseret dame og vi stillede os herefter op et passende sted og spejdede. Og så, lige efter endnu en tårnfalk havde snydt os, var den der pludselig:

Aftenfalk, Kolindsund.

Stort set alle mine mange fotos er disede og vattede i udtrykket, men sikke en oplevelse! Den er lynhurtig med pludselige stop og retningsskift og derfor megasvær at holde i søgeren! Nedenfor to ret elendige billeder, der dog meget godt viser falkens adræthed:

Aftenfalk i hård opbremsning!
Og kort efter et lynhurtigt retningsskift.

Den valgte heldigvis på et tidspunkt at komme næsten helt op til vejen, hvor vi stod og betragtede løjerne:

Aftenfalk, Kolindsund.

Man skal holde tungen lige i munden for at følge med:

Aftenfalk, Kolindsund.

Jeg havde sat min telekonverter på, i det rigelige dagslys er tabet af et stop lys ikke noget problem, men det gjorde det ikke ligefrem nemmere at holde fuglen i søgeren.

Aftenfalk – med sensorstøv til venstre!

Fascinerende fugl – lynhurtig og adræt. I morgen måske Bønnerup Strand, hvor min venlige medobservatør fortalte om en odinshane, der i øjeblikket tager sig en miniferie på stranden. Sådan en har jeg nemlig (heller ingen) billeder af. Vi slutter med et enkelt skud mere af den flotte aftenfalk:

Aftenfalk, Kolindsund.

Lidt vadefugle fra Trillen

En kort aften- og morgentur til Trillen i går aftes og her til morgen – sidstnævnte kunne jeg have sparet mig, men det vides jo aldrig på forhånd. I går aftes var der masser af store præstekraver ved “Lille Trille”, jeg så 9 stk i alt, så vidt jeg kunne se 3-4 adulte og resten unger fra i år. En enkelt valgte at komme i min retning og så ud til allerede at mestre kunsten i at finde småkryb i mudderet:

Juvenil stor præstekrave, Trillen

Man kan undre sig over hvordan de gør det, vadefuglene, men på den anden side er antallet af egnede fødeemner pr. kvadratmeter efter sigende ekstremt højt. Her må det vist være en sandorm, der forsøges trukket fri:

Juvenil stor præstekrave, Trillen

Den var dog for meget af det gode for fuglen, der droppede projektet og fortsatte videre i mudderet langs vandkanten:

Juvenil stor præstekrave, Trillen

Farvetegningerne ses brunligt matte og næb samt ben er endnu ikke rødfarvede, som hos de adulte fugle – nedenfor et eksemplar taget for ikke så længe siden på Rømø:

Stor præstekrave, Rømø.

Næbbet ses uden røde partier og kraven mere brun end sort hos den juvenile udgave. Benene er heller ikke røde, endnu:

Juvenil stor præstekrave, Trillen

Jeg så desuden mudder- og hvidklirer flyve forbi langs kysten samt hørte en dobbeltbekkasins underlige hæse skrig nærved, så jeg besluttede at tage retur i morges. Men, der skete faktisk intet – bortset fra netop en mudder- og hvidklire, der begge viste sig få sekunder i det helt tidlige morgenlys:

Mudderklire, Trillen.

Ovenstående billede er trukket noget op i eksponeringen – både på stedet og i efterbehandlingen – kønt er det ikke, men fuglen er da pæn!

Hvidkliren kom ligeledes også forbi i skumringen og fløj videre efter vel et minuts tids sondering af terrænet:

Hvidklire, Trillen.

Ovenstående billede er taget håndholdt med 1/40s! Utroligt hvad de moderne billedstabiliseringssystemer (og en rolig hånd!) formår.

Så skete der faktisk ikke mere – bortset fra et væld af unger fra i år af hvid vipstjert, der ivrigt søgte føde i strandkanten. På vej hjemad var digesvalerne også godt i gang med deres luftakrobatik, der ikke ligefrem er nemt at fotografere. Jeg havde desuden ikke rigtig tid til at blive hængende, så det blev kun til et enkelt anstændigt skud:

Digesvale, Trillen.

I morgen aften kører jeg igen til Aarhus og burde have tid til både Lystrup og måske også Ebeltoft Færgehavn igen. Hvem ved, måske havørnen vælger at posere igen og ved havnen vil jeg prøve at gå efter bedre hjejle-billeder.

Lidt blandet fra Djursland

I sidste uge var jeg igen i Aarhus-området, men har ikke haft tid til gennemgang af billederne før nu. Processen blev ovenikøbet yderligere forsinket, da min pc besluttede sig for at opføre sig højst besynderligt. En geninstallering af operativsystem inklusiv formatering af harddisken har muligvis hjulpet, men jeg er slet ikke færdig med at synkronisere mine billeder mellem computerens lager og skyen – cirka 800GB!

Ugens første billeder blevet taget i tirsdags, hvor jeg var et kort smut ved Egå Engsø og for første gang oplevede søens huserende havørn:

Havørn, Egå Engsø

Lyset var ikke særlig tilgivende, men fuglen var nu ikke mindre imponerende af den grund. Den søgte lige efter ovenstående billede er taget ned mod vandet:

Havørn, Egå Engsø, lige før “impact”

Jeg havde godt set hvad der muligvis var på færde, så jeg holdt shutteren i bund – men så løb jeg tør for “buffer”, hvorefter billedhastigheden tog et markant dyk. Næste billede er derfor (typisk!) et halv sekund for sent:

Haps!, Havørn, Egå Engsø.

Man kunne overveje at investere i et par hurtigere SD-kort. De nyeste kan klare knap 300 Mb/s – cirka det dobbelte af dem jeg har nu. Det bliver kameraets buffer naturligvis ikke større af – men den bliver hurtigere ryddet, da data skrives hurtigere til kortene. Et skud mere, hårdt beskåret og med skyggerne trukket godt op i efterbehandlingen:

Havørn, Egå Engsø.

Der var i øvrigt en del vadefugle på mudderbankerne omkring søens østlige del ved Lystrup – især så jeg mange dobbeltbekkasiner, som jeg synes er en herlig fugl. Det kræver dog man forcerer et elektrisk hegn for at komme derud – til skue for alle de mange gående og cyklende omkring søen. Jeg overvejer stadig om jeg tør(!) – skal nemlig retur til Aarhus i næste uge.

Ved Følle Vig så jeg de sædvanlige hvidklirer, men denne gang også brushaner og et par tinksmede. Afstanden var dog stor og varmen gjorde det hele noget sløret i udtrykket:

Brushaner, Følle Vig.

Et par hvidklirer tog sig en tur over vigen og var venlige at vise bug og ryg på samme billede:

Hvidklirer, Følle Vig.

En brushøne kom lidt nærmere, men trods den lidt mere spiselige afstand, gjorde varmen alligevel billedet uskarpt:

Brushøne, Følle Vig.

Et enkelt tinksmed forbarmede sig også og kom lidt nærmere:

Tinksmed, Følle Vig.

Billederne er i øvrigt taget liggende direkte på jorden med et lille net over mig.

Dagen efter gik turen til Stubbe Sø, hvor der ned til en lille del af søens bred ligger et mindre fuglereservat. Jeg gik turen midt på dagen i høj sol og vel nok tæt på 30 grader – og burde nok bare have ladet kameraet ligge:

Ung rørhøg, Stubbe Sø.

Billedet er ikke croppet, men dog taget med teleconverter, svarende til 840mm. Et crop af fuglen afslører, hvorfor billeder midt på varme dage er en dårlig ide:

Rørhøg, Stubbe Sø.

Og nej, billedet er ikke misfokuseret. Sløringen er såmænd bare varmedis.

Den sidste dag var temperaturen faldet noget og vejret slået over i bygevejr. Jeg valgte at køre til Ebeltoft Færgehavn, en lokalitet der for et par måneder siden gjorde sig bemærket på grund af en retningsforvirret sjælden stendrosssel, der valgte at samle kræfter nogle dage i en, meget passende, bunke sten i nærheden af havnen.

Allerede på lang afstand bemærkede jeg en større gruppe rastende fugle:

Hjejler, Ebeltoft Færgehavn.

En beskæring af ovenstående billede:

Hjejler, Ebeltoft Færgehavn.

Selv på så stor afstand er dybdeskarpheden ganske beskeden! Man kunne jo bare blænde ned – men gråvejr og håndholdt kræver hurtige lukkertider og dermed masser af lys.

Jeg fandt en vej ud til en sandbanke og lagde mig og ventede. En ringmærket splitterne fløj ind og satte sig relativt tæt på min position i en let regn:

Splitterne, Ebeltoft Færgehavn.

Herefter skete der ikke ret meget den næste halve time, men efterhånden kom flere og flere fugle enten flyvende ind eller nærmede sig langs strandkanten i søgen efter føde. En sandløber tog sig et bad:

Og en enkelt juvenil gravand kom også forbi og søgte føde i det lave vand, der nu langsomt kom nærmere, efterhånden som tidevandet steg:

Gravand, Ebeltoft Færgehavn.

Sandløberen kunne renvasket fortsætte sin fødesøgning – i selskab med et par andre vadefugle:

Stor præstekrave, sandløber og almindelig ryle, Ebeltoft Færgehavn.

Flere splitterner kom til. En unge tiggede mad:

Splitterner, Ebeltoft Færgehavn.

Ungen ses i midten, gående efter den ene af forældrefuglene, der ikke rigtigt havde noget at tilbyde. Fuglen til højre må være den anden forældrefugl, der ses komme flyvende ind med en flot fangst af tobis:

Splitterne med tobis, Ebeltoft Færgehavn.

Ungen fik dog ikke del af fangsten – fuglen for oven spiste den selv!

Flere ungfugle kom til:

Juvenil almindelig ryle, Ebeltoft Færgehavn.

Efter at have søgt føde en halv times tid, var det tid til en middagslur:

Juvenil almindelig ryle, Ebeltoft Færgehavn.

Vi slutter med en endnu en ungfugl, denne gang af rødben:

Juvenil rødben, Ebeltoft Færgehavn.

Efter fjerpudsningen var overstået kunne fødesøgningen fortsætte:

Juvenil rødben, Ebeltoft Færgehavn.

Billedet for oven er manipuleret en smule med fremhævning af den smule blåt, der trods alt var at finde i himlen.

Næste uge går turen som allerede nævnt igen til Aarhus, dog kun 2 dage denne gang. Vi må se om mit projekt ved Lystrup bliver til noget. Ellers tror jeg muligvis jeg tager til Ebeltoft igen – jeg ville nemlig gerne meget tættere på de smukke hjejler, som godt kunne tænkes stadig at være i området.

Lærkefalke ved Blomeskobbel

Søndag, tidligt om morgenen, kørte jeg til Blomeskobbel, parkerede bilen og gik gennem skoven i skumringen. På vej mod mit sædvanlige sidde-på-lur-sted, passerede jeg den imponerende langdysse og allerede her hørte jeg flere lærkefalke kalde højlydt over trætoppene. Efter at have forceret et brombærkrat nåede jeg frem og fik sat mig til rette på min medbragte klapstol. Jeg havde faktisk medbragt camouflagenettet, men valgte ikke at sætte det op – allerede klokken 5.30 var det utrolig varmt og tanken om at sidde tildækket tiltalte mig ikke – også selvom nettet er rimelig grovmasket. Den første times tid skete der meget lidt. På lang afstand fodrede en lille lappedykker sine to unger på skift i det sparsomme lys:

Lille lappedykker fodrer afkom, Blomeskobbel.

En isfugl viste sig langs dammens modsatte bred og jeg formåede at få et flugtskud i kassen, her meget hårdt beskåret:

Isfugl, Blomeskobbel.

Og mens jeg sad og spejdede videre efter isfuglen, kom en lærkefalk flyvende ind og satte sig til rette i et udgået træ:

Lærkefalk, Blomeskobbel.

Der er formentlig tale om en voksen fugl, men lidt svært at se i det sparsomme lys. Skægstriben virker smal og ryggen meget mørk – begge dele peger i retning af en ældre fugl. Den sad der vel et kvarters tid og forsvandt herefter igen. Isfuglen kom til gengæld tilbage og fiskede, dog ikke altid med succes:

Isfugl, Blomeskobbel.

Helt i fokus er den ikke – men noget bedre end mine tidligere forsøg ved Avnø Vig. Forskellen er selvfølgelig, at fuglen her er meget længere væk, vel nok 50 meter. Det gør den noget nemmere at “fange” i søgeren og dybdeskarpheden er også noget mere tilgivende på den afstand:

Isfugl, Avnø Vig

Til gengæld bliver baggrunden så noget værre rod!

Lærkefalkene lod sig de kommende timer ofte høre, men sås sjældent. Et par gange kom et enkelt eksemplar flyvende tværs over dammen, et godt stykke oppe. Kameraet var på stativ, hvilket umuliggjorde fotos. Jeg havde håbet falkene ville komme ned og jage over vandet, hvor der var masser af guldsmede – som lærkefalke er mestre i at fange. Guldsmedene fanges i luften, “tilberedes” i luften, idet vinger pilles af, hvorefter det næringsrige spises – også i luften. Ret imponerende!

Guldsmed af en art, Blomeskobbel.

En falk kom endelig ind og satte sig, nu i lidt bedre lys, men fortsat meget langt væk:

Lærkefalk, Blomeskobbel.

Fuglen er en adult udgave – ses blandt andet på de flotte rustrøde “bukser”.

Lærkefalk, Blomeskobbel.

Efter lidt tid, gav den sig til at kalde højlydt og en anden falk kom flyvende ind og satte sig noget tættere på – desværre var der en hel del krat mellem fuglen og fotografen:

Lærkefalk, Blomeskobbel.

Som det ses blev kaldene fra forældrefuglen besvaret af den formodede unge. Billedets “uldne” udtryk skyldes omtalte krat, der går hårdt ud over kontrasten og skarpheden i billedet. Efter lidt gensidig kalden valgte begge fugle efter 5-10 minutter at fortrække igen, men mens de sad der, hørtes minimum 1 falk mere kalde fra et sted længere nordpå. Jeg gætter på 2 unger i alt. Herefter var der stille igen. Isfuglen fløj ind og satte sig på en gren tæt på min plads – mon ikke ti meter? Sidder man stille nok, behøves ikke skjul til isfugle, men det kræver meget rolige bevægelser, når der skal pilles ved kameraets knapper!

Isfugl, Blomeskobbel.

Jeg sad lidt endnu og lyttede til falkene, der dog ikke viste sig mere ved dammen. På vej tilbage mod bilen så jeg i et glimt to falke, der formentlig fouragerede ved skovbrynet ud mod en nyhøstet mark. Inden jeg fik kameraet frem, var de dog væk.

Retur til Rømø

Opdateret 12/8: Stor kobbersneppe rettet til lille af slagsen – tak til DOF Sønderjylland for korrekt bestemmelse.

Det blev alligevel til en tur mere til Rømø i år. Med begge børn på en miniferie hos det ene sæt bedsteforældre, tog jeg af sted onsdag efter arbejde og formåede at nå ud til Sønderstrand et par timer før solnedgang.

Sandløber(?), Sønderstrand, Rømø.

Kort efter ankomst tog jeg ovenstående billede af en formodet sandløber – eller var det en dværgryle? Jeg besluttede mig til sidst for sandløber, idet den virkede lidt for stor til dværgryle og jizz’et bare passede bedre på sandløber.

Til at begynde med, var der faktisk småt med fugle. En del badegæster var fortsat ved at pakke deres ting sammen og der var en konstant række af spadserende turister, der nød det flotte aftenlys. En lille kobbersneppe var ligeglad og fouragerede derudaf i vandkanten:

Lille kobbersneppe, Sønderstrand.

Herefter valgte jeg at lægge mig tæt på vandkanten på mit medbragte liggeunderlag. En enkelt hvidbrystet præstekrave kom forbi – men mit manglende skjul gjorde nok, at den blev på afstand. Et hårdt crop:

Hvidbrystet præstekrave, Sønderstrand.

Og mens jeg lå og kiggede efter præstekraven, kom et par sandløbere også forbi i aftenlyset:

Sandløbere, forreste fugl med orm af en slags, Sønderstrand.

Præstekraven forsatte langs bredden, men valgte desværre at søge væk inden den kom nær (nok):

Hvidbrystet præstekrave, Sønderstrand.

Sandløberne lagde vist også mærke til min tilstedeværelse, men de virker egentlig grundlæggende meget tillidsfulde. De reagerer dog i takt med andre mere sky tilstedeværende arter:

Sandløbere, Sønderstrand.

Og her præstekraven på vej væk, med et lidt skeptisk udtryk:

Hvidbrystet præstekrave, Sønderstrand.

Billedet er beskåret til kanten af, hvad det kan “holde til” – ses bedst, hvis det klikkes op i stor størrelse. Bør man i øvrigt gøre på alle billederne – så kommer de mere til deres ret, også selvom de er komprimeret voldsomt af pladsbesparende hensyn!

Kobbersneppen var til gengæld efterhånden kommet noget nærmere og fouragerede fortsat ivrigt efter småkravl i sandet:

Lille kobbersneppe, Sønderstrand.

Den fortsatte forbi min placering, men valgte cirka hundrede meter længere fremme at vende om (på grund af en familie på aftentur) og gå tilbage mod min position – i nu ret kraftigt modlys:

Lille kobbersneppe, Sønderstrand.

Og lidt tættere på:

Lille kobbersneppe, Sønderstrand.

Her er skyggerne “trukket” noget frem i redigeringen for at undgå den silhuet-effekt man ellers får i kraftigt modlys. Man må igen konstatere, at henholdsvis med- og modlys, giver nogle dramatiske forskelle i billedernes udtryk!

Fuglen vendte på et tidspunkt gumpen til og her ses tydeligt den hvide farve og hvordan kun brystet er farvet kobberrødt – MEN – der ses røde pletter hele vejen til den i øvrigt stribede hale – så det er altså en lille kobbersneppe.

Lille kobbersneppe, Sønderstrand.

Herefter var der ikke meget sol tilbage og jeg valgte at gå den lange tur tilbage mod parkeringspladsen ved Sønderstrand.

Kig mod sanddiget fra parkeringspladsen efter solnedgang, Sønderstrand, Rømø.

Den følgende morgen var det som vanligt tidligt op og afsted. Dagens første billede:

Kig mod parkeringspladsen med kitebanens pælemarkeringer.

Det første stykke lige efter parkeringspladsen ligger lidt lavere i niveau og da det var (næsten) højvande var gummistøvler påkrævet!

En sandløber varmede sig i solens første stråler ved klitdiget:

Sandløber, Sønderstrand.

Og en stor præstekrave viste sig ved strandkanten:

Stor præstekrave, Sønderstrand.

Jeg havde medbragt mit skjul, men en meget kraftig blæst umuliggjorde at benytte det – camouflagenettet blafrede så voldsomt, at sand af og til blev hvirvlet op – ikke ligefrem dét man ønsker af få ind i hverken kamera eller objektiv. Jeg nøjedes derfor med liggeunderlaget eller bare at lægge mig direkte ned i sandet. En lille kobbersneppe fløj forbi, mens en artsfælle søgte føde i baggrunden:

Lille kobbersnepper, Sønderstrand.

Her ses tydeligt, hvordan den kobberrøde farve kan variere – når således helt ned til halefjerene på fuglen i luften. Kobbersneppen bagtil kunne af og til ligne en lille forskræmt struds:

Lille kobbersneppe, Sønderstrand.

En sandløber kom efterhånden ganske nær i sin fødesøgen. Her går det ud over et insekt af en slags:

Sandløber, Sønderstrand.

Det er bemærkelsesværdigt så stor forskel, der er på fuglenes tillidsfuldhed i forhold til irriterende fotografer, der forsøger at komme tæt på. Sandløberen foroven fouragerede vedvarende rundt omkring min position, til trods for jeg flere gange rejste mig op for at strække ryg. Andre arter er væsentlig vanskeligere at snige sig ind på – for eksempel klirer, der letter ved mindste forsøg på at nærme sig. Her er man nød til at krybe sig frem – eller benytte skjul og håbe på fuglene kommer til en.

Sandløber på vej mod fotografen, Sønderstrand.

En præstekrave viste sig et godt stykke væk – i det til tider ørkenlignende landskab:

Hvidbrystet præstekrave, Sønderstrand.

Det bliver det nu ikke til en ørkenpræstekrave af – er såmænd igen “bare” en hvidbrystet af slagsen.

Terner var der også. En splitterne dykkede efter fisk:

Dykkende splitterne, Rømø

Ikke alle dyk var med gevinst:

Splitterne lige efter dyk uden fangst, Rømø.

Til sidst lykkedes det:

Splitterne med hornfisk(?)

MEN – fisken sprællede af gode grunde og formåede af få vristet sig fri. Jeg fangede øjeblikket alt for langt væk og ikke helt i fokus:

Splitterne fanger undsluppen fisk, Rømø.

Så vidt jeg kunne se lykkedes det fuglen at genfange det tabte bytte.

Vi slutter med et par flugtbilleder af henholdsvis en dværgterne og en lille kobbersneppe. Der kommer måske en lille opdatering af indlægget senere med tilføjelse af et galleri – jeg er nemlig stadig i gang med at “luge” ud i alle billederne!

Dværgterne, Rømø.
Lille kobbersneppe, Rømø.

Nitte ved Nørresø

Søndag morgen tog jeg tidligt afsted mod Nørresø i Tønder, dog ikke helt så tidligt som planlagt, idet jeg først vågnede kl. 5, en time senere end planlagt. Mit indre vækkeur fejler åbenbart af og til. Vejrudsigten lovede delvist skyet med spredt sol, men ved ankomst var det hele yderst gråt og trist at se på:

Sølvhejre, Nørresø.

En ung rørhøg blev jaget op af en overflyvende terne, der formentlig havde rede i nærheden og derfor næppe brød sig om høgens tilstedeværelse:

Rørhøg, Nørresø.

En anden terne viste sig et godt stykke ude over søen og begyndte straks efter at fiske i form af lynhurtige udfald ned mod vandet:

Hav/fjordterne, Nørresø.

Der var herefter meget stille for en tid. Skyerne nægtede desværre at vige for solen, så lyset blev ikke meget bedre. En mudderklire tog et par runder over vandet, søgende efter et passende sted at slå sig ned:

Mudderklire, Nørresø.

En lille forhøjning i den i øvrigt meget lavvandede sø blev fundet egnet, hvorefter den gav sig til at søge føde i dyndet:

Mudderklire, Nørresø.

En fiskeørn viste sig langt borte i søens modsatte side (øv!) og dykkede flere gange efter fisk:

Så vidt jeg kunne se, fangede den ikke andet end tang/planter og fløj efter 3-4 forsøg slukøret bort.

Man kan godt undre sig lidt over, at både ternerne og fiskeørnen tilsyneladende altid slipper godt fra deres styrtdyk uden brækkede ben og bøjede næb! De må jo på en eller anden måde både være i stand til at finde frem til et egnet bytte og samtidig kunne vurdere vanddybden under byttet, der styrtdykkes efter i rasende fart.

Efter ørnens exit skete der igen ikke ret meget en rum tid. Endnu en sølvhejre viste sig mod vest og dens ankomst var tilsyneladende ikke velkommen:

Sur sølvhejre siger skrub af til sølvhejre, Nørresø.

Da jeg, noget skuffet over vejret og udbyttet, skulle til at pakke sammen, bemærkede jeg en sort prik langt borte i en elmast:

Højspændingsmast med ufo (uidentificeret fugleobjekt).

Et ekstremt crop af et ekstremt crop:

Fiskeørn, Tønderegnen.

Helt sikkert ørnen fra tidligere, samlende kræfter til et senere, forhåbentlig mere vellykket fiskeforsøg.

Alt i alt en noget grå og trist tur, hvor fuglene denne gang enten slet ikke viste sig eller dukkede op alt for langt væk. Bedre held næste gang.

Aftenskud fra Trillen

I forgårs gik jeg en kort aftentur ved Trillen omkring 1 times tid før solnedgang. En almindelig ryle fouragerede i strandkanten i et noget kedsommeligt lys:

Almindelig ryle, Trillen.

Rylen fortrak da en lille familie plus hund nærmede sig sandbanken, men til gengæld kiggede solen frem og gjorde det hele lidt smukkere. En gruppe svaler fangede insekter, men det kunne jeg som sædvanlig ikke fange på kameraet. En landsvale formåede at holde sig i fokusplanet:

Landsvale, Trillen.

Og digesvaler var der såmænd også:

Digesvale, Trillen.

Og på sandbankens nordligste del sad en ensom hun af stor skallesluger og nød aftensolen, med lystbådehavnen i baggrunden:

Stor skallesluger, Trillen.

Et lidt tættere crop fra en anden vinkel:

Stor Skallesluger, Trillen.

I weekenden satser jeg på en morgentur lørdag – såfremt vejrudsigten holder. Destinationen bliver nok Nørresø i Tønder, men Torup Made lokker også lidt. Forleden gik vi nemlig tur dernede og så en del forskellige vadefugle, traner og ikke mindre end to havørne – formentlig parret fra Pulverskoven.