Dyr tur

Hjemme fra ferie igen og desværre intet nyt i forhold til mit mistede fotostativ. På vej tilbage til min bil efter min seneste tur til Ballum Sluse, mødte jeg en spørgelysten fugleinteresseret dame og vi fik en kort snak om stedets fugleliv. Mens vi stod og småsludrede tog jeg rygsækken af og stillede stativet op af hegnet ved parkeringspladsen. Herefter pakkede jeg bilen med vaders, liggeunderlag, rygsæk og skjul – og præsterede at køre fra stativet – en rigtig god model fra Gitzo:

Jeg opdagede desværre først min fejl den følgende dag og kørte i stormvejr om aftenen tilbage til slusen – desværre fandt jeg intet stativ – og på slusekroen var der heller ikke indleveret noget. Politiet har heller intet modtaget, så jeg regner ikke med at se det igen. På stativet sad et gimbalhoved, som er svært at komme uden om med mit meget tunge objektiv:

Alt i alt en særdeles dyr fornøjelse – og så ovenikøbet på en tur, der fotomæssigt var en skuffelse. En lille positiv ting: Gimbalhovedet, som nu tjener en eller anden langfingret type, var jeg faktisk ikke tilfreds med. Løsnede man helt op for den nederste skrue for en flydende horisontal bevægelse , gik det nemlig ud over stabiliteten af hovedet. Jeg har derfor valgt at opgradere til en gitzo-gimbal, der generelt får meget gode anmeldelser på nettet og ovenikøbet er “væskedæmpet” – uden af koste ret meget mere end mit gamle hoved:

Det nye stativ samt hoved skulle gerne ankomme sidst på ugen. Det hele er i øvrigt købt i England – der spares ca 25 procent og jeg nåede det lige inden Brexit!

Et par få skud fra weekenden

Mestendels elendigt vejr ved Avnø Vig (og vist nok resten af Sønderjylland!) i weekenden. Jeg vovede mig alligevel ud et par morgener:

Isfugl – for tæt på!

En isfugl viste sig pludseligt og satte sig akkurat på grænsen til minimumsafstanden for fokus – som er cirka 6 meter for min tele. Jeg var i gang med at lægge an til at trække hele kameraet med stativ og det hele lidt tilbage, da den fløj. Blæsten var kold og flåede i skjulets camouflagenet – og i formentlig samme fugls “frisure” da den lidt efter kom tilbage:

Forblæst isfugl, Avnø Vig.

I morges kunne solen akkurat snige sig ind mellem vigens vand og et tæt gråt skydække kort efter solopgang. En fiskehejre fouragerede et godt stykke væk, på lavt vand efter småfisk:

Fiskehejre i morgenlys, Avnø Vig.

Der gik vel 10 minutter med smukt morgenlys – men desværre viste isfuglen sig ikke.

Flot lys – desværre ingen fugl!

Kort efter ovenstående billede er taget begyndte det at regne kraftigt og jeg fortrak indendøre igen. Fotomæssigt en noget mager weekend!

Hjemme havde jeg til gengæld modtaget et print af min “collage” af isfugle. I forhold til udgaven her er baggrunden ændret til en blå udgave, der giver et mere roligt udtryk.

Print af isfugle-collage.

Planen er indramning formentlig i løbet af kommende uge og muligvis et print mere i et noget større format. Jeg vil dog lige se, hvordan den lille udgave tager sig ud med ramme og det hele, først.

Syv på en gang!

Syv isfugle på rad og række fra Avnø Vig. Fup og fiduser naturligvis – billedet er groft manipuleret og viser formentlig samme fugl, muligvis 2, taget i forskellige situationer og efterfølgende syet sammen i photoshop. Tidskrævende arbejde, men faktisk sjovt at arbejde med og med et, synes jeg, godt resultat.

Berejst havørn på Als

Nedenstående artikel er netop bragt i seneste nummer af Panurus, et blad fra OAS, der udkommer 4 gange årligt.

Der er, som læsere af dette blad vil være bekendt med, havørne på Als og ovenikøbet ynglende af slagsen – som forsidebilledet af Panurus nummer 2 fra i år vidner om. Som fotointeresseret fuglekigger står gode billeder af havørn i høj kurs. Det er dog slet ikke nemt. Langt de fleste fugle er nemlig meget vanskelige at komme tæt nok på til anstændige fotos, og her er havørnen ingen undtagelse – snarere tværtimod. Med deres supersyn er man spottet længe før man selv (eventuelt!) får øje på modparten og ovenikøbet er havørne udpræget sky fugle, der fortrækker ved mindste forsøg på at nærme sig. Man har dog lov til at være heldig en gang i mellem og for ikke så længe siden sad jeg i min bil med kameraet klar og kiggede ud over Torup Made – noget jeg ofte gør på grund af stedets rige fugleliv. En cyklist kom cyklende, stoppede pludseligt op og betragtede et eller andet. Jeg fik hurtigt rettet kameraet i den rigtige retning og fik straks den her i søgeren:

Fuglen fløj i lav højde nogenlunde i retning af min position og kom vel ind på en afstand af ca. 50 meter, før den kort efter forsvandt bag nogle træer. Fisken må være en brasen, formentlig fanget i Mjang Dam og ses pletvist fortæret.  Som man måske også kan se på billedet, var fuglen ringmærket med en enkelt ring på højre ben.  Lidt billedmanipulering og hård beskæring gjorde en delvis aflæsning mulig:

Den delvise aflæsning indrapporterede jeg efterfølgende og blev kort tid efter kontaktet af en entusiastisk og meget hjælpsom medarbejder (Jens Mikkel Lausten fra Ringmærkningscentralen), der efter at have fået alle mine billeder af fuglen tilsendt, gennemgik dem minutiøst og fandt frem til en meget sandsynlig aflæsning af ringen – kun det sidste ciffer voldte vanskeligheder – det kunne enten være 5 eller 9. Det stod dog klart, at det måtte dreje sig om en oprindelig tysk fugl og data blev derfor sendt videre sydpå, nærmeste bestemt til en tysk havørneekspert. Og minsandten om det ikke med 100% sikkerhed kunne slås fast, at fuglen oprindelig var ringmærket i 2005, lidt nord for Neustadt, ca. 100 km syd-sydøst for Torup Made:

Den pågældende fugl var ovenikøbet meget speciel, idet den var kommet lidt uheldig fra start i livet. Efter at have været faldet ud af reden, blev den noget afkræftet bragt til en lokal dyrepark, hvor den tilbragte de første 2 måneder af sit liv og blev ”rehabiliteret” – se nedenstående billeder, venligst tilsendt af Bernd Struwe-Juhl fra www.ProjektgruppeSeeadlerschutz.de

Fuglen blev på grund af de noget specielle omstændigheder kun ringmærket på højre ben – og ikke som normalt med to ringe – en på hvert ben. Så på trods af usikkerheden om det sidste ciffer i aflæsningen, var der alligevel ingen tvivl om ørnens ”identitet” – altså en oprindelig tysk han, 15K (15. kalenderår, 14 år gammel).

Historien slutter dog ikke helt her. De tyske fuglefolk var nemlig meget interesserede i yderligere oplysninger om fuglen, specielt om den mon ynglede i området. Så efter at være blevet sat i kontakt med redekoordinatoren på Als, Preben Jensen, tog vi en solrig aften på ørnetur – i et spinkelt håb om at genfinde den ringmærkede fugl i eller omkring reden. Ørneparret har fornuftigt nok fundet et udpræget utilgængeligt sted at placere reden, så der var på forhånd ingen forhåbninger om at komme tæt nok til en ringaflæsning igen – men kunne man blot se en ring på en af fuglenes højre ben ville det være tilstrækkeligt til, med meget høj sandsynlighed, at bestemme den, som den her omtalte fugl og samtidig som hannen i det ynglende par på Als.

Ved ankomst anedes på lang afstand og gennem tæt løv de to unger i reden, men ingen voksne fugle. Efter lidt venten ankom en af forældrefuglene og ret heldigt lykkedes det af få taget nedenstående (elendige) billede:

Der ses ingen ring – så enten er den tyske fugl ikke en del af parret – eller også er fuglen på billedet hunnen.  Måske en fremtidig observation kan fastslå eller afkræfte det med sikkerhed.  Men mon dog ikke de to unger er resultatet af en tysk/dansk forening – den tyske fugl sås jo med en næsten urørt brasen flyvende direkte i retning mod reden. Tilfældigt? Næppe!

Rettelse – rødben!

Billedet fra Ballum Sluse af den nysgerrige ungfugl var IKKE en hvidklire:

Juvenil Rødben

Næbbet er for kort, benene for gule og dragten for mørk. Efterhånden som fuglen ældes vil farven på benene leve mere op til navnet, ligesom næbbet også vil blive mere rødt. Tak til forummet på fugleognatur.dk for hjælp til bestemmelsen. Der var faktisk en Hvidklire på spil ude ved slusen – tror jeg nok(!):

Hvidklire, Ballum Sluse.
Hvidklire, Ballum Sluse.

Og sådan her ser en voksen rødben ud, taget ved Mandø forrige år:

Rødben, Mandø.

Futo.dk – nu på tv2-lorry!

I eftermiddags blev jeg kontaktet af en venlig medarbejder fra tv2-lorry, der var ved at skrive en artikel om den i øjeblikket huserende Hvidøjede And på Damhussøen i Rødovre. De manglede åbenbart et billede til artiklen og havde via DOFs hjemmeside fundet frem til et jeg tog tilbage i februar måned – dengang var det dog Kruså Møllesø, et eksemplar af arten befandt sig på. Og allerede her til aften kunne artiklen findes på tv2.dk:

Det oprindelige billede:

Hvidøjet And, Kruså Møllesø.

Artiklen på tv2-lorry findes her, mit indlæg fra februar findes her.

Bjørnebandebilleder

8 portrætter fra Finland samlet i kvadratisk, praktisk og godt format:

De enkelte billeder er, udover den åbenlyse konvertering til sort/hvid, stort set alle sammen lysnet en hel del i forhold til de originale eksponeringer. Det hænger dels sammen med de generelt vanskelige lysforhold billederne er taget under (skumring, lys nat) og dels på grund af et ønske om af få lavet et print af ovenstående billede. Erfaringsmæssigt “tabes” altid lidt lys på tryk – måske fordi computerskærmen lige giver lidt ekstra – på trods af en kalibreret skærm. Originalen er på 64MP og fylder en krig. Her ses en nedskaleret udgave til futo.dks vanlige 1920 pixels på langs.

Opgraderet galleri

Jeg har hele tiden gået og troet mit webhotel til futo.dk havde en ret skrap data-begrænsning på grund af den lave pris (for de nysgerrige: 17 kr/mdr). Det viser sig ikke at være tilfældet – der er faktisk fri trafik, men til gengæld ikke så meget plads at gøre godt med – dog mere end nok indtil videre. Jeg har derfor “opgraderet” billederne i galleriet med lidt mindre kompression og lidt højere opløsning:

Isfugl, Mjang Dam

Ovenstående eksempel er taget ved Mjang Dam – uden skjul! Jeg sad og kiggede efter/ventede på skægmejser, da den på vanlig lydløs maner fløj ind og satte sig på en gren ca 6 m foran mig – efter kort tid forinden at have givet et lille højfrekvent pip fra sig. Sådan synes jeg tit det er med isfuglen – den høres ofte først og dukker så lydløst op kort tid efter.

Seks meter er i øvrigt lige præcis den korteste fokus-distance for min gamle Minolta 600 mm tele – og er man heldig nok til at komme så tæt på, kan billedet beskæres ganske kraftigt og fortsat være fyldt med detaljer:

Samme fugl, hårdt crop

Havde fotografen været lidt hurtigere på fingrene, var eksponeringen trukket 1/3 stop ned – så havde de hvide partier ikke været akkurat overeksponeret og dermed “brændt af”. Da jeg tænkte på det og sikkert lidt febrilsk fumlede med knapperne fløj fuglen!

For flere “opgraderede” billeder klik på galleri i menuen.