Aftenskud fra Trillen

I forgårs gik jeg en kort aftentur ved Trillen omkring 1 times tid før solnedgang. En almindelig ryle fouragerede i strandkanten i et noget kedsommeligt lys:

Almindelig ryle, Trillen.

Rylen fortrak da en lille familie plus hund nærmede sig sandbanken, men til gengæld kiggede solen frem og gjorde det hele lidt smukkere. En gruppe svaler fangede insekter, men det kunne jeg som sædvanlig ikke fange på kameraet. En landsvale formåede at holde sig i fokusplanet:

Landsvale, Trillen.

Og digesvaler var der såmænd også:

Digesvale, Trillen.

Og på sandbankens nordligste del sad en ensom hun af stor skallesluger og nød aftensolen, med lystbådehavnen i baggrunden:

Stor skallesluger, Trillen.

Et lidt tættere crop fra en anden vinkel:

Stor Skallesluger, Trillen.

I weekenden satser jeg på en morgentur lørdag – såfremt vejrudsigten holder. Destinationen bliver nok Nørresø i Tønder, men Torup Made lokker også lidt. Forleden gik vi nemlig tur dernede og så en del forskellige vadefugle, traner og ikke mindre end to havørne – formentlig parret fra Pulverskoven.

Isfugle ved Avnø Vig

Forleden sad min kone og jeg og nød stilheden ved Avnø Vig, da en isfugl pludselig kom flyvende forbi. Ikke ret lang tid efter kom den minsandten tilbage og satte sig på en gren ikke mere end 5 meter fra os. Den sad der vel kun 10 sekunder, men alligevel tror jeg ikke vi glemmer den oplevelse lige foreløbigt. Jeg valgte lidt senere at sætte mit lille skjul op, det var nemlig meget længe siden jeg havde forsøgt mig med isfuglebilleder.

Avnø Vig.

Foroven ses stien ned til vandet og man kan ane skjulet til venstre i åbningen længst væk. Jeg kiggede af og til ned mod vandet oppe fra græsplænen og så ofte fuglen sidde på grenen, som jeg for meget længe siden placerede i vores ramponerede bådebro:

Isfugl, Avnø Vig, fotoskjulet ses til venstre.

Den følgende morgen gik der ikke lang tid før der var gevinst:

Isfugl, Avnø Vig.

Fuglen kigger efter magen, der netop fløj forbi da billedet blev taget. Kort efter kom magen tilbage og satte sig lidt længere fremme på pinden, der dermed vippede lidt – så må man jo balancere:

Isfugl, Avnø Vig.

Jeg havde placeret mig for tæt på, til at kunne få begge fugle med på billedet – næsten da:

Isfugle, Avnø Vig.

Det hele ser noget mystisk ud, da jeg måtte dreje kameraet cirka 45 grader for at (næsten) få plads til begge fugle.

Der blev også fanget fisk:

Isfugl, Avnø Vig.

Og rejer af en slags:

Isfugl, Avnø Vig.

Byttet blev typisk slået mod grenen og herefter vendt til en passende vinkel egnet til slugning:

Isfugl, Avnø Vig.

Den følgende dag prøvede jeg at placere mig en smule længere væk, i håbet om at kunne fange nogle øjeblikke nær vandoverfladen. Det gik ikke særlig godt, men der var da i det mindste nu plads til 2 fugle i billedet:

Isfugle, Avnø Vig.

Billedet er taget ved blænde 18(!) i forsøget på at øge dybdeskarpheden. Det resulterer i masser af støj trods 1/160s – vi ender på iso 10000. Mine fiskebilleder gik ikke godt:

Misfokuseret isfugl, et af mange!

Og ved vandoverfladen gik det ikke bedre:

Isfugl(?), Avnø Vig.

Problemet er dels det meget snævre synsfelt telen giver, som vanskeliggør at få fuglen i søgeren hurtigt nok – og derudover skal autofokus så have fat, inden det hele er overstået på cirka et sekund. Fuglen vælger ovenikøbet sjovt nok aldrig det samme sted at dykke ned. Næste gang må jeg prøve at placere skjulet så tilpas langt tilbage, at man ikke skal panorere for meget.

Til sidst et lille udpluk af de mange billeder fra især den første morgen:

Flere klirer ved Følle Vig

Så er vi hjemme igen efter 2 uger i sommerhus ved Følle Strand på Djursland. To morgenture mere blev det til, begge gange til Følle Vig – mit nylige flop ved Følle Bund ansporede ikke til flere forsøg på den lokalitet! Vigen skuffede da heldigvis heller ikke. Kort efter ankomst viste en enlig mudderklire sig på stranden og den brunrøde tang gav et flot farvespil i baggrunden:

Mudderklire, Følle Vig.

Den var fuldstændig ligeglad med min tilstedeværelse – mit hjemmestrikkede fotoskjul fungerer tilsyneladende godt, til trods for det meget grovmaskede camouflagenet. Fordelen ved dette er, at man stadig har fint udsyn i alle retninger – mere konventionelle/kommercielle skjul er typisk konstrueret med “glughuller” i et slags telt – noget der begrænser udsynet meget og altid har irriteret mig. Nedenstående billede er taget et par meter inden fuglen overskred minimumsfokusdistancen. Herefter fortsatte den og kiggede ind gennem hullerne i nettet – 1 meter fra mig!

Mudderklire, Følle Vig.

Hvidklirerne viste sig også denne morgen – men valgte at fouragere på “den forkerte” side af mig, resulterende i modlys. Det kan der nu også komme fine billeder ud af – så længe tidspunktet er enten lige omkring solopgang eller -nedgang:

Hvidklire i side/modlys, Følle Vig.

Ved sådanne belysningsforhold er man typisk nød til at justere en del efterfølgende i billedbehandlingsprogrammet. Her ses et eksempel før redigering:

Fuglen ses undereksponeret, men lukkes meget mere lys ind brændes highlights af i vandet. Løsningen er som regel at lysne de mørke partier, men med måde – det kan hurtigt komme til at se overbehandlet ud. Efter redigering:

Hvidklire, Følle Vig.

Kort efter var der fint besøg, desværre i kun ganske få sekunder, af en svaleklire. Ærgerligt den ikke gav sig til at søge føde eller i det mindste bare blive hængende lidt længere – jeg nåede kun ganske få billeder. Nedenfor ses det bedste:

Svaleklire, Følle Vig.

Tidligt lørdag morgen, på vores sommerhus-afrejsedag, tog jeg en sidste gang ned til vigen og lagde mig på lur. Ikke to morgener er som bekendt ens – bestemt heller ikke hvad angår fugleliv. En lille flok ryler fløj ind:

Almindelig ryler og krumnæbbet ryle, Følle Vig.

Læg mærke til det flotte eksemplar i midten øverst – en krumnæbbet ryle i flot rustrød yngledragt havde sneget sig med i den lille flok af almindelig ryler:

Almindelig ryler og forrest krumnæbbet ryle, Følle Vig.

Der var i det hele taget masser af liv på stranden:

Fugleliv ved Følle Vig.

På billedet for oven ses/anes almindelig ryler, krumnæbbet ryle, hættemåger, hvidklirer og en enkelt rødben nederst til venstre. Billedet er i øvrigt ikke mis-fokuseret – fokusplanet er bare tyndt, så næste gang skulle jeg måske bruge en mindre blænde!

En enkelt rødben valgte at komme lidt nærmere:

Rødben, Følle Vig.

Og et par af hvidklirerne kom op og tottes:

Hvidklire jagter hvidklire, Følle Vig.

Hvis benene ikke slog til måtte vingerne tages i brug for at undslippe:

Hvidklire undslipper hvidklire, Følle Vig.

Der blev naturligvis også “bare” søgt føde som vanligt:

Fouragerende hvidklire med fangst, Følle Vig.

Nedenstående må være en ungfugl af hvidklire – den mangler de voksne fugles mere hvidspættede skulderparti:

Juvenil hvidklire, Følle Vig.

Tilsidst et lille galleri med flere skud fra de to morgener ved vigen.

Klirer ved Følle Bund

Vejret har ikke ligefrem været fotooptimalt de seneste dage, hvor jeg egentlig havde satset på nogle gode billeder af de huserende vadefugle ved Følle Bund og Følle Vig – meget tæt på det sommerhus vi i øjeblikket tilbringer nogle uger i. Forleden tog jeg en sen eftermiddagstur til vigen – til at starte med i tørvejr, men efterhånden som jeg nærmede mig vandet begyndte regnen (igen) og vinden tog til:

Følle Vig i regnvejr, Følle Bund bagtil i billedet.

På billedet foroven ses et par hvidklirer samt en enkelt mudderklire (til venstre i billedet) – og et par gråænder. Hvidklirer er meget vagtsomme og fortrækker som regel meget hurtigt væk – selv når man forsøger at nærme sig yderst forsigtigt. Det gjorde de også trods den silende regn, der ellers må have udvisket min skikkelse lidt:

Hvidklirer i regnvejr, Følle Vig.

En rødben sås også flyve op og smage på det elendige vejr:

Rødben, Følle Vig.

Jeg valgte herefter at sætte mig i vandkanten og afvente. Efter lidt tid kom klirerne tilbage og jeg fik et par flugtskud, inden de igen fortrak:

Hvidklire, Følle Vig.

I forgårs så vejrudsigten bedre ud, så planen var at forsøge at komme nær de rastende fugle ved Følle Bund, der ligger i forlængelse af Følle Vig og dermed danner et fuglemæssigt interessant område med overgang fra strandeng til eng. Et fugletårn ved den sydlige afgrænsning giver et flot kig ud over Følle Bund:

Følle Bund, udsigt fra fugletårnet, taget ved en tidligere lejlighed.

Området afgræsses af kvæg, men dem så jeg heldigvis ingen af, da jeg tidligt om morgenen bevægede mig ud på engen. Desværre var vejret langt fra så godt som håbet – der var således både regn og kraftig blæst fra morgenstunden. Jeg nåede dog ud på engen, men ikke uden bøvl med at hoppe over en bæk og forsigtigt vade igennem en del passager med meget lidt fast grund under fødderne – man skal altså helst ikke falde med et tungt teleobjektiv i hænderne! Efter at have fundet frem til et passende sted på engen, måtte jeg desværre konstatere, at jeg udover at være gennemkold og våd, havde skræmt alt og alle væk på min vej derud. Jeg ventede en times tid, indtil regnen og blæsten tvang mig hjem – denne gang ad omveje, i det bondemanden i mellemtiden havde sluppet en større mængde køer fri på marken. Jeg valgte derfor at kravle under det elektriske hegn ved fugletårnet og gå hele vejen udenom engen hjem. Lidt af en (Følle) bundskraber!

Men så i går aftes vendte heldet. Hen sidst på eftermiddagen viste solen sig pludseligt af og til gennem det fortsat uroligt blafrende tæppe af skyer – og jeg tog derfor ved aftentide et hurtigt smut ned til vigen. Klirerne var igen ivrigt fouragerende i vandkanten:

Hvidklirer og rødben, Følle Vig.

De fløj som ventet straks op da jeg nærmede mig. Jeg havde medbragt et liggeunderlag og lagde mig cirka svarende til pletten med sand på ovenstående billede og ventede. Og minsandten – efter få minutter kom flokken tilbage:

Hvidklirer og rødben i midten, Følle Vig.

Det lykkedes for en gang skyld af fastholde fokus på en indkommende fugl på relativ kort afstand – noget der ofte volder problemer, med mindre baggrunden kun er himmel og dermed ikke snyder kameraets autofokus:

Hvidklire, Følle Vig.

En enkelt af hvidklirerne valgte ovenikøbet at sætte sig ganske nær:

Hvidklire, Følle Vig.

Da jeg som nævnt bare lå på et liggeunderlag uden skjul, gik der ikke mange sekunder før uroen bredte sig:

Hvidklire, Følle Vig.

Ovenstående er taget lige før “take off”. Jeg valgte at blive liggende et kvarters tid mere. Gruppen af klirer kom desværre ikke tilbage – bortset fra en enkelt hvidklire, der igen valgte at sætte sig tæt på mig – for så at lette igen efter få sekunder.

Hvidklire, Følle Vig.

Ovenstående billede er kun beskåret en smule – og med fuglen så tæt på, kan man godt tillade sig en “portræt-beskæring”:

Hvidklire, Følle Vig.

Følle Bund tror jeg ikke jeg vil forsøge mig med igen – det er simpelt hen for bøvlet og jeg tror alligevel ikke stedet er ret meget bedre end Følle Vig. Måske en tur mere til vigen, en morgen og med skjul – hvis vejret ellers arter sig!

Fisketyv i Ree Park

De næste knap 2 uger tilbringes i et lejet sommerhus ved Følle Strand på Djursland – et område jeg slet ikke kender, så vi må se, hvad det kan blive til af fuglefotos. I går besøgte vi Ree Park i nærheden af Ebeltoft, en safaripark med både løver, tigre og geparder. En hel del påfugle vandrede frit rundt blandt gæsterne:

Nysgerrig påfugl, Ree Park.

Tæt ved parkens udgang befinder sig et anlæg med både pelikaner og flamingoer. Pludselig viste en rød glente sig, kredsende flere gange i ret lav højde over en flok pelikaner, for så at forsvinde bag en gruppe høje birketræer. Jeg stod vel et minuts tid og spejdede efter den, indtil den igen steg op bag birketræerne og fløj mod os:

Rød glente – med fisk, Ree Park.

Så vidt jeg ved, kan røde glenter ikke fange fisk, så mon ikke den har stjålet byttet fra anlægget et sted? Den fortsatte i øvrigt sin flugt lige hen over hovedet på os i ret lav højde. Det krævede en ekstrem hurtig panorering med kameraet, hvilket resulterede i en hel del kassable billeder. Jeg fik et enkelt næsten skarpt skud i kassen – med en noget besynderlig beskæring på grund af den korte afstand:

Rød glente, Ree Park.

Her til aften gik jeg en tur ved Følle Bund, som er en kombineret eng og strandeng – med masser af fugleliv. Jeg fandt dog ingen gode muligheder for at komme tæt nok på fuglene, et elektrisk hegn spærrer adgangen for fotografer og udgangen for græssende kvæg! Der ligger ganske vist et fint fugletårn mod syd, hvorfra man har et flot kig ud over området – men i forhold til fotos er afstanden alt for stor til fuglene. De følgende dage vil jeg prøve at finde alternative metoder – området virker i hvert fald spændende.

Hvidbrystet Præstekrave på Rømø

Fredag efter arbejde kørte jeg alene mod Rømø – begge børn og min kone var nemlig udenbys og det skulle naturligvis udnyttes! Jeg nåede først frem omkring halv otte og resten af aftenen gik med at sondere terrænet på og omkring Sønderstrand. Målet var hvidbrystet præstekrave, som jeg havde læst mig frem til ynglede et eller andet sted på stranden.

Sønderstrand, Rømø.

Sporene på billedet er efter “kites” – slæder på hjul med store sejl, der i høj fart suser rundt på sandet. Bagest ses klitdiget, som jeg gik ud til i solnedgangen – men desværre uden at lokalisere nogle præstekraver. Til gengæld mødte jeg en del dværgterner – lyset var dog for sparsomt til fotos. Hjemme igen på mit lille udmærkede værelse “hos Else og Keld”, et hyggeligt b&b, fandt jeg mestendels ved hjælp af DOF-basen frem til lokaliteten af yngleområdet, som viste sig at ligge et godt stykke længere vestpå end først antaget. Og så var det ellers afsted lige før solopgang den følgende morgen. Der er faktisk LANGT derud – det ser egentlig ikke så slemt ud, når man står på parkeringspladsen ved Sønderstrand og kigger ud mod klitdiget, men når man så spadserer derudad bemærker man hurtigt, hvor langsommeligt diget nærmer sig. Jeg nåede således ikke ud til det indhegnede område (som heldigvis lå, hvor jeg forventede det!) før en halv times tid efter solopgang. Jeg fandt et passende sted at lægge mig i sandet lige uden for indhegningen – og så ellers vente og håbe. En præstekrave viste sig ret hurtigt, men det var en mere almindelig af slagsen:

Stor Præstekrave, Sønderstrand, Rømø.

Men så var der pludselig aktivitet bag totterne af marehalm:

Hvidbrystet Præstekraver, 4 styks i alt, Sønderstrand, Rømø.

Flere af individerne gik heldigvis i min retning og fri af krattet:

Hvidbrystet Præstekrave, Sønderstrand, Rømø.

Bemærk den flotte knivmusling ved siden af fuglen foroven.

Hvidbrystet Præstekrave, Sønderstrand, Rømø.

Indhegningen rummer også i år ynglende dværgterner:

Rastende Dværgterne, Sønderstrand, Rømø.

Der findes få pletter med uforstyrret strand i Danmark, så indhegningen har været nødvendig for at skærme fuglene mod løse hunde, løbske badebolde, sandslotte med tilhørende børn, etc!

Hvidbrystet Præstekrave, Sønderstrand, Rømø.

Hannen er let at kende med en tydelig sort plet i panden. De lidt ældre får efterhånden rødbrun kalot.

Hvidbrystet Præstekrave, Sønderstrand, Rømø.
Hunnen til venstre, hannen til højre.
To juvenile (?), bemærk den forreste fugls let deforme næb.

En dværgterne kom pludselig flyvende ind over min position, skarpt forfulgt af et par artsfæller:

Dværgterner jager dværgterne.

Som det ses havde den et eller andet i næbbet, som åbenbart vakte misundelse. Et andet billede afslørede fangsten:

Dværgterne, Sønderstrand, Rømø.

Det ligner umiddelbart yngel af en eller anden fladfisk.

Jeg blev liggende en times tid vil jeg tro. Skjul havde jeg intet af, men præstekraverne var ikke synderlig generet af min tilstedeværelse.

Hvidbrystet Præstekrave, Sønderstrand, Rømø.

På vej tilbage mod parkeringspladsen sad et enkelt individ og poserede flot foran klitdiget:

Hvidbrystet Præstekrave med klitdiget i baggrunden, Sønderstrand, Rømø.

En dejlig tur med en del kilometer i benene og anstændige fotos. Helt tæt på kom de aldrig – det kræver nok et skjul, som jeg altså denne gang ikke havde taget med. Måske en tur mere næste år – med skjul!

Lynopslag

Det var egentlig meningen jeg ville skrive et indlæg om min tur til Rømø i weekenden, hvor jeg var så heldig at opleve og fotografere hvidbrystet præstekrave, der yngler på øen. Jeg er dog slet ikke blevet færdig med at få luget ud i alle billederne fra turen, så det må vente lidt. I stedet en mini-opdatering med 4 billeder taget for få timer siden i Ottersbøl, hvor jeg igen besøgte hedehøgene. Det skulle vise sig at blive en stille aften med meget sparsom aktivitet – og med store krav til tålmodigheden. Et enkelt bytteskifte var jeg vidne til:

Hedehøgepar bytter bytte!

Og både en hun og han tog sig godt ud i aftenlyset:

Hedehøg, hun, Ottersbøl.
Hedehøg, han, Ottersbøl.
Hedehøg, han, Ottersbøl.

Det var såmænd hele turen værd! Jeg drømmer stadig om et bedre bytteudvekslingsbillede – så det er ikke sidste gang jeg har været derude.

Hedehøge ved Ottersbøl

Jeg har de seneste par år ved flere lejligheder taget turen til Ballum for at fotografere de ynglende hedehøge, der hvert år trofast vender tilbage til området og får unger på vingerne – ikke mindst takket være ildsjælene bag “Projekt Hedehøg”. Ikke ret mange kilometer fra Ballum ligger Ottersbøl, der igen i år også huser flere ynglende par. Jeg havde ikke tidligere besøgt stedet, men det skulle vise sig bestemt også at være et besøg værd.

Hedehøg, han, Ottersbøl.

2 par har rede ikke særlig langt fra landevejen og de virkede ligesom parret ved Ballum fuldstændig ligeglade med min tilstedeværelse – så længe man selvfølgelig holder sig inde i bilen, hvor jeg i øvrigt som vanligt sad bag et sløringsnet. De høje temperaturer i øjeblikket medførte en del varmedis, så på trods af mine besøg omkring solopgang og -nedgang, led skarpheden lidt under dette. Som tidligere skrevet i flere indlæg er man jo tilsyneladende aldrig helt tilfreds!

Hedehøg, hun, Ottersbøl.

Markvejen ind midt gennem de i øvrigt enorme marker i området kunne godt bruges som rasteplads:

Hedehøg tager sig et hvil, Ottersbøl.

Også hunnen (eller hunnerne?) benyttede ofte markvejen som hvileplads. Ungerne i rederne kan åbenbart godt tåle at være alene hjemme i ny og næ:

Hedehøg, hun, Ottersbøl.

Det går erfaringsmæssigt lidt i bølger når man sidder i der i bilen: I lang tid (op til 1 time) sker der ikke en pind, men så pludselig kommer en eller måske to af hannerne tilbage fra jagt med et bytte, skriger et par gange, hvorefter hunnen straks letter fra redeområdet til bytteudveksling. Herefter raster hannen typisk lidt, eksempelvis på vejen som vist, eller i en nærliggende busk. Hunnen vender naturligvis straks tilbage til redeområdet med byttet. Efter lidt tid drager hannen igen på byttetogt og så kan man ellers sidde spændt og vente igen. Nedenfor et lille serie billeder, på lang afstand og i kraftigt modlys, af en bytteudveksling – et imponerende syn, der går lynhurtigt:

Det var dog ikke altid hunnen lettede – jeg var også vidne til, at hannen simpelt hen kredsede et par gange over redeområdet for så til sidst at “dumpe” byttet – formentlig lige ned til ungerne!

Fouragerende hedehøg, han, Ottersbøl.

Af og til kom de to hanner lidt op og toppes – det så dog ikke ud som om, det var over et stykke bytte. Måske en slags leg? Det virker i hvert fald underligt, såfremt det skulle være territorieadfærd – hvorfor så acceptere reder så relativt tæt på hinanden?

Hedehøge, Ottersbøl.

Og lidt mere “aggressivt” – på lang afstand:

Hedehøge, Ottersbøl.
Hedehøge, Ottersbøl.

Solen tabte efterhånden pusten og en af hunnerne tog sig en runde i skumringslyset:

Hedehøg, Ottersbøl.

Og så skete der noget uventet (for mig i hvert fald): Lige før solen forsvandt bag diget mod vest forlod i hvert fald en af hunnerne og de to hanner redeområdet og fløj mod vest:

Hedehøg, Ottersbøl.

Jeg tabte dem af syne og skulle egentlig til at køre hjemad da jeg pludselig bemærkede en lille gruppe fugle, formentlig et par kilometer længere mod vest:

Syv(!) hedehøge, Ottersbøl/Ballum.

Gruppen fløj rundt på må og få, men forblev hele tiden samlet. Der blev også “leget” i form af hurtige dyk og en form for “tag-fat” fuglene i mellem. Lyset svandt hurtigt til et niveau der umuliggjorde flere fotos og jeg havde desværre ikke tid til at blive længere. Jeg antager hannerne måske har fundet sig en fælles overnatningsplads og de tilstedeværende hunner (mindst en, som jeg så flyve i den retning, billederne muliggør ikke at skelne køn) vendte tilbage til rederne. Fascinerende skue.

Natravnesang og et par tornsangere

Lige en kort opdatering efter weekendens oplevelser. Lørdag aften kørte min kone, far og jeg til Frederikshåb Plantage, der ligger tæt på Billund – det tager “kun” tre kvarter fra sommerhuset ved Haderslev, hvor vi tilbragte weekenden. Målet var at høre og om muligt se (og fotografere!) natravne, der også i år yngler i området. Vi var ikke nået ret langt ind plantagen, før vi bemærkede en lille fugl siddende i et udgået træ:

Et crop afslører rødrygget tornskade, der yngler med flere par i plantagen:

Rødrygget Tornskade, Frederikshåb Plantage.

Jeg havde ikke tid til at snige mig nærmere – målet var natravn, som jeg hverken tidligere havde hørt eller set. I midten af plantagen ligger en klit med lyngbevoksning, der stortrives i den sandede jord. Fascinerende og besynderligt landskab, der også uden fugle bestemt er et besøg værd! Og så var det ellers bare at vente – og håbe. Solen gik ned lidt i ti og der skete faktisk absolut intet – bortset fra, at vi alle 3 efterhånden begyndte at småfryse. Håbet om fotos svandt hurtigt ind. Her ses et uredigeret foto taget klokken 22.30, godt en halv time efter solnedgang:

Frederikshåb Plantage – uden natravn!

Iso 64000, 1/400, f4. Værsgo’ og rens for støj! (det lader sig ikke gøre skulle jeg hilse og sige). Vores tålmodighed gav heldigvis resultat – for cirka kvart i elleve begyndte mindst to fugle at brumme i mørket og lige inden havde vi hørt bekkasinernes vingefløjt over syvårssøerne, der ligger lige op ad klitten i plantagen. Meget stemningsfuldt og næsten magisk at opleve. Men altså – ingen fotos af natravne denne gang. Det kræver de kommer frem tidligere på aftenen/natten – eller måske er det bedre at komme lidt senere på året, hvor nætterne er endnu lysere?

Den følgende dag luskede jeg lidt rundt i en lysning i en nærliggende skov ved sommerhuset. Et tornsangerpar havde rede i et buskads og forældrene bragte utrætteligt insekter til ungerne:

Tornsanger, Avnø Vig.

Forleden læste jeg i avisen, om et projekt, der i øjeblikket holder øje med flåter på sangfugle. Mange sangfuglearter trækker hertil helt fra Afrika, hvor der findes en del mere ubehagelige flåttyper, som fuglene potentielt kan transportere med til vores himmelstrøg og dermed også de sygdomme flåterne kan bære på. Tornsangerparret her var også angrebet – men mon ikke blot med hjemlige, mere fredelige flåter:

Tornsanger, bemærk de 3 flåter ved øjet.
Tornsanger, Avnø Vig.
Tornsanger, Avnø Vig.

Lappedykkere ved Fredsmaj

Pinsedag stod jeg tidligt op, kørte mod Sønderborg, parkede bilen ved Hjort Lorenzens Vej (der i øvrigt er et godt sted at se rovfugletræk om efteråret) og gik i sydlig retning ind i Sønderskoven. Efter cirka en kilometer kommer Fredsmaj, en tidligere eng, der nu er omdannet til vådområde med et rigt dyre- og planteliv. Mindst 4 par af Gråstrubet Lappedykker havde bygget reder i vandet. Parret tættest på mig havde to unger i reden:

Gråstrubet Lappedykkere, Fredsmaj

Den ene af forældrene var nærmest konstant dykkende efter småfisk som blev bragt til reden. Det var tydeligt, at hver unge blev fodret på skift:

Gråstrubet Lappedykkere, Fredsmaj

Efterhånden tog lyset lidt mere til. En svanefamilie rastede også på søen:

Svaner med afkom, Fredsmaj.

Noget længere væk, var et andet par lappedykkere i en mere indledende fase til yngel:

Gråstrubet Lappedykkere, Fredsmaj

Jeg havde åbenbart ikke helt tænkt min placering igennem, idet jeg havde forventet sidelys mere end modlys – men solen kom op nærmest lige foran mig og gav hurtigt billederne et noget mælket indtryk:

Gråstrubet Lappedykker med unge, Fredsmaj

Som det ses, tog forældrenefuglene regelmæssigt nogle små svømmeture med ungerne, men aldrig mere end få meter væk fra reden. Af og til udsendte forældrefuglene nogle vældige skrig, der godt kunne minde lidt om vandriksens grisehyl:

Gråstrubet Lappedykkere med unge, Fredsmaj

Solen fik efterhånden mere saft og kraft. En grønbenet rørhøne fouragerede langs den modsatte bred, bag en lille gruppe træer:

Grønbenet Rørhøne, Fredsmaj.

Den fortsatte langs bredden og fløj på et tidspunkt næsten tilbage hvor den kom fra:

Grønbenet Rørhøne, Fredsmaj.

Navnet på fuglen giver god mening når man ser de næsten grotesk store grønne ben! Den valgte heldigvis herefter at svømme i min retning (jeg sad dog også godt skjult under et net og delvist nedsænket i vandet):

Grønbenet rørhøne, Fredsmaj.

Herefter forsvandt den ud af syne og jeg sad og ærgrede mig lidt over den ikke havde fortsat sin kurs mod mig – men minsandten om den ikke pludselig dukkede op igen – og nu noget tættere på:

Grønbenet Rørhøne, Fredsmaj.

Læg mærke til det barske sidelys – forskellen i eksponeringsstop er helt ekstrem og umuliggør stort set en tilfredsstillende eksponering. Fuglen var dog ret ligeglad og fortsatte indtil få meters afstand:

Grønbenet Rørhøne. Fredsmaj.

Ovenstående billede er trods alt croppet noget, men kan sagtens tåle det. Fuglen ser jo næsten eksotisk ud, men er altså pæredansk!

Lappedykkerne var fortsat på familiesvømmetur. Fjerene blev pudset, hvilket typisk blev afsluttet med en rystetur:

Gråstrubet Lappedykker med unge, Fredsmaj

Ovenfor ses kun en af ungerne og der var som nævnt to – den lå bare godt skjult på ryggen af en af forældrefuglene:

Gråstrubet Lappedykker med unger, Fredsmaj

Det var mestendels småfisk der blev fodret med – men ikke altid:

Gråstrubet Lappedykker fodrer unge, Fredsmaj

Søen bød også på blishøns med afkom:

Blishøne med unge, Fredsmaj.

Modlyset gav spil i vanddråberne – men mælkede farver:

Gråstrubet Lappedykker med unge, Fredsmaj

Solen var efterhånden kommet et pænt stykke op på himlen og en smule mere sydover.

Gråstrubet Lappedykkere med unge, Fredsmaj

Og lidt senere, efterhånden som modlyset ikke længere var helt så barskt, kom der mere liv i farverne:

Gråstrubet Lappedykker med unger, Fredsmaj

Kønt er det nu ikke – min position var lysmæssigt meget bedre egnet til aftenfotografering. På grund af min placering ganske få meter fra stien, ville det dog være alt for befærdet på det tidspunkt og derfor næppe særligt sandsynligt at få fuglene tæt på. Måske er det muligt at komme tæt ned til den modsatte bred på en eller anden måde – men jeg tvivler.

Gråstrubet Lappedykker med unge, Fredsmaj