Fringilla coelebs maderensis

En lille opdatering fra Madeira, hvor ugen tilbringes på grund af kursus. I dag havde vi fri leg og var blandt andet på en lille vandretur til et flot udsigtspunkt. En gruppe bogfinker havde åbenbart vænnet sig til de mange besøgende og var meget tillidsfulde:

Madeira-bogfinke, hun.

Madeira har sin helt egen bogfinke-underart, maderensis, karakteriseret ved lysere og mere blegrødt bryst, men til gengæld mere blålig nakke.

To hanner i træ, med elendigt ramt fokus.

Vi skulle desværre hurtigt videre og fuglene fortrak lidt væk på grund af en noget mæt udseende kat, der pludselig dukkede op. Jeg nåede et par enkelte billeder mere:

Madeira-bogfinke, juvenil han.

Oven- og nedenstående må dreje sig om en juvenil han, der ikke helt har færdigudviklet sit blegrøde brystparti eller blålige nakke endnu:

Madeira-bogfinke, juvenil han.

Jeg har naturligvis ikke taget mit teleobjektiv med – så billederne er alle taget med et 35 mm objektiv! Og hvad så med udsigten? Den var såmænd heller ikke værst:

Madeira.

Rovfugle med mere

Efter en ikke al for travl nattevagt med en smule søvn undervejs, valgte jeg igen at køre en tur til Kongens Mose. Jeg startede dog turen ved Hjerpsted i håbet om at komme tættere på den store gruppe af spidsænder, der forleden sås rastende helt kystnært. På vej derud i tæt skyet småregn bemærkede jeg en kærhøg fouragerende på en mark:

Blå Kærhøg, i nærheden af Visby

Lyset var endnu meget sparsomt og kameraet ville af den grund ofte hellere fokusere på buskadset bag fuglen. Trods relativ beskeden lukkertid på 1/800 endte kameraet på iso 12800(!) – noget man egentlig bør helt undgå. Jeg kan bare ikke lade være med at tage billeder af kærhøge.

Hjerpsted viste sig at være lidt af en nitte – jeg havde glemt at checke tidevandstabellen og ved ankomst var der yderst lavvandet så langt øjet rakte og ingen fugle i syne de første par hundrede meter fra strandkanten. Meget langt ude sås små sorte prikker i sandet. Med kameraet og ekstrem zoom i billedvisningen kunne jeg afgøre, det drejede sig om små grupper af storspover. Jeg valgte herefter at sætte mig lidt ved foden af en klit og bare afvente – noget jeg ofte gør og som næsten lige så ofte medfører indflyvende fugle, der uforvarende kommer lidt tættere på end ellers. Jeg sad denne gang med blikket rettet nordpå og håbede på en mosehornugle eller måske endnu en kærhøg, men bortset fra de fjerne spovers pludren var der meget stille. På et eller andet tidspunkt vendte jeg mig om – og bankede nærmest (en smule overdrevet) objektivet ind i den her:

Forfjamsket havørn, Hjerpsted

Den havde formentlig fløjet langs stranden, nærmende sig stille og roligt sydfra og var vel 10-15 meter væk da jeg drejede mig omkring. Den blev ganske overrasket – akkurat som jeg, hvilket resulterede i rystede billeder i mit febrilske forsøg på at fange den i søgeren:

Surt blik fra en mopset havørn.

Jeg fik også en del skarpe skud – af ørnen der fløj hastigt væk. Suk.

På vej til Kongens Mose stødte jeg på endnu en fødesøgende kærhøg:

Blå kærhøg, tæt på Hjerpsted.

Lyset var en smule bedre. Med samme blænde og lukkertid røg vi ned på iso 2500 – svarende til 2½ gang mere lys end på det foregående billede! Så kan man også typisk tillade sig at croppe lidt hårdere:

Blå kærhøg, tæt på Hjerpsted.

Ved ankomst til Kongens Mose blev jeg straks mødt af en rastende tårnfalk:

Tårnfalk, Kongens Mose.

En gruppe traner fløj ned bag en lille gruppe træer længere vestpå i mosen:

Traner, Kongens Mose.

Jeg sneg mig langs stien forbi noget budskads og fandt deres “landingsplads”, jeg gætter på 3-400 meter inde i mosen:

Herefter var der stille for en stund, hvorefter hvad der lød som mindst 20 traner gav sig til at larme højlydt. Jeg fandt først ud af hvorfor, da den næsten var væk igen:

Havørn. Kongens Mose.

En vandrefalk fløj ind, satte sig på en hegnspæl og tog sig godt ud trods modlyset:

Vandrefalk, Kongens Mose.

Den sad der kun kort tid og fløj herefter østpå – modlyset gav en flot silhuet-effekt:

Vandrefalk i kraftigt modlys, Kongens Mose.

Et par traner mere sluttede sig til de allerede ankomne i mosen under højlydte skrig:

Traner, Kongens Mose.

Herefter kørte jeg tilbage mod Høruphav – med 3 rekorder. Så tæt har jeg nemlig aldrig været på hverken en vandrefalk, traner eller en havørn – især den sidstnævnte bliver svær at slå!

Spredte våde(-)skud

Regn, regn og atter regn. Ikke ligefrem optimalt til fotografering, men ture kan man da sagtens gå alligevel og kameraet kan snildt pakkes ind i et regn-cover. Forleden kørte jeg og min kone således en tur til Kongens Mose og gik en tur i området. Allerede på vejen derud sås flere flokke af sangsvaner rastende på de ofte oversvømmede marker:

Sangsvaner, Sønderjylland.

Blæsten ruskede os godt igennem og vi blev heller ikke snydt for småregn og til tider mere end det. Fugletårnet beliggende lige i udkanten af Draved Skov giver et flot kig over mosen sydfra. Et par sangsvaner rastede i småregnen og trods blæsten virkede det hele meget fredfyldt:

Sangsvaner i småregn, Kongens Mose.

Herefter kørte vi nordom mosen og parkede bilen. På gåturen langs mosens nordlige kant, mødte vi igen rastende sangsvaner, nu i noget større antal:

Sangsvaner, Kongens Mose.

Stien førte os (for) tæt på flokken, der åbenbart ikke brød sig om vores tilstedeværelse:

Sangsvaner forlader rastepladsen, Kongens Mose.

Ved platformen i mosens nordlige del, var der meget stille. Vi så desværre ingen kærhøge, men ankom nok også lige sent nok. De var formentlig alle for længst “stået op” og søgt mod deres vanlige jagtlokaliteter.

Herefter kørte vi videre vestpå mod Hjerpsted Skydebane. En større gruppe spidsænder rastede kystnært:

Spidsænder, Hjerpsted Skydebane.

De fortrak stille og roligt længere ud fra kysten efterhånden som vi nærmede os stranden. Et par fløj en smule tættere forbi:

Spidsandepar, hannen fører an. Hjerpsted Skydebane.

Masser af højlydte “gu-ee”! hørtes pludselig i nordlig retning:

Storspoveflok, Hjerpsted Skydebane.

Vi så ingen mosehornugler denne gang, men har sikkert gået tæt forbi nogle sovende af slagsen. De har næppe kunnet høre os i larmen fra den kraftige blæst.

Idag kørte jeg en tur til Kegnæs, også i det tilsyneladende evige regnvejr. Små flokke af bramgæs sås flere steder, rastende på marker:

Bramgæs, Kegnæs.
Flyve kan de minsandten også. Bramgæs, Kegnæs.

På vej hjemad, stadig i silende regn, bemærkede jeg en større sort “plet” i vandet i retning mod Høruphav:

UFO, uidentificeret flydende objekt?

Man kan måske lige ane det på ovenstående billede – og et ekstremt crop bekræfter anelsen:

Ensom (sælsom?) spættet sæl i silende regn, Høruphav,

Det er første gang jeg ser en sæl omkring Als, men det er faktisk ikke så ualmindeligt – se bare her!

Lidt mere Mandarinand, en svane og en hejre

Fik endelig taget mig sammen til at få luget ud på sd-kortet og harddisken. Den flotte Mandarinand fundet forleden ved Trillen, lå der en del billeder af på kortet. Nedenstående er taget lidt senere på dagen i lidt mindre flatterende lys. Desuden forsøgte jeg med min 1.4 teleconverter. Noget jeg stort set altid fortryder, bagefter:

Mandarinand. Trillen.
Mandarinand, Trillen.

Telekonverteren forstørrer det sete og giver indtryk af længere brændvidde på bekostning af skarphed og lys. Det her benyttede eksemplar “konverterer” linsen til en 840mm f5.6. Og hvorfor fortryder jeg stort set altid når jeg endelig benytter den? Fordi autofokushastigheden tager et dyk og man mister desuden et fuldt stop lys (svarende til at måtte nøjes med den halve mængde).

Fuglen kunne dårligt være i billedet – sjældent det sker!
Mandarinand-portræt.
Mandarinand, Trillen.

Vi slutter med en enkelt svane og fiskehejre taget i nærheden af henholdsvis Kruså Møllesø og Jem og Fix i Sønderborg:

Der rækkes tunge af fotografen..
Fiskehejre, Sønderborg.

Mandarinand ved Trillen

Kort efter solopgang gik vi en tur ved Trillen i dag. Det er såmænd ikke særlig tidligt i disse dage – solen kommer først over horisonten cirka kvart i ni! En hættemåge tog sig en morgenflyvetur:

Hættemåge, Trillen.

Det var særdeles lavvandet. En krage skiftevis gik og hoppede sig en tur i sandet:

Krage, Trillen.

Ude ved “Lille Trille” landede et par toppede skalleslugere:

Toppede Skalleslugere, Trillen.

I det samme bemærkede jeg en lille fugl lande i sandet helt ude ved bredden. Jeg nåede et enkelt foto, inden den lettede:

Bjergpiber, Trillen.

Det lyse bryst og øjenbrynstriben afslører Bjergpiber, der er relativ sjælden herhjemme. Det er faktisk første gang jeg har set Bjergpiber ved Trillen – og i det hele taget! Jeg nåede desværre ikke at komme tættere på inden den fløj videre – ovenstående billede er således meget hårdt beskåret.

På tilbagevejen skilte en and sig pludselig ud i en lille gruppe gråænder der rastede ved rampen i lystbådehavnen:

Mandarinand, Høruphav Lystbådehavn.

Den ser jo noget eksotisk ud – og kommer da oprindeligt også fra Østasien. Fuglen er formentlig en undsluppen fangeskabsfugl. De ses dog jævnligt og der findes små bestande i Europa, så måske kunne det også være en af dem på afveje.

Mandarinand, Høruphav Lystbådehavn.

Efter at have siddet lidt på rampen, drog hele flokken af ænder ud i vandet og svømmede rundt på må og få i den næsten tomme lystbådehavn.

Mandarinand, Høruphav Lystbådehavn.

Vi må se om den bliver hængende de kommende dage, det ville være rart med nogle billeder i en smule sollys – for rigtigt at få de smukke farver frem.

Kiks ved Ketting Nor

I min fortsatte jagt efter fotos af skægmejse, tog jeg i dag til Ketting Nor, hvor jeg som tidligere nævnt, flere gange har hørt skægmejser. Set dem havde jeg indtil i dag endnu ikke præsteret, mere herom senere. Jeg startede turen på den anden side af slusen, hvor en skarv kort efter min ankomst landede på en pæl:

Skarv lander på pæl, Ketting Nor.

Som det fremgår, var vejret endnu engang elendigt. Sparsomt lys og småregn. I det mindste blæste det ikke helt så meget som de foregående dage. Efter landingen kunne vingerne hænges til tørre:

Noget længere ude var en gruppe troldænder på fødetogt:

Troldænder, Ketting Nor.

Miserabelt fotolys, men af en eller anden grund nyder jeg alligevel fototogterne! Efter lidt tid ankom en lille gruppe skalleslugere, 5 hanner og en enkelt hun:

Toppet Skallesluger, Ketting Nor.

Selvom det vel ikke ligefrem kan kaldes parringsæson, var der alligevel lidt småskænderier hannerne i mellem – mon ikke om hunnens gunst?

Jeg så hende først!

En anden skarv dukkede pludselig op, fouragerende ikke så langt fra min position:

Skarv, Ketting Nor.

Herefter bevægede jeg mig over på den anden side af slusen, over mod rørskoven, i håbet om skægmejsefotos. På vejen derover snerrede en rødhals af mig, siddende i en busk:

Rødhals, Ketting Nor.

Jeg fandt et sted et godt stykke inde i rørskoven, tæt på vandet. Og så var det ellers bare at vente og håbe. Og minsandten, efter vel en halv time kom der en skægmejse, der ovenikøbet valgte at sætte sig relativt tæt på og i medlys. Jeg trykkede på knappen – og intet skete! Så trykker man selvfølgelig febrilsk igen – uden resultat. På en eller anden måde, mens jeg spadserede derudaf, var jeg uforvarende kommet til at sætte kameraet til selvudløser. Så pludselig, efter 3 sekunder, lykkedes det endelig at få taget et billede. Det kom dog fuldstændigt bag på mig og billedet blev derfor totalt rystet:

Skægmejse?

Jeg var tæt på at smide kameraet ud i vandet af ærgrelse, men beherskede mig heldigvis. Skægmejsen så jeg naturligvis ikke mere til.

Sølvmåge i stormvejr

Vovede mig ud på en kort tur til Trillen, trods vindstød af stormstyrke – til gengæld var der for en gangs skyld en smule sol.

Kig mod Kegnæs fra Trillen

Sikkert på grund af den kraftige blæst, var det meget småt med fugle. Det eneste jeg så dernede var faktisk nogle sølvmåger, der til gengæld så ud til at have det helt fint med blæsevejret:

Sølvmåge, Høruphav i baggrunden.

Blæsten flåede i havet og bølgerne sås meterhøje og med skum på. Det var faktisk en udfordring at holde kameraet stille, da den store modlysblænde let fanges af vinden. En sølvmåge fløj næsten spottende forbi, manøvrerende legende let og elegant ud og ind mellem de høje bølger:

Sølvmåge, Høruphav,

Solen blev herefter opslugt, regnen kom og jeg gik hjem! På tirsdag muligvis Ketting Nor – på jagt efter skægmejser.

3 skud omkring Ulkebøl Dam

Bilen fik vinterdæk på i dag og mens jeg ventede på det, gik jeg en tur fra værkstedet og ned mod Ulkebøl Dam – kameraet var selvfølgelig med. En råge gloede på mig, siddende blandt en mindre gruppe artsfæller i nærheden af Hotel Scandic – hvor der jo er en lille koloni i træerne ud mod vejen.

Råge, Hotel Scandic, Sønderborg

Ved dammen sås de sædvanlige tillidsfulde svaner og gråænder. Enkelte troldænder var der også – de var til gengæld ikke spor tillidsfulde og søgte straks væk. Nedenstående er således hårdt croppet:

Troldandrik, Ulkebøl Dam.

Krikænder så jeg også – men de er endnu mere sky og letter straks de får øje på en. En skarv fløj til gengæld forbi, lidt tættere på:

Skarv, Ulkebøl Dam.

Og så var de dæk såmænd skiftet. Næste gang måske en tur til Ketting Nor, hvor jeg for nylig har hørt, men ikke set, skægmejse. Kræver nok en god portion held at få nogle skud i kassen – udover at tage derud!

Spredte skud fra SD-kortet

Det er på grund af vejret og en slem forkølelse ikke blevet til megen sammenhængende fotografering, så her kommer lidt spredte skud fra den seneste tid. Vi starter med en enlig skovspurv, skuttende sig i en busk ved Mjangmark:

Skovspurv, Mjangmark.

Ikke langt derfra hoppede en musvåge på vanlig kluntet musvågemaner rundt på en mark og ledte efter regnorme:

Musvåge i vanligt efterårselendigt vejr.

Ved Birkepøl musede en tårnfalk og var udmærket klar over min tilstedeværelse samtidigt – se bare her:

Musende Tårnfalk, Birkepøl, sender et hurtigt blik mod fotografen!

Den musede herefter lystigt videre, tilsyneladende ugeneret af mig. Kort efter kom dykket:

Dykkende tårnfalk, Birkepøl, i mere elendigt vejr.

Lige før “impact”:

Jagende tårnfalk, Birkepøl.

Udløserknappen holdes selvfølgelig nede – og et ekstremt crop af næste billede i rækken, ser sådan ud:

Jagende tårnfalk, Birkepøl.

Den missede dog musen eller hvad det nu var den havde fået øje på og gik straks herefter i gang med et nyt forsøg. Denne gang med ryggen til fotografen og lidt tættere på:

Dykkende tårnfalk, Birkepøl.

Igen var der ingen gevinst. Det så næsten ud som om, den forvekslede en lille jordknold med en mus. Så meget for falkeblikket!

Tårnfalk angriber jordknold?

På Kegnæs sad en vindrossel og holdt ædegilde for sig selv:

Mon der nu er mad nok?

En fætter til vindroslen, nemlig sjaggeren, var der til gengæld i tusindvis af – alle akkurat lige så glade for bær:

Sjaggere, Kegnæs.

En god balance skal der til, når man sætter sig på en tynd kvist med maven fuld af bær:

Sjagger på slap line, Kegnæs.

Vi slutter med en musvåge fra Hørup. Jeg formåede at snige mig relativt tæt på, da den var travlt optaget med, i meget lav højde, at muse over en grøftekant. Lys var der (som sædvanlig!) ikke meget af:

Musvåge i vanligt gråt, trist vejr.

Skumring ved skydebanen

I håbet om igen at se og fotografere jagende mosehornugle (og få bedre billeder end sidst jeg forsøgte), kørte jeg til Hjerpsted Skydebane omkring middagstid og var fremme lige før 13.30. Uglerne jager oftest omkring solnedgang (som i dag var ca kl 1600) og dagen havde indtil videre budt på en del sol, så jeg kørte optimistisk afsted i håbet om en masse ugler fangende den ene mus efter den anden lige foran mig, i perfekt gyldent lys! På vej derud blev det desværre tiltagende overskyet og et par byger skulle jeg da heller ikke snydes for. Ved ankomst så det hele noget ustabilt ud og jeg forventede det nok igen endte med særdeles krævende lysforhold – ikke ligefrem uvant i disse mørke og ikke mindst våde seneste uger. Et lille gruppe Strandskader fouragerede på vaden:

Strandskader, Hjerpsted Skydebane.

Længere mod vest boksede solen sig lige ved og næsten gennem skyerne og forsøgte at oplyse en flok Almindelige Ryler:

Almindelige Ryler, Hjerpsted Skydebane.

Et par hjejler søgte føde på vaden og kom en smule tættere på min position:

Hjejler, hårdt crop.

Pludselig dukkede en enkelt Mosehornugle op et godt stykke ude, formentlig forstyrret på sin “rasteplads” længere nordpå, af en familie på søndags-spadseretur:

Strandskader betragter Mosehornugle.

Den fortsatte mod syd og forsvandt. Jeg genfandt formentlig samme fugl siddende på en græstue – efter at have fået hjælp fra en hundelufter, der mente at have set en ugle og gav mig en retning af søge i:

Mosehornugle, Hjerpsted Skydebane.

Man skal kigge godt efter! Jeg sad herefter længe og håbede uglen ville lette og starte sin aften-jagt, men den var åbenbart godt tilfreds med sin plads på tuen. Jeg sneg mig lidt nærmere og efter at være kommet ind på måske 40 meters afstand rejste den hornene – så ved man dens “comfort-zone” er overskredet!

Mosehornugle – med rejste horn! Hårdt crop.

Jeg trak mig lidt tilbage og satte mig ned og ventede igen, men der skete absolut intet – bortset fra at lyset selvfølgelig svandt irriterende hurtigt. Rylerne var stadig utrætteligt i gang med deres fødesøgning:

Almindelige Ryler, Hjerpsted Skydebane.

Jeg opgav kort efter uglen og begav mig tilbage mod bilen, men kunne selvfølgelig ikke lade være med at se mig tilbage – hvis nu det sløve kræ var lettet. Halvvejs fremme dukkede der faktisk en fugl op – men ingen ugle. En blå kærhøg udnyttede dagens sidste lys:

Blå Kærhøg, Hjerpsted Skydebane.

Jeg dukkede mig og ventede med kameraet klar. Den fløj for en stund væk fra mig, mod vandet, men vendte så pludselig om og zigzaggede tilbage mod parkeringspladsen:

Blå Kærhøg, Hjerpsted Skydebane.

Lukkertiden justerede jeg ned på 1/640s som nok er “smertegrænsen” – de lidt større fugle kan godt tåle lidt mere langsommelige lukkertider. Trods dette og fuld åben blænde, ender vi på iso4000. Og med crop oveni giver det masser af støj – så billedet er efterfølgende støjreduceret betydeligt.

Den kom vel ind på 40-50 meter, så mig, vendte straks om og forsatte nærmest stik vest:

Blå Kærhøg, Hjerpsted Skydebane.

Særdeles sparsomt med ugler, men kærhøgen lunede da lidt.