Trillen igen – nu fra skjul

Efter et par småopgraderinger af den oprindelige konstruktion i form af højdejusterbare stænger (som muliggør tilstrækkelig højde til også at benytte skjulet i siddende stilling) samt nemmere isætning af ringen (med velcro – som også har betydet en vægtreduktion på næsten 150 g), var det tid til en afprøvning. Så trods det grå og faktisk ret kølige morgenvejr, tog jeg igen ned min lokale fuglelokalitet og havde lige før 5.30 fået sat skjulet op og lagt mig til rette:

Trillen, Høruphav – med skjul.

Efter et kvarters tid ankom 3 rødben.

Rødben, Trillen, Høruphav.

De landede desværre lidt for langt væk og blev siddende nærmest urørlige en lille times inden de fløj afsted igen. En del vipstjerter, unge og voksne, flaksede rundt og rodede i sandet. Det tidlige tidspunkt og det tætte skydække krævede fuld blændeåbning og alligevel måtte iso’en ofte presses op på 2000 eller mere for at få brugbare lukkertider:

Juvenil Hvid Vipstjert, Trillen, Høruphav.

En gul vipstjert sås ganske kortvarigt inden den forsvandt igen, desværre uden brugbare billeder. Skjulet så til gengæld ud til at fungere fint – en del ungfugle kom ganske nær:

Juvenil Hvid Vipstjert, Trillen, Høruphav.

Præstekraverne var der selvfølgelig også – mindst 2 generationer:

Adult Stor Præstekrave sætter Juvenil på plads!

En strandskade fløj ind, satte sig og fløj igen umiddelbart. Jeg nåede at trykke på knappen:

Strandskade, Trillen, Høruphav.

Både land- og digesvaler svirrede rundt, men var som vanligt nærmest umulige at få brugbare billeder af. Et par digesvaler var heldigvis så venlige at lande i et par sekunder og så kunne der trykkes løs:

Digesvaler, Trillen, Høruphav.

En stor skallesluger med 7(!) ællinger satte sig og rastede få meter fra mig – desværre bag kameraet, der ikke bare lige sådan lader sig vende. Den lille familie gik efter lidt tid (nogen svømmede også) på et tidspunkt op langs vandkanten lige ud for skjulet, måske to meter fra mig. Umuligt at tage billeder af, men dejligt at lagre billederne på nethinden i stedet. Vi slutter med en sur præstekrave, jagende en artsfælle i min retning:

Stor Præstekrave, Trillen, Høruphav.

Eftermiddagstur til Trillen

En spadseretur med sønnike bød på de vanlige fugle ved Trillen – med en enkelt undtagelse:

Lille Kobbersneppe, han, Trillen, Høruphav

En ensomt vandrende han af Lille Kobbersneppe i flot yngledragt, viste sig pludselig i strandkanten, tog en lille spadseretur og fløj så videre i retning mod Kegnæs. Det er faktisk første gang jeg har set kobbersneppe ved Trillen, både i den store og som her den lille udgave.

Herefter viste de vanlige præstekraver sig – dog denne gang med en ryle som selskab:

Store præstekraver, juvenil forrest, adult i midten samt almindelig ryle til højre.

Den almindelige ryle ses her (naturligvis!) i sommerdragt, som er noget anderledes end vinterudgaven:

Almindelig Ryle, sommerdragt.
Almindelige Ryler, vinterdragt, taget i februar ved Trillen.

Herefter satte jeg mig ned i sandet og forsøgte at ligne en busk. En 1K Stor Præstekrave kom nysgerrigt nærmere:

Juvenil Stor Præstekrave – med orm, hårdt crop.

Den kan ikke være ret meget mere end et par måneder gammel – men viste sig allerede ganske skrap ud i kunsten at finde en orm. Måske var dens unge alder også medvirkende til en usædvanlig tillidsfuldhed – den forsatte i hvert fald ufortrødent sin tur langs strandkanten i min retning – indtil 7-8 meters afstand:

Stor Præstekrave, juvenil.

Læg mærke til mindre kontraster i dragttegningen samt det næsten ensfarvede næb. Allerede i løbet af efteråret forsvinder det juvenile præg og fuglen kan herefter næppe skelnes fra ældre udgaver.

Stor Præstekrave, juvenil.

Vi slutter med et billede af en adult udgave fra tidligere på året:

Stor Præstekrave, Trillen.

Lidt mere hedehøg

Det blev kun til en kort tur til Ballum i dag – for det første kom jeg to timer senere afsted end planlagt (jeg var åbenbart for søvnig) og for det andet var jeg nød til at køre tilbage mod Høruphav allerede 9.30. Ankomst ca 7.15. Det tog en del ture frem og tilbage langs kystvejen, der løber parallelt med diget, inden høgen viste sig:

Hedehøg, han, Ballum Sluse.

Jeg havde mit vanlige camouflagenet foran vinduet i bilen og høgen virkede meget ligeglad med min tilstedeværelse – men sendte dog af og til et blik i min retning:

Hedehøg, han, Ballum Sluse.

Herefter sås høgen elegant fouragerende langs diget:

Fouragerende hedehøg, Ballum Sluse.

Bevægeligheden og udsynet er begrænset, når der fotograferes fra bil, så jeg mistede den kort tid efter ovenstående billede er taget af syne. Den blev genfundet en halv times tid senere siddende i en busk:

Hedehøg, han, Ballum Sluse.

Der sad den vel et kvarters tid før den fortsatte og forvandt i nordlig retning langs diget:

Hedehøg, han, Ballum Sluse.

Så var busken jo pludselig ledig igen – og jeg nåede ikke at køre videre før disse to ankom og startede en pudsig duet i svenske (farve)toner:

Gul vipstjert og Blåhals, Ballum Sluse.

Jeg har i øvrigt en plan om at prøve en tur helt ude ved slusen med skjul, der så placeres ved ebbe – så burde det nemlig være mulig at få “presset” fuglene ind på god fotoafstand ved stigende vandstand. Måske i løbet af de næste par uger såfremt vejret (og min kone) tillader det.

Stor versus lille præstekrave

Nedenstående billeder er taget forleden ved henholdsvis Trillen i Høruphav og Mjangmarkvej. Den lille præstekrave synes jeg ofte kræver lidt mere tålmodighed at få på skudhold – men på mine besøg til og fra Torup Made har jeg flere gange bemærket et par, der tilsyneladende holder til omkring jordbunkerne ved den nedrevne gård på Mjangmarkvej. De er ovenikøbet så venlige af og til at stille op til fotografering, hvis man ellers er tålmodig nok.

Stor Præstekrave, Trillen, Høruphav.
Lille Præstekrave, Mjangmark.

Bemærk sort næbspids og orangerøde ben hos Stor Præstekrave. Spidsen mangler hos den Lille Præstekrave og benene er mere grålige – til gengæld har den en flot gul øjenring. Det sidste billede ville i øvrigt blive mere spiseligt, såfremt det var taget i niveau med fuglen – og ikke som her fra bilen. Det øverste billede er derimod taget med objektivet på en monopod, stukket godt ned i sandet og næsten i niveau med fuglen – som giver et langt mere tilfredsstillende udtryk.

Havørn ved Torup Made

Dagen i dag bød på et kort stop ved Torup Made i det triste vejr. Rørhøgen fløj højt over dammen, men forblev alt for langt væk. Tre modige viber for pludselig efter en spurvehøg der havde forvildet sig ind over marken, hvor en større gruppe af viber rastede – men desværre ligeledes så langt væk, at billederne blev kasseret.

Udsigt fra vejen mod Gammelgård over Torup Made. Dammen anes i baggrunden.

En cyklist stoppede op og stod og kiggede i retning mod Mjang – heldigt, for ellers havde jeg nok først set den for sent:

Havørn, Torup Made, med fisk!

Den kom lidt nærmere, efter det et øjeblik så ud som om den var på vej stik øst. Den drejede nu mere i sydøstlig retning, hvor jeg befandt mig, siddende i min bil parkeret i vejkanten:

Havørn med brasen(?)

Fisken ligner umiddelbart en brasen, der ses delvist fortæret. Mon ikke resten er til de ventende unger i en rede et sted. Ørnen er i øvrigt ringmærket, men så vidt jeg kan se på billederne kun på højre ben:

Ringmærket havørn, Torup Made.

Et ekstremt crop med masser af kontrastøgning og tilføjet skarphed afslører ikke med sikkerhed teksten på ringen:

3679?

Så vidt jeg har kunne læse mig frem til på diverse søgninger på nettet, afmærker man herhjemme begge ben – højre side med et nummer for den pågældende fugl og venstre side med en farvekode for det pågældende år den er ringmærket.

Havørn, Torup Made.

Måske en oprindelig tysk fugl, der har slået sig ned i det sønderjyske? Flot er den i hvert fald – fotomæssigt kan man tude lidt over det elendige vejr og ditto fotolys, når man nu LANGT om længe kom på anstændig skudafstand af Torup Mades havørn. Men det er vel et luksusproblem!

Havørn, Torup Made.

Røde ben, blå hals, rustrød bug

Efter et, i øvrigt meget anbefalelsesværdigt, besøg på Vadehavscentret i nærheden af Ribe, kørte vi ud til Låningsvejen mod Mandø, der dog ikke var farbar på grund af stigende vandstand. Et rødbenepar var tydeligvis irriterede over vores tilstedeværelse – på parkeringspladsen! Parret fløj frem og tilbage over vejen og kom med højlydte udfald mod gruppen af besøgende, der stod og betragtede Låningsvejen:

Territoriehævdende rødben, Låningsvejen, Mandø.

Ved Knud Strand senere på dagen var der som sædvanlig livlig sang fra rørene. Pludselig sad ham her pludselig og kiggede på os:

Blåhals, Knud Strand.

Jeg har ellers ved flere tidligere lejligheder stået ganske længe og ventet på at få en anstændigt billede af en blåhals i hus – uden resultat. Fuglen foroven sad der vel 30 sekunder, forsvandt ned i rørene og viste sig ikke igen. Så udover at være forberedt, være til stede, være klar og være vedholdende – skal man også nogle gange bare være heldig!

Blåhals, Knud Strand.

Læg i øvrigt mærke til det blå parti på struben, hvor det kan være svært at se hverken rød eller hvid plet – som afgører, hvorvidt der er tale om den nordlige eller sydlige udgave af blåhalsen.

Blåhals. sydlig udgave.

Der anes på ovenstående billede en smule hvidt i det blå partis nederste fjerdedel – i hvert fald ses intet rødt – i overensstemmelse med sydlig udgave. Det passer såmænd også meget godt, da den nordlige variant er sjælden og kun ses som trækgæst.

En rørsanger blandede sig i kakofonien fra rørene:

Rørsanger, Knud Strand.

Jeg blev faktisk lidt forvirret over den meget rustrøde farve på bugen, men kan ikke få resten af fuglen til at passe med andet end en rørsanger – og den lød minsandten også som sådan en.

Vældig tidligt ved Vælddammen

Går man rundt om Trillen kan man flere steder komme helt ned til Vælddammen – der er i hvert fald indtil flere trampestier gennem rørskoven, der dog efterhånden som man nærmer sig vandet bliver tiltagende smattede. Gummistøvler påkrævet!

Morgenfriske blishøns ved Vælddammen lige før solopgang. I baggrunden ses master fra lystbådene i Høruphav.

Skjul havde jeg ikke med, så fuglene fortrak stille og roligt over mod østsiden af dammen. En svane lunede sig i solens første stråler:

Knopsvane, Vælddammen, Høruphav.

Efter lidt tid (jeg havde medbragt en lille stol at sidde på, delvist skjult i rørskoven) faldt der igen ro over dammen. En lille gravandefamilie tog på udflugt:

Gravænder – far, mor og børn!

En af ællingerne kom lidt på afveje. Modlyset var efterhånden ganske kraftigt:

Nå, er det sådan jeg ser ud?!

På vej hjemad var der livlig sang i rørene:

Tornsanger, uanstændigt crop.

Efter en hel del bøvl med at finde frem til en rørsanger og herefter få et bare nogenlunde frit udsyn gennem den tætte rørskov, lykkedes det til sidst:

Rør med rørig rørsanger rørende med sin røst!

Ballum Sluse

Godt en time i bil tager turen fra Sydals til Ballum Sluse – men så er man også fremme ved et af de mest fuglerige områder i Kongeriget Danmark.

Ballum Kirke – med hedehøg!

Hedehøgen har gennem de seneste år ynglet fast på de flade områder omkring slusen og har, takket være et samarbejde mellem entusiastiske ornitologer og fugleelskende landmænd, formået at få unger på vingerne hvert år – man har nemlig de senere år indkredset og beskyttet redeområderne mod de ubarmbjertige landbrugsmaskiner, der tidligere kostede en del hedehøgeunger livet.

Hedehøge, diget ses i baggrunden.

På kystvejen mod Ballum kommende fra slusen, bemærkede jeg et par rød/hvidstribede pæle på en mark – mon dog ikke det netop var en sådan redemarkering? Så var det ellers bare at parkere bilen og vente – og der gik da heller ikke lang tid, før en han og kort efter en hun viste sig.

Hedehøgepar, Ballum Sluse.

Efter at have nydt synet (første gang jeg har set hedehøg!) kørte jeg tilbage til slusen og gik en tur ud langs Bredeåen forbi slusen:

Bredeå, Rømø i baggrunden.

Der var (fugle)liv derude! Et par kig igennem kikkerten og der kunne ses ryler, hjejler, gravænder, skarve, klyder, gæs, havørn, storspover, strandskader, måger, svaler osv. Ingen af dem gad naturligvis stille op til fotografering:

En gruppe gæs med afkom på vej væk i sikker afstand fra fotografen.

Så plejer jeg, såfremt der ellers er tid til det, at sætte mig ned og afvente. Efter nogle minutters venten kom en klyde spankulerende:

Klyde, Ballum Sluse.

En artsfælle fløj kort efter forbi, rimelig tæt på min “siddeplads”:

Klyde, Ballum Sluse.

Herefter gik jeg langs diget ad grusstien tilbage mod marken, hvor jeg tidligere havde set høgene fra Kystvejen. Der var ret stille en rum tid, men min tålmodighed betalte sig – for hannen kom langt om længe flyvende ind fra nord og tog en runde over marken:

Hedehøg, han, Ballum Sluse.

Smuk fugl i smukt landskab.

Lidt af hvert fra den forløbne uge

Weekend ved Avnø Vig og lidt småture til Trillen har givet lidt forskelligt på sd-kortet:

Endnu en flot solopgang ved Knud Strand.

Knud Strand tog sig igen flot ud, men blåhalsen, som egentlig var målet for morgenturen, lod sig desværre kun høre, men ikke se. Andre fugle stillede dog heldigvis gerne op til fotos:

Rørspurv, Knud Strand.

Rørspurvene sang om kap med i hvert fald 3-4 forskellige blåhalse og viste sig ovenikøbet gavmildt af og til i rørene – i modsætning til de mere end vanligt sky blåhalse. Lidt længere nede af stranden var en tornsanger også i gang med lidt morgensang i en hybenbusk:

Tornsanger, Knud Strand.

Et par knopsvaner fløj ind fra fastlandet og landede i Lillebælt:

Knopsvaner, Knud Strand.

Ved Avnø Vig sås fiskeørnen flere gange i løbet af weekenden – desværre mest midt på dagen i kraftigt modlys og lidt for langt væk i forhold til fotos:

Musende fiskeørn. Avnø Vig.

Den kom et par gange, efter lidt musen og spejden, lidt længere ind i vigen. Dykket kom typisk lige efter lidt karakteristisk svæven på stedet:

Dykkende fiskeørn, Avnø Vig.
Lige før vandet er det frem med kløerne!
Gevinst! Hårdt crop og brændte highlights – fotografen fumlede!

I de to dage vi tilbragte deroppe sås i hvert fald 2 forskellige fiskeørne, en enkelt gang begge samtidig. Man kan jo håbe på et ynglende par i nærheden. Helt nemt er det dog ikke at være fiskeørn – de bliver ofte generet både før, under og efter fiskeriet:

Havørn lurer på fiskeørn – sikkert i håbet om et nemt “fisketyveri”. Doku-shot.
Svartbag jagter fiskeørn under højlydt skrigeri, Avnø Vig.

På en anden gåtur stødte jeg ind i denne lille fugl:

Engpiber, Avnø Vig.

Den var ikke glad for min tilstedeværelse og kort efter viste formentlig magen sig frem. Mon ikke reden var nær:

Sur engpiber jager fotografen bort!

Hjemme igen ved Trillen sås de sædvanlige præstekraver ivrigt fødesøgende – hvis man ellers kunne finde dem:

Store præstekraver, godt gemt bag sten, Trillen, Høruphav.

Den ene fortrak efter kort tid, den anden var åbenbart ikke helt færdig med aftensmåltidet:

Stor præstekrave, Trillen.
Stor Præstekrave med larve af en slags, mums!

Både rødben, tinksmed og (er jeg nogenlunde sikker på) svaleklire har vist sig ved Trillen, men de er nærmest umulige at komme tæt på uden skjul. Måske en morgentur med skjul i nær fremtid – vi må se, hvad der bliver tid til.