To sjældenheder på én dag

Torsdag morgen kørte jeg til Broager Vig på udkig efter en thorshane, der var set i området de foregående dage. Jeg havde regnet med at skulle lede lidt (meget) og måske også køre til Iller Strand lidt syd for vigen, hvor fuglen også var blevet set. Men efter at have parkeret bilen ved rideskolen, gået den korte distance ned til vandet og kigget ned i vigen, så jeg blot en enkelt fugl – og det var minsandten thorshanen!

Thorshane, Broager Vig.

Jeg forsøgte indledningsvist at nærme mig fuglen via land, men som man aner på billedet var bredden dækket af et tykt lag af opskyllet tang. Det kostede mig en våd sok og en våd bagdel – efter at være sunket knap en meter ned i dyndet. Herefter forsøgte jeg at nærme mig via vandet, hvor der heldigvis var lavvandet og en fin sandbund. Fuglen var meget tillidsfuld og ivrigt fouragerende. Her en kraftig beskæring:

Thorshane, Broager Vig.

En krebs af en slags måtte lade livet.

Som det ses blev baggrundene i billederne ikke for kønne. Lidt kortere afstand hjalp lidt:

Thorshane, Broager Vig.

Tilfreds er man jo aldrig – så for at få mere afstand mellem baggrund og fugl og dermed forhåbentlig flottere billeder, forsøgte jeg mig med at komme til at skyde mere på langs af bredden:

Thorshane, Broager Vig.

Måske lidt bedre, men fortsat ikke for kønt. Fuglen skiftede heldigivis ofte retning og var tilsyneladende meget uforstyrret af min tilstedeværelse. Lyset tog også lidt til og efterhånden så det lidt bedre ud:

Thorshane, Broager Vig.

Normalt ville jeg nok prøve at få lagt mig ned for at komme mere i niveau med fuglen – det lod sig bare ikke gøre her! De næste par skud er således taget med kameraet dinglende over vandet, mens jeg forsøgte at fokusere via den udslåede lcd-skærm. Ikke specielt nemt!

Thorshane, Broager Vig.

Læg mærke til “tertiærerne”, der ses grå på fuglen her og ikke sorte som på ungfugle. Det plejer ellers at være fugle fra i år der gæster Danmark, men der er hér altså tale om en atypisk voksen sjælden fugl!

Thorshane, Broager Vig.

Efter at have sludret lidt med et par andre fremmødte fugleinteresserede, kørte jeg mod Kiskelund Plantage, for igen at forsøge mig med billeder af stedets i øjeblikket vinterferierende hvidøjede and. Jeg havde forgæves eftersøgt den i forrige uge, men en af de fugleinteresserede herrer i Broager kunne bekræfte andens tilstedeværelse. Og vedkommende havde ret. Efter en del søgning med kikkert blandt den lille søs mange gråænder, fandt jeg frem til sjældenheden:

Hvidøjet and, Kiskelund Plantage.

Her i selskab med en troldland til venstre, som egentlig mere ligner en bjergand – men den sorte ryg burde betyde troldand og mon ikke den manglende nakketop skyldes at den bare ligger ned.

Billedet er croppet en hel del og anden kom desværre aldrig rigtig tæt på. Ærgerligt, for lyset var smukt og vandet spejlblankt:

Hvidøjet and, Kiskelund Plantage.

Billedet for oven er ubeskåret og siger lidt om den store afstand. Det er trukket godt ned i eksponeringen af hensyn til fuglens lyse partier, der blev lyst godt op af det kraftige sidelys. Det er nemt at komme til at overeksponere andens signatur – dens hvide øje!

Nedenfor et lille galleri med enkelte meget hårdt beskårede billeder fra turen, hvor jeg har leget lidt med eksponeringerne – mest i forhold til at eksponere øjet korret. Man burde lave en gradueret eksponering, men det har jeg ikke lige haft tid til i denne omgang. Måske senere!

Havørne ved Vidåslusen

To besøg er det blevet til i ugens løb ved Vidåslusen, der har lokket grundet de mange havørne der ifølge DOF-basen i øjeblikket huserer i området. Første besøg var i onsdags, hvor jeg startede med forgæves at lede efter den hvidøjede and ved Kiskelund Plantage. Anden er dog efterfølgende blevet set, så jeg har nok bare ikke kigget ordenligt efter. Ved ankomst til slusen var den lovede opklaring i vejret totalt fraværende, tværtimod var det særdeles blæsende og med byger ind i mellem. En hættemåge dykkede stædigt efter føde i det lave vand, men så vidt jeg kunne se uden resultat:

Hættemåge i stormvejr, Vidåslusen.

Billedet ser næsten ud som om det er taget i sort/hvid, men det er ikke tilfældet. Grå dag!

Et par strandhjejler fangede jeg i flugten – fra vejret måske:

Strandhjejler, Vidåslusen.

Og en lille gruppe pibeænder susede også forbi mod syd:

Spidsænder, Vidåslusen.

En enlig klire rastede nær diget, her hårdt beskåret:

Troede først det var en rødben, men bemærk det noget længere tofarvede næb med det karakteristiske lille knæk nedad for enden: Sortklire, her i vinterdragt.

De sædvanlige stamgæster var også på færde, trods vejret:

Storspove, Vidåslusen.
Vibe, Vidåslusen.
Fiskehejre, Vidåslusen.
Strandskader, Vidåslusen.

Jovist, billederne bliver grå og lidt mørke i udtrykket, men gråvejrsbilleder kan faktisk ofte være mere interessante end de sædvanlige “solbelyst fugl på blå baggrund” – hvis man spørger mig.

Et par havørne var der også, men langt ude over vandet, så de billeder blev kasseret. I morges prøvede jeg så igen, hvor målet fra start var havørnebilleder og jeg formåede at sidde “på plads” omkring solopgang. Alligevel nåede ikke mindre end 3 havørne at passere slusen i sydlig retning, mens jeg var på vej fra bilen og ud til slusen. Så var der stille en stund, men efter et par ordenlige byer viste endnu en ørn sig mod nord:

Havørn, Vidåslusen.

Og så kom de ellers i en jævn strøm, altid en enkelt fugl af gangen og ofte i små serier med en lang pause i mellem. 12 blev det til alt i alt – inklusiv de 3 jeg “missede”. En enkelt ungfugl blev hængende lidt i området:

Havørn, forfulgt at et par krager, Vidåslusen.

Den valgte efter ovenstående billede er taget, at tage et par runder ret tæt på min position:

Havørn, Vidåslusen.

Her ses samme fugl med det fremskudte dige i baggrunden:

Havørn, Vidåslusen.

Og som alle de andre ørne før den (og efter) gik turen til sidst mod syd:

Havørn, Vidåslusen.

Af de 12 ørne jeg talte, var kun en enkelt sikker adult – med tydelig hvid hale og uden den sorte næbspids. Et par af ungfuglene var ringmærkede, men det var desværre ikke muligt med en ringaflæsning ved efterfølgende gennemgang af billederne.

På vej tilbage mod bilen lettede en lille flok dobbeltbekkasiner fra en mark og fløj forbi i kraftigt modlys:

Dobbeltbekkasiner, Vidåslusen.

Den profil er (stort set) ikke til at tage fejl af!

Spredte skud fra SD-kortet

Et lidt magert fotoudbytte den seneste uges tid. For det første var mit forsøg med vandstæren ved Kruså Møllesø en fuser. Jeg havde ellers fundet en god placering:

Kruså Møllesø.

Vejret var noget gråt og trist, men havde fuglen dog bare dukket op, kunne det såmænd være blevet nogle fine billeder:

Vandstær-sten ved Kruså Møllesø.

Det giver lige det ekstra til billederne at være nærmest i niveau med vandet, som dette skjul muliggør – udover selvfølgelig at komme tættere på. Det kræver dog en fugl af en slags – trods alt! Jeg må prøve senere på året.

Anden “fuser” var ved Sandbjerg Møllesø. Morgenen bød på tæt tåge, som desværre nægtede at lette ret meget, mens jeg var der. En toppet skallesluger nærmede sig i den grå dis:

Toppet skallesluger, Sandbjerg Møllesø.

Og kunne åbenbart godt se et eller andet ikke var som det plejede – det skulle i hvert fald lige undersøges nærmere:

Nysgerrig toppet skallesluger, Sandbjerg Møllesø.

En fiskehejre rastede i søens nordlige ende:

Fiskehejre, Sandbjerg Møllesø

Kort før jeg måtte vende næsen hjemad, kom en blishøne forbi – og nu var tågen ikke helt så tæt længere:

Blishøne, Sandbjerg Møllesø.

I dag forsøgte jeg mig med at få billeder af en vandrikse, som jeg havde hørt flere af ved Avnø Vig, hvor vi tilbragte weekenden. De gad dog ikke komme frem fra rørskoven, selvom jeg efter egen overbevisning havde fundet et rigtigt godt sted at lægge mig på lur. Jeg fik dog en anden overraskelse, for mens jeg lå der og småfrøs, hørte jeg pludselig en underlig prustende lyd bag mig. Jeg fik hurtigt vendt skjulet (noget der let lader sig gøre i et flydeskjul!) og så til min store fornøjelse dén her:

Marsvin, Avnø Vig.

Vandet er ikke mere end 1 meter dybt, så den vendte hurtigt om og søgte tilbage mod Lillebælt. Den kan ikke have været meget mere end 30 meter væk fra mig. Vildt!

Dagen i dag sluttede med en spadseretur fra Tørning Mølle mod Christiansdal. Og så fik jeg minsandten som en trøstpræmie et billede af en vandstær – taget lige omkring solnedgang:

Vandstær, Christiansdal Vandkraftværk.

Jeg er rimelig sikker på, der var 2 af slagsen, men lyset svandt hurtigt og det var svært at se fuglene i skumringen.

I næste uge måske Nørresø ved Tønder – jeg drømmer om nogle gode sølvhejrebilleder, som burde være muligt fra skjul. Synes dog arten virker meget sky, så intet er givet på forhånd – som vanligt!

Saltvandssøen ved Højer

Planen var egentlig en tur mere til Vidåslusen, men det var, fandt jeg ud af efter at have kørt lidt rundt i området, umuligt at komme dertil på grund af igangværende vejarbejde. I stedet kørte jeg til Saltvandssøen, der ligger lige nord for den dansk-tyske grænse, på indsiden af det fremskudte dige. Søen blev “skabt” i forlængelse af anlægget af det nye fremskudte dige i 79-81 – efter at et par alvorlige efterårsstorme havde tydeliggjort behovet for en bedre kystsikring.

Udsigt over Saltvandssøen med diget i baggrunden, Højer

Ovenfor ses udsigten mod diget – og en blå kærhøg, formentlig hun. Jeg fandt et passende sted at sætte mig og der gik ikke så længe før endnu en flot blå kærhøg kom forbi:

Blå kærhøg, Saltvandssøen, Højer.

Fuglen er en voksen han. Her ét mere med undervingerne synlige:

Blå kærhøg, Saltvandssøen, Højer.

Der ses 5 fingre og en flot sort vingebagkant – gode kendetegn for blå kærhøg.

Bramgæs var der en hel del af, der kan faktisk i nogle år ses helt op til 10.000 fugle på egnen.

Bramgæs, Saltvandssøen, Højer

En enkelt rastede ikke så langt fra min position:

Bramgås, Saltvandssøen, Højer.

Fuglen så rask ud, så at den var alene var nok en tilfældighed. Der er jo i øjeblikket udbrud af fugleinfluenza, også blandt vilde fugle, og der lå faktisk en del døde fugle spredt i området – nogle af dem delvist fortærede, formentlig af havørne. Såfremt det drejede sig om syge, selvdøde dyr, må vi håbe rovfuglemaverne effektivt neutraliserer virus!

Efter at have siddet lidt (på mit medbragte underlag), fløj en lille gruppe bjerglærker ind og begyndte at fouragere i en smattet blanding af jord, sand og sparsom vegetation. Synderlig nær kom de desværre ikke, men så må der jo croppes til “smertegrænsen”:

Bjerglærke, Saltvandssøen, Højer.

Fuglelivet på lokaliteten er rigt, men langt de fleste eksemplarer holdt til i retning mod diget, hvor der ikke er adgang for andre end fjerkræ. En lille gruppe dobbeltbekkasiner fløj forbi min position:

Dobbeltbekkasiner, Saltvandssøen, Højer.

Og en sølvhejre skulle jeg heller ikke snydes for:

Sølvhejre, Saltvandssøen, Højer.

Det ser måske sådan ud, men de hvide partier er faktisk ikke overbelyste. Eksponeringen trak jeg på stedet trekvart stop ned for netop at undgå at brænde fuglens hvide partier af – dels ved hjælp af min viewfinders live histogram samt “zebraview”, som jeg har tildelt en knap på kameraet, så det let slås til og fra. “Zebraview” viser ved hjælp af striber (deraf navnet) live i viewfinderen, hvilke partier i billedet, der er overeksponeret og gør det dermed relativt enkelt at eksponere korrekt. Endnu en fordel ved at benytte elektronisk viewfinder!

Tilbage på vejen med udsigt over søen, igennem det enorme vildsvinehegn, sludrede jeg med en venlig herre om fuglelivet på stedet. Han stod og ventede på “hvid sol” – nemlig store flokke af ryler, der, når de pludselig synkront vender i luften og viser deres lyse bug og vinger, får flokken til at “blinke”. Flokkene samles typisk i løbet af eftermiddagen over søen, for så når det nærmer sig solnedgang, igen at søge ud på vaden vest for diget. Jeg havde desværre ikke tid til at blive hængende, men kort før jeg vendte næsen hjemad, kom en lille flok forbi:

Almindelig ryler, Saltvandssøen, Højer.

Og her i lidt bedre lys:

Almindelig ryler, Saltvandssøen, Højer.

Et udsnit af ovenstående:

Almindelig ryler, Saltvandssøen, Højer.

Læg mærke til de lyse brystpartier og undervinger, der kan give sådanne flokke en “blinkende” karakter, når de pludselig alle skifter retning. Et flot syn!

Vadefugle ved Gåsehage Strand

Netop hjemkommet fra endnu en lille tur til Djursland, igen som oppasser for sønnike, der fortsat optager serie. Det lakker dog mod enden, så det var formentlig sidste tur til den del af landet lige foreløbigt. I går tilbragte jeg det meste af en meget blæsende dag på Gåsehage Strand, hvor jeg flere gange måtte søge ly i bilen på grund af intense regnbyer.

Edderfugl i stormvejr, Gåsehage Strand.

Der var, trods vejret, en del vadefugle på stranden, der fouragerede i opskyllet tang. En almindelig ryle trodsede skumsprøjtene:

Almindelig ryle, Gåsehage Strand.

Om det var det infernalske vejr, der gjorde fuglene så tillidsfulde, ved jeg ikke, men det var for en gangs skyld ikke svært at komme tæt på:

Diverse vadefugle, Gåsehage Strand.

På billedet foroven ses almindelig ryle, stenvender, sortgrå ryle og en enkelt sandløber helt til venstre i billedet.

Sortgrå ryle havde jeg ingen billeder af i forvejen, så dem koncentrerede jeg mig mest om:

Tre sortgrå ryler på række, Gåsehage Strand.

De var meget ligeglade med mig – jeg kunne gå nærmest ind i dem før de gad lette. Måske fordi den kraftige blæst ikke gjorde flyveture særlig tillokkende.

Sortgrå ryle, Gåsehage Strand.

De reagerede dog i takt med resten af flokken – så hvis stenvenderne for eksempel besluttede jeg var kommet lidt for nær og lettede – fulgte rylerne som regel trop:

Sortgrå ryle, Gåsehage Strand.

Stenvenderne var dog heldigvis også meget tillidsfulde i den ruskende blæst:

Stenvender, Gåsehage Strand.

Flugtbilleder var faktisk noget af en udfordring grundet blæsten, der rev og flåede i objektivet. Billedet herunder (og flugtbilledet af den sortgrå ryle foroven) krævede således en del forsøg og er ovenikøbet ikke helt skarpt:

På strandens nordlige del er store mængder tang skyllet op og ligger som en gigantisk brun, klæbrig dyne op af stenmolen. En lille gruppe skærpibere færdedes hjemmevant i den fedtede masse:

Skærpiber, Gåsehage Strand.

Som man måske kan se, er der faktisk lidt solstråler på ovenstående fugl – vejret var helt ekstremt skiftende den dag. En artsfælle lettede elegant trods sidevind af stormstyrke:

Skærpiber, Gåsehage Strand.

Få minutter efter ovenstående billede er taget, kom endnu en kraftig regnbyge, der tvang mig tilbage mod bilen. Jeg nåede dog at bemærke en stor slank fugl et godt stykke ude over vandet:

UFO, Gåsehage Strand.

Et ekstremt crop afslører en sule:

Sule, Gåsehage Strand.

Dagen i dag tilbragte jeg ligeledes på Syddjurs, først ved Ree Park, hvor en sjælden kohejre var blevet set. Den gad nu ikke stille op til anstændige fotos, men forblev vel nok 250 meter væk, på en mark med intet mindre end bisonokser:

Bisonhejre? Ree Park, Djursland.

Et ekstemt crop:

Kohejre, Ree Park.

Eksponeringen skulle i øvrigt trækkes et helt stop ned for at undgå brændte highlights, hvilket ikke er så mærkeligt endda med en kridhvid fugl på en ret mørkegrøn baggrund.

Eftermiddagen blev tilbragt ved fuglereservatet ved Stubbe sø. Det kom der nu ingen brugbare billeder ud af – bortset fra en enkelt rødhals:

Rødhals, Stubbe sø.

Strabadserende tur til Kruså Møllesø

I går morges stod jeg tidligt op (vinterhalvåret er noget mere tilgivende i forhold til nattesøvnen) og kørte mod Kruså Møllesø i skumringen. Ved forsamlingshuset nær grænsen er der rigeligt med parkeringspladser, der ovenikøbet er oplyst om natten, så samlingen af mit nyindkøbte flydeskjul forløb problemfrit, trods mørket. Pandelampe er et must på andre mørkere steder! Ikke langt fra parkeringspladsen ligger en meget lille bådplads, med nem adgang til vandet:

Kruså Møllesø med markering.

Renden fra bådpladsen og ud til selve søen er vel cirka 25 meter lang og de første 10 meter gik da også fint – men vanddybden øgedes desværre overraskende hurtigt efterhånden som jeg kom længere væk fra bredden. Jeg havde ellers læst mig frem til forinden, at gennemsnitsdybden i søen skulle være omkring halvanden meter. Efter nogle forsøg med at bevæge mig fremad langs kanten af renden, hvor der var minimalt lavere, måtte jeg til sidst opgive og vende om. Med vandstanden faretruende tæt på overkanten af mine vaders, var det dumt (og farligt) at fortætte.

Herefter forsøgte jeg med udløbet af åen på søens sydvest-side:

Krusø Møllesø, krydset markerer det sydlige å-udløb.

Adgangen var noget mere bøvlet. For det første er det langt at gå med tungt udstyr. For det andet måtte jeg forcere et mindre område med krat – naturligvis brombær. Ikke ligefrem optimalt med luftfyldte pontoner! Det lykkedes dog, uden punkteringer, men efter at have bevæget mig få meter frem mod søbredden, var dybden desværre igen uforenelig med at fortsætte og nødtvungent vendte jeg om – i efterhånden ret dårligt humør. Jeg måtte endnu engang minde mig selv om, at der jo sådan set ikke er nogen der tvinger mig ud på disse ture!

Efter kortvarigt at have overvejet bare at opgive og køre hjem, valgte jeg som et sidste forsøg at gå ned mod fugleskjulet i søens sydvestende:

Kruså Møllesø, fugleskjulet ses nederst til højre i billedet.

Uden kamera og uden skjul forcerede jeg rækværket og møvede mig frem i grøde og krat langs siden af trækonstruktionen. Det var faktisk særdeles anstrengende, i vaders og mudder til knæene, at få banet en vej til nogenlunde frit udsyn til søen! Herefter møvede jeg mig tilbage og fik hentet både skjul og kamera – med hjertet i halsen og løfter om, aldrig at tage den slags chancer med mit udstyr igen.

Efter at have siddet en halv times tid, begyndte der at falde ro over søen og fuglene nærmede sig langsomt. Morgenlyset var stadig smukt, trods min forsinkede ankomst, og en lille lappedykker kom pludselig ind fra højre:

Lille lappedykker, Kruså Møllesø

Helt tryg var den ikke ved situationen og satte sekundet efter ovenstående billede er taget afsted i en rasende fart:

Lille lappedykker, Kruså Møllesø

Jeg nåede ikke at justere lukkertiden op – 1/800s var slet ikke nok til at få fartdjævlen skarp, men billedet er nu meget sjovt alligevel.

En lille svanefamilie bestående af to voksne og to unger poserede velvilligt på skift:

Knopsvane, Krus¨å Møllesø

Fuglene var mestendels i skygge grundet træerne bag mig, men med det meste af nordsiden af søen i morgensol, gav det baggrunden i billederne et flot varmt, strålende udtryk:

Knopsvane, Krus¨å Møllesø

Et par gråænder kom også nær:

Gråænder, Kruså Møllesø.

Med de flotte svaner så tæt på, kan billederne beskæres næsten som man lyster. Her et lille portræt:

Knopsvane, Kruså Møllesø.

Meningen med et flydeskjul er jo egentlig at kunne bevæge sig rundt og dermed selv være herre over lys og vinkler – det kræver bare der ikke er for dybt! En tørdragt ville helt klart være bedre (og dyrere!) – både i forhold til at kunne komme ud på lidt dybere vand, men også i forhold til sikkerhed. Tanken om vandindtag i vaders er ikke rar! En tørdragt er formentlig også lidt varmere – jeg måtte i hvert fald konstatere, at på trods af 4 lag tøj, sneg kulden sig hurtig ind og allerede efter 1 time var jeg ved at være godt kold.

Stedets ofte huserende hvidøjede and, så jeg ikke noget til, men der var heller ingen troldænder, som den ofte følges med. De plejer at komme ind til søen, når vejret er koldere, så det relativt milde vejr, var nok årsagen til dens fravær.

Jeg fik bakset udstyr og mig selv tilbage på fast grund – uden uheld. På vejen tilbage mod bilen stoppede jeg kortvarigt igen ved å-udløbet og kiggede efter vandstæren, som godt kunne tænkes at være ankommet nu. Fuglen viste sig ikke og jeg så ingen fugleklatter på de mange sten i åens strømmende vand – så den er nok lige på trapperne. Jeg har allerede en tur i tankerne, hvor det med flydeskjulet burde være muligt at komme på øjenhøjde med vandstæren – se dét kunne være spændende!

Vi slutter med lidt flere billeder fra den smukke morgen:

Testtur af flydeskjul til Torup Made

Har (igen) været en smule vanvittig og indkøbt mig et flydende fotoskjul, fra Mr. Jan Gear. Prisen var høj, til gengæld skulle risikoen for uheld med kameraudstyret være rimeligt lav – noget der er er vigtigt med den slags bekostelige sager! Jeg valgte at teste udstyret for første gang ved Torup Made, hvor vanddybden er meget lav. Der var uheldigvis meget småt ved fugle – for en gangs skyld. En lille lappedykker valgte at komme nogenlunde tæt på, desværre i kraftigt modlys:

Lille lappedykker, Torup Made.

Den fouragerede i en af madens drænrender, hvor jeg efter at have bevæget mig derud, pludselig opdagede jeg ikke kunne bunde! Med hele min vægt på skjulets pontoner kom min gimbal faretruende tæt på vandet – det hele var noget angstfremkaldende!

Jeg fik bakset mig ind i smult vande igen og ventede. Der var meget stille og fuglene kom bare ikke den aften. Kort før solen gik ned landende en fiskehejre et godt stykke væk og tog sig godt ud i det smukke aftenlys:

Fiskehejre, Torup Made.

Herefter valgte jeg at pakke sammen for den dag og gik i madens lave vand tilbage mod fast grund, trækkende skjulet efter mig:

Torup Made – nu med flydeskjul!

Fantastisk smuk aften – uanset mangel på fotos. Fremtidige ture jeg umiddelbart har i tankerne er Bundsø i håbet om nærkontakt med de mange rastende gæs og ænder for tiden. Desuden Kruså Møllesø – det kunne være sjovt at svømme om kap med søens sjældne hvidøjede and!

Spredte skud fra SD-kortet

En kort opdatering med lidt spredt fægtning fra seneste par uger. Var igen på Aarhus-egnen og lige uden for vores B&B var en fuglekonge på insektjagt i et fyrretræ:

Fuglekonge på spring, Rønde.

De sidder meget sjældent stille ret længe ad gangen og når det endelig sker, er det endnu mere sjældent de ikke er delvist dækket af diverse grene og nåle! Det her var det bedste jeg kunne præstere:

Fuglekonge, Rønde.

En spadseretur rundt om Egå Engsø kunne det også blive til. Det var småt med fotoegende emner, men en krikandrik stillede dog op til foto:

Kirkandrik, Egå Engsø

Det hårde middagslys hjælper ikke på billedet – til gengæld er det taget inden for en rimelig afstand – og det er faktisk ikke så nemt at komme tæt på krikænder – de er som regel meget sky. Den her havde nok vænnet sig lidt til de mange gående omkring søen.

Ved sommerhuset kom en enlig musvåge forbi:

Msuvåge, Avnø Vig.

Det må dreje sig om en ungfugl – baseret på det lyse øje og de friskt udseende svingfjer.

Vi slutter med et par billeder fra Sydals, hvor jeg kørte en rundtur efter arbejde forleden. En musvåge blev mobbet i skumringen af en krage på Kegnæs – i nærheden af den gamle færgehavn:

Krage mobber musvåge, Kegnæs.

Og ved Birkepøl så jeg min første blå kærhøg i år, en flot han fouragerende i dagens sidste lys:

Blå kærhøg, Birkepøl.

Læg mærke til de fem “fingre” – en godt kendetegn for blå kærhøg. Den smukke han som ses her, er man dog sjældent i tvivl om bestemmelsen af.

Hjejler ved Ebeltoft Færgehavn

Endnu et par dage blev tilbragt på Djursland i ugens løb. Sidste dag havde jeg for mig selv og jeg valgte igen at tage til Ebeltoft Færgehavn, hvor der de forgange dage var meldt mindst 1000 rastende hjejler ud på DOF-basen. Og der var rigeligt med fugle:

Hjejler, Ebeltoft Færgehavn

Vejret var gråt og let blæsende, men vinden var ikke for kraftig til skjul, som jeg valgte at sætte op. Flokken lettede ofte på en gang – typisk når en gruppe krager kom for nær eller uden jeg helt blev klar over hvorfor. Herefter fløj de lidt rundt på må, for så, efter få minutter i luften, at finde et nyt passende sted at raste. Jeg var desværre vedvarende uheldig med fuglenes valg af landingspladser – altid enten for langt væk eller i modlys eller med noget i vejen i forhold til min position eller et eller andet fjerde irriterende forhold – tilfreds er man jo tilsyneladende aldrig. Jeg valgte derfor til sidst at droppe skjulet og i stedet krybe af sted i sandet – med vanlig frygt for sand i udstyret. Jeg formåede at komme lidt tættere på:

Hjejler, Ebeltoft Færgehavn

Flokken forblev stort set samlet under hele perioden jeg var der. Af og til tog en enkelt fugl en lille rundtur og så var det om at benytte chancen for flugtskud:

Hjejle, Ebeltoft Færgehavn

Den grå vejr gav mestendels lidt kedelige gråhvide baggrunde:

Hjejle, Ebeltoft Færgehavn

Men alligevel flot at høre cirka halvanden tusind hjejlers vingesus, når flokken lettede:

Hjejler, Ebeltoft Færgehavn

Helt tæt på kom jeg aldrig – de sad typisk i lidt for fugtigt sand, der ikke ligefrem indbød til yderligere kryben fremad. Nedenstående billede er croppet en del:

Hjejler, Ebeltoft Færgehavn

To rækker af hjejler med uro i bageste geled. Som det ses er dybdeskarpheden som vanligt begrænset, men det giver her et sjovt udtryk – synes jeg. Et noget hårdere crop:

På vej tilbage mod bilen, der holdt parkeret på den tilsyneladende forladte og lidt spøgelsesagtige færgehavn, bemærkede jeg en enlig hjejle-lignende fugl, fouragerende i sandet. Den lettede da jeg nærmede mig:

Strandhjejle, Ebeltoft Færgehavn.

Og et med undervingerne synlige:

Strandhjejle, Ebeltoft Færgehavn.

De sorte armhuler afslører strandhjejle, som ses både i sommer- og vinterdragten. Strandhjejlen mangler også helt hjejlens gyldne farver og er også lidt større.

Jeg kom hjem med en hel del billeder som kan ses her. Galleriet er en del af et artslistegalleri jeg arbejder stille og roligt på. Den foreløbige liste kan ses her og skulle gerne løbende blive udvidet. Processen er dog ret tidskrævende, så det går trægt. Ideen er langsomt at udvide billeddatabasen betragteligt – som led i mine ideer om at tilføre futo.dk en quiz-sektion.

Traner ved Torup Made

Torup Made har den seneste uges tid haft besøg af et par traner. Jeg var dernede i sidste uge for at kigge efter dobbeltbekkasiner og stødte i den forbindelse på de to store fugle, der rastede på madens nordøstlige del. Ved efterfølgende opslag i DOF-basen, kunne jeg se, at de har været observeret dernede i hvert fald den seneste uges tid. Jeg besøger stedet regemæssigt og har kun ved én tidligere lejlighed set traner på lokaliteten – og da kun for en meget kort bemærkning.

Jeg formåede et snige mig ind på dem, men kun til et vist punkt og desværre med udsynet blokeret af en del krat. Det var ikke muligt at komme nærmere uden at skulle ud i et mere åbent område – og helt sikkert blive set. Det oprindelige billede direkte fra kameraet:

Traner, Torup Made.

Billedet er ucroppet, men taget med telekonverter, svarende til 840mm. Afstanden gætter jeg på er ca 75 meter. Kønt er det ikke – men utroligt hvad lidt (meget!) billedbehandling kan gøre. Først et crop af fuglen til venstre – der egentlig er mest “kratblokeret”, men står “pænere” og kigger i retning af kameraet:

Trane, Torup Made.

Herefter er den grønne farve desatureret og hvid- og sortniveauer efterfølgende justeret kraftigt. Sidstnævnte svarer lidt til photoshops “dehaze”-funktion, noget der let eftergøres i Capture One, som jeg benytter:

Trane. Torup Made.

Ovenstående er et screenshot direkte fra Capture One, med “før og efter”-funktionen. Gæt selv hvad der er hvad!

Endelig er billedet behandlet i Topaz Denoise, et program der effektivt fjerner støj i billederne, og synes jeg, med begrænset tab af detajler. Husk at klikke billedet op i stor størrelse, så kommer det mere til sin ret:

Trane, Torup Made.

Og hvad med dobbeltbekkasinerne? De var der skam også – jeg talte mindst 7, men ingen af dem stillede op til fotos. Måske en morgentur søndag med mulighed for traner som bonus (forhåbentligt i en mindre grøn udgave!).