Lidt flere høge fra Ballum

I weekenden forsøgte jeg mig igen med hedehøgene ved Ballum, men det gik ikke specielt godt. Der var sparsomt med aktivitet over markerne og specielt var der alt, alt for stille i den gyldne time, lige efter solopgang, hvor jeg ellers havde sat næsen op efter flotte fotos. En hun sig viste langt om længe over marken, for langt væk og med et lys, der nu allerede var for hårdt:

Hedehøg, Ballum

Som en venlig fugleinteresseret herre svarede, da jeg adspurgt måtte berette om en mager fotofangst: “Sådan er det vist med jer fotografer, I er aldrig helt tilfredse”. Han har en pointe!

En vipstjert satte sig til gengæld pænt og poserede på en knaldgul baggrund:

Gul Vipstjert, Ballum.

Mens jeg ventede på hedehøgene kom en artsfælle forbi:

Rørhøg, formentlig hun, Ballum

Den dykkede ned bag rapsmarken i sin søgen efter føde:

Rørhøg, Ballum.

Ved Husum-Ballum fandt jeg 3 hedehøge, også over en mark, men for langt væk og marken var let eleveret i forhold til vejen. Det begrænsede fotos til “fugl mod himmel” – en kategori af billeder jeg typisk finder ret kedelig, med mindre man er helt tæt på.

En vibe skreg på magen på en pløjemark på vej tilbage mod slusen:

Vibe, Ballum.

Og kort inden jeg kørte tilbage mod Als, kom en han af hedehøg tilbage til den vanlige rapsmark – tilsyneladende uden fangst af føde:

Hedehøg, han, Ballum.

I den kommende weekend tager vi igen til Avnø Vig, hvor jeg håber på gode fotos af småfuglene i området og hvad der ellers viser sig frem. Sidste gang fandt vi ud af, at man faktisk kan sejle et godt stykke op af Sillerup Bæk, inden den smalner for meget til – og der burde være gode muligheder for spændende sangfugle.

Hedehøge ved Ballum

Onsdag morgen kørte jeg tidligt afsted mod Ballum. Målet var først og fremmest ønsket om at se og (naturligvis) fotografere hedehøge, men da tidevandet for en gang skyld passede godt med lavvande et par timer før solopgang, valgte jeg at starte ved slusen i Ballum. Vejrudsigten så ovenikøbet lovende ud, med sol fra morgenstunden og lidt mere skyet op ad formiddagen – helt perfekt til fotografering, hvor stærk sol efter kl 9-10 stykker ikke er at foretrække. Vejrudsigten holdt faktisk stik – bare i omvendt rækkefølge. Ved slusen var der således mest skyet med spredte byer og strejf af solskin.

Fiskehejre, Ballum Sluse.

Fiskehejren for oven fløj ind nær min position lige nord for åen, hvor meningen var, det stigende vand langsomt skulle “presse” fuglene tættere på. De fleste fugle befandt sig fortsat et godt stykke ude grundet lavvandet:

Klyder, Ballum Sluse.

Endnu længere ude sås titusindvis af ryler – både islandske og almindelige af slagsen:

Ryler, Ballum Sluse.

En ensom mudderklire fløj ind og satte sig ved bredden af åen:

Mudderklire, Ballum Sluse.

Det var faktisk ret småt med fugle og i modsætning til mit seneste besøg ved slusen, hvor tidevandet steg faretruende hurtigt, skete der ikke rigtigt noget – muligvis pga østenvind. En skarv fløj ind, stadig et godt stykke væk fra mig, satte sig og tørrede vinger:

Skarv, Ballum Sluse

Skarve oser ikke ligefrem af charme – og ovenstående eksemplar var ikke nogen undtagelse!

En vipstjert nær minimumsgrænsen for fokus dukkede op:

Hvid Vipstjert, Ballum Sluse.

Billedet er taget med blænde 4 på godt 4,5 meters afstand. Dybdeskarpheden på den afstand er omtrent 1 cm! Det er faktisk også kun øjeplanet der er skarpt – resten er sløret. Jeg kan egentlig godt lide den dybdefornemmelse det giver i billederne – andre (ornitologer?) foretrækker hele fuglen i fokus! En enkelt strandskade lagde også vejen forbi:

Strandskade, Ballum Sluse.

Da vandet ikke rigtigt kom nærmere valgte jeg at bryde op og gå tilbage mod bilen. En hurtig kop kaffe blev nydt – i nu høj sol næsten uden skyer på himlen. På trods af de mildest talt suboptimale lysforhold kørte jeg naturligvis alligevel videre sydpå, langs kystvejen mod Ballum by. Mere eller mindre samme sted som sidst jeg fotograferede hedehøg fandt jeg et eksemplar fouragerende over en af de mange rapsmarker:

Fouragerende hedehøg, Ballum Kirke i baggrunden.

Læg mærke til det lidt slørede indtryk billedet giver (ses bedst, hvis det klikkes på, til fuld størrelse) som skyldes hårdt formiddagslys samt varmedis. En fouragerende hun poserede over rapsmarken:

Hedehøg, Ballum.

Det hjælper lidt på skarpheden i billedet at afstanden mindskes, men kønt er det ikke. En anden hun kom også forbi – og afslørede den var ringmærket:

Ringmærket hedehøg, Ballum

Jeg er ved at forsøge at stykke en komplet aflæsning sammen med vanlig hjælp fra ringmærkningscentralen. Det er i hvert fald en tysk fugl:

Ring på hedehøg, Ballum.

Alle tal kan ikke aflæses ovenfor, men “Helgoland” og “Germany” ses delvist. Opdatering følger. En enkelt han var også i området:

Hedehøg, Ballum.

Der var igen sat et par rød/hvide stænger ved udkanten af marken, som jeg antager igen er en redemarkering af en slags. Jamen, forstyrrer man da ikke ynglefuglene ved at fotografere dem?! Nej, det mener jeg bestemt ikke, for så ville jeg slet ikke gøre det. Billederne er taget fra bil, ud gennem et camouflagenet. Der er livlig trafik på vejen, både af cyklister og biler. På modsatte side af marken, mod diget, er der en hel del cyklister og spadserende, især i weekender. Så min tilstedeværelse mener jeg bestemt er ret ligegyldig for fuglene. Se blot her:

Hedehøg kigger på min bil…

Og sekundet efter:

….og fouragerer videre.

En vipstjert satte sig i kanten af marken og faldt næsten i et med rapsen:

Gul Vipstjert, Ballum.

Et par billeder mere af høgene:

Hedehøg, han, Ballum. Diget ses i baggrunden.
Hedehøg, Ballum.

Flotte fugle trods knapt så flotte fotoomstændigheder. Jeg må tilbage i bedre lys!

Spredte skud fra weekenden

Weekendens høst var en noget blandet landhandel med tilfældige “renden ind i” småfugle i området omkring sommerhuset og endnu en morgentur til Hejlsminde, der dog var lidt af en nitte. Vi starter med en engpiber i nærheden af Knud Strand, der tog sig godt ud i aftenlyset med Lillebælt som baggrund:

Engpiber, Knud Strand.

Den lidt atypiske komposition er bevidst valgt på stedet – billedet er således ikke beskåret. Samme fugl, fra en anden vinkel og lidt tættere på, plus crop:

Engpiber med mad til ungerne.

Baggrundens nu gyldne “top” skyldes en kornmark på vigens modsatte bred – få skridt kan ændre et billede markant!

En bynkefugl viste sig lidt længere østpå ved Knud Strand – her hårdt beskåret:

Bynkefugl, Knud Strand.

Den beslægtede sortstrubede af slagsen er der i øvrigt en del af ved Birkepøl, hvor jeg ofte tager ud og kigger – men gode billeder er det endnu ikke lykkedes mig at få i kassen.

Andre skabninger var også på færde. På vej tilbage mod sommerhuset betragtede et rådyr mig fra grusvejen, et godt stykke fremme:

Rådyr, Avnø Vig.

Og på plænen ved huset sås de vanlige vipstjerter i et værre aften-ædegilde:

Hvid Vipstjert, Avnø Vig.

Kigger man godt efter, myldrer det med insekter i og over græsset:

Hvid Vipstjert i slaraffenland.

Jeg prøvede igen-igen at fange øjeblikket lige inden insektet fanges – men det er SVÆRT:

Hvid Vipstjert lige inden der “slås” til.
Og efter..

I morges ved solopgang kørte jeg igen til Hejlsminde. Det var mest rørhøgene der lokkede – dem har jeg åbenbart svært ved at få nok af. Aller Å, der løber ud i noret dampede i morgenlyset:

Aller Å, Hejlsminde.

Ved noret stod de vanlige ænder, gæs og svaner – samt en ikke helt almindelig gæst:

Hejlsminde Nor, bemærk tranen nederst til venstre!

Jeg nåede lige et kort glimt af rørhøgehannen:

Rørhøg, Hejlsminde Nor.

Og så gik der ellers 1½ time før der skete noget – bortset fra en lille blåhals:

Blåhals, Hejlsminde Nor.

Rørhøgehannen kom langt om længe tilbage, men valgte desværre at sætte sig et sted, hvor en del rør og budskads var i vejen:

Rørhøg, Hejlsminde Nor.

Jeg valgte til sidst at bryde op og sneg mig lidt længere op ad stien, hvor det lykkedes at få fuglen “fri” af krat og rør:

Rørhøg, Hejlsminde Nor.

Tæt på kom jeg aldrig. Og høgen valgte naturligvis at flyve modsat mig – som forventet, efter jeg var krøbet ud af mit skjul og den utvivlsomt havde set mig:

Tak for denne gang, rørhøg, Hejlsminde Nor.

På vej tilbage mod sommerhuset spankulerede en fasankok rundt på en mark i efterhånden hårdt modlys:

Fasankok, Avnø Vig.

Den var nok ikke mere end 8 meter væk – og så kan der godt croppes lidt:

Fasankok, Avnø Vig.

Rørhøgen var ikke så samarbejdsvillig denne gang, men sådan er vilkårene. På onsdag måske Ballum og forsøg på gode billeder af hedehøgen – hvis ellers den vil samarbejde!

Hvidklire med mere ved Torup Made

Jeg valgte i sidste ende at tage retur til Torup Made søndag morgen. Pomeransfuglene ved Ballum må således blive en anden gang, men hvem ved – såfremt de bliver hængende lidt endnu, kan jeg måske nå et besøg derud senere på ugen. Efter at have fundet et passende sted at sætte mig, gik der ikke længe før stedets, i øjeblikket tilsyneladende enlige, hvidklire viste sig i skumringslyset:

Hvidklire, Torup Made.

En enlig brushøne og mudderklire var også på færde fra morgenstunden:

Brushøne og mudderklire, Torup Made.

Hvidkliren valgte denne gang heldigvis at søge føde i retning mod mig – i modsætning til ved besøget sidste weekend, hvor den forblev i madens vestligste del.

Hvidklire, Torup Made.

Der blev ivrigt rodet efter føde i mudderet:

Hvidklire med larve af en slags i næbbet. Torup Made.

En gul vipstjert kom pludselig nærmest løbende ind fra venstre, ganske nær min position. Teknikken var enten at løbe små flyvende insekter op og fange dem i luften – eller at snuppe de siddende af slagsen fra blade og i mudderet.

Gul Vipstjert løber en myg op, Torup Made.

Det er sådan noget man ikke ser uden et kamera, der kan fastfryse disse lynhurtigt overståede øjeblikke:

Gul Vipstjert med fangst!

Tinksmedene var også på plads:

Tinksmede, Torup Made.

En kastede sig ud i en drabelig kamp med en anacondalignende regnorm:

Tinksmed med regnorm

Byttet blev rystet over flere omgange, måske i håbet om at gøre ormen så tilpas groggy at den blev nemmere at sluge:

Tinksmed i kamp med regnorm.

Ormen slap dog med skrækken, fuglen opgav simpelt hen til sidst at få den slugt.

Resignerende Tinksmed, Torup Made.

Sortkliren jeg spottede sidst, så jeg desværre ikke noget til, men både rørhøgeparret, havørnen og en enkelt trane lagde vejen forbi – billederne var dog ringe, så de blev kasseret. På vej mod bilen bemærkede jeg en rørspurv, der sad og solede sig i rapsmarken:

Rørspurv, Gammelgård.

Tilbage ved bilen mødte jeg en særdeles stedkendt fugleinteresseret herre, der kunne berette om en nylig tur til bare enkelt hjørne af maden, hvor der på kort tid blev registeret 64 forskellige arter. Ikke nogen ringe lokalitet!

Kort tur til Torup Made

Opmuntret af weekendens tur til Torup Made, hvor både tinksmede, brushaner og lille præstekraver stillede op til fotos, tog jeg et smut tilbage til maden i dag. Målet var at finde alternative steder at kunne placere sig fra morgenstunden, måske allerede på søndag, såfremt vejrudsigten ellers holder. I dag var vejret elendigt – og så alligevel ikke. Det vekslede således mellem ganske kraftig regn afbrudt af små lommer af solskin. En hvidklire, som jeg desværre ikke formåede at få ordentlige billeder af sidste weekend, viste sig på lang afstand:

Hvidklire på vej mod Torup Mades nordlige afgrænsning

Den viste sig ikke ret lang tid efter igen – denne gang den modsatte vej, hvorefter jeg tabte den af syne.

Hvidklire, Torup Made.

Kort efter kom dens “modpol” forbi:

Sortklire, Torup Made.

Sortkliren her ses i overgang mellem det hvide vinterbryst til sommerens næsten helt sorte udgave. Man aner også akkurat det karakteristiske lille bøj nedad i enden af næbbet. Tinksmede var der igen masser af, men dem valgte jeg ikke at fotografere i dag – de var langt væk og billederne kunne kun blive ringere end weekendens høst. Endnu en kraftig byge fik en lille gruppe insektjagende svaler frem:

Landsvale, Torup Made

Den oversvømmede made blev overfløjet i lav højde i jagt på føde:

Landsvale, Torup Made.

Rørhøgene var der selvfølgelig også:

Rørhøg, han, lige øst for Torup Made

Hunnen kom pludselig flyvende lige mod mig, da jeg var på vej tilbage mod bilen:

Rørhøg, hun, Torup Made.

Jeg har ikke helt besluttet mig for, om turen går til maden igen på søndag, selvom både hvid- og sortkliren kunne være spændende at få gode billeder af. Der er nemlig også set en gruppe pomeransfugle ude i nærheden af Ballum, hvor hedehøgene også er ankommet. Beslutninger, beslutninger…

Tinksmede ved Torup Made

I den forgange uge var jeg to gange nede og kigge ved Torup Made – der var nemlig ifølge DOF-basen både blevet set hvid- og svaleklire i løbet af de seneste dage. Første tur var torsdag formiddag, i strålende sol og mest for at sondere terrænet. Tidspunktet var nemlig ikke fotoegnet og jeg kiggede mest efter gode steder at placere mig fra morgenstunden i den kommende weekend. Kameraet var dog – trods det ikke særligt flatterende fotolys – med:

Trane ankommer til Torup Made med havørn i baggrunden.

En trane ankom til maden, mens stedets vanligt huserende havørn så på fra dens vanlige udkigspost.

Trane, Torup Made.

Billedernes ringe kvalitet skyldes hårdt lys grundet tidspunktet med skyfrit vejr – og varmedis. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg før i tiden har forbandet mit udstyr langt væk på grund af manglende skarphed – for så blot at konstatere upåklagelig kvalitet dagen efter – blot taget i bedre lys! Jeg satte mig for en stund nær en lille, i øjeblikket tom, dyrefold og betragtede landskabet. På lang afstand kunne anes, hvad der muligvis kunne være en hvidklire, men jeg kunne hverken ved hjælp af kikkert eller kamera blive sikker. En gul vipstjert satte sig pludselig på en jordknold og betragtede mig:

Gul Vipstjert, Torup Made.

Den korte afstand kan i nogen grad kompensere for det hårde lys, men en lille del af rygfjerene er trods ned-eksponering “brændt af”. Tilfreds med stedet, som var fundet egnet til en morgentur i den kommende weekend, gik jeg tilbage mod bilen parkeret ved Gammelgård. En hvidlig fugl kom pludselig flyvende mod mig i retning mod maden:

Hvidklire, Torup Made.

Der var den jo, hvidkliren. Således opmuntret kørte jeg hjemad, men vendte allerede tilbage ganske tidligt søndag morgen. Der var egentlig lovet sol med spredte skyer – men det var mere omvendt og allerede lige omkring solopgang var det totalt overskyet. En gravand pudsede fjer foran madens lille pumpehus:

Et godt stykke fra min position, i retning mod Mjangdam, kunne anes en lille gruppe fouragerende vadefugle, som jeg gættede på måtte være svaleklirer. De lettede efter kort tid og besluttede til alt held at lande små 15 meter fra mig:

Tinksmede, Torup Made.

Jeg antog dem først for svaleklirer, farvet af observationerne på DOF-basen, men så viste en enkelt vinger:

Tinksmed, Torup Made

Svalekliren har ikke hvide undervinger. Tinksmede var den korrekte “diagnose”. Der blev ivrigt søgt føde i dyndet og gevinsten kunne variere fra ganske lille:

Tinksmed, Torup Made.

…til noget større:

Tinksmed, Torup Made.

Byttet så næsten ud til at gå til et sidste desperat modangreb:

Kvælerorm?

Det blev dog slugt til sidst. Andre vadefugle viste sig også:

Lille Præstekravepar, Torup Made

Et lille præstekravepar dukkede op og tog del i måltidet. Det må være hunnen forrest til højre i billedet, med de lidt mere matte farvetegninger. Lidt længere ude mod dammen kom et par brushaner lidt nærmere:

Brushøne, Torup Made.

Når mudderet bliver lidt for dybt tages vingerne i brug, akkurat som denne Tinksmed, der også havde vovet sig derud:

Tinksmed, Torup Made.

Brushanen havde det lidt nemmere med sine lange ben:

Brushane, Torup Made.

Gruppen samlede sig for en stund og pudsede fjer:

Tinksmed og brushaner, Torup Made.

Læg mærke til, hvor lille Tinksmeden egentlig er i forhold til brushanerne. En af hanerne sendte mig et skeptisk blik:

Brushane, Torup Made.

Langt borte mod dammen blev havørnen mobbet af en rørhøg – nok heller ikke rart, at have en ørn siddende og betragte redeområdet:

Havørn snapper ud efter rørhøg.

Et ekstremt crop:

Rørhøg mobber havørn, Torup Made.

Imens fortsatte fødesøgningen i mudderet:

Tinksmed med larve af en slags, Torup Made

Præstekraverne var også aktive:

Lille Præstekrave, Torup Made.
Lille Præstekrave med larve, Torup Made.

Egentlig en ganske smuk lille fugl, tinksmeden:

Tinksmed, Torup Made.
Tinksmed, Torup Made.

Og hvad med hvidkliren? Den valgte at blive i madens vestlige del, alt for langt væk til ordentlige fotos:

Hvidklire og gravænder, Torup Made.

Steppehøg ved Abild Mark

En flot han af steppehøg, en art der ellers kun optræder sjældent herhjemme, var blevet set i nærheden af Abild, en ganske lille by nær Tønder. Den blev første gang indrapporteret d. 10/4 (af Harry Antonisen, tak for det!) og ifølge DOF-basen valgte høgen heldigvis at blive i området de følgende dage. Jeg tog derfor chancen og kørte tidligt lørdag morgen til Abild, i håbet om at få set fuglen (det ville være første gang) og ikke mindst tage billeder af den! Det startede nu ikke særlig godt. Ved ankomst lige omkring solopgang var der ingen høg i syne, og jeg brugte den første halvanden times tid med at køre rundt i området og lede efter fuglen – i tiltagende frustreret tilstand. Og så pludselig dukkede den op – som en lille hvid prik midt i en mark og det var egentlig heldigt jeg overhovedet lagde mærke til den og ikke bare kørte (vredt) videre. Jeg parkede bilen og ventede. Og ventede. Først klokken næsten halv ni valgte den at lette og kom heldigvis i min retning:

Steppehøg, Abild Mark

Skyer var der ingen af, så lyset var blevet noget hårdt og ubarmhjertigt. Ydermere steg temperaturen åbenbart så hurtigt, at billederne blev en smule tågede af en diskret varmedis. Bevares, det er vel nok, hvad man kan kalde luksusproblemer i forhold til at have en steppehøg i søgeren – men ikke desto mindre valgte jeg den følgende morgen at køre til Abild én gang til – i håbet om bedre billeder. Søndagen startede heller ikke specielt godt. Jeg sov over mig og var først fremme kvart i syv, hvor “den gylde time” med særdeles godt fotolys, allerede var halvejs overstået. Til gengæld fandt jeg relativt hurtigt høgen, denne gang lidt nord for dens “vanlige” mark:

Steppehøg varmer sig i morgensolen, Abild.

Jeg placerede mig nogenlunde i en lige linje mellem høgen og marken, hvor jeg havde opdaget den i går – i håbet om, den ville lette og flyve direkte mod min position. Den lettede skam også – efter en halv times tid – og fløj som jeg snedigt havde forudset også over på den tilstødende mark – men desværre via en noget alternativ rute, der slet ikke bragte den tæt på mig. Afsted med bilen igen, hvor jeg nu i det mindste hurtigt genfandt den på Abild Mark:

Steppehøg, Abild Mark.

Jeg tror den sad der en halv times tid inden den lettede – og til min store glæde valgte at flyve nær mig:

Steppehøg, Abild Mark
Steppehøg, Abild Mark.

Den fløj derefter mod nord og jeg mistede den af syne. På et tidspunkt troede jeg kortvarigt jeg havde genfundet den, igen siddende i marken:

Høg, Abild Mark.

Den så dog lidt for brun ud – og et ekstremt crop afslørede da også en noget mere almindeligt forekommende kærhøg:

Blå Kærhøg, Abild Mark.

Den valgte kort efter at tage en tur i den fjerne ende af marken:

Blå Kærhøg, Abild Mark.

Efter yderligere lidt venten dukkede steppehøgen pludselig op igen fra nordøst og tog flere ture i lav højde over marken, et smukt skue:

Steppehøg, Ribe Landevej i baggrunden.

Den var igen venlig at flyve i retning mod Koldingvej, hvor jeg holdt parkeret:

Fouragerende Steppehøg, Abild Mark.

I Klaus Malling Olsens “Rovfugle i felten” kan man læse i afsnittet om steppehøgen, at denne art for nogle repræsenterer det ypperste. Det forstår jeg godt:

Fouragerende Steppehøg, Abild Mark.

Den kastede ofte et blik i retning af vejen, hvor jeg og en anden fuglefotograf holdt parkeret, men vores tilstedeværelse generede den åbenlyst ikke:

Fouragerende Steppehøg, Abild Mark.

Og til slut et lille drama. Høgen fortrak igen mod nordøst og så skete dette her:

Blå Kærhøg letter idet steppehøgen passerer den.

En blå kærhøg, mon ikke individet fra tidligere, brød sig åbenbart ikke om steppehøgens tilstedeværelse på marken og valgte at sætte efter den:

Blå Kærhøg forfølger Steppehøg.

Neden for en lille serie billeder taget på meget lang afstand af det lille drama:

Det hele endte med at steppehøgen fortrak mod nordvest. Jeg valgte derimod at køre østpå, hjemad mod Als.

Rørhøge ved Hejlsminde Nor

To ture til noret blev det til i påskeferien, der blev tilbragt i sommerhuset ved Fjelstrup. Vejret var solrigt, men særdeles koldt i de tidlige morgentimer, hvor jeg sad og ventede på høgene. Jeg havde fundet et passende sted ved stien gennem mosens fjerne ende regnet fra Meng. Den bræddebelagte del af stien ses tydeligt på kortet, sakset fra Google Maps.

Hejlsminde Nor, min position angivet med kryds!

Der gik ikke længe før der skete noget i morgenlyset; et godt stykke mod vest dukkede en han op fra rørskoven:

Rørhøg, han, Hejlsminde Nor.

Hunnen tog kort efter også en runde og satte sig til rette i en passende busk:

Rørhøg, hun, Hejlsminde Nor.

Rovfugle sidder meget stille, meget længe. Faktisk det meste af døgnet! Heldigvis valgte hannen, efter fotografen efterhånden var noget nedkølet, at tage en runde lidt nærmere stien:

Fødesøgende rørhøg, Hejlsminde Nor.

Den karakteristiske vuggende flugt med vingerne i v-form kunne pludselig afbrydes af hurtige udfald mod et eller andet i bunden af rørskoven:

Fouragerende rørhøg, Hejlsminde Nor.

Den vendte dog tomkloet tilbage mod vest – formentlig hvor reden er placeret. Parret hilste kortvarigt på hinanden i luften:

Rørhøgepar, Hejlsminde Nor.

Første påskedag sad jeg igen på plads en smule længere mod syd, denne gang også på stien, med kameraet pegende mod vest. Det var igen meget koldt og kulden føltes nok værre af, at jeg den første time absolut ingenting så – bortset fra en morgenfrisk blåhals syngende fra toppen af en busk. Jeg var faktisk ved at opgive, mest på grund af kulden, da hannen pludselig dukkede op og heldigvis valgte at flyve tættere på – denne gang sydøst for mig og dermed i kraftigt side/modlys:

Rørhøg, han, Hejlsminde Nor.

Hunnen viste sig kort efter noget længere mod vest – og blev straks mobbet af en fræk krage:

Rørhøg, hun, mobbes af gråkrage, Hejlsminde Nor.

Hannen dukkede op igen fra bunden af rørskoven og tog endnu en runde i det kraftige modlys:

Rørhøg, Hejlsminde Nor.

Herefter var der stille igen og jeg takkede mig selv for at være blevet siddende bare lidt længere. Men så var det også hjem – og få varmen!

Én blåhals ved Trillen – i mange udgaver

Efter hjemkomst fra arbejde gik vi en tur ved Trillen i den ganske lune sene eftermiddag. Der var faktisk ret stille fuglemæssigt. Vi så igen rørhøgen svæve over sivene, desværre akkurat som sidst helt ovre mod Sønderskovens sydlige kant, for langt væk til ordentlige billeder. Næsten fremme ved fugletårnet hørtes pludselig en meget høj og karakteristisk sang – og lige dér, ikke meget mere end 4-5 meter fra os, sad en flot han af blåhals i toppen af en lille busk. Solen stod lavt og næsten lige bag fuglen – ikke ligefrem foto-optimalt:

Blåhals i modlys, Trillen.

Sådan ser kameraets autoeksponering ud baseret på hele billedet – det giver mere mening når man ser den ubeskårede version for neden, hvor den totale mængde lys “evalueres” og eksponeringen justeres efter dette. Da jeg stort set altid bruger manuel blænde og lukkertid, men lader kameraet vælge iso, ender vi her på iso 320 med blænde 4 og 1/1600s.

Det er jo åbenlyst ubrugeligt! Jeg trak derfor eksponeringen næsten 3 stop op og heldigvis blev fuglen siddende mens jeg fumlede med knapperne! Så så det pludselig sådan ud:

Blåhals, Trillen.

Fuglen er nu mere eller mindre korrekt eksponeret – til gengæld er himlen fuldstændig brændt af! I billedbehandlingsprogrammet kan de brændte highlights dog til dels reddes:

Blåhals, Trillen.

Helt godt er det nu ikke. Lidt mere avanceret billedbehandling med en såkaldt maske på henholdsvis fuglen og baggrunden, muliggør justering af (blandt andet) eksponeringen, men kun på dele af billedet:

Blåhals, Trillen

Her er fugl og baggrund trukket i hver sin retning – og dermed indiviuelt eksponeret nogenlunde korrekt. Sådan så det bare ikke ud – hvidbalancen er helt forkert i forhold til det oplevede motiv ved trillen. Så er det godt man kan rette baggrundens balance til – uden at forstyrre fuglens farver:

Blåhals, Trillen.

Så ser det efterhånden nogenlunde acceptabelt ud – og meget mere som det vi oplevede på stedet. Smuk fugl! Og synge kunne den jo forresten også:

Blåhals, Trillen.

Retur til Hejlsminde natursti

Min datter på 8 og jeg kørte søndag morgen en tur til Hejlsminde lige omkring solopgang. Lillebælt lyste rødt:

Knopsvaner i solopgang, Hejlsminde.

På vej ud til naturstien passeres området Meng og min datter fik øje på en lille hare i en kornmark:

Hare, Meng.

Ved stien var der som sædvanligt masser af fugleliv. LANGT ude mod vest sås to rørhøge, som formentlig er stedets vanlige ynglepar. Der blev sikkert udvekslet føde i luften, men jeg fik kun et enkelt grynet skud:

Rørhøgepar, Hejlsminde Nor

Viber, storspover, engpibere, vipstjerter, lærker, dobbeltbekkasiner, en masse forskellige andearter samt gæs viste sig også frem. Og pludselig hørte vi en meget karakteristisk sang fra rørskoven ved siden af stien. Efter lidt ventetid dukkede den her op:

Blåhals, Hejlsminde Nor.

Den ikke særligt gode kvalitet skyldes skumringslyset samt hårdt crop! Beklager. Efter at have betragtet os lidt på (alt for) god afstand gav den sig igen til at synge:

Syngende Blåhals, Hejlsminde Nor.

En mindre farvestrålende hun dukkede op lidt længere nede af stien – desværre delvist dækket af grene:

Blåhals, hun. Hejlsminde Nor.

På vej tilbage mod Meng, mødte vi yderligere to syngende hanner:

Syngende Blåhals, Hejlsminde Nor.

Den sidste vi så, sad lige ved indgangen til “plankestien” gennem mosen – i stærkt modlys. Jeg nåede akkurat IKKE at få trykket på knappen før den lettede:

Blåhals, Hejlsminde Nor.

Langt mod vest sad rørhøgehunnen roligt og betragtede løjerne – alt i mens hannen sikkert var ude på en ny runde fødesøgning:

Rørhøg, hun. Hejlsminde Nor.

Jeg bliver simpelt hen nød til at forsøge mig med skjul derude – et closeup af en fouragerende rørhøg står højt på ønskelisten. Og så kan man vel altid få en blåhals med som bonus!