Ballum Sluse

Godt en time i bil tager turen fra Sydals til Ballum Sluse – men så er man også fremme ved et af de mest fuglerige områder i Kongeriget Danmark.

Ballum Kirke – med hedehøg!

Hedehøgen har gennem de seneste år ynglet fast på de flade områder omkring slusen og har, takket være et samarbejde mellem entusiastiske ornitologer og fugleelskende landmænd, formået at få unger på vingerne hvert år – man har nemlig de senere år indkredset og beskyttet redeområderne mod de ubarmbjertige landbrugsmaskiner, der tidligere kostede en del hedehøgeunger livet.

Hedehøge, diget ses i baggrunden.

På kystvejen mod Ballum kommende fra slusen, bemærkede jeg et par rød/hvidstribede pæle på en mark – mon dog ikke det netop var en sådan redemarkering? Så var det ellers bare at parkere bilen og vente – og der gik da heller ikke lang tid, før en han og kort efter en hun viste sig.

Hedehøgepar, Ballum Sluse.

Efter at have nydt synet (første gang jeg har set hedehøg!) kørte jeg tilbage til slusen og gik en tur ud langs Bredeåen forbi slusen:

Bredeå, Rømø i baggrunden.

Der var (fugle)liv derude! Et par kig igennem kikkerten og der kunne ses ryler, hjejler, gravænder, skarve, klyder, gæs, havørn, storspover, strandskader, måger, svaler osv. Ingen af dem gad naturligvis stille op til fotografering:

En gruppe gæs med afkom på vej væk i sikker afstand fra fotografen.

Så plejer jeg, såfremt der ellers er tid til det, at sætte mig ned og afvente. Efter nogle minutters venten kom en klyde spankulerende:

Klyde, Ballum Sluse.

En artsfælle fløj kort efter forbi, rimelig tæt på min “siddeplads”:

Klyde, Ballum Sluse.

Herefter gik jeg langs diget ad grusstien tilbage mod marken, hvor jeg tidligere havde set høgene fra Kystvejen. Der var ret stille en rum tid, men min tålmodighed betalte sig – for hannen kom langt om længe flyvende ind fra nord og tog en runde over marken:

Hedehøg, han, Ballum Sluse.

Smuk fugl i smukt landskab.

Lidt af hvert fra den forløbne uge

Weekend ved Avnø Vig og lidt småture til Trillen har givet lidt forskelligt på sd-kortet:

Endnu en flot solopgang ved Knud Strand.

Knud Strand tog sig igen flot ud, men blåhalsen, som egentlig var målet for morgenturen, lod sig desværre kun høre, men ikke se. Andre fugle stillede dog heldigvis gerne op til fotos:

Rørspurv, Knud Strand.

Rørspurvene sang om kap med i hvert fald 3-4 forskellige blåhalse og viste sig ovenikøbet gavmildt af og til i rørene – i modsætning til de mere end vanligt sky blåhalse. Lidt længere nede af stranden var en tornsanger også i gang med lidt morgensang i en hybenbusk:

Tornsanger, Knud Strand.

Et par knopsvaner fløj ind fra fastlandet og landede i Lillebælt:

Knopsvaner, Knud Strand.

Ved Avnø Vig sås fiskeørnen flere gange i løbet af weekenden – desværre mest midt på dagen i kraftigt modlys og lidt for langt væk i forhold til fotos:

Musende fiskeørn. Avnø Vig.

Den kom et par gange, efter lidt musen og spejden, lidt længere ind i vigen. Dykket kom typisk lige efter lidt karakteristisk svæven på stedet:

Dykkende fiskeørn, Avnø Vig.
Lige før vandet er det frem med kløerne!
Gevinst! Hårdt crop og brændte highlights – fotografen fumlede!

I de to dage vi tilbragte deroppe sås i hvert fald 2 forskellige fiskeørne, en enkelt gang begge samtidig. Man kan jo håbe på et ynglende par i nærheden. Helt nemt er det dog ikke at være fiskeørn – de bliver ofte generet både før, under og efter fiskeriet:

Havørn lurer på fiskeørn – sikkert i håbet om et nemt “fisketyveri”. Doku-shot.
Svartbag jagter fiskeørn under højlydt skrigeri, Avnø Vig.

På en anden gåtur stødte jeg ind i denne lille fugl:

Engpiber, Avnø Vig.

Den var ikke glad for min tilstedeværelse og kort efter viste formentlig magen sig frem. Mon ikke reden var nær:

Sur engpiber jager fotografen bort!

Hjemme igen ved Trillen sås de sædvanlige præstekraver ivrigt fødesøgende – hvis man ellers kunne finde dem:

Store præstekraver, godt gemt bag sten, Trillen, Høruphav.

Den ene fortrak efter kort tid, den anden var åbenbart ikke helt færdig med aftensmåltidet:

Stor præstekrave, Trillen.
Stor Præstekrave med larve af en slags, mums!

Både rødben, tinksmed og (er jeg nogenlunde sikker på) svaleklire har vist sig ved Trillen, men de er nærmest umulige at komme tæt på uden skjul. Måske en morgentur med skjul i nær fremtid – vi må se, hvad der bliver tid til.

Stenpikker i med- og modlys

En stenpikker fouragerede ved Trillen i morges:

Stenpikker i medlys, Trillen, Høruphav.

Billedet er taget i medlys cirka klokken 9 om morgenen, så på trods af den ret kraftige beskæring, ses fine detaljer og nuancer i dragtens farver. Sidst på eftermiddagen gik jeg igen en kort tur ved Trillen og tog endnu et billede af formentlig den samme fugl:

Stenpikker i modlys, Trillen, Høruphav.

Denne gang er billedet taget ca. kl 18 i kraftigt modlys, med nogenlunde samme afstand og beskæring. Det er ikke svært at se, hvorfor medlys (eller sidelys) foretrækkes af de fleste – det kraftige modlys udvasker detaljerne og farverne afmættes og drukner i de udtalte kontraster. Modlys kan dog tit give nogle flotte effekter – for eksempel haloeffekt, som anes på billedet for oven, eller gennemlyse fjer, der dermed lyser op på billedet:

Urfugl i modlys med “lysende” halefjer, Kuhno, Finland.

Bjørnesafari i Finland #2

I skrivende stund sidder jeg i en bus på vej til Kajaani lufthavn, hvorfra vi flyver tilbage til Danmark via Helsinki. De seneste dage har været meget anderledes end de første – vejret slog nemlig fuldstændig om til lidt mere typisk finsk på nuværende årstid: frostgrader og sne. Alene i nat kom der 20 cm! Jeg nåede at gå en lille formiddagstur for to dage siden, inden sneen kom. En gruppe sjaggere fouragerede på en plet med græs og en vindrossel sluttede sig til gruppen:

Sjagger med vindrossel i baggrunden, Kuhmo, Finland.

En broget fluesnapper viste sig i et kort glimt og et par storspover sås også på lang afstand – billederne var dog elendige så de røg i skraldespanden. Den omtalte sne kom sent på aftenen i forgårs – og siden da har det faktisk sneet uafbrudt. Da der er mere eller mindre frit slag mellem de forskellige skjul, besluttede jeg mig for at forsøge mig igen med urfuglene – i håbet om nogle helt anderledes billeder grundet vejrskiftet:

Urfugl, hun, lige inden solopgang.

Kort tid efter ankomst ankom de første fugle. Hunnerne sad lige som sidst mest stille og betragtede løjerne, mens hannerne skiftevis pustede sig op foran en mulig mage eller for i flæsket på en konkurrent.

Urfugl, han, ankommer til kamppladsen, ca 4.30 om morgenen.
Urfugle i duel.

Vi blev hentet igen fra skjulene ca 7.30 og efter morgenmaden var der rig mulighed for at fotografere småfugle ved centret – det pludselige tykke snedække gjorde de udlagte solsikkefrø uimodståelige:

Rørspurv, Kuhmo, Finland.
Kvækerfinke, Kuhmo, Finland.

Den sidste eftermiddag, aften og nat, tilbragte jeg i centrets største skjul – med plads til 10 mand, gasovn og toilet – den rene luksus! Cirka klokken 20 ankom den første bjørn. Se bare hvad lidt sne kan gøre for et billede:

Før.
Efter.

Af fugle var det først og fremmest måger og ravne, der alle selvfølgelig tog del i det udlagte foder:

Ravn ankommer til fiskerestauranten. Bordreservation ikke nødvendig.

Bjørnene brugte deres store labber til at rode efter føde i sneen og fuglene kunne efterfølgende spise rester:

Brun bjørn og ravne, Kuhmo, Finland.

Ravnenes parringsflugt var sjovt at overvære – ofte flyves der kortvarigt på hovedet! Jeg fik desværre kun billeder på lang afstand – hurtige panoreringer ud gennem et lille skydeskår er tæt på umuligt!

Ravnepar i parringsflugt, hårdt crop.
Ravn, med lukket blinkhinde. Ligner noget fra Game of Thrones!

En fantastisk tur, der varmt kan anbefales – også selvom ulven og jærven udeblev denne gang!

Bjørnesafari i Finland #1

I øjeblikket ligger det lidt stille med fuglefotograferingen på de hjemlige kanter – men kun fordi jeg siden i forgårs og to dage endnu, er så heldig at være på “bjørnesafari” i det midt-østlige Finland, tæt på den russiske grænse:

Boreal Wildlife Center, relativt få kilometer fra den russiske grænse.

Turen er arrangeret af Lars Gejl, forfatter til en række fuglebøger (blandt andet fuglefelthåndbogen, der i øvrigt er på vej i en 4. udgave inkluderende Nordeuropas fugle), i samarbejde med Boreal Wildlife Centrets lokale guides. Konceptet er enkelt: Aftener, nætter og morgener tilbringes i fotoskjul, som afhængig af placering, årstid, vejr og ikke mindst held, giver mulighed for fotografering af brun bjørn, jærv og mere sjældent ulv. Af fugle gås der specifikt efter urfugl og tjur. Ofte vil der også være havørne og området er i det hele taget et mylder af (fugle)liv.

Stor korsnæb, Kuhmo, Finland.

Ovenstående er taget den første morgen, hvor en lille del af os (vi er 10 deltagere) gik en tur i området. En lille gruppe af stor korsnæb fouragerede i et fyrretræ ned til en sø. En hun poserede et øjeblik på en træstub og jeg nåede at trykke på knappen:

Stor korsnæb, hun, Kuhmo, Finland.

Stor korsnæb kan være vanskelig at skelne fra den lille af slagsen, men næbbet er kraftigere og kan set fra siden “være i” en ligesidet trekant, hvorimod lille korsnæbs næb er mindre og mere “spidsvinklet trekant”-formet. Det med trekanterne var i øvrigt noget Lars Gejl fortalte, mens vi stod og så på fuglene.

Første aften tilbragte jeg i et skjul placeret i skoven, hvor der inden da var lagt laksestykker og hundetørfoder ud med henblik på at tiltrække bjørn og jærv. Det er selvfølgelig noget værre snyd – men det er et fuglebræt i haven vel egentlig også!

Brun bjørn, Nordeuropas største rovdyr, ankommer i skumringen.

Jeg var klar over min gamle 600mm var på grænsen til “for meget” – dyrene kommer nemlig ofte helt hen til skjulene – men på den anden side var det også vigtigt at kunne trække så meget som muligt af det sparsomme lys ind – og der er min 150-600 zoom simpelthen for sløv.

Det blev hurtigt fotomæssigt krævende lysforhold, her måge på lakserov.
Brun bjørn tæt på(!), læg mærke til den manglende del af tungen – en gammel skade.

Klokken cirka 21.00 blev vi hentet, kørt tilbage til centret og efter en alt for kort lur hentet igen 3.30. Nu gik turen til et par fotoskjul placeret midt ude i et særdeles sumpet område, hvor urfuglene nogle dage forinden var set ankomme tidligt om morgenen. Allerede efter en time ankom den første han:

Urfugl, før solopgang, Kuhmo, Finland.

Flere hanner ankom herefter til “kamppladsen” og så kunne showet ellers begynde:

Kæmpende urfugle, Kuhmo, Finland.

Ofte startede de med en nidstirringskonkurrence som ovenfor, hvorefter en af dem pludselig kunne finde på at angribe:

Kæmpende urfugle i halvmørke, iso25600, uredigeret.

Efterhånden som lyset tog til, faldt der lidt mere ro over gemytterne. Nu handlede det vist mere om at vise sig frem overfor hunnerne, der stille sad og betragtede forestillingen:

Urfugl i modlys, læg mærke til ånden fra fuglen.
Urfugl, hun, betragter al hurlumhejet.

I nat og i morges lå jeg for mig selv i et meget lille skjul, i håbet om at se tjurhanner forsøge at imponere en måske kommende mage. Vi var 4 i alt, i hver sit skjul spredt ud over et pænt stort område. Desværre for mig, var der kun en enkelt tjur på spil – alt for langt væk fra min position:

Tjur, tidlig morgen, Kuhmo, Finland.

Vi havde aftenen forinden trukket lod om fordelingen af os i de 4 skjul, men kun en enkelt af os fik anstændige billeder. Tjuren gik ellers ganske nær to af skjulene, faktisk kun få meter fra “skydeskåret” på det ene af de to – men fotografen indeni sov tungt!

Rørhøg fra hochsitz

Fuglefotografering er som regel lidt af en prøvelse, tålmodigheden bliver tit tyndslidt og man sidder ofte i besynderlige akavede stillinger over længere tid. I dag var dog helt atypisk. Jeg kørte en lille tur til Mjangmark, gik over til og kravlede op i landmandens hochsitz (som jeg har fået lov at benytte, tak for det), satte mig behageligt til rette og efter ganske kort tid kom en rørhøg forbi:

Rørhøg, Mjangmark.

Min tilstedeværelse gik ikke ubemærket hen, men den fløj alligevel roligt og upåvirket videre i retning mod Mjang By.

Rørhøg, Mjangmark.

Ovenstående billede ses nedenfor i hårdt beskåret udgave:

Rørhøg, Mjangmark.

Og så var den ellers væk igen. Jeg sad der måske et kvarter mere. Høgen kom ikke retur, men et rådyr kiggede til gengæld forbi:

Rådyr, Mjangmark.

Kort tur, flot høg!

Påskepotpourri ved Avnø Vig

Fuglelivet er mangfoldigt ved og omkring Avnø Vig, der ligger ud til Lillebælt lige nord for Haderslev. Området ligger faktisk i et af de mange fuglebeskyttelsesområder vi har i Danmark, helt præcist område F47:

Avnø Vig er det lille hak i kysten nord for Haderslev Fjord og lige syd for Fjelstrup.

En gang i mellem ses en lille båd fra naturstyrelsen tøffende rundt i vigen – i år holder de vist nok øje med blandt andet bestanden af rørhøge og der er også udstyr ombord til monitorering af eventuel vandforurening. Selv fik vi knap en uges tid deroppe i denne omgang. Jeg gik en tur med kameraet dagligt og tog også et par morgenture til Knud Strand, lige nord for vigen, til spektakulære solopgange:

Solopgang, Knud Strand – med knopsvane.

Jeg havde egentlig håbet at se småspover, som vi på en aftentur et par dage forinden havde set en enkelt af på lang afstand. Deres næsten grotesk lange næb skulle være fortrinligt til at trække sandorme op med:

Småspove i selskab med strandskade, måge og krage.

Strandskader var der i øvrigt mange af den aften:

Strandskader ved aftentide. Assens anes i baggrunden.
Strandskader, Knud Strand.

Spover, store som små, fandt jeg dog ingen af. Med morgenlyset i øjnene så jeg i stedet denne lille fugl og fik hurtigt taget et ikke særligt godt fokuseret skud, inden den fløj ned i bunden af rørene og forsvandt:

Blåhals, Knud Strand.

Det var faktisk første gang jeg nogen sinde har set en blåhals – selvom jeg egentlig burde have stødt på dem ved Torup Made, som ofte besøges af både af blåhalse og mig. Det viste sig dog også ret hurtigt, at det slet ikke er nemt af tage anstændige fotos af blåhalse. De er notorisk sky og fløj selvfølgelig straks bort eller ned i rørene ved mindste forsøg på at komme bare lidt nærmere. Herefter skulle der ydermere ventes meget længe, før de igen viste sig. Jeg fik et par distanceskud, som nedenfor ses hårdt beskårede:

Blåhals, Knud Strand.
Blåhals, Knud Strand.

En meget smuk fugl med en meget karakteristisk sang, som mine ører nu forhåbentligt er “tunet” ind på – så mon ikke der snart kommer et par billeder af blåhalsene fra Torup Made i hus.

Nedenfor lidt flere billeder fra påskeugen:

Knopsvane, Solopgang ved Avnø Vig.
Rørspurv, Knud Strand.
Hættemåger, Solopgang ved Knud Strand.
Stor Flagspætte, Avnø Vig.

Sejltur på Haderslev Dam

Påskeferien tilbringes i sommerhuset nord for Haderslev. Det fantastiske vejr indbød til en sejltur og efter en kort køretur befandt vi os i agterstavnen på “Dorothea”, som i 2018 genstartede turistsejladsen på Haderslev Dam – efter en pause på næsten 15 år. Båden er i øvrigt helt ny og eldreven – så man hører faktisk kun propellens snurren i vandet.

Fjordterne, Haderslev Dam.

En fjordterne hilste på, siddende på en af pælene, der markerer ruten til den årligt afholdte kapsejlads. Billedet er taget i skråt modlys som udvasker kontrasterne lidt. Længere oppe i retning mod Hindemade passerede vi mågeøen:

Mågeøen. Navnet giver god mening!

Ifølge skipperen er græsset totalt væk når mågerne forlader øen efter ynglesæsonen er slut. Det hele kan så starte forfra næste sæson og mågerne ankommer nærmest præcist samme dag hvert år – plus minus et par dage.

Mågeøen med det nu forladte Haderslev Sygehus i baggrunden.

Efter flere stop undervejs gik turen den modsatte vej tilbage mod inderdammen. En anden fjordterne poserede velvilligt:

Fjordterne på fjordternetoilet.

Medlys denne gang – og det giver en noget bedre detaljeringsgrad og spil i fjerene. Læg mærke til sort spids på næb og (ses bedst på forrige billede) de lidt længere ben, hvor knæ er synlige. Havternen ligner, men næbbet mangler den sorte spids og benene er kortere.

Flittige rørhøge

En tidlig morgen ved Torup Made viste dette par sig pludseligt i det blåtonede skumringslys:

Rørhøgepar, bemærk den tydeligt større hun til venstre.

Hunnen forsvandt kort efter igen ned bag buskadset omkransende dammen, hvorefter hannen fløj en morgenrunde og inspicerede området:

Rørhøg, han, Torup Made.

En lille gruppe sølvhejrer var også tidligt oppe. De landede efter lidt tilfældig flaksen rundt, helt ovre ved østsiden af dammen:

Sølvhejrer, Torup Made.

Vejret var koldt og blæsende. Et lag tykke grå skyer, der ikke lod ret meget lys passere igennem, nødvendiggjorde lidt langsommere lukkertider. Det går såmænd ofte fint til lidt større fugle med deres mere langsommelige bevægelser, men til småfugle er det en anden sag:

Engpibere, Torup Made.

Billedet er taget ved 1/800s – og det er tydeligvis slet ikke hurtigt nok til disse lynhurtige kræ, der pludseligt flaksede op fra græsset op mod volden til pulverbækken. 1/1600s eller hurtigere havde været mere ideelt – men det nåede jeg ikke og det sparsomme lys indbød heller ikke til hurtige lukkertider.

Efter lidt tid viste rørhøg-hannen sig igen på den nordlige side af pulverbækken:

Rørhøg på udkig.

Det var nu ikke føde der var målet, men noget helt andet:

Rørhøg med pind!, ekstremt crop.

Og så gik det ellers i rutefart til og fra reden (der så vidt jeg kunne fornemme måtte ligge langt inde i rørskoven på nordsiden af dammen) med diverse strå og pinde.

Både næb og kløer blev taget i brug:

Slid og slæb!

Jeg har engang ladet mig fortælle af en naturvejleder, at rørhøge-hanner ofte bygger to reder – en til hunnen, der står for rugningen og en til dem selv – vist nok for ikke at forstyrre hunnen for meget. Hunnen kom i øvrigt kortvarigt frem lidt senere på morgenen:

Rørhøg, hun.
Rørhøg, hun.

Efter yderligere lidt tid faldt der ro over maden og høgene viste sig ikke længere – de hvilede velsagtens efter den travle morgen – hvorefter jeg stille krøb ud af skjulet og listede af. Et par billeder mere fra turen:

Fasanduel i glimt

Jeg sad egentlig og kiggede efter rørhøge, da et par fasaner pludselig viste sig i græsset:

Fasankokke, Mjang.

Det stod hurtigt klart, at en slags duel var i gang. De jagtede hinanden rundt i det høje græs, udstødte mærkelige lyde og kunne pludselig flakse op med ivrigt baskende vinger.

En anden slags fasanjagt.

Min gamle tele (og jeg!) havde svært ved at følge med tempoet – pludselig fløj de op fra græsset og inden jeg havde fået peget kameraet derhen, var de nærmest væk igen eller også nåede kameraet ikke at fokusere ordentligt før det var for sent.

Taget et halvt sekund for sent!
Øv! Kunne have været et superbillede!

Det hele tog vel et enkelt minuts tid inden de var væk fra min position – man får kun et forsøg! Nogle få billeder med nogenlunde fokus blev det trods alt til:

Jeg sætter mine penge på ham til venstre.

En enkelt rørhøg viste sig umiddelbart efter, langt ude over en mark. Den kunne dog ikke rigtigt måle sig med det netop overståede drama!