Pumpende præstekrave

Jeg nåede en smule tidligere til Trillen i dag – så lyset var bedre, men luften til gengæld underligt diset:

Strandskade, Høruphav lystbådehavn.

Trillens sandbanke sås med de sædvanlige stamgæster i form af hættemåger og gravænder – men også igen i dag et par præstekraver fouragerende i vandkanten. Jeg sneg mig på vanlig vis nærmere. Retningen var lysmæssigt ikke optimal, sydvest, resulterende i for meget modlys og dermed lidt mælkede kontraster:

Stor præstekrave, Trillen.

Det gjorde nu ikke så meget, for pludselig begyndte fuglen at “pumpe” – en underlig svajende dans på stedet, som jeg indtil i dag kun havde læst om, men aldrig set. Ideen skulle være at sætte det øverste jordlag i vibration og på den måde snyde småkravl til at tro det regner – og dermed søge op:

Pumpende præstekrave. Svært at fange på et foto – bemærk sandet.

Fuglen fortrak kort efter ovenstående billede. Jeg genfandt den (eller en artsfælle) helt ude på sandbankens spids og nåede lige et par fotos inden solen sagde tak for i dag:

Stor præstekrave, Trillen.

Blandede bolcher

I forgårs kunne jeg akkurat nå en lille spadseretur inden solnedgang. Kameraet kom nu alligevel med, et billede i elendigt lys er vel stadig bedre end slet intet – eller hvad det nu hedder!

En halemejse gravede i de nyudsprungne blomster – jeg antager efter insekter, ligesom gransangeren forleden:

Halemejse, Trillen.

Lidt længere ude fløj en gravand fornærmet væk, efter at være blevet forstyrret i sit aftensmåltid:

Gravand, Trillens sandbanke i baggrunden.

Et par præstekraver fouragerede langs vandkanten på deres karakteristiske “løb-stop-æd”-facon i svagt skumringslys:

Præstekraver i vigende lys.

Jeg havde heldigvis mit sædvanlige outfit på, i form af en aflagt jakke og outdoor-bukser, så jeg lagde mig ned og forsøgte at snige mig langsomt nærmere. Det må have set lidt besynderligt ud for Trillens øvrige spadserende gæster, men hvad gør man ikke for et godt skud!

Almindelig ryle, Trillen

En ryle kom luskende ind fra højre, gjorde holdt i aftensolens sidste stråler og sendte mig et noget skeptisk blik. Den blev selvfølgelig også foreviget, hvorefter jeg fortsatte frem mod præstekraverne:

Stor præstekrave, Trillen.

Læg mærke til den sorte næbspids og de orange ben: Stor præstekrave! Billedet er i øvrigt croppet – så tæt på kom jeg trods alt ikke, men i forhold til afstanden kunne man egentlig forvente et skarpere motiv. Problemet er lyset. Dårlige lysforhold giver en lavere opfattet skarphed – og det er ikke kun på grund af sensor-støj ved den høje iso, her i øvrigt 2500.

Den seneste uge har jeg desuden besøgt Birkepøl et par gange. Der er observeret bynkefugle derude og mosehornuglen synes jeg egentlig snart burde vise sig frem. Det gjorde den nu ikke – og bynkefuglene holdt sig på lang afstand og sås kun i mikroskopisk størrelse gennem telen:

Bynkefugl, Birkepøl.

En sanglærke steg op og stirrede på fotografen:

Stirrende sanglærke, Birkepøl.

I går forsøgte jeg så igen. Aftensolen varmede farverne godt op og en kærhøg viste sig, desværre kun kortvarigt og alt for langt væk, i det ellers så flotte lys:

Blå kærhøg, Birkepøl.

En musvåge skreg og krager rømmede sig – og i mangel af bedre tog jeg et billede af kragen:

Gråkrage, Birkepøl.

Med kameraet på kragen så jeg ud af øjenkrogen en rovfugl lande i græsset længere mod vest. Og så må man ellers i gang med at lede:

Find Holger.

Jeg var ud fra det korte glimt jeg fik ikke sikker på arten, men håbede selvfølgelig på kærhøg. Et ekstremt crop (midt for, øverste tredjedel) afslørede ikke med sikkerhed musvåge eller høg:

Nidstirringskonkurrence, fuglen vandt!

Og så sad vi ellers der og stirrede på hinanden. “Let dog!”, tænkte jeg. “Smut dog hjem!”, tænkte fuglen velsagtens. Minutterne gik og en fasankok brød stilheden med sit typiske kald og efterfølgende rysten af fjerene:

Fasankok, Birkepøl.

Jeg løb tør for tid og måtte give op. Bedre held (og mere tid) næste gang! Fasaner er der i øvrigt mange af i vejkanterne for tiden. Forleden, på vej hjem gennem Lambjerg, en lille afstikker jeg ofte tager efter arbejde, viste en flot fasanhøne sig frem:

Fasanhøne, Lambjerg.

Billedet ville blive bedre såfremt kameraet var mere på niveau med fuglen – men det er lidt svært, når det som her er taget ud af bilruden. En bedre fuglefotograferingsbil ville således være noget i den her retning:

Den såkaldte Flatmobile.

Det er måske lige ekstremt nok, trods alt.

Kratluskeri ved Trillen

Der var forår i luften i dag med ledsagende fuglesang. Også ved Trillen, hvor man efterhånden rigtigt kunne høre (og af og til også se) de ankomne sangfugle. En gransanger musicerede højlydt og fandtes efterfølgende fouragerende i en nyudsprunget busk af en slags:

Gransanger + nyudsprunget busk = forår.

Og hvorfor er det så lige en gransanger og ikke for eksempel en løvsanger? Jeg har efterfølgende læst mig frem til, at løvsangere ankommer noget senere og derudover har gransangere mørkere ben. Derudover er sangen meget karakteristisk og i forhold til det hørte og efterfølgende “efterlytning” på xeno-canto.org er jeg ikke i tvivl: Gransanger! OAS (Ornitologisk forening for Als og Sundeved) sender i øjeblikket regelmæssigt mails ud om aktuelle fuglestemmer – og seneste udgave var netop om blandt andet gransangeren. Tak for det!

Gransanger? Mig? Ja, og hvad så!?

Og hvad er det så lige den laver, hoppende rundt på må og få i forskellige buske, når der altså ikke lige synges højlydt?

Gransanger – og fluesnapper!

Fluen så jeg først efter at have overført billederne til pc’en og set dem på computerskærmen. Fokus ligger desværre på grenen lige foran fuglen, der derfor ikke står helt skarpt. Blænde 8 kompenserer lidt med øget dybdeskarphed. Sådan er det med krat og flyvske småfugle – selvom der som her kun er brugt et enkelt fokuspunkt, er det alligevel svært at ramme fokus præcist!

Andre arter var også ankommet:

3 beslægtede, 2 sangdrosler og solsort.

Lidt længere i retning mod lystbådehavnen stødte jeg ind i denne lille mejse:

Sumpmejse – eller?

Kunne det mon være en fyrremejse?

Fyrremejse? Bemærk hagesmækken.

Jeg synes hagesmækken ser kraftigere ud end ved sumpmejsen – noget som jeg ved efterfølgende opslag har fundet ud af, er typisk for fyrremejse. Der nævnes også “hvidt panel” på armsvingfjerene som typisk for fyrremejse:

Bemærk det lille hvide “panel” ved armdelen af vingen.

Det synes jeg man kan se på ovenstående billede – så måske er det faktisk en fyrremejse? Den bedste måde at adskille de to arter skulle faktisk være kaldet – men fuglen her var tavs – og havde den sagt noget, havde det nok ikke hjulpet mit uerfarne øre.

På hjemvejen kom 3 stillitser forbi og en enkelt stillede op til fotografering:

Stillits, Trillen.

“Kratluskeri” giver typisk ikke supergode fotos, men er til gengæld ofte noget mere afslappende end stativ+skjul+vækkeur – hvor sidstnævnte typisk ringer flere timer før solopgang!

Hjemmestrikket fotoskjul

Som tidligere skrevet er et fotoskjul ofte et nødvendigt onde for at nærme sig fuglene – eller rettere: for at fuglene nærmer sig. Og som også tidligere nævnt herinde, er netop det at komme tæt på fuglene det allersværeste ved fuglefotografering – i hvert fald såfremt man spørger mig. Kort afstand til motivet løfter til gengæld ofte fuglebilleder fra nogenlunde til gode eller ligefrem fremragende.

Man kan købe diverse udgaver af fotoskjul på nettet og de fås faktisk også i letvægtsudgaver på lige under 2kg. De fylder dog for meget til jeg kan have dem med rundt. I forvejen medbringer jeg en meget tung tele og ofte også et (rimelig tungt) stativ. Kamera og objektiv har jeg i en rygsæk, mens stativet bæres. En yderligere rygsæk eller taske er derfor ikke praktisk ladsiggørligt – med mindre der kun skal gås ganske kort efter en parkeringsplads er fundet i det grønne.

Jeg har derfor prøvet at konstruere et eller andet nogenlunde brugbart selv. Kravene var lethed, kompakthed, ikke for bøvlet at sætte op, og det skulle kunne bæres på ryggen og dermed kunne sættes fast på min rygsæk på en eller anden facon.

Brainstorm-skitse

Efter diverse overvejelser, blandt andet i form af ovenstående skitse, faldt valget på en ring-baseret konstruktion. Man kan som bekendt finde alt på ebay – også nedenstående “samlbare” hulahopring, der her ses med et par rørholdere fra Davidsen.

Hulahopring, farvevalget ikke specielt diskret!

Ringen fik lidt grå maling for et lidt(!) mere naturligt look. Et par bambuspinde forstærket med tape blev brugt til at holde ringen:

Det begynder at ligne noget..

Et letvægts-camouflagenet blev herefter placeret over hele konstruktionen:

Pindene kunne godt være kortere – men ofte vil jorden nok være noget mere blød og måske ligefrem mudret – og så er det nok godt at kunne stikke lidt dybere for bedre stabilitet.

De enkelte dele.

Det hele kan rulles sammen i liggeunderlaget og burde kunne fæstnes til min rygsæk. Og vægten? Deprimerende 1,8 kg – dog inklusiv liggeunderlaget. Camouflagenettet vejer alene næsten et kg – og det er efter en kraftig beskæring i forhold til det viste på forrige billede.

Alt i alt ender vi med: objektiv+kamera: 6,4 kg, stativ: 2 kg, gimbal-hoved: 1,2 kg, skjul: 1,8 kg. Med rygsæk ender vi på godt 12 kg! Jeg kunne naturligvis bare medbringe min noget lettere zoom og en beanbag – så er vi faktisk nede på næsten det halve i vægt. Oldsagen på billederne lukker dog næsten 2½ gang mere lys ind og er ovenikøbet skarpere. Er det så 6 kg værd? Ja – så længe man ikke skal gå alt for langt!

Sønderborg og Sandbjerg

Efter et ærinde i Sønderborg i morges bemærkede jeg, fra vejen langs stranden, et godt stykke ude i vandet nogle relativt store fugle. Bilen blev straks parkeret og kameraet fundet frem:

Ederfugle og ukendt art i baggrunden. Rødhalset gås?

Jeg havde min bean-bag med (en lille stofpose fyldt næsten op med hvide bønner, der egner sig fortrinligt som støtte for kameraet), som blev placeret på en af de kystbeskyttende sten – og så var det ellers bare at håbe på fuglene svømmede min vej.

Ederfugl, hun, Sønderborg.

En hun kom lidt nærmere og lavede nogle mærkelige lydløse hovedkast med åbentstående næb. Nogen tid efter kom et par hanner også lidt tættere på:

Ederfugle, Sønderborg.

Der mangler lidt solstråler for rigtigt at få farverne frem, men vejret indretter sig tilsyneladende ikke efter min fritid. Gråvejr er dog slet ikke det værste – billederne får ofte et flot pastel-agtigt farveudtryk og i modsætning til solrige dage, kan man fotografere også midt på dagen. Skydækket dæmper nemlig fint de ekstreme kontraster, der ofte ødelægger billeder taget midt på dagen i høj sol.

Ederfugl, han, Sønderborg.

Billederne er croppet en hel del, rigtigt tæt på kom de aldrig. Lidt for mange hundeluftere og andet godtfolk på stranden!

Jeg valgte derfor at køre videre til Sandbjerg Sø, hvor der var en del fugle på søen. Blishøns, grågæs, lappedykkere, skalleslugere og utallige troldænder. En fiskehejre viste sig på den modsatte bred og der var fast trafik af skarve til og fra kolonien i den nordlige del af søen.

Grågæs, Sandbjerg Sø.

Et par grågæs legede tagfat under højlydt skræppen og efterfølgende blev der skruet op for charmen – den modtagende part så dog ikke synderlig interesseret ud:

Ikke dig igen…

Jeg havde fundet et sted ved bredden, hvor en del rør og grene skjulte mig en smule, men det var tydeligt fuglene udmærket var klar over min tilstedeværelse. En modig lappedykker inspicerede fotografen:

Toppet lappedykker, Sandbjerg Sø.

Næste gang vil jeg muligvis prøve at sætte et lille skjul op. Skjul er generelt en rigtig god ide – og generelt noget rigtigt bøvl. Besværligt, tungt og tidskrævende. Jeg arbejder derfor på en let og ikke for bøvlet løsning, der blandt andet involverer en hula-hopring! Er fortsat på tegnebordet, fortsættelse følger.

På vej hjemad bemærkede jeg en spætte godt i gang med at sønderhakke et træ:

Stor flagspætte, Sandbjerg.

Selv med 1/2000 er der slør i billedet – læg mærke til hvordan øjnene lukkes når der hakkes:

Der hakkes!, ekstremt crop.

Havørne uden kamera

Det dårlige vejr har ikke været særlig inspirerende i forhold til at komme afsted ud i det grønne (sådan da) med kameraet. I dag tittede solen dog forsigtigt af og til frem bag et uroligt flagrende tæppe af skyer – for så hurtigt at søge ly igen for den ruskende blæst. Jeg vovede mig også tappert ud (i bil!) og kørte først en tur til Torup Made, hvor et par musvåger legede, alt for langt væk, i vinden ved sydbredden af dammen og havørnen kortvarigt viste sig meget højt oppe i retning mod Augustenborg. Blæsten faldt vist ikke i dens smag og den vendte desværre om igen og fløj i retning nogenlunde mod Ketting Nor. En regnbue dukkede trøstende op et par sekunder og blev herefter opslugt igen:

Mjangmark, regnbue over Torup Made.

Noget af det gode ved fuglefotografering synes jeg er uvisheden og den heri indbyggede spænding – man ved aldrig, hvad man støder ind i og hvad man kommer hjem med af fotos. Bagsiden af dette er selvfølgelig en mindst ligeså ofte forekommende frustration over enten ikke at møde noget som helst eller måske kun et par aldeles fotouegnede sorte prikker i det fjerne – som for eksempel i dag i form af et par forblæste musvåger og en forkølet havørn.

Havørn inspicerer Mjang Dam, billedet er fra en tidligere tur.

Jeg blæste herefter videre til Birkepøl. Vinden var nu løjet en smule af og jeg håbede, det var nok til, at måske en mosehornugle eller to ville vove sig ud. De ER nemlig blevet set derude for nogle dage siden – ifølge den altid nyttige DOF-base. Der var dog nogenlunde ligeså fugletomt som ved Torup Made. En stæreflok blev kastet rundt helt ude ved diget og en spurvehøg søgte ly i den lille granskov i begyndelsen af grusvejen. Mosehornugler var der ingen af, det blæste såmænd nok alligevel for meget. Vindmøllerne svajede i hvert fald rytmisk og fik deres puls deropad:

Birkepøl, kig mod vest.

Jeg var dog faktisk på god fotoafstand af et par havørne – tidligere på dagen, hvor jeg netop var hjemkommet fra Rema 1000 i Høruphav og var ved at tage varerne ud af bilen. To styk, flyvende lavt lige over mit eget hus, i retning mod Sønderborg! Kameraet lå naturligvis trygt og godt inde i huset.

Ung havørn, taget sidste år ved Mjangmark.


Den gyldne time ved Trillen

Efter arbejde gik jeg mig en lille tur ud mod sandbanken ved Trillen. En del måger og to par gravænder rastede derude i vandkanten, men synes åbenbart jeg så truende ud og lettede længe før jeg kom inden for “fotorækkevidde”. En lille fugl viste sig heldigvis lidt mere tillidsfuld:

Stor præstekrave, Trillen.

Billedet ser farvemanipuleret ud – men det er det faktisk ikke! Den “gyldne time” – altså timen lige efter og lige før henholdsvis solopgang og -nedgang er ofte det bedste tidspunkt at fotografere på, idet farverne fremhæves og kontrasterne dæmpes. Jeg forsøgte at snige mig tættere på, men kom ikke ret meget nærmere inden fuglen fortrak:

Stor præstekrave, Trillen.

Ovenstående billede har faktisk fået dæmpet farvemætningen i forhold til “originalen”! I retning mod Sønderborg spillede landskabet med de dramatiske muskler:

Sol og sky lægger arm.

En trio af gråænder kom flyvende ind for at nyde solnedgangen:

Længere ude i retning mod Kegnæs, bemærkede jeg et par toppede lappedykkere fouragere i aftenlyset. Jeg besluttede mig for at blive hvor jeg var, liggende bag en lille forhøjning, i håbet om de ville nærme sig stille og roligt. Efter en stund dukkede en knopsvane pludseligt op, lydløst og ganske nært:

Knopsvane, Trillen.

Lige bagefter kom formentlig magen og de gav sig herefter god tid til skiftevis at søge føde og betragte mig – der lå og nød den stille aften og det flotte par:

Lappedykkerne kom ikke ret meget nærmere, men forblev et godt stykke ude i retning mod nordsiden af Kegnæs med vindmøllerne i baggrunden:

Toppet lappedykker, Kegnæs i baggrunden.

Blå høg, rød fotograf

På vej hjem fra arbejde førte min bil mig af en eller anden grund igen ud på Mjangmarkvej. Jeg havde et par dage forinden set en stor flok sjaggere på en af stubmarkerne derude og håbede på et lille fyraftensbillede. Sjaggere var der dog ingen af, så jeg parkede i stedet bilen og sad og betragtede dammen en stund. Der var masser af gæs, hvis skræppen nu af da blandede sig med sanglærkernes smukke sang. Og så, ud af det blå, dukkede to kærhøge op, jagtet af formentlig stedets vanligt huserende musvåge – der åbenbart ikke var tilfreds med høgenes interesse i markens spisekammer:

Kærhøg, han og hun, og musvåge nederst til højre.

Og så føler man sig jo heldig som fotograf – og ovenikøbet så det ud til, de var ret ligeglade med min tilstedeværelse (som det ofte er tilfældet, når man befinder sig i en bil) og derfor måske kunne finde på at komme endnu tættere på. Hannen forsvandt dog hurtigt igen bag markens lille bakke, men musvågen fortsatte med at mobbe hunnen og kom en smule tættere på:

Blå kærhøg forfølges af musvåge, hårdt crop.

Og så pludselig var der et eller andet der forstyrrede og de trak begge hurtigt noget længere nordpå i retning mod dammen. Og mens jeg sad der og ærgrede mig over (igen!) at have misset chancen for de sjældne, gode kærhøg-billeder, passerede en ældre nydelig dame pludselig min bil, sendte mig et venligt smil (som jeg virkelig forsøgte at gengælde) og forsatte sin aftentur ad vejen i retning mod Gammelgård. Langt ude kunne fuglene ses flyve i vestlig retning og jeg skyndte mig derfor at køre et stykke længere op af vejen i retning mod Mjang – i håbet om, at høgen igen kunne finde på at dreje sydover mod mig. Kortvarigt så det faktisk ud til at lykkes:

Blå kærhøg, han.

NU er den der, tænkte jeg – hvorefter høgen pludselig vendte om og forsvandt i nordøstlig retning:

Farvel og tak. (Den hvide plet må være bunkeren på hul 11!)

Og minsandten om ikke den nydelige dame igen kom gående, tilbage hvorfra hun var kommet, og igen sendte mig en venligt smil – som jeg denne gang ikke er helt sikker på blev gengældt!

Olde og Ketting (plus Nor)

Forleden gik vi en tur rundt om Oldenor med start ved lystbådehavnen ved Dyvig:

Oldenor, klip fra naturstyrelsens folder, klik for fuld pdf!

Turens især første halvdel er meget smuk og kan varmt anbefales. Stien er langs hele den sydlige del af noret lagt ganske tæt på vandet, hvor der i hvert fald i øjeblikket er et væld af fugleliv. Isfuglen sås flyve i raketfart lavt over vandet – forudgået af det sædvanlige høje pip! Lidt længere østpå vrimlede det med blishøns. Jeg har faktisk sjældent set så mange på én gang:

Kig mod vest i retning mod Dyvig. Blishøner en masse!

Turen tilbage, nord for noret, bringer en lidt længere væk fra vandet og det sidste stykke gås på almindelig landevej – der dog er yderst beskedent befærdet. Et par sanglærker legede tag-fat i høj fart og krævede en del forsøg før fokuseringen ramte plet:

Sanglærker, Oldenor.

Ketting Nor besøgte jeg i dag på vej hjem fra arbejdet i Nordborg – det er såmænd kun en beskeden lille omvej! Vejret var elendigt med gråt i gråt og kraftig blæst blandet med regn. Det forhindrede dog åbenbart ikke denne fugl i en fødesøgende flyvetur:

Ketting Nor – med fugl.

Den var LANGT væk, men alligevel tæt nok på til at afsløre en høge-agtig flugt med vingerne i v-stilling. Den besluttede sig desværre ikke for at flyve ret meget tættere på mig, men jeg tog nogle “doku-shots”:

Hvid overgump afslører kærhøg. Håndens 5 fingre fortæller, at der her er tale om en blå kærhøg. Jeg synes umiddelbart det ligner en hun, men der kan vist nok også være tale om en juvenil han? Det tror jeg ikke, hverken jeg eller billederne er gode nok til at afgøre!

Suppe, solsikkefrø og småfugle

Lørdag morgen lå jeg igen ved min ramponerede bådebro og ventede på isfuglen eller måske et besøg af den lille gruppe af toppede skalleslugere, som jeg aftenen forinden havde set svømme rundt ude i vigen ved Avnø. Det var ekstremt diset og sigtbarheden kan ikke have været meget over 20 meter – horisonten var slet ikke til at se. Kameraets autofokus havde det bestemt ikke nemt, men formåede heldigvis at låse sig fast på en lille gruppe morgenfriske svaner:

Sangsvaner i morgendis.

Efter en halv times tid i morgensuppen kunne man ane et par mørke silhuetter et godt stykke ude, men kameraet nægtede at fokusere i tågen. Og så er det man kigger op og opdager, at det altså er væsentligt mere tåget at se gennem kameraet – og herefter konstaterer, at objektivet nu oven i al tågen også er dugget helt til. Efter lidt aftørring kunne svagt anes et igangværende drama mellem gruppen af skalleslugere og en noget større gruppe måger: Så snart skalleslugerne kom for tæt på mågegruppen blev de ikke særligt høfligt eskorteret tilbage hvor de kom fra.

Adgang forbudt for skalleslugere!

Det svage lys, tågen og den konstant duggende linse blev dog for meget for mig (og mit kameras autofokus-system!) – så i stedet gik jeg op bag huset og fyldte et par foderautomater op med solsikkefrø:

Blandet løv- og nåleskov med brombærkrat samt to foderautomater.

Den følgende dag var der allerede livlig aktivitet og vejret var ovenikøbet noget bedre:

Musvit i morgensol med rest af frø på næbbet.

Foderautomaten sørger man selvfølgelig for ikke er med i billedet! En sumpmejse så også helt tilfreds ud med den gratis servering:

Sumpmejse i linegang.

Fokuseringen sidder desværre ikke lige i skabet (som er på fuglens øje), men billedet synes jeg alligevel er bedre på grund af dynamikken med bevægelserne i vingerne – end billedet nedenfor, hvor fokus til gengæld er ramt perfekt:

Der poseres så fotografen kan nå at fokusere ordentligt.

En spætmejse kom også forbi et par gange, men var så (forbandet) hurtig jeg ikke nåede at få nogle ordentlige skud, inden den havde placeret sig på foderautomaten:

Speedy Gonzales.

Flugt- eller andre former for aktion-billeder finder jeg ofte mere interessante end det typiske “fugl på pind”-billede, men i denne situation er det ikke nemt at få i kassen. De bevæger sig lynhurtigt og grundet den korte afstand og telens ekstremt snævre synsfelt, er det særdeles vanskeligt at følge en springende småfugl i et krat – der ovenikøbet forstyrrer fokuseringen. Dybdeskarpheden er, også på grund af den lille afstand, yderst begrænset – så med mindre man er meget heldig og fuglen i flugten tilfældigvis forbliver i fokusplanet – fås i stedet en uskarp fugl som i eksemplet foroven. Nedenfor et ekstremt crop, gæt selv hvad der er skåret væk!

Spætmejse med solsikkefrø.

Mens jeg stod og fyrede den ene serie af efter den anden (spray and pray! ) kom en buttet dompap forbi og mæskede sig i brombærkrattet – solsikkefrø var åbenbart ikke fint nok:

Bare grenen nu holder..næste uge går jeg på kur…

Om eftermiddagen gik jeg igen derud, men der var væsentligt mere stille og solen gemte sig bag et tykt skydække. En sumpmejse kiggede igen forbi:

Sumpmejse, Avnø Vig.

Læg mærke til den kæmpe indflydelse henholdsvis morgensollys (billederne længere oppe) og som her overskyet eftermiddagslys har på udtrykket i billederne.