Havørn ved Torup Made

Dagen i dag bød på et kort stop ved Torup Made i det triste vejr. Rørhøgen fløj højt over dammen, men forblev alt for langt væk. Tre modige viber for pludselig efter en spurvehøg der havde forvildet sig ind over marken, hvor en større gruppe af viber rastede – men desværre ligeledes så langt væk, at billederne blev kasseret.

Udsigt fra vejen mod Gammelgård over Torup Made. Dammen anes i baggrunden.

En cyklist stoppede op og stod og kiggede i retning mod Mjang – heldigt, for ellers havde jeg nok først set den for sent:

Havørn, Torup Made, med fisk!

Den kom lidt nærmere, efter det et øjeblik så ud som om den var på vej stik øst. Den drejede nu mere i sydøstlig retning, hvor jeg befandt mig, siddende i min bil parkeret i vejkanten:

Havørn med brasen(?)

Fisken ligner umiddelbart en brasen, der ses delvist fortæret. Mon ikke resten er til de ventende unger i en rede et sted. Ørnen er i øvrigt ringmærket, men så vidt jeg kan se på billederne kun på højre ben:

Ringmærket havørn, Torup Made.

Et ekstremt crop med masser af kontrastøgning og tilføjet skarphed afslører ikke med sikkerhed teksten på ringen:

3679?

Så vidt jeg har kunne læse mig frem til på diverse søgninger på nettet, afmærker man herhjemme begge ben – højre side med et nummer for den pågældende fugl og venstre side med en farvekode for det pågældende år den er ringmærket.

Havørn, Torup Made.

Måske en oprindelig tysk fugl, der har slået sig ned i det sønderjyske? Flot er den i hvert fald – fotomæssigt kan man tude lidt over det elendige vejr og ditto fotolys, når man nu LANGT om længe kom på anstændig skudafstand af Torup Mades havørn. Men det er vel et luksusproblem!

Havørn, Torup Made.

Røde ben, blå hals, rustrød bug

Efter et, i øvrigt meget anbefalelsesværdigt, besøg på Vadehavscentret i nærheden af Ribe, kørte vi ud til Låningsvejen mod Mandø, der dog ikke var farbar på grund af stigende vandstand. Et rødbenepar var tydeligvis irriterede over vores tilstedeværelse – på parkeringspladsen! Parret fløj frem og tilbage over vejen og kom med højlydte udfald mod gruppen af besøgende, der stod og betragtede Låningsvejen:

Territoriehævdende rødben, Låningsvejen, Mandø.

Ved Knud Strand senere på dagen var der som sædvanlig livlig sang fra rørene. Pludselig sad ham her pludselig og kiggede på os:

Blåhals, Knud Strand.

Jeg har ellers ved flere tidligere lejligheder stået ganske længe og ventet på at få en anstændigt billede af en blåhals i hus – uden resultat. Fuglen foroven sad der vel 30 sekunder, forsvandt ned i rørene og viste sig ikke igen. Så udover at være forberedt, være til stede, være klar og være vedholdende – skal man også nogle gange bare være heldig!

Blåhals, Knud Strand.

Læg i øvrigt mærke til det blå parti på struben, hvor det kan være svært at se hverken rød eller hvid plet – som afgører, hvorvidt der er tale om den nordlige eller sydlige udgave af blåhalsen.

Blåhals. sydlig udgave.

Der anes på ovenstående billede en smule hvidt i det blå partis nederste fjerdedel – i hvert fald ses intet rødt – i overensstemmelse med sydlig udgave. Det passer såmænd også meget godt, da den nordlige variant er sjælden og kun ses som trækgæst.

En rørsanger blandede sig i kakofonien fra rørene:

Rørsanger, Knud Strand.

Jeg blev faktisk lidt forvirret over den meget rustrøde farve på bugen, men kan ikke få resten af fuglen til at passe med andet end en rørsanger – og den lød minsandten også som sådan en.

Vældig tidligt ved Vælddammen

Går man rundt om Trillen kan man flere steder komme helt ned til Vælddammen – der er i hvert fald indtil flere trampestier gennem rørskoven, der dog efterhånden som man nærmer sig vandet bliver tiltagende smattede. Gummistøvler påkrævet!

Morgenfriske blishøns ved Vælddammen lige før solopgang. I baggrunden ses master fra lystbådene i Høruphav.

Skjul havde jeg ikke med, så fuglene fortrak stille og roligt over mod østsiden af dammen. En svane lunede sig i solens første stråler:

Knopsvane, Vælddammen, Høruphav.

Efter lidt tid (jeg havde medbragt en lille stol at sidde på, delvist skjult i rørskoven) faldt der igen ro over dammen. En lille gravandefamilie tog på udflugt:

Gravænder – far, mor og børn!

En af ællingerne kom lidt på afveje. Modlyset var efterhånden ganske kraftigt:

Nå, er det sådan jeg ser ud?!

På vej hjemad var der livlig sang i rørene:

Tornsanger, uanstændigt crop.

Efter en hel del bøvl med at finde frem til en rørsanger og herefter få et bare nogenlunde frit udsyn gennem den tætte rørskov, lykkedes det til sidst:

Rør med rørig rørsanger rørende med sin røst!