Futo.dk – nu på tv2-lorry!

I eftermiddags blev jeg kontaktet af en venlig medarbejder fra tv2-lorry, der var ved at skrive en artikel om den i øjeblikket huserende Hvidøjede And på Damhussøen i Rødovre. De manglede åbenbart et billede til artiklen og havde via DOFs hjemmeside fundet frem til et jeg tog tilbage i februar måned – dengang var det dog Kruså Møllesø, et eksemplar af arten befandt sig på. Og allerede her til aften kunne artiklen findes på tv2.dk:

Det oprindelige billede:

Hvidøjet And, Kruså Møllesø.

Artiklen på tv2-lorry findes her, mit indlæg fra februar findes her.

Isfugle med mere

I dag tog vi hjem fra sommerhuset efter knap 1 uge deroppe. Isfuglen havde vist sig en del i korte blå glimt, når vi stod på vores (stadig!) ramponerede bådebro og betragtede vigens liv. Som altid hørtes først et eller to meget højfrekvente korte “skrig”, hvorefter den som en stålblå jetjager typisk susede forbi i lav højde og høj fart. Så i går morges besluttede jeg mig for at forsøge med skjul fra morgenstunden i håb om at få et par skud i hus. Og der kom faktisk ikke en, men to isfugle forbi – men billederne blev ikke lige som håbet:

Kaldende isfugl – netop som magen(?) ankommer.

Grenen havde jeg selv stukket ned i vandet – men – ikke særlig kløgtigt – placeret på tværs og ikke langs fokusplanet. Billedet for oven er desuden taget lige før solen fik rigtigt fat og den nødvendige lidt lange lukkertid giver slør – også i den forreste fugl. De fortrak begge, umiddelbart efter ovenstående er taget og jeg fik ikke andre (mindre ringe) billeder i hus. Det var ellers første gang jeg har set to på en gang. Herefter ventede jeg vel ½ times tid inden en enkelt fugl kom tilbage – denne gang blev min pind dog valgt fra til fordel for en af pælene til bådebroen – i stærkt modlys:

Isfugl, Avnø Vig.

Der sad den længe, vuggende med kroppen og hovedet, på udkig efter et bytte – for så pludselig at dykke med lynets fart. Fisken blev umiddelbart efter indtaget på “min” pind – nu i medlys og med lidt mere saft i solens stråler:

Isfugl, Avnø Vig.

Og væk var den – men kom tilbage (eller måske magen?) lidt senere. Igen blev bådebroens pæl foretrukket, nu i endnu kraftigere modlys. Nedenstående billede har således fået “boostet” skyggerne en hel del:

Isfugl, Avnø Vig.

Jeg har spejdet efter mulige steder, der eventuelt kunne være anlagt en rede, men synes ikke vigens bredder egner sig – der er rørskov helt ud til vandkanten. Jeg forestiller mig derfor reden ligger et sted i enden af Sillerup Å, lige inden den munder ud i Avnø Vig.

Vi slutter med et par blandede billeder fra seneste dage:

Sangdrossel, Avnø Vig.
Skallesluger med ælling, Knud Strand, taget fra skjul – se billedet nedenfor.
Morgen ved Knud Strand, med skjul.

Lidt flere småfugle – og et par større

I morges var der igen livlig aktivitet i ribsbuskene og kirsebærtræet ved vores sommerhus ved Avnø Vig. Det fugtige overskyede vejr satte smæld på farverne:

Gransanger(?), Avnø Vig

Denne lille sanger hoppede rastløst rundt i ribsbusken, men forblev tavs. Jeg er rimelig sikker på gransanger på grund af de mørke ben, men et par strofer fra fuglen havde gjort det nemmere.

En spætmejse dukkede op og kæmpede kortvarigt med så vidt jeg kunne se kernen fra et kirsebær:

Spætmejse, Avnø Vig.

Den benyttede sig i øvrigt af en interessant teknik: Kernen blev klemt fast i en passende sprække i barken og kunne herefter hakkes løs på! Det gik dog ikke helt efter planen – kernen blev ved at dratte ned og til sidst gav fuglen op. Jeg er heller ikke sikker på, det er nogen særlig god ide at forsøge at spise kirsebærkerner – de indeholder vistnok cyanid! Efter lidt tid dukkede denne lille fugl op og betragtede fotografen (der i øvrigt sad i sin bil med et lille camouflagenet foran sideruden, med kameraet stikkende ud):

Juvenil Rødhals, Avnø Vig

Det kan vist ikke være andet end en unge af rødhals! De lange guirlander af spind i baggrunden, er fra spindelmøl, der i øjeblikket er meget aktive.

Efter yderligere en stund brød stedet ud i en vældig larm af advarselskald fra diverse arter, hvorefter to musvåger dukkede op:

Musvåge på stråtag – med skrigende artsfælle på vej! Desværre er fokus ikke ramt ordentligt, en smule frontfokuseret.

De forsvandt hurtigt igen og jeg fik desværre ikke ordentlige billeder i hus. Der er i øvrigt en del af dem i området. På en nærliggende mark er høet presset i rundballer og i eftermiddags så jeg intet mindre end 4 musvåger siddende spredt på marken på hver deres rundballe. Man kunne selvfølgelig forsøge med et skjul fra morgenstunden, men musvåger er utroligt vagtsomme og svære at komme tæt på – selv med skjul.

Musvåge på rundballe i silende regn.

Trillen igen – nu fra skjul

Efter et par småopgraderinger af den oprindelige konstruktion i form af højdejusterbare stænger (som muliggør tilstrækkelig højde til også at benytte skjulet i siddende stilling) samt nemmere isætning af ringen (med velcro – som også har betydet en vægtreduktion på næsten 150 g), var det tid til en afprøvning. Så trods det grå og faktisk ret kølige morgenvejr, tog jeg igen ned min lokale fuglelokalitet og havde lige før 5.30 fået sat skjulet op og lagt mig til rette:

Trillen, Høruphav – med skjul.

Efter et kvarters tid ankom 3 rødben.

Rødben, Trillen, Høruphav.

De landede desværre lidt for langt væk og blev siddende nærmest urørlige en lille times inden de fløj afsted igen. En del vipstjerter, unge og voksne, flaksede rundt og rodede i sandet. Det tidlige tidspunkt og det tætte skydække krævede fuld blændeåbning og alligevel måtte iso’en ofte presses op på 2000 eller mere for at få brugbare lukkertider:

Juvenil Hvid Vipstjert, Trillen, Høruphav.

En gul vipstjert sås ganske kortvarigt inden den forsvandt igen, desværre uden brugbare billeder. Skjulet så til gengæld ud til at fungere fint – en del ungfugle kom ganske nær:

Juvenil Hvid Vipstjert, Trillen, Høruphav.

Præstekraverne var der selvfølgelig også – mindst 2 generationer:

Adult Stor Præstekrave sætter Juvenil på plads!

En strandskade fløj ind, satte sig og fløj igen umiddelbart. Jeg nåede at trykke på knappen:

Strandskade, Trillen, Høruphav.

Både land- og digesvaler svirrede rundt, men var som vanligt nærmest umulige at få brugbare billeder af. Et par digesvaler var heldigvis så venlige at lande i et par sekunder og så kunne der trykkes løs:

Digesvaler, Trillen, Høruphav.

En stor skallesluger med 7(!) ællinger satte sig og rastede få meter fra mig – desværre bag kameraet, der ikke bare lige sådan lader sig vende. Den lille familie gik efter lidt tid (nogen svømmede også) på et tidspunkt op langs vandkanten lige ud for skjulet, måske to meter fra mig. Umuligt at tage billeder af, men dejligt at lagre billederne på nethinden i stedet. Vi slutter med en sur præstekrave, jagende en artsfælle i min retning:

Stor Præstekrave, Trillen, Høruphav.

Eftermiddagstur til Trillen

En spadseretur med sønnike bød på de vanlige fugle ved Trillen – med en enkelt undtagelse:

Lille Kobbersneppe, han, Trillen, Høruphav

En ensomt vandrende han af Lille Kobbersneppe i flot yngledragt, viste sig pludselig i strandkanten, tog en lille spadseretur og fløj så videre i retning mod Kegnæs. Det er faktisk første gang jeg har set kobbersneppe ved Trillen, både i den store og som her den lille udgave.

Herefter viste de vanlige præstekraver sig – dog denne gang med en ryle som selskab:

Store præstekraver, juvenil forrest, adult i midten samt almindelig ryle til højre.

Den almindelige ryle ses her (naturligvis!) i sommerdragt, som er noget anderledes end vinterudgaven:

Almindelig Ryle, sommerdragt.
Almindelige Ryler, vinterdragt, taget i februar ved Trillen.

Herefter satte jeg mig ned i sandet og forsøgte at ligne en busk. En 1K Stor Præstekrave kom nysgerrigt nærmere:

Juvenil Stor Præstekrave – med orm, hårdt crop.

Den kan ikke være ret meget mere end et par måneder gammel – men viste sig allerede ganske skrap ud i kunsten at finde en orm. Måske var dens unge alder også medvirkende til en usædvanlig tillidsfuldhed – den forsatte i hvert fald ufortrødent sin tur langs strandkanten i min retning – indtil 7-8 meters afstand:

Stor Præstekrave, juvenil.

Læg mærke til mindre kontraster i dragttegningen samt det næsten ensfarvede næb. Allerede i løbet af efteråret forsvinder det juvenile præg og fuglen kan herefter næppe skelnes fra ældre udgaver.

Stor Præstekrave, juvenil.

Vi slutter med et billede af en adult udgave fra tidligere på året:

Stor Præstekrave, Trillen.