Rettelse – rødben!

Billedet fra Ballum Sluse af den nysgerrige ungfugl var IKKE en hvidklire:

Juvenil Rødben

Næbbet er for kort, benene for gule og dragten for mørk. Efterhånden som fuglen ældes vil farven på benene leve mere op til navnet, ligesom næbbet også vil blive mere rødt. Tak til forummet på fugleognatur.dk for hjælp til bestemmelsen. Der var faktisk en Hvidklire på spil ude ved slusen – tror jeg nok(!):

Hvidklire, Ballum Sluse.
Hvidklire, Ballum Sluse.

Og sådan her ser en voksen rødben ud, taget ved Mandø forrige år:

Rødben, Mandø.

Ballade ved Ballum Sluse

I dag tog jeg som planlagt en morgentur til Ballum Sluse – det passede nemlig med lavvande klokken ca 4 og højvande ca midt på formiddagen – og en god vejrudsigt. Ideen var, som tidligere nævnt herinde, at ligge klar ved lavvande og så lade tidevandet “presse” fuglene tæt på. Hvad det angik var min timing god – men knap så god på andre områder! Mere herom senere.

Ballum Sluse, kig mod øst mod slusebygningen, kort efter solopgang.

Allerede 5.30 lå jeg klar – og måtte hurtigt konstatere, at mit billige bras af et liggeunderlag fra Bilka ikke hjalp ret meget i forhold til det stenede underlag. Komforten var i bund – men der er jo ingen der tvinger mig derud. Fugle var der til gengæld masser af:

Storspove, Ballum Sluse.

5-6 storspover fouragerede på hver side af åen. Det enormt lange næb blev godt udnyttet:

Storspove på fødejagt, Ballum Sluse.

En klire kom til – jeg er rimeligt overbevist om ung hvidklire:

Hvidklire?

Benene forvirrer lidt – jeg synes de burde være mere grønne, men ungfugle kan vist nok “snyde” lidt. Nysgerrig var den i hvert fald:

Hvidklire? Ballum Sluse.

Sortklirer var der også – som er nemmere at bestemme på grund af det meget karakteristiske rødsorte næb:

Rødsort næb med lidt nedadbøj forenden – Sortklire.

Forleden brugte jeg en morgen ved Nørresø – og fik kun et par ikke særligt gode billeder af de ellers talrige dobbeltbekkasiner, der holder til der. Ballum Sluse var mere gavmild:

Dobbeltbekkasin, Ballum Sluse.

Måger var der såmænd også en hel del af:

Hættemåge, Ballum Sluse.

En mudderklire kom også forbi og demonstrerede fint, hvorfor den hedder sådan:

Mudret Mudderklire i mudder.

Efterhånden som vandet langsomt steg kom flere og flere ryler til:

Almindelige Ryler, Ballum Sluse.

En enlig Strandhjejle kom også en smule tættere på:

Strandhjejle, Ballum Sluse.

Henad klokken knap 10 var vandet steget så meget, at flokke af ryler kom flyvende ind fra Vadehavets fjernere ende, der nu lå under vand:

Almindelige Ryler, Ballum Sluse.

Viber kom også til i stigende antal, presset ind mod slusen af tidevandet:

Vibe med Almindelig Ryle i baggrunden.

Lyset var efterhånden noget hårdt i kontrasterne og jeg var på nippet til at bryde op, da jeg hørte den her pruste:

Sæl. Ballum Sluse.

Som man måske kan se, nåede jeg ikke at få præcist fokuseret, inden den var væk.

Så var det ellers tid til at pakke sammen. Og her kommer vi så til min mindre gode timing den dag: Ved slusehuset stod 10-15 personer med kikkerter og teleskoper og kiggede mod vest – hvor jeg jo sådan set lå. Og de kiggede jo sikkert efter et eller andet spektakulært – så jeg havde overhovedet ikke lyst til at skulle rejse mig og gå den (nu meget lange!) vej fra det yderste af “molen” og tilbage mod slusehuset. Jeg undgik da heller ikke et par spydige kommentarer. Det viste sig, at der åbenbart var blevet set en sjælden svaleart dagen forinden – som derfor havde lokket entusiaster til fra nær og fjern. Og den havde jeg selvfølgelig ifølge et par stykker i gruppen nu skræmt af h. til. Nå, men det var altså ikke med vilje! Og et efterfølgende opslag på DOF-basen afslørede, at svalen heldigvis også var set flere gange efter jeg forlod “gerningstedet”.

Nørresø #2

Med udsigt til en hel del bedre vejr end ved sidste besøg, gik turen igen til Nørresø ved Tønder. Og igen placerede jeg mig ved søens sydlige bred, men denne gang lidt længere vestpå, i håbet om at se et par vadefugle eller bekkasiner. Stære var der igen masser af:

Ikke sort, men rød sol – dog med stære.

I meget sparsomt lys dukkede en dobbeltbekkasin op i krattet, efter at være landet under højlydt skræppen:

Dobbeltbekkasin, Nørresø, Tønder.

De virkede ekstremt forsigtige og kom ikke synderlig tæt på – trods skjul:


Dobbeltbekkasin, Nørresø, Tønder.

Vadefugle var det udover dobbeltbekkasinerne meget sparsomt med, men en Sort- og Hvidklire kom kortvarigt forbi, et godt stykke ude fra min position:

Hvidklire og Sortklire, Nørresø, Tønder.

Stamgæster var der skam også:

Sølvhejre, Nørresø, Tønder

Og så noget jeg først troede var endnu et par sølvhejrer – og da jeg endelig fandt ud af, der var noget “anderledes” ved dem – var de meget langt væk:

Skestorke, Nørresø, Tønder.

Et Gul Vipstjertepar kom kort før afgang hjemad forbi, først hunnen:

Gul Vipstjert, hun.

Og ikke så lang tid efter skulle hannen også lige vise sig frem:

Gul Vipstjert, han.

På tirsdag måske Ballum Sluse hvor ideen er, at lade tidevandet “presse” fuglene tæt på fotografen. Det passer nemlig nogenlunde med lavvande sidst på natten og dermed stigende vandstand mens lyset er godt til fotografering – hvis ellers vejrudsigten holder bare nogenlunde.

Nørresø i Tønder

Trods en ikke særlig opmuntrende vejrudsigt, tog jeg alligevel af sted til Nørresø ved Tønder i håb om især vadefuglefotos. Det blev det ikke til – jeg tror muligvis jeg sad “forkert”, svarende til sydøstsiden af søen. Næste gang vil jeg prøve at finde et sted længere mod vestdelen, hvor der er flere sandbanker. Lidt andet blev det da til – i nærmest permanent elendigt lys:

Sølvhejre med støj – elendigt lys!

Solen tittede ganske kortvarigt frem inden den igen blev opslugt af tunge våde skyer:

Sølvhejrer, Nørresø, Tønder.

Der var en hel del larm fra krattet på sydsiden af søen. En havørn viste sig, panik udbrød og kilden til larmen lettede hulter til bulter:

Stære i sort mini-sol, Nørresø, Tønder.

Havørnen tog et par runder:

Havørn, Nørresø, Tønder.
Havørn, Nørresø, Tønder.

Herefter sad den vel en halv times tid på diget og betragtede “spisekammeret” og forlod herefter stedet – mobbet og eskorteret bort af en hav- eller fjordterne – der efterfølgende kunne genoptage fiskeriet:

Fjord/havterne, Nørresø, Tønder.

Andre fouragerede også:

Landsvale, Nørresø, Tønder.
Rørhøg, Nørresø, Tønder.

Og så, noget som jeg aldrig har set før, en “musende” isfugl:

“Musende” isfugl, Nørresø, Tønder.

Den sås flere gange, forskellige steder over vandet, svirrende i luften som en forvokset kolibri, i en ganske pæn højde – jeg gætter på 15 meter. Herefter et hurtigt dyk:

Fouragerende isfugl, Nørresø, Tønder.

Og så kunne fisken ellers indtages, mens en sølvhejre så misundeligt på:

Isfugl – på pinden til højre i billedet.

Regn skulle jeg heller ikke snydes for:

Digesvale, Nørresø, Tønder.

Isfugle og en uventet gæst

I går morges ved Avnø Vig, lige før solopgang:

Isfugl, Avnø Vig.

Billedet er taget med vidtåben blænde og noget optimistisk med 1/60s – alligevel ender vi på iso 5000. Det svage skumringslys giver dog ekstra dybde i farverne – og så kan støjen såmænd godt accepteres. Nedenstående billede kræver noget højere lukkertid for fastfrysning af fjerpudsningen. Taget med fortsat f4, men nu 1/160s og iso lidt mere spiselige 1600 – svarende til præcis 8 gange lys mere, end på foregående billede. Det er hvad man får ud af de 35 minutter, der er gået mellem de to billeder – omkring solopgang!

Morgentoilette?

Efter pudsning af fjer skulle der fiskes:

Isfugl banker en fisk med en pind – eller er det pinden med fisken?

Succesraten er meget høj, jeg gætter på 4 ud af 5 forsøg gav fisk eller reje. Byttet fik herefter et par hurtige slag mod grenen, der næppe slår fisken/rejen ihjel, men utvivlsomt midlertidigt bevidstløs – og dermed nemmere at sluge og med mindre risiko for tabe byttet undervejs.

Lidt solstråler kæmpede sig op over horisonten og så skulle rygfjerene vises frem:

Isfugl, Avnø Vig.

Og så lige en mundfuld mere:

Isfugl med fisk, kort efter et hårdt gok mod grenen.
Grib!

I morges sad jeg igen klar, denne gang med skjulet placeret lidt anderledes, i håbet om nogle isfugl-der-fisker-flugtbilleder. Det tog lidt tid inden isfuglen ankom, vigen skulle åbenbart lige inspiceres først:

Isfugl, Avnø Vig, skumring.

Det er dog slet ikke nemt at fange fuglen i flugt, mens der fiskes:

Isfugl ankommer med netop fanget fisk.

Fokusplanet er tyndt og fuglen kommer sjovt nok aldrig op det samme sted – eller dykker ned samme sted. Det kræver først og fremmest held, hvis man insisterer på at være tæt på. Går man længere væk bliver det lidt nemmere. Måske en anden gang.

Endnu et forsøg.
Byttet vises frem – her en hundestejle.

Herefter fløj isfuglen og mens jeg sad og ventede på muligheden for et nyt forsøg, gik der pludselig en sky for solen…

Dommedag nu.

….som sikkert har været en del småfugles sidste tanke, lige inden de mødte deres endeligt:

Spurvehøg, Avnø Vig.

Den sad der vel knap et minut – fascinerende at være så tæt (cirka 6 meter) på denne meget sky fugl!

Portræt, Spurvehøg, Avnø Vig.

Det må, vil jeg mene, ud fra størrelsen dreje sig om en hun.

Herefter var der af gode grunde stille en tid, men så kom isfuglen ellers tilbage og fiskede videre:

Byttet er spottet!
1/2500s, næsten i fokusplanet, f8 hjælper lidt.
Endnu en hundestejle må lade livet.

Vipstjerter og en enlig svale

Efter hjemkomst fra knap et par ugers sommerferie ved Østersøen, tog jeg i morges et smut til Trillen – faktisk mest fordi jeg vågnede jammerligt tidligt og alligevel ikke kunne sove! Der var ikke ret megen aktivitet, fraset en del vipstjerter, unge som gamle, på morgenjagt efter insekter:

Hvid Vipstjert, Trillen.

Det går meget stærkt, når der pludselig accelereres hen mod en stakkels intetanende flue eller myg – og er svært at fange på fotos. Lyset var til gengæld blødt og fotomæssigt godt – og hvis ellers fuglen gad stå stille et øjeblik kunne der fanges masser af fjerdetaljer:

Hvid Vipstjert, på insektjagt, Trillen.
Man fornemmer sanserne arbejder på højtryk!

En svale kom forbi og var vanligt svær at “fange” med kameraet. Den tog en kort pause på sandet og jeg trykkede straks på knappen:

Landsvale, Trillen.

Herefter lettede den og fløj kortvarigt et par runder over vandet, også på insektjagt, men med en noget anden teknik end vipstjerterne. Min teknik var desværre ikke god nok andet end det her:

Landsvale på insektjagt, Trillen.

En gruppe almindelige ryler, præstekraver samt en ung stær kom forbi, men i håbløst modlys og for langt væk. Jeg skulle til at pakke sammen da en ung nysgerrig vipstjert kom helt hen og nærmest stak hovedet ind i skjulet! Herefter gav også den sig i kast med kunsten at fange insekter i luften:

Hvid Vipstjert, juvenil, Trillen.
Hvid Vipstjert, juvenil, Trillen.
Bemærk fluen. Et sekund senere var den spist!