Stæresuppe

På vej hjem fra arbejde tog jeg igen en lille afstikker over Ketting Nor. På en mark sad en stor gruppe stære og rodede på og i en nyharvet mark:

Stære (og måger), Ketting Nor.

Som man kan se falder de nærmest i et med jorden på marken, men der var rigtig, rigtig mange af dem. Det store antal erkendte man først, når flokken på vanlig stærefacon lettede samtidigt, for så at slå sig ned igen et andet sted på marken:

Stæreflok, Ketting Nor.

Og hvor mange er der så egentlig monstro? Ovenstående billede er blot et lille udsnit af hele flokken. Et endnu mindre snit er mere overkommeligt at tælle:

Udsnit af stæreflok, Ketting Nor.

På ovenstående lille udsnit tæller jeg knap 200 stære! Efter at have “ganget op” gætter jeg på i omegnen af 4000 stære på marken.

Et par få skud fra weekenden

Mestendels elendigt vejr ved Avnø Vig (og vist nok resten af Sønderjylland!) i weekenden. Jeg vovede mig alligevel ud et par morgener:

Isfugl – for tæt på!

En isfugl viste sig pludseligt og satte sig akkurat på grænsen til minimumsafstanden for fokus – som er cirka 6 meter for min tele. Jeg var i gang med at lægge an til at trække hele kameraet med stativ og det hele lidt tilbage, da den fløj. Blæsten var kold og flåede i skjulets camouflagenet – og i formentlig samme fugls “frisure” da den lidt efter kom tilbage:

Forblæst isfugl, Avnø Vig.

I morges kunne solen akkurat snige sig ind mellem vigens vand og et tæt gråt skydække kort efter solopgang. En fiskehejre fouragerede et godt stykke væk, på lavt vand efter småfisk:

Fiskehejre i morgenlys, Avnø Vig.

Der gik vel 10 minutter med smukt morgenlys – men desværre viste isfuglen sig ikke.

Flot lys – desværre ingen fugl!

Kort efter ovenstående billede er taget begyndte det at regne kraftigt og jeg fortrak indendøre igen. Fotomæssigt en noget mager weekend!

Hjemme havde jeg til gengæld modtaget et print af min “collage” af isfugle. I forhold til udgaven her er baggrunden ændret til en blå udgave, der giver et mere roligt udtryk.

Print af isfugle-collage.

Planen er indramning formentlig i løbet af kommende uge og muligvis et print mere i et noget større format. Jeg vil dog lige se, hvordan den lille udgave tager sig ud med ramme og det hele, først.

Endnu en bundskraber ved Bundsø

Trods mine tidligere fotomæssige fiasko-forsøg ved Bundsø, forsøgte jeg alligevel igen i dag – men det gik nogenlunde lige så elendigt som tidligere. Jeg synes ellers jeg havde fundet en god position på nordsiden af søen med gode muligheder for besøg af ande- og vadefugle. Der dukkede desværre intet op i anstændig afstand bortset fra en lille vipstjert:

Hvid Vipstjert, Bundsø.

De sædvanlige skarve klukkede i det sparsomme morgenlys:

Skarve, Bundsø.

En flok viber og stære viste sig kortvarigt og fortrak herefter vestpå:

Viber og stære, Bundsø.

Og sådan ser en lille flok gæs ud på lang afstand i sparsomt lys og med alt for lang lukkertid – de bliver lidt fløjlsagtige i fjerdragten:

Grågæs, Bundsø.

Herefter begyndte det (naturligvis!) at regne kraftigt og jeg opgav slukøret mit foretagende. På vej hjemad sad en fiskehejre på en mark med et meget fikseret blik:

Fiskehejre, Lambjerg.

Sådan stod den ubevægelig i cirka et minuts tid – og så blev der hugget:

Fiskehejre, Lambjerg.

Gevinsten var af gode grunde ikke en fisk:

Fiskehejre med mus, Lambjerg.

Bundsø er dog ikke helt opgivet, trods endnu en sløj tur – jeg må spejde videre efter bedre steder at sidde.

Syv på en gang!

Syv isfugle på rad og række fra Avnø Vig. Fup og fiduser naturligvis – billedet er groft manipuleret og viser formentlig samme fugl, muligvis 2, taget i forskellige situationer og efterfølgende syet sammen i photoshop. Tidskrævende arbejde, men faktisk sjovt at arbejde med og med et, synes jeg, godt resultat.

Blomeskobbel, Kegnæs, Birkepøl – og Kegnæs igen

I dag kiggede jeg forsigtigt efter Lærkefalken igen ved Blomeskobbel, men der var hverken falke at se eller høre – måske er de trukket sydpå allerede? En enkelt musvåge holdt øje med mig fra toppen af et træ og et par spurvehøge blev mobbet af krager. En rørhøne var ret upåvirket af dramaet i trætoppene og viste sine grønne ben frem:

Grønbenet Rørhøne, Blomeskobbel.

Efter et par stille morgentimer tog jeg videre til Kegnæs, nærmere bestemt det desværre lidt ramponerede fuglekigger-hus ved Møllers Camping, hvor døren ser ud til at være revet af – måske af kraftig blæst. Hartsø er nærmest tør lige nu, så der var ikke voldsomt med fugle. En ældre herre mente at have talt 500 gæs forleden, men det var der nu ikke i dag. Svaler var der til gengæld masser af:

Landsvale, Kegnæs.

Jeg forsøgte igen at fange dem i flugten og måtte i lighed med tidligere konstatere, at det er meget, meget vanskeligt:

Tyr kigger på svaler, Kegnæs.

En del gule vipstjerter flagrede rundt mellem tyrene:

Gul Vipstjert svirrer for tyr, Kegnæs.

Jeg opgav efter mange forsøg mit svale-foretagende og kørte i stedet til Birkepøl, hvor jeg stødte på den her, der sad på grusvejen og fik sig en tår vand:

Dværgfalk, Birkepøl.

Jeg kunne ikke helt få udseendet til at passe med mine fuglebøger og konsulterede igen forummet på fugleognatur.dk. Ifølge eksperterne derinde, drejer det sig om en ungfugl af Dværgfalk.

Dværgfalk, nu med lidt solstråler, Birkepøl.

Så burde jeg vel egentlig være taget hjem, men var så irriteret over min manglende billede-af-svale-i-flugt-succes, at jeg tog et smut tilbage til Møllers Camping! Og fik heldigvis et lidt bedre billede:

Landsvale, Kegnæs. Hårdt crop.

Stenvender ved Trillen

I går sidst på eftermiddagen ved Trillen, så jeg pludselig denne her fugl søge føde i en lille gruppe vadefugle:

Stenvender bagest i midten, forreste række Almindelig Ryle, Stor Præstekrave længst til venstre

Som man kan se op billedet “skød” jeg også i dag gennem krat, men formåede ved at blive på hug at luske langsomt nærmere:

Næb og ofte det meste af hovedet blev begravet under sten/tang/mudder….
…hvorefter et brat kast sidelæns/bagud med hovedet fik det hele til at “vende”!

Min tilstedeværelse gik ikke helt ubemærket hen – af og til sendte den mig et lidt skeptisk blik – men den var tilsyneladende tryg nok til at fortsætte sin fødesøgning – indtil hele flokken pludselig lettede og forsvandt, da en hundelufter kom lidt for nær.

Stenvender, Trillen, Høruphav.

Berejst havørn på Als

Nedenstående artikel er netop bragt i seneste nummer af Panurus, et blad fra OAS, der udkommer 4 gange årligt.

Der er, som læsere af dette blad vil være bekendt med, havørne på Als og ovenikøbet ynglende af slagsen – som forsidebilledet af Panurus nummer 2 fra i år vidner om. Som fotointeresseret fuglekigger står gode billeder af havørn i høj kurs. Det er dog slet ikke nemt. Langt de fleste fugle er nemlig meget vanskelige at komme tæt nok på til anstændige fotos, og her er havørnen ingen undtagelse – snarere tværtimod. Med deres supersyn er man spottet længe før man selv (eventuelt!) får øje på modparten og ovenikøbet er havørne udpræget sky fugle, der fortrækker ved mindste forsøg på at nærme sig. Man har dog lov til at være heldig en gang i mellem og for ikke så længe siden sad jeg i min bil med kameraet klar og kiggede ud over Torup Made – noget jeg ofte gør på grund af stedets rige fugleliv. En cyklist kom cyklende, stoppede pludseligt op og betragtede et eller andet. Jeg fik hurtigt rettet kameraet i den rigtige retning og fik straks den her i søgeren:

Fuglen fløj i lav højde nogenlunde i retning af min position og kom vel ind på en afstand af ca. 50 meter, før den kort efter forsvandt bag nogle træer. Fisken må være en brasen, formentlig fanget i Mjang Dam og ses pletvist fortæret.  Som man måske også kan se på billedet, var fuglen ringmærket med en enkelt ring på højre ben.  Lidt billedmanipulering og hård beskæring gjorde en delvis aflæsning mulig:

Den delvise aflæsning indrapporterede jeg efterfølgende og blev kort tid efter kontaktet af en entusiastisk og meget hjælpsom medarbejder (Jens Mikkel Lausten fra Ringmærkningscentralen), der efter at have fået alle mine billeder af fuglen tilsendt, gennemgik dem minutiøst og fandt frem til en meget sandsynlig aflæsning af ringen – kun det sidste ciffer voldte vanskeligheder – det kunne enten være 5 eller 9. Det stod dog klart, at det måtte dreje sig om en oprindelig tysk fugl og data blev derfor sendt videre sydpå, nærmeste bestemt til en tysk havørneekspert. Og minsandten om det ikke med 100% sikkerhed kunne slås fast, at fuglen oprindelig var ringmærket i 2005, lidt nord for Neustadt, ca. 100 km syd-sydøst for Torup Made:

Den pågældende fugl var ovenikøbet meget speciel, idet den var kommet lidt uheldig fra start i livet. Efter at have været faldet ud af reden, blev den noget afkræftet bragt til en lokal dyrepark, hvor den tilbragte de første 2 måneder af sit liv og blev ”rehabiliteret” – se nedenstående billeder, venligst tilsendt af Bernd Struwe-Juhl fra www.ProjektgruppeSeeadlerschutz.de

Fuglen blev på grund af de noget specielle omstændigheder kun ringmærket på højre ben – og ikke som normalt med to ringe – en på hvert ben. Så på trods af usikkerheden om det sidste ciffer i aflæsningen, var der alligevel ingen tvivl om ørnens ”identitet” – altså en oprindelig tysk han, 15K (15. kalenderår, 14 år gammel).

Historien slutter dog ikke helt her. De tyske fuglefolk var nemlig meget interesserede i yderligere oplysninger om fuglen, specielt om den mon ynglede i området. Så efter at være blevet sat i kontakt med redekoordinatoren på Als, Preben Jensen, tog vi en solrig aften på ørnetur – i et spinkelt håb om at genfinde den ringmærkede fugl i eller omkring reden. Ørneparret har fornuftigt nok fundet et udpræget utilgængeligt sted at placere reden, så der var på forhånd ingen forhåbninger om at komme tæt nok til en ringaflæsning igen – men kunne man blot se en ring på en af fuglenes højre ben ville det være tilstrækkeligt til, med meget høj sandsynlighed, at bestemme den, som den her omtalte fugl og samtidig som hannen i det ynglende par på Als.

Ved ankomst anedes på lang afstand og gennem tæt løv de to unger i reden, men ingen voksne fugle. Efter lidt venten ankom en af forældrefuglene og ret heldigt lykkedes det af få taget nedenstående (elendige) billede:

Der ses ingen ring – så enten er den tyske fugl ikke en del af parret – eller også er fuglen på billedet hunnen.  Måske en fremtidig observation kan fastslå eller afkræfte det med sikkerhed.  Men mon dog ikke de to unger er resultatet af en tysk/dansk forening – den tyske fugl sås jo med en næsten urørt brasen flyvende direkte i retning mod reden. Tilfældigt? Næppe!

Græsfiltreret rørhøg

På vej hjem fra arbejde kørte jeg en lille omvej hjem via Ketting Nor. På grusvejen mod Sebbelev kort efter slusen, spottede jeg denne dame:

Rørhøg, hun, set gennem grøftekantens græs

Græsset langs vejen stod så højt, at det ikke var muligt at få frit udsyn til høgen og det hele tog sig noget sløret ud. Kort efter lettede den og kom lidt nærmere:

Rørhøg, hun, med “græsfilter”.

Med lidt billedredigering kan det reddes en smule:

Rørhøg, hun, med “græsfilter”, efter redigering

Tonerne er justeret så det “mælkede” og udvaskede udtryk bedres noget og billedet er derudover croppet en smule. Helt godt bliver det dog ikke – man kan naturligvis ikke fuldstændigt kompensere for det tab i kontrast og detaljer en masse græsstrå foran linsen medfører.

Rørhøg, hun, Ketting Nor.
Rørhøg, hun, Ketting Nor.

Flot er den da – selv med “græsfilter”!

Falkefight!

Bundsø blev droppet – i stedet tog jeg en spadseretur til Blomeskobbel (ja, der er altså kun ét m i navnet!) ved østkysten af Als. Stenalderdysserne tog sig godt ud i sollyset:

Blomeskobbel, Als

Dysserne ligger i en lille blandingsskov, som ud mod kysten rummer en mindre dam. En lille lappedykker fouragerede langs den modsatte bred. Akkurat som sine artsfæller var den særdeles sky og nægtede at komme nærmere – skjul havde jeg nemlig intet af denne gang:

Lille Lappedykker, Blomeskobbel.

Kort efter begyndte et eller andet at kalde regelmæssigt med en for mig ubekendt lyd. Efter lidt søgen fandt jeg disse to siddende i et træ et godt stykke væk:

Falke?, Blomeskobbel.

Det var ikke muligt for mig sikkert at bestemme arten – selv med ekstrem zoom i billedvisningen på kameraet – men det lignede umiddelbart tårnfalke. Men så kom denne her farende :

Lærkefalk, Blomeskobbel, ekstremt crop.

Herefter lettede de to (hvad der altså viste sig at være lærkefalke-) unger, og alle 3 forsvandt af syne. En tårnfalk skulle jeg dog ikke snydes for, men den var IKKE velkommen. Kort efter ankomst fór en lærkefalk i flæsket på den:

Ovenfor ses nogle ret elendige billeder (ca 200 procent croppet!) af den lille falkedogfight jeg var vidne til mellem tårnfalken og en af lærkefalke-forældrene. Tårnfalken fortrak og herefter var der ro!

På vejen hjemad tog jeg lige et smut forbi Birkepøl – men der var meget stille. Et par landsvaler gloede dovent efter mig:

Landsvaler, Birkepøl.
Landsvale, Birkepøl.

To skud fra weekenden

Der var travlt med gæster og udflugter i weekenden, så fotografering var der ikke megen tid til. Jeg formåede at snige mig ud ved 6-tiden i morges, men kort efter solopgang begyndte det at regne kraftigt – og så luskede jeg såmænd indenfor igen. Et par skud blev det til – taget henholdsvis lige før og efter solopgang:

Isfugl, Avnø Vig

Hvidbalancen ser lidt “skæv” ud – men det er den faktisk ikke – sådan så det ud i skumringen i tæt overskyet vejr, lige før solen stod op. Billedet er taget med 1/50s, resulterende i en smule slør – man skal dog se godt efter. Som altid giver skumringsbilleder en helt særlig dybde i farverne.

Kort efter var der lidt mere lys – en gruppe gråænder svømmede forbi og var åbenbart ikke helt trygge ved min tilstedeværelse:

Gråænder, Avnø Vig.

På onsdag regner jeg med at tage ud i det grønne igen – muligvis Bundsø, som var et værre flop sidst jeg forsøgte mig der – så det kan kun gå fremad!