Mandarinand ved Trillen

Kort efter solopgang gik vi en tur ved Trillen i dag. Det er såmænd ikke særlig tidligt i disse dage – solen kommer først over horisonten cirka kvart i ni! En hættemåge tog sig en morgenflyvetur:

Hættemåge, Trillen.

Det var særdeles lavvandet. En krage skiftevis gik og hoppede sig en tur i sandet:

Krage, Trillen.

Ude ved “Lille Trille” landede et par toppede skalleslugere:

Toppede Skalleslugere, Trillen.

I det samme bemærkede jeg en lille fugl lande i sandet helt ude ved bredden. Jeg nåede et enkelt foto, inden den lettede:

Bjergpiber, Trillen.

Det lyse bryst og øjenbrynstriben afslører Bjergpiber, der er relativ sjælden herhjemme. Det er faktisk første gang jeg har set Bjergpiber ved Trillen – og i det hele taget! Jeg nåede desværre ikke at komme tættere på inden den fløj videre – ovenstående billede er således meget hårdt beskåret.

På tilbagevejen skilte en and sig pludselig ud i en lille gruppe gråænder der rastede ved rampen i lystbådehavnen:

Mandarinand, Høruphav Lystbådehavn.

Den ser jo noget eksotisk ud – og kommer da oprindeligt også fra Østasien. Fuglen er formentlig en undsluppen fangeskabsfugl. De ses dog jævnligt og der findes små bestande i Europa, så måske kunne det også være en af dem på afveje.

Mandarinand, Høruphav Lystbådehavn.

Efter at have siddet lidt på rampen, drog hele flokken af ænder ud i vandet og svømmede rundt på må og få i den næsten tomme lystbådehavn.

Mandarinand, Høruphav Lystbådehavn.

Vi må se om den bliver hængende de kommende dage, det ville være rart med nogle billeder i en smule sollys – for rigtigt at få de smukke farver frem.

Kærhøge ved Kongens Mose

Efter både at have hørt og læst om Kongens Mose uden nogensinde at have besøgt stedet, kørte jeg en tur derud i dag, først på eftermiddagen.

Kongens Mose, beliggende få km syd for Løgumkloster.

Ideen var, udover bare at gå en tur i området og se stedet an, forhåbentligt at få lov at overvære en del kærhøge flyve ind fra fjern og nær. Mosen bruges nemlig af høgene som overnatningssted og ifølge DOF-basen kan der på gode dage ses over 20 kærhøge “flyve i seng”!

Turen startede med et besøg ved fugletårnet syd for mosen, som man kommer til ved at køre igennem en del af Draved Skov. En rigtig fin køretur, der kan anbefales. Talrige bomlærker pludrede fra buskadset omkring skjulet:

Bomlærker i buskads, Kongens Mose.

Der var vel 80-90 stykker. Af og til sås pludseligt et “gult indslag” i flokkene – jeg gætter på gulspurve, som de ofte rotter sig sammen med i vinterhalvåret. Vejret viste sig som sædvanligt fra sin mindst fotogene side.

Herefter kørte jeg nordpå langs Galgebakkevej (mon de smed de døde i mosen bagefter?!), parkede bilen og gik i sydvestlig retning mod platformen placereret lige nord for mosen. På vejen derud hørte jeg pludselig nogle meget høje kald:

Traner, Kongens Mose.

Traner overvintrer i stigende antal herhjemme grundet de senere års milde vintre. En flok stære var åbenbart også tilfredse med klimaet i mosen:

Stære i modlys, Kongens Mose.

Kort efter nåede jeg platformen og satte mig så ellers og ventede på indflyvende søvnige kærhøge – det bliver faktisk hurtig koldt, når man sådan sidder stille i toppen af en (dog ikke særlig høj) platform, i blæst og cirka 0 grader. En stor hvidlig fugl dukkede op et godt stykke væk og satte sig i en busk:

Gæt en fugl, Kongens Mose.

Et ekstremt crop afslører duehøg:

Duehøg, Kongens Mose.

Måske var duehøgen årsag til de manglende kærhøge. Lyset svandt som det har for vane og fotos blev tiltagende grynede. Endelig fløj først en han og efterfølgende 2 brune (hunner eller ungfugle) eksemplarer ind, desværre ganske langt fra mig:

Blå Kærhøg, han og hun/ungfugl, Kongens Mose.

En enkelt kom en lille smule nærmere – mon ikke cirka 100 meter:

Blå Kørhøg kigger efter føde?
..og fotografer..

Lys var der efterhånden ikke meget af, så jeg begav mig afsted mod bilen. En enlig sangsvane overfløj mosen:

Sangsvane i skumring, Kongens Mose.

En lille flok artsfæller fulgte kort efter trop:

Sangsvaner, Kongens Mose.

Lige inden jeg nåede tilbage til bilen stoppede jeg op på stedet, hvor tranerne tidligere havde vist sig – men mosen var stille og søvnig:

Kongens Mose.

Måske man hellere skulle forsøge med kærhøge-vækning?

Glædelig Jul

Hermed en sidste opdatering inden julefreden for alvor indfinder sig. I dag sad en enkelt blåmejse i vores kugleahorn, længe betragtende et par mejsekugler, jeg kort forinden havde hængt op under foderbrættet. Der skulle åbenbart samles mod, for den sad der en pæn stund og jeg nåede lige at hente kameraet:

Blåmejse, Høruphav.

Med lidt hurtig (læs: sjusket) juleinspireret billedmanipulering kunne den såmænd godt gøre det ud for en lille nisse:

Julemejse?

Glædelig jul! Satser på endnu flere og ikke mindst bedre billeder i det nye år.

Kiks ved Ketting Nor

I min fortsatte jagt efter fotos af skægmejse, tog jeg i dag til Ketting Nor, hvor jeg som tidligere nævnt, flere gange har hørt skægmejser. Set dem havde jeg indtil i dag endnu ikke præsteret, mere herom senere. Jeg startede turen på den anden side af slusen, hvor en skarv kort efter min ankomst landede på en pæl:

Skarv lander på pæl, Ketting Nor.

Som det fremgår, var vejret endnu engang elendigt. Sparsomt lys og småregn. I det mindste blæste det ikke helt så meget som de foregående dage. Efter landingen kunne vingerne hænges til tørre:

Noget længere ude var en gruppe troldænder på fødetogt:

Troldænder, Ketting Nor.

Miserabelt fotolys, men af en eller anden grund nyder jeg alligevel fototogterne! Efter lidt tid ankom en lille gruppe skalleslugere, 5 hanner og en enkelt hun:

Toppet Skallesluger, Ketting Nor.

Selvom det vel ikke ligefrem kan kaldes parringsæson, var der alligevel lidt småskænderier hannerne i mellem – mon ikke om hunnens gunst?

Jeg så hende først!

En anden skarv dukkede pludselig op, fouragerende ikke så langt fra min position:

Skarv, Ketting Nor.

Herefter bevægede jeg mig over på den anden side af slusen, over mod rørskoven, i håbet om skægmejsefotos. På vejen derover snerrede en rødhals af mig, siddende i en busk:

Rødhals, Ketting Nor.

Jeg fandt et sted et godt stykke inde i rørskoven, tæt på vandet. Og så var det ellers bare at vente og håbe. Og minsandten, efter vel en halv time kom der en skægmejse, der ovenikøbet valgte at sætte sig relativt tæt på og i medlys. Jeg trykkede på knappen – og intet skete! Så trykker man selvfølgelig febrilsk igen – uden resultat. På en eller anden måde, mens jeg spadserede derudaf, var jeg uforvarende kommet til at sætte kameraet til selvudløser. Så pludselig, efter 3 sekunder, lykkedes det endelig at få taget et billede. Det kom dog fuldstændigt bag på mig og billedet blev derfor totalt rystet:

Skægmejse?

Jeg var tæt på at smide kameraet ud i vandet af ærgrelse, men beherskede mig heldigvis. Skægmejsen så jeg naturligvis ikke mere til.

Sølvmåge i stormvejr

Vovede mig ud på en kort tur til Trillen, trods vindstød af stormstyrke – til gengæld var der for en gangs skyld en smule sol.

Kig mod Kegnæs fra Trillen

Sikkert på grund af den kraftige blæst, var det meget småt med fugle. Det eneste jeg så dernede var faktisk nogle sølvmåger, der til gengæld så ud til at have det helt fint med blæsevejret:

Sølvmåge, Høruphav i baggrunden.

Blæsten flåede i havet og bølgerne sås meterhøje og med skum på. Det var faktisk en udfordring at holde kameraet stille, da den store modlysblænde let fanges af vinden. En sølvmåge fløj næsten spottende forbi, manøvrerende legende let og elegant ud og ind mellem de høje bølger:

Sølvmåge, Høruphav,

Solen blev herefter opslugt, regnen kom og jeg gik hjem! På tirsdag muligvis Ketting Nor – på jagt efter skægmejser.

3 skud omkring Ulkebøl Dam

Bilen fik vinterdæk på i dag og mens jeg ventede på det, gik jeg en tur fra værkstedet og ned mod Ulkebøl Dam – kameraet var selvfølgelig med. En råge gloede på mig, siddende blandt en mindre gruppe artsfæller i nærheden af Hotel Scandic – hvor der jo er en lille koloni i træerne ud mod vejen.

Råge, Hotel Scandic, Sønderborg

Ved dammen sås de sædvanlige tillidsfulde svaner og gråænder. Enkelte troldænder var der også – de var til gengæld ikke spor tillidsfulde og søgte straks væk. Nedenstående er således hårdt croppet:

Troldandrik, Ulkebøl Dam.

Krikænder så jeg også – men de er endnu mere sky og letter straks de får øje på en. En skarv fløj til gengæld forbi, lidt tættere på:

Skarv, Ulkebøl Dam.

Og så var de dæk såmænd skiftet. Næste gang måske en tur til Ketting Nor, hvor jeg for nylig har hørt, men ikke set, skægmejse. Kræver nok en god portion held at få nogle skud i kassen – udover at tage derud!

Spredte skud fra SD-kortet

Det er på grund af vejret og en slem forkølelse ikke blevet til megen sammenhængende fotografering, så her kommer lidt spredte skud fra den seneste tid. Vi starter med en enlig skovspurv, skuttende sig i en busk ved Mjangmark:

Skovspurv, Mjangmark.

Ikke langt derfra hoppede en musvåge på vanlig kluntet musvågemaner rundt på en mark og ledte efter regnorme:

Musvåge i vanligt efterårselendigt vejr.

Ved Birkepøl musede en tårnfalk og var udmærket klar over min tilstedeværelse samtidigt – se bare her:

Musende Tårnfalk, Birkepøl, sender et hurtigt blik mod fotografen!

Den musede herefter lystigt videre, tilsyneladende ugeneret af mig. Kort efter kom dykket:

Dykkende tårnfalk, Birkepøl, i mere elendigt vejr.

Lige før “impact”:

Jagende tårnfalk, Birkepøl.

Udløserknappen holdes selvfølgelig nede – og et ekstremt crop af næste billede i rækken, ser sådan ud:

Jagende tårnfalk, Birkepøl.

Den missede dog musen eller hvad det nu var den havde fået øje på og gik straks herefter i gang med et nyt forsøg. Denne gang med ryggen til fotografen og lidt tættere på:

Dykkende tårnfalk, Birkepøl.

Igen var der ingen gevinst. Det så næsten ud som om, den forvekslede en lille jordknold med en mus. Så meget for falkeblikket!

Tårnfalk angriber jordknold?

På Kegnæs sad en vindrossel og holdt ædegilde for sig selv:

Mon der nu er mad nok?

En fætter til vindroslen, nemlig sjaggeren, var der til gengæld i tusindvis af – alle akkurat lige så glade for bær:

Sjaggere, Kegnæs.

En god balance skal der til, når man sætter sig på en tynd kvist med maven fuld af bær:

Sjagger på slap line, Kegnæs.

Vi slutter med en musvåge fra Hørup. Jeg formåede at snige mig relativt tæt på, da den var travlt optaget med, i meget lav højde, at muse over en grøftekant. Lys var der (som sædvanlig!) ikke meget af:

Musvåge i vanligt gråt, trist vejr.

Skumring ved skydebanen

I håbet om igen at se og fotografere jagende mosehornugle (og få bedre billeder end sidst jeg forsøgte), kørte jeg til Hjerpsted Skydebane omkring middagstid og var fremme lige før 13.30. Uglerne jager oftest omkring solnedgang (som i dag var ca kl 1600) og dagen havde indtil videre budt på en del sol, så jeg kørte optimistisk afsted i håbet om en masse ugler fangende den ene mus efter den anden lige foran mig, i perfekt gyldent lys! På vej derud blev det desværre tiltagende overskyet og et par byger skulle jeg da heller ikke snydes for. Ved ankomst så det hele noget ustabilt ud og jeg forventede det nok igen endte med særdeles krævende lysforhold – ikke ligefrem uvant i disse mørke og ikke mindst våde seneste uger. Et lille gruppe Strandskader fouragerede på vaden:

Strandskader, Hjerpsted Skydebane.

Længere mod vest boksede solen sig lige ved og næsten gennem skyerne og forsøgte at oplyse en flok Almindelige Ryler:

Almindelige Ryler, Hjerpsted Skydebane.

Et par hjejler søgte føde på vaden og kom en smule tættere på min position:

Hjejler, hårdt crop.

Pludselig dukkede en enkelt Mosehornugle op et godt stykke ude, formentlig forstyrret på sin “rasteplads” længere nordpå, af en familie på søndags-spadseretur:

Strandskader betragter Mosehornugle.

Den fortsatte mod syd og forsvandt. Jeg genfandt formentlig samme fugl siddende på en græstue – efter at have fået hjælp fra en hundelufter, der mente at have set en ugle og gav mig en retning af søge i:

Mosehornugle, Hjerpsted Skydebane.

Man skal kigge godt efter! Jeg sad herefter længe og håbede uglen ville lette og starte sin aften-jagt, men den var åbenbart godt tilfreds med sin plads på tuen. Jeg sneg mig lidt nærmere og efter at være kommet ind på måske 40 meters afstand rejste den hornene – så ved man dens “comfort-zone” er overskredet!

Mosehornugle – med rejste horn! Hårdt crop.

Jeg trak mig lidt tilbage og satte mig ned og ventede igen, men der skete absolut intet – bortset fra at lyset selvfølgelig svandt irriterende hurtigt. Rylerne var stadig utrætteligt i gang med deres fødesøgning:

Almindelige Ryler, Hjerpsted Skydebane.

Jeg opgav kort efter uglen og begav mig tilbage mod bilen, men kunne selvfølgelig ikke lade være med at se mig tilbage – hvis nu det sløve kræ var lettet. Halvvejs fremme dukkede der faktisk en fugl op – men ingen ugle. En blå kærhøg udnyttede dagens sidste lys:

Blå Kærhøg, Hjerpsted Skydebane.

Jeg dukkede mig og ventede med kameraet klar. Den fløj for en stund væk fra mig, mod vandet, men vendte så pludselig om og zigzaggede tilbage mod parkeringspladsen:

Blå Kærhøg, Hjerpsted Skydebane.

Lukkertiden justerede jeg ned på 1/640s som nok er “smertegrænsen” – de lidt større fugle kan godt tåle lidt mere langsommelige lukkertider. Trods dette og fuld åben blænde, ender vi på iso4000. Og med crop oveni giver det masser af støj – så billedet er efterfølgende støjreduceret betydeligt.

Den kom vel ind på 40-50 meter, så mig, vendte straks om og forsatte nærmest stik vest:

Blå Kærhøg, Hjerpsted Skydebane.

Særdeles sparsomt med ugler, men kærhøgen lunede da lidt.