Kvækerfinke-invasion

Årtoft Plantage, beliggende tæt ved sammenfletningen af den nye og gamle motorvej ved Kliplev, har i de seneste uger tjent som overnatningssted for en meget stor mængde kvækerfinker. Indtastningerne i DOF-basen har de seneste uger svinget fra helt ned til nogle få tusinde og op til en halv million fugle! Det mente jeg bestemt var et besøg værd og jeg tog derfor sammen med min søn på 9 år afsted mod plantagen i går eftermiddags, således at vi kunne være klar på stedet lidt før solnedgang. Vi ventede en rum tid uden en fugl i syne og var faktisk ved at opgive, da de første småflokke pludselig meldte sig:

Kvækerfinker, Årtoft Plantage

Ovenstående er taget af min søn, der havde lånt mors kamera til turen!

Antallet af flokke tog til, nogle var ganske små på måske et par få hundrede fugle, mens andre må have været på mindst 10.000. Det er faktisk meget svært at vurdere – for det går stærkt og pludselig kan en flok spredes ud over et større område i luften:

Kvækerfinker, Årtoft Plantage.

Kom de lidt tættere på skulle man være hurtig i panoreringerne med kameraet for at følge med:

Fart over feltet, Kvækerfinker, Årtoft Plantage.

Lukketiden havde jeg først sat til 1/2500s – men det viste sig utilstrækkeligt, så de fleste billeder tog jeg med 1/4000s:

Kvækerfinker, Årtoft Plantage.

Et udsnit af ovenstående billede nederst til venstre:

Kvækerfinker, Årtoft Plantage.

Varierende størrelser af flokke blev med at komme til. En lille del af fuglene valgte på et tidspunkt at sætte sig i et træ relativt tæt på vores position. Antallet var alligevel enormt:

Kvækerfinker, værsgod at tælle!

En anden gruppe valgte nogle træer med lidt mere medlys på – der var dog efterhånden ikke ret meget lys at gøre godt med:

Kvækerfinker, Årtoft Plantage.

Jeg gik lidt nærmere, mens små og store flokke svirrede om ørerne på os. En flok kom på et tidspunkt flyvende ganske tæt forbi min søn, jeg gætter på 3-4 meter væk! Man hørte tydeligt suset fra de tusinder af vingeslag.

Kvækerfinker, Årtoft Plantage.

Solen var nu næsten væk. En vandrefalk sås kortvarigt suse forbi – billeder nåede jeg ikke.

Kvækerfinker, Årtoft Plantage.

Jeg fik sneget mig en smule nærmere en lille flok, hvor dagens sidste lys fik de røde brystpartier frem.

Kvækerfinker, hårdt crop.

På vej hjemad af den lille grusvej gennem plantagens udkant mødte vi et par andre fuglekiggere. En herre anslog antallet til 500.000 minus 1 – den havde vandrefalken nemlig taget! Sikke et show. Det kan varmt anbefales at opleve inden flokken finder andre overnatningsmuligheder.

Nedenfor ses lidt flere billeder fra turen.

Kvækerfinker, Årtoft Plantage.
Kvækerfinker, Årtoft Plantage.
Kvækerfinker, Årtoft Plantage.
Fugl eller fisk? Kvækerfinker, Årtoft Plantage.

HDR-Due

Hjemkomst i nat fra Madeira efter en lang dag med bus, fly og bil. Den sidste stund på øen skulle udnyttes, så vi stod tidligt op inden afrejse og nød solopgangen ved havnen i Funchal, Madeiras hovedby. En due gik tur på molen:

Bydue, Madeira.

Jeg havde kun min 35 mm med på turen – men det er faktisk rart ikke at skulle tænke over objektivskift og at al “zoom” foregår med benene. Billedet her er taget med blænde 2.8, som bidrager til dybdefornemmelsen i billedet – sammen med molen selvfølgelig. Modlyset nødvendiggjorde 1/6500s – jeg kunne dog have justeret lidt og fået isoen lidt længere ned – her endte vi på 500. Den dynamiske spændvidde er ekstrem – fra den mørke beton og due i forgrunden til den gryende sol i baggrunden. Det klarer vores egne øjne bedre end selv moderne kameraer – se bare hvordan baggrunden er overbelyst, mens forgrunden er for mørk. Godt man så kan snyde lidt bagefter i billedbehandlingsprogrammet:

HDR-bydue, Madeira.

Her har jeg leget lidt i flyet på vej hjem med capture1s “linear gradient mask” – en foroven og en forneden i billedet, hvor eksponeringen så efterfølgende er justeret. Forgrunden er faktisk hevet knap 2 stop op, mens baggrunden er trukket et stop ned! Billedet får derved et noget mere ekspressivt udtryk – men også det typiske “HDR-look” (HDR står for High Dynamic Range) – noget der smagsmæssigt deler vandene. Døm selv. Et par stykker mere fra samme morgentur:

Molen i Funchal, Madeira.

Jeg håber på i løbet af ugen at komme ud til Årtoft Plantage, hvor der i den seneste tid, hver eneste aften er gået (fløjet?) 250.000 eller deromkring, kvækerfinker til ro. Sort sol – nu med finker!

Fringilla coelebs maderensis

En lille opdatering fra Madeira, hvor ugen tilbringes på grund af kursus. I dag havde vi fri leg og var blandt andet på en lille vandretur til et flot udsigtspunkt. En gruppe bogfinker havde åbenbart vænnet sig til de mange besøgende og var meget tillidsfulde:

Madeira-bogfinke, hun.

Madeira har sin helt egen bogfinke-underart, maderensis, karakteriseret ved lysere og mere blegrødt bryst, men til gengæld mere blålig nakke.

To hanner i træ, med elendigt ramt fokus.

Vi skulle desværre hurtigt videre og fuglene fortrak lidt væk på grund af en noget mæt udseende kat, der pludselig dukkede op. Jeg nåede et par enkelte billeder mere:

Madeira-bogfinke, juvenil han.

Oven- og nedenstående må dreje sig om en juvenil han, der ikke helt har færdigudviklet sit blegrøde brystparti eller blålige nakke endnu:

Madeira-bogfinke, juvenil han.

Jeg har naturligvis ikke taget mit teleobjektiv med – så billederne er alle taget med et 35 mm objektiv! Og hvad så med udsigten? Den var såmænd heller ikke værst:

Madeira.

Rovfugle med mere

Efter en ikke al for travl nattevagt med en smule søvn undervejs, valgte jeg igen at køre en tur til Kongens Mose. Jeg startede dog turen ved Hjerpsted i håbet om at komme tættere på den store gruppe af spidsænder, der forleden sås rastende helt kystnært. På vej derud i tæt skyet småregn bemærkede jeg en kærhøg fouragerende på en mark:

Blå Kærhøg, i nærheden af Visby

Lyset var endnu meget sparsomt og kameraet ville af den grund ofte hellere fokusere på buskadset bag fuglen. Trods relativ beskeden lukkertid på 1/800 endte kameraet på iso 12800(!) – noget man egentlig bør helt undgå. Jeg kan bare ikke lade være med at tage billeder af kærhøge.

Hjerpsted viste sig at være lidt af en nitte – jeg havde glemt at checke tidevandstabellen og ved ankomst var der yderst lavvandet så langt øjet rakte og ingen fugle i syne de første par hundrede meter fra strandkanten. Meget langt ude sås små sorte prikker i sandet. Med kameraet og ekstrem zoom i billedvisningen kunne jeg afgøre, det drejede sig om små grupper af storspover. Jeg valgte herefter at sætte mig lidt ved foden af en klit og bare afvente – noget jeg ofte gør og som næsten lige så ofte medfører indflyvende fugle, der uforvarende kommer lidt tættere på end ellers. Jeg sad denne gang med blikket rettet nordpå og håbede på en mosehornugle eller måske endnu en kærhøg, men bortset fra de fjerne spovers pludren var der meget stille. På et eller andet tidspunkt vendte jeg mig om – og bankede nærmest (en smule overdrevet) objektivet ind i den her:

Forfjamsket havørn, Hjerpsted

Den havde formentlig fløjet langs stranden, nærmende sig stille og roligt sydfra og var vel 10-15 meter væk da jeg drejede mig omkring. Den blev ganske overrasket – akkurat som jeg, hvilket resulterede i rystede billeder i mit febrilske forsøg på at fange den i søgeren:

Surt blik fra en mopset havørn.

Jeg fik også en del skarpe skud – af ørnen der fløj hastigt væk. Suk.

På vej til Kongens Mose stødte jeg på endnu en fødesøgende kærhøg:

Blå kærhøg, tæt på Hjerpsted.

Lyset var en smule bedre. Med samme blænde og lukkertid røg vi ned på iso 2500 – svarende til 2½ gang mere lys end på det foregående billede! Så kan man også typisk tillade sig at croppe lidt hårdere:

Blå kærhøg, tæt på Hjerpsted.

Ved ankomst til Kongens Mose blev jeg straks mødt af en rastende tårnfalk:

Tårnfalk, Kongens Mose.

En gruppe traner fløj ned bag en lille gruppe træer længere vestpå i mosen:

Traner, Kongens Mose.

Jeg sneg mig langs stien forbi noget budskads og fandt deres “landingsplads”, jeg gætter på 3-400 meter inde i mosen:

Herefter var der stille for en stund, hvorefter hvad der lød som mindst 20 traner gav sig til at larme højlydt. Jeg fandt først ud af hvorfor, da den næsten var væk igen:

Havørn. Kongens Mose.

En vandrefalk fløj ind, satte sig på en hegnspæl og tog sig godt ud trods modlyset:

Vandrefalk, Kongens Mose.

Den sad der kun kort tid og fløj herefter østpå – modlyset gav en flot silhuet-effekt:

Vandrefalk i kraftigt modlys, Kongens Mose.

Et par traner mere sluttede sig til de allerede ankomne i mosen under højlydte skrig:

Traner, Kongens Mose.

Herefter kørte jeg tilbage mod Høruphav – med 3 rekorder. Så tæt har jeg nemlig aldrig været på hverken en vandrefalk, traner eller en havørn – især den sidstnævnte bliver svær at slå!

Spredte våde(-)skud

Regn, regn og atter regn. Ikke ligefrem optimalt til fotografering, men ture kan man da sagtens gå alligevel og kameraet kan snildt pakkes ind i et regn-cover. Forleden kørte jeg og min kone således en tur til Kongens Mose og gik en tur i området. Allerede på vejen derud sås flere flokke af sangsvaner rastende på de ofte oversvømmede marker:

Sangsvaner, Sønderjylland.

Blæsten ruskede os godt igennem og vi blev heller ikke snydt for småregn og til tider mere end det. Fugletårnet beliggende lige i udkanten af Draved Skov giver et flot kig over mosen sydfra. Et par sangsvaner rastede i småregnen og trods blæsten virkede det hele meget fredfyldt:

Sangsvaner i småregn, Kongens Mose.

Herefter kørte vi nordom mosen og parkede bilen. På gåturen langs mosens nordlige kant, mødte vi igen rastende sangsvaner, nu i noget større antal:

Sangsvaner, Kongens Mose.

Stien førte os (for) tæt på flokken, der åbenbart ikke brød sig om vores tilstedeværelse:

Sangsvaner forlader rastepladsen, Kongens Mose.

Ved platformen i mosens nordlige del, var der meget stille. Vi så desværre ingen kærhøge, men ankom nok også lige sent nok. De var formentlig alle for længst “stået op” og søgt mod deres vanlige jagtlokaliteter.

Herefter kørte vi videre vestpå mod Hjerpsted Skydebane. En større gruppe spidsænder rastede kystnært:

Spidsænder, Hjerpsted Skydebane.

De fortrak stille og roligt længere ud fra kysten efterhånden som vi nærmede os stranden. Et par fløj en smule tættere forbi:

Spidsandepar, hannen fører an. Hjerpsted Skydebane.

Masser af højlydte “gu-ee”! hørtes pludselig i nordlig retning:

Storspoveflok, Hjerpsted Skydebane.

Vi så ingen mosehornugler denne gang, men har sikkert gået tæt forbi nogle sovende af slagsen. De har næppe kunnet høre os i larmen fra den kraftige blæst.

Idag kørte jeg en tur til Kegnæs, også i det tilsyneladende evige regnvejr. Små flokke af bramgæs sås flere steder, rastende på marker:

Bramgæs, Kegnæs.
Flyve kan de minsandten også. Bramgæs, Kegnæs.

På vej hjemad, stadig i silende regn, bemærkede jeg en større sort “plet” i vandet i retning mod Høruphav:

UFO, uidentificeret flydende objekt?

Man kan måske lige ane det på ovenstående billede – og et ekstremt crop bekræfter anelsen:

Ensom (sælsom?) spættet sæl i silende regn, Høruphav,

Det er første gang jeg ser en sæl omkring Als, men det er faktisk ikke så ualmindeligt – se bare her!

En måne i mørket

De korte dage giver ikke megen råderum til fotografering – de lyse timer tilbringes jo på arbejdet. Ved hjemkomst i dag – i sen skumring – bemærkede jeg en relativt lavtstående måne. Den kraftige blæst skubbede skyerne rundt på himlen og den lod sig kun se i korte glimt i skydækkets huller. Jeg forsøgte med et par måneskud. Nedenstående er taget med telekonverter, stativ, selvudløser og manuel eksponering. Vi endte på iso 1600, 1/1250s og blænde 5.6. Egentlig kunne man sagtens normalt komme længere ned i lukkertid, men den kraftige blæst ruskede i objektivet, hvilket nødvendiggjorde den relativt hurtige lukkertid for at undgå rystede billeder. Blænden stod vidt åben, så den eneste tilbageværende måde at eksponere korrekt på, var ved at øge isoværdien til 1600. Det giver såmænd ikke ret meget støj. Døm selv:

Månen

Lidt mere Mandarinand, en svane og en hejre

Fik endelig taget mig sammen til at få luget ud på sd-kortet og harddisken. Den flotte Mandarinand fundet forleden ved Trillen, lå der en del billeder af på kortet. Nedenstående er taget lidt senere på dagen i lidt mindre flatterende lys. Desuden forsøgte jeg med min 1.4 teleconverter. Noget jeg stort set altid fortryder, bagefter:

Mandarinand. Trillen.
Mandarinand, Trillen.

Telekonverteren forstørrer det sete og giver indtryk af længere brændvidde på bekostning af skarphed og lys. Det her benyttede eksemplar “konverterer” linsen til en 840mm f5.6. Og hvorfor fortryder jeg stort set altid når jeg endelig benytter den? Fordi autofokushastigheden tager et dyk og man mister desuden et fuldt stop lys (svarende til at måtte nøjes med den halve mængde).

Fuglen kunne dårligt være i billedet – sjældent det sker!
Mandarinand-portræt.
Mandarinand, Trillen.

Vi slutter med en enkelt svane og fiskehejre taget i nærheden af henholdsvis Kruså Møllesø og Jem og Fix i Sønderborg:

Der rækkes tunge af fotografen..
Fiskehejre, Sønderborg.