Spredte skud fra SD-kortet

I disse coronatider tilbringes weekenderne fortsat i sommerhuset (bare rolig – det ligger i samme region og aldeles afsides!). Der var livlig aktivitet i krattet bag huset, liggende op til en lille blandingsskov. Musvitter, gærdesmutter, rødhalse, blåmejser, spætmejser, sumpmejser, fuglekonger, gransangere, bogfinker, hvide vipstjerter, jernspurve samt et flagspættepar blev set. Billeder fik jeg også – dog kun brugbare af enkelte arter:

Blåmejse, Avnø Vig.
Sumpmejse, Avnø Vig.
Musvit, Avnø Vig.
Stor Flagspætte, Avnø Vig.
Spætmejse, Avnø Vig.

En lille mus fik jeg også øje på i krattet:

Mus, art?, Avnø Vig.

I dag gik min kone og jeg en aftentur ved Trillen i Høruphav. En gruppe vipstjerter fouragerede i en vandpyt i kraftigt modlys. Teknikken var stille observation for så pludseligt at fare hurtigt frem og snuppe et eller andet.

Hvid Vipstjert, Trillen.

Et ekstremt crop afslører byttet:

Hvid Vipstjert med larve af en slags, Trillen.

Jeg er ret sikker på jeg spottede et rørhøgepar helt ude mod Sønderskoven, men det kraftige modlys gjorde det svært at se med sikkerhed. Lidt senere kom en lidt mindre høg svævende lavt over rørskoven:

Blå Kærhøg, Trillen.

Modlyset lyste svingfjerene godt op:

Blå Kærhøg, Trillen.

En rørspurv forbarmede sig og stillede op til foto i medlys:

Rørspurv, Trillen.

Vi slutter med en lille gråspurv siddende i en hæk ved Hotel Baltic – nu igen i kraftigt modlys resulterende i en flot haloeffekt:

Gråspurv, Høruphav.

Viber ved Hejlsminde rigkær

Naturstien ved Hejlsminde var igen målet for endnu en morgentur før resten af familien og en vis herre fik sko på. Vejrudsigten lovede sol, men morgenen startede med en tyk suppe af dis. En fasankok bød velkommen i sparsomt lys ved stiens begyndelse:

Jeg fandt et passende sted (hvis man da kan kalde smattet mose passende) at sætte mig og kort efter ankom en vibe i disen:

Vibe i rigkær, Hejlsminde

Rigkær hedder landskabstypen, en kombination af mose og eng med (ikke overraskende!) vandmættet, kalkholdig jordbund. Flere viber kom til og begyndte parvis at jage hinanden rundt i luften i hvad der utvivlsomt var parringsflugt:

Det var ikke nemt at fastholde fokus. Det går lynhurtigt og lyset var beskedent:

Vibe, Hejlsminde.

En han satte sig og poserede – gumpen stikkes i vejret og samtidig udsendes en pudsig klikkende lyd:

Vibe i lokkende positur, Hejlsminde.

Kort tid efter fløj den åbenbart imponerede hun forbi:

Viber i parringsdans, Hejlsminde.

Parret satte sig kort efter og pustede lidt ud, alt i mens lyset langsomt tog til:

Vibepar, Hejlsminde.

Bemærk den længere top hos hannen til venstre og de lidt kraftigere farver på især hovedet. Hannen er også lidt større end hunnen, men det er svært at se på billedet foroven.

Flere par kom til og pludselig var de alle væk igen – for så lige så pludseligt at komme retur og starte en ny omgang luftakrobatik. En flok dobbeltbekkasiner samt storspover viste sig også – men for langt borte til anstændige fotos. En rørhøg fik jeg også et kort glimt af, men fik til gengæld ikke set noget til hverken havørn eller blå kærhøg denne gang. Jeg sad egentlig også mest bare og nød synet af viberne, mens kameraet holdt lange pauser – og har sikkert overset en hel del i periferien af opvisningen. Et par timer blev det til, inden jeg vendte min betydeligt nedkølede bagdel hjemad. Nedenfor et udvalg af billeder fra morgenen:

Vibepar, Hejlsminde, den lidt større han ses til venstre.
Vibe rækker tunge af fotografen, Hejlsminde.
Vibepar i parringsleg, Hejlsminde.
Vibepar, Hejlsminde. Læg mærke til de kraftigere farver på den lidt større han, nederst.

Morgentur ved Hejlsminde Nor

Søndag morgen stod jeg lidt tidligere op end resten af familien og kørte det korte stykke fra sommerhuset ved Fjelstrup til Hejlsminde Nor lidt længere nordpå – det tog såmænd bare 12 minutter – også selvom jeg stoppede på vejen og tog et skumringsbillede af en flot lys musvåge på formentlig regnormejagt på en mark:

Musvåge, Fjelstrup.

Det var næsten skyfrit og solen var allerede kommet fri af horisonten, da jeg ankom til naturstien ved noret. En storspove fløj forbi i stærkt modlys:

Storspove. Hejlsminde Nor

Og kort efter kom en artsfælle forbi – i medlys og lidt nærmere:

Storspove, Hejlsminde Nor

En ornitolog foretrækker jo nok billede nummer 2 – jeg kan dog bedre lide det første! En tredje storspove søgte efter føde i dyndet – nu igen i modlys:

Storspove, Hejlsminde Nor.

Lidt længere oppe at stien, hvis første og klart mest interessante del foregår let eleveret på brædder lagt tværs gennem fugtigt moselandskab, sad en rørspurv i sit rette element:

Rørspurv, Hejlsminde Nor.

En lille anonymt udseende fugl dalede roligt ned fra himlen og jeg tog en serie billeder af den formodede lærke – men jeg blev snydt:

Engpiber, Hejlsminde Nor.

Når man, som jeg gjorde den morgen, bare slentrer rundt med kameraet, kommer fuglene aldrig rigtig tæt på – til gengæld slipper man for at sidde og fryse i en eller anden umulig stilling i et krat! Alle de viste billeder er således særdeles hårdt beskårede (med storspoven i medlys som den eneste undtagelse). En havørn viste sig langt ude over noret og fløj til at begynde med i min retning – der gik dog ikke længe før den desværre ændrede kurs, helt sikkert på grund af min tilstedeværelse:

Havørn, Hejlsminde Nor, ekstremt crop.

En trio af fugle jog hinanden rundt i luften langt ude over en mark:

Beskæres der yderligere(!) ses en stakkels kærhøg blive mobbet af et par krager:

Krager mobber kærhøg, Hejlsminde Nor.

En anden kærhøg kom kort efter en smule tættere på:

Blå Kærhøg, Hejlsminde Nor.

Den fløj herefter noget længere ud mod norets sydlige bred og blev derude jaget bort af en gruppe viber. Det var dog trods alt for langt væk til brugbare billeder. Tilbage ved sommerhuset fortsatte det gode vejr resten af dagen og aftenen med. Den stjerneklare kolde nat tog sig godt ud:

Stjernehimmel, Fjelstrup

Lyset forneden i billedet er “lysforurening” fra Haderslev. Stjernebilleder fungerer egentlig bedre med et mere vidvinklet objektiv, men det har jeg ikke (endnu). Billedet her er således taget med et 35mms objektiv og 13 sekunders eksponering.

Weekendens høst

Vejrudsigten så mild og solrig ud, så lørdag morgen tog jeg en tur mere til Kruså Møllesø, hvor målet igen var stedets huserende vandstær. Efter at have placeret mig så tæt på bredden så muligt, ventede jeg vel 1 times tid før den viste sig – desværre i barskt modlys:

Vandstær, Kruså Møllesø.

Det var trods dette fascinerende at opleve vandstæren søge føde i det kolde brusende vand – men faktisk ikke altid helt nemt at opnå korrekt fokusering på grund af de urolige og evige skvulp:

Vandstær, Kruså Møllesø.

Nedenfor ser det lidt mere fornuftigt ud:

Vandstær, Kruså Møllesø.

Efter lidt tid valgte stæren at søge næsten helt op til stien langs søens sydlige del. I forhold til mig desværre alt for langt væk, men til gengæld i medlys:

Vandstær med vårfluelarve, Kruså Møllesø.

Og helt ekstremt beskåret – sekundet efter:

Haps! Vandstær, Kruså Møllesø.

Nedenfor ses et lille videoklip af vandstæren:

Og et mere – filmet i slowmotion:

Resten af weekenden tilbragte vi i sommerhuset tæt på Hejlsminde, hvor vi senere gik en eftermiddagstur. En rødben viste begge sider frem, først ryg:

Rødben, Hejlsminde.

Og kort efter undersiden med den flotte hvide vinterdragt:

Rødben, Hejlsminde.

Ved sommerhuset havde de seneste mange ugers hårde blæsevejr taget livet af et gammelt kirsebærtræ:

Stormoffer. Avnø Vig.

Den flotte mosbevoksede stamme skulle udnyttes og et par håndfulde solskikkefrø lokkede hurtigt småfugle til. Jeg nåede lige et par fotos inden turen gik hjemad om aftenen. Begge billeder nedenfor er således taget lige før solnedgang i gråvejr og nødtvungent trukket et par stop op i eksponeringen:

Blåmejse, Avnø Vig.
Rødhals, Avnø Vig.

Sumpmejser var der også en del af, samt musvitter og en enkelt spætmejse. De gad dog ikke stille op til (brugbare) fotos!

Vandstær ved Kruså Møllesø

Den overvintrende vandstær ved Kruså Møllesø, havde jeg indtil i dag kun set i et enkelt kort glimt. Det skulle der laves om på og i dag kørte jeg derfor igen mod Kruså, trods det lidt grå og triste vejr. På vejen gjorde jeg holdt ved Broager Vig i håbet om et glimt af den bjergvipstjert, der flere gange er set i området den seneste tid – men det var desværre en nitte. Fremme i Kruså fandt jeg ved søens sydside hurtigt et passende sted, et lille stykke oppe af “åen” og satte mig til at vente. Der gik ikke ret mange minutter før vandstæren viste sig:

Vandstær, Kruså Møllesø.

Som det ses er fuglen ringmærket.

Vandstær, Kruså Møllesø.

Jeg vil senere prøve at stykke en ringaflæsning sammen fra alle mine billeder, men jeg tvivler på jeg har “fanget” ringen fra alle vinkler, som er nødvendigt for en komplet aflæsning. Opdatering følger.

Vandstæren fortrak hurtigt lidt længere op af vandløbet og forsvandt. Jeg ventede vel 20 kolde minutter da den igen viste sig – denne gang lidt længere væk:

Hårdt beskåret vandstær, Kruså Møllesø.

Det var åbenbart ikke noget egnet fødesøgningssted og den valgte desværre at søge endnu længere væk fra min position, indtil et passende sted åbenbart var fundet:

Vandstær, Kruså Møllesø.

Bemærk den manglende kontrast og lidt grønlige tone til højre i billedet – sådan ser det ud når man er nødsaget til at skyde fotos igennem krat! Nedenfor følger nogle hårdt beskårede billeder af vandstærens fascinerende fødesøgningsteknik:

Vandstær søger føde, Kruså Møllesø.

Ikke alle forsøg gav gevinst:

Retur i tomnæbbet tilstand.

Som vand på en vandstær, eller hvad det nu hedder! Bemærk hvordan vandet preller fuldstændig af på fjerdragten. Efter et par forsøg mere lykkedes det:

Retur med gevinst! Vandstær, Kruså Møllesø.

Det må næsten være en vårfluelarve, som der skulle være rigeligt af ved vintertide.

Vandstær med vårfluelarve, Kruså Møllesø.

Herefter forsvandt fuglen og jeg ventede tålmodigt i håbet om flere billeder – helst lidt tættere på! Mens jeg sad og ventede kom en lille urolig gullig fugl pludselig ned til vandkanten:

Bjergvipstjert, Kruså Møllesø.

Hvad man misser i Broager møder man ved Møllesøen!

Bjergvipstjert, Kruså Møllesø.

Billederne er taget ved iso12800, derfor det noget grynede udtryk. Der er faktisk ikke meget lys på en gråvejrsdag, i en skov, nede i en skrænt! Vandstæren så jeg desværre ikke mere til. Kort efter vipstjerten havde forladt stedet, kom en ret kraftig og vedholdende regn – og så vendte jeg min våde næse hjemad.

Amoriner i luften

Efter at have været vidne til tårnfalkenes herlige luftakrobatik ved Sønderborg Slot forleden, tog jeg i dag tilbage til Sønderborg efter mere. Første stop var stranden, hvor der igen sås edderfugle, et godt stykke ude:

Edderfugle, Sønderborg Strand.

Jeg stod og observerede dem lidt og lagde mærke til, at de regelmæssigt svømmede ind kystnært, hentede sig et par blåmuslinger og herefter svømmede lidt ud igen og rastede – vel cirka 100 meter fra kysten. Jeg valgte at sætte mig i sandet et passende sted og afvente. En trio af duer søgte føde i vandkanten:

Duer, Sønderborg.
En noget mere spættet variant. Sønderborg.

Efter lidt tid kom den lille gruppe edderfugle på billedet foroven lidt nærmere ind:

Edderfugl dykker efter blåmuslinger, Sønderborg.

Det kan ikke have været mere end en meter dybt – en smal sag for edderfuglen, der let kan dykke 20 meter ned efter muslinger.

Edderfugl med frisk fangst af musling, Sønderborg.

Efter at have hentet fangsten op rystes det hele – så falder de fleste småsten af:

Edderfugl ryster blåmusling, Sønderborg.

Og så kan resten sluges:

Edderfugl sluger blåmusling, Sønderborg.

Der skal nogle muslinger til – en edderfugl spiser flere kg om dagen(!). Muslingerne knuses i kråsen og derfor er det også godt at nogle småsten af og til sluges med – de hjælper til i “kråsekværnen”.

Efter fangst og måltid svømmede de typisk lidt ud igen og pudsede fjer:

Edderfugl, Sønderborg.

Ved slottet fandt jeg hurtigt tårnfalkeparret, siddende i et træ:

Tårnfalkepar, hannen til højre. Sønderborg Slot.

En forsvandt og kom ikke lang tid efter tilbage med en friskfanget mus, som enten blev fortæret hurtigt ellers måske gemt til senere – pludselig var den i hvert fald væk:

Tårnfalk med mus, Sønderborg Slot.

Kort efter fornøjede parret sig i træet:

Tårnfalkeparring, Sønderborg Slot.

Hunnen satte sig herefter i fordybningen i muren og nettede sig lidt:

Tårnfalk, Sønderborg Slot.

Der gik dog ikke længe før det var tid til en tur mere:

Tårnfalk bestiger tårnfalk! Sønderborg Slot.
Tårnfalkeparring, del 2. Sønderborg Slot.

Nu var det hannens tur til at sunde sig lidt. Den fortrak tilbage til træet, pudsede fjerene og sendte mig et lidt træt blik:

Tårnfalk, Sønderborg Slot.

Men det var ikke ovre endnu. Hunnen satte sig efter få minutter på taget af slottet og kaldte ivrigt – og kort efter kunne 3. akt begynde:

Tårnfalkeparring, del 3, Sønderborg,

Så var det også slut! Parret fandt sig en gren hver i træet og sad begge meget stille. Skyer drev ind over slottet og en mild regn sendte mig hjemad mod Høruphav.

Sultne måger og slotsfalke

Forleden ved Sønderborg Strand bemærkede jeg en lille gruppe edderfugle et lille stykke ude i vandet. Solen var allerede gået ned, men jeg fandt alligevel kameraet frem til et par skumringsskud:

Edderfugl, Sønderborg Strand.

Lyset bliver noget blåtonet i tiden lige efter solnedgang – deraf navnet “den blå time”. Et par hanner legede tag-fat:

Edderfugle på jetski?

I dag havde jeg endnu et ærinde i Sønderborg og valgte derfor igen at køre et smut forbi vandet på vej hjem – denne gang lidt før solnedgang. Edderfugle var der dog ingen af, men til gengæld en lille gruppe hættemåger på fødejagt, ikke så langt fra strandkanten:

Hættemåge spejder efter føde, Sønderborg Strand.

Til tider musede de næsten over vandet – indtil dykket kom:

Hættemåge prøver lykken, Sønderborg Strand.

Det var dog langt fra altid, der var gevinst og så må man ryste vandet af vingerne i tomnæbbet tilstand:

Hættemåge, Sønderborg Strand.

På trods af det vigende lys blev gruppen af måger stædigt ved. En var heldig og afslørede, hvad de fiskede efter:

Hættemåge med børsteorm(?)

Solen var nu gået ned, men på vej mod bilen hørte jeg pludselig ejendommelige fugleskrig i retning mod slottet og fik straks efter øje på lydkilden:

Sønderborg Slot og?

En ekstremt crop afslører arten:

Tårnfalke, Sønderborg Slot.

Herefter var jeg vidne til et mægtigt show med op til 4 falke jagende hinanden rundt i hvad der umiddelbart lignede leg af en slags:

Tårnfalke, Sønderborg Slot.

Det var efterhånden nærmest mørkt og jeg måtte opgive hurtige panoreringer – kameraets autofokus gav simpelt hen op. Ét heldigt skud mere blev det til:

Tårnfalk lettende fra en af Sønderborg Slots skorstene.

En enkelt af falkene fandt et godt sted til natten:

Fugl i mørket?

Iso 12800! Så er der ikke så meget andet at gøre end at gå ned i lukkertid:

Øh? Natugle eller tårnfalk?

Forsøgte mig slutteligt med 1/80s – håndholdt med 600mm – optimistisk, men ikke umuligt:

Der er den jo! Tårnfalk i gavlen på Sønderborg Slot.

Alle de sidste 3 billeder er i øvrigt helt uredigerede. Jeg må prøve at komme tilbage i lidt bedre lys næste gang (det kunne efterhånden være et motto af en slags!)