Sangere ved Egå Engsø

To dage i Aarhus som oppasser for min søn (der optager serie i DR-byen!) gav mulighed for en spadseretur ved Egå Engsø, der bød på en del forskellige sangfugle. Da jeg bare slentrede rundt på må og få med kameraet, og ovenikøbet i høj sol, blev billederne selvfølgelig derefter, men fugle var i hvert fald masser af. Jeg startede med at lede efter en relativt sjælden drosselrørsanger, der et par dage forinden var blevet set (og hørt!) ved søens sydøstlige bred. Den var desværre tilsyneladende forduftet, men til gengæld var der masser af ikke spor sjældne rørsangere. Ingen af dem gad dog stille op til ordentlige fotos:

Rørsanger, Egå Engsø.

På vestsiden af søen løb jeg ind i en kærsanger:

Kærsanger, Egå Engsø.

Den er nærmest umulig at skelne fra rørsanger, så det var sangen der afslørede den. På modsatte side af stien viste en tornsanger sig frem:

Tornsanger, Egå Engsø.

Dem var der særdeles mange af, inklusiv helt nyudklækkede unger, der lidt forpjuskede, fumlede rundt i buskadset. Kort efter lød smukke toner fra en også noget mere let bestemmelig sanger:

Munk, Egå Engsø.

Næsten helt fremme ved fugletårnet, der ligger cirka midt på søens vestlige bred, sad en sivsanger – på et siv:

Sivsanger, Egå Engsø.

Den er også til at have med at gøre, hvad bestemmelse angår, på grund af øjenbrynstriben og kalotten. Vi slutter med det bedste, nemlig en lille sanger, jeg ikke tidligere har fået billeder af. Ved de sidste par ture til Hejlsminde Nor, har jeg hørt dem flere gange, men altid kommende fra et aldeles utilgængeligt sted, der umuliggjorde fotos. På vej tilbage mod parkeringspladsen, hørte jeg pludselig den karakteristiske sang fra et lille buskads ganske tæt på stien rundt om søen – og gav mig til at lede. Det var faktisk ret svært – selvom fuglen måtte være ganske nær, bedømt ud fra styrken på sangen, var den meget svær at finde. Først da den fløj et par meter fra en sangpost til en anden, lykkedes det:

Græshoppesanger, Egå Engsø.

Ovenstående er taget delvist gennem krat – derfor det lidt tågede udtryk. Jeg luskede herefter rundt, i håbet om en bedre vinkel, fri af strå og blade – men fuglen foretrak tilsyneladende at synge fra lave positioner:

Græshoppesanger, Egå Engsø.

Bemærk den plettede ryg – et godt kendetegn, udover sangen! Fuglen fløj kort efter over i et lille træ og fortsatte der sin mærkelige insektsang. Jeg formåede endelig at få frit udsyn til fuglen:

Græshoppesanger, Egå Engsø.

Stor oplevelse, som det ofte er, når man første gang kommer på nært hold af en ny art til samlingen. Og dejligt at tænke på, man stadig er grøn og har masser af arter til gode!

Græshoppesanger, Egå Engsø.

Spredte skud fra SD-kortet

Weekendens vejr var ikke det mest foto-inspirerende og jeg havde ovenikøbet heller ikke held med at opspore egnede motiver i og omkring Avnø Vig, hvor vi tilbragte weekenden. En periodisk pibekoncert på terrassen, viste sig at komme fra en gærdesmutterede, hvor ungerne peb på mere mad efter moderen havde fodret dem og forladt reden. Men kun i få sekunder – så var der helt stille igen:

Gærdesmutterede, Avnø Vig

Hannen markerede af og til territoriet fra en udmærket sangpost lige overfor reden:

Gærdesmutte, Avnø Vig

Typisk i lavt krat blev der ivrigt søgt føde. Ikke ligefrem nemt at tage billeder af. Nedenfor ses en af forældrene i et usædvanlig roligt øjeblik:

Gærdesmutte, Avnø Vig.

Sekundet efter ovenstående billede blev taget, startede en koncert af advarselskald fra småfuglene i krattet og den lille blandingsskov, der ligger lige op til vores sommerhus. Der blev spejdet:

Årvågen gærdesmutte, Avnø Vig.

Og kort efter kom en han af spurvehøg flyvende ind og satte sig på en gren cirka 4 meter over gærdesmutten, der i samme øjeblik lynhurtigt dykkede ned i krattet. Høgen så mig desværre, da jeg langsomt forsøgte at dreje kameraet op mod den, så billeder blev det ikke til. Øv.

Lidt længere oppe af vejen, ned mod Lillebælt, var en gruppe svaler i gang med at fange insekter over en mark. Jeg forsøgte mig med flugtskud, der hvad svaler angår, er en svær og anstrengende disciplin og som oftest resulterer i middelmådige resultater – for mig i hvert fald!

Landsvale, Avnø Vig

Billedet er faktisk ikke skarpt – dertil er lukkertiden for sløv og/eller fokus ikke ramt perfekt. Gråvejret og det sene tidspunkt var nok heller ikke velvalgt i forhold til den slags billeder – de kræver masser af lys og gerne en lukkertid på 1/3200s eller derover. Et par dage forinden havde jeg også en svale på kornet ved Trillen. Det kom der blandt andet dette, ved første øjekast, ret dårlige billede ud af:

Landsvale, Trillen.

Jeg opdagede først hvad jeg havde “fanget” på computeren derhjemme:

Landsvale, Trillen.

Måske derfor en svale hedder “swallow” på engelsk! Selvom billedet skriger på en langt mere hård beskæring, kan billedet ikke “tåle” mere – der er simpelt hen ikke nok pixels på fuglen (som var alt for langt væk og ovenikøbet heller ikke står helt skarpt). Bedre held næste gang.

Lidt flere høge fra Ballum

I weekenden forsøgte jeg mig igen med hedehøgene ved Ballum, men det gik ikke specielt godt. Der var sparsomt med aktivitet over markerne og specielt var der alt, alt for stille i den gyldne time, lige efter solopgang, hvor jeg ellers havde sat næsen op efter flotte fotos. En hun sig viste langt om længe over marken, for langt væk og med et lys, der nu allerede var for hårdt:

Hedehøg, Ballum

Som en venlig fugleinteresseret herre svarede, da jeg adspurgt måtte berette om en mager fotofangst: “Sådan er det vist med jer fotografer, I er aldrig helt tilfredse”. Han har en pointe!

En vipstjert satte sig til gengæld pænt og poserede på en knaldgul baggrund:

Gul Vipstjert, Ballum.

Mens jeg ventede på hedehøgene kom en artsfælle forbi:

Rørhøg, formentlig hun, Ballum

Den dykkede ned bag rapsmarken i sin søgen efter føde:

Rørhøg, Ballum.

Ved Husum-Ballum fandt jeg 3 hedehøge, også over en mark, men for langt væk og marken var let eleveret i forhold til vejen. Det begrænsede fotos til “fugl mod himmel” – en kategori af billeder jeg typisk finder ret kedelig, med mindre man er helt tæt på.

En vibe skreg på magen på en pløjemark på vej tilbage mod slusen:

Vibe, Ballum.

Og kort inden jeg kørte tilbage mod Als, kom en han af hedehøg tilbage til den vanlige rapsmark – tilsyneladende uden fangst af føde:

Hedehøg, han, Ballum.

I den kommende weekend tager vi igen til Avnø Vig, hvor jeg håber på gode fotos af småfuglene i området og hvad der ellers viser sig frem. Sidste gang fandt vi ud af, at man faktisk kan sejle et godt stykke op af Sillerup Bæk, inden den smalner for meget til – og der burde være gode muligheder for spændende sangfugle.

Hedehøge ved Ballum

Onsdag morgen kørte jeg tidligt afsted mod Ballum. Målet var først og fremmest ønsket om at se og (naturligvis) fotografere hedehøge, men da tidevandet for en gang skyld passede godt med lavvande et par timer før solopgang, valgte jeg at starte ved slusen i Ballum. Vejrudsigten så ovenikøbet lovende ud, med sol fra morgenstunden og lidt mere skyet op ad formiddagen – helt perfekt til fotografering, hvor stærk sol efter kl 9-10 stykker ikke er at foretrække. Vejrudsigten holdt faktisk stik – bare i omvendt rækkefølge. Ved slusen var der således mest skyet med spredte byer og strejf af solskin.

Fiskehejre, Ballum Sluse.

Fiskehejren for oven fløj ind nær min position lige nord for åen, hvor meningen var, det stigende vand langsomt skulle “presse” fuglene tættere på. De fleste fugle befandt sig fortsat et godt stykke ude grundet lavvandet:

Klyder, Ballum Sluse.

Endnu længere ude sås titusindvis af ryler – både islandske og almindelige af slagsen:

Ryler, Ballum Sluse.

En ensom mudderklire fløj ind og satte sig ved bredden af åen:

Mudderklire, Ballum Sluse.

Det var faktisk ret småt med fugle og i modsætning til mit seneste besøg ved slusen, hvor tidevandet steg faretruende hurtigt, skete der ikke rigtigt noget – muligvis pga østenvind. En skarv fløj ind, stadig et godt stykke væk fra mig, satte sig og tørrede vinger:

Skarv, Ballum Sluse

Skarve oser ikke ligefrem af charme – og ovenstående eksemplar var ikke nogen undtagelse!

En vipstjert nær minimumsgrænsen for fokus dukkede op:

Hvid Vipstjert, Ballum Sluse.

Billedet er taget med blænde 4 på godt 4,5 meters afstand. Dybdeskarpheden på den afstand er omtrent 1 cm! Det er faktisk også kun øjeplanet der er skarpt – resten er sløret. Jeg kan egentlig godt lide den dybdefornemmelse det giver i billederne – andre (ornitologer?) foretrækker hele fuglen i fokus! En enkelt strandskade lagde også vejen forbi:

Strandskade, Ballum Sluse.

Da vandet ikke rigtigt kom nærmere valgte jeg at bryde op og gå tilbage mod bilen. En hurtig kop kaffe blev nydt – i nu høj sol næsten uden skyer på himlen. På trods af de mildest talt suboptimale lysforhold kørte jeg naturligvis alligevel videre sydpå, langs kystvejen mod Ballum by. Mere eller mindre samme sted som sidst jeg fotograferede hedehøg fandt jeg et eksemplar fouragerende over en af de mange rapsmarker:

Fouragerende hedehøg, Ballum Kirke i baggrunden.

Læg mærke til det lidt slørede indtryk billedet giver (ses bedst, hvis det klikkes på, til fuld størrelse) som skyldes hårdt formiddagslys samt varmedis. En fouragerende hun poserede over rapsmarken:

Hedehøg, Ballum.

Det hjælper lidt på skarpheden i billedet at afstanden mindskes, men kønt er det ikke. En anden hun kom også forbi – og afslørede den var ringmærket:

Ringmærket hedehøg, Ballum

Jeg er ved at forsøge at stykke en komplet aflæsning sammen med vanlig hjælp fra ringmærkningscentralen. Det er i hvert fald en tysk fugl:

Ring på hedehøg, Ballum.

Alle tal kan ikke aflæses ovenfor, men “Helgoland” og “Germany” ses delvist. Opdatering følger. En enkelt han var også i området:

Hedehøg, Ballum.

Der var igen sat et par rød/hvide stænger ved udkanten af marken, som jeg antager igen er en redemarkering af en slags. Jamen, forstyrrer man da ikke ynglefuglene ved at fotografere dem?! Nej, det mener jeg bestemt ikke, for så ville jeg slet ikke gøre det. Billederne er taget fra bil, ud gennem et camouflagenet. Der er livlig trafik på vejen, både af cyklister og biler. På modsatte side af marken, mod diget, er der en hel del cyklister og spadserende, især i weekender. Så min tilstedeværelse mener jeg bestemt er ret ligegyldig for fuglene. Se blot her:

Hedehøg kigger på min bil…

Og sekundet efter:

….og fouragerer videre.

En vipstjert satte sig i kanten af marken og faldt næsten i et med rapsen:

Gul Vipstjert, Ballum.

Et par billeder mere af høgene:

Hedehøg, han, Ballum. Diget ses i baggrunden.
Hedehøg, Ballum.

Flotte fugle trods knapt så flotte fotoomstændigheder. Jeg må tilbage i bedre lys!

Spredte skud fra weekenden

Weekendens høst var en noget blandet landhandel med tilfældige “renden ind i” småfugle i området omkring sommerhuset og endnu en morgentur til Hejlsminde, der dog var lidt af en nitte. Vi starter med en engpiber i nærheden af Knud Strand, der tog sig godt ud i aftenlyset med Lillebælt som baggrund:

Engpiber, Knud Strand.

Den lidt atypiske komposition er bevidst valgt på stedet – billedet er således ikke beskåret. Samme fugl, fra en anden vinkel og lidt tættere på, plus crop:

Engpiber med mad til ungerne.

Baggrundens nu gyldne “top” skyldes en kornmark på vigens modsatte bred – få skridt kan ændre et billede markant!

En bynkefugl viste sig lidt længere østpå ved Knud Strand – her hårdt beskåret:

Bynkefugl, Knud Strand.

Den beslægtede sortstrubede af slagsen er der i øvrigt en del af ved Birkepøl, hvor jeg ofte tager ud og kigger – men gode billeder er det endnu ikke lykkedes mig at få i kassen.

Andre skabninger var også på færde. På vej tilbage mod sommerhuset betragtede et rådyr mig fra grusvejen, et godt stykke fremme:

Rådyr, Avnø Vig.

Og på plænen ved huset sås de vanlige vipstjerter i et værre aften-ædegilde:

Hvid Vipstjert, Avnø Vig.

Kigger man godt efter, myldrer det med insekter i og over græsset:

Hvid Vipstjert i slaraffenland.

Jeg prøvede igen-igen at fange øjeblikket lige inden insektet fanges – men det er SVÆRT:

Hvid Vipstjert lige inden der “slås” til.
Og efter..

I morges ved solopgang kørte jeg igen til Hejlsminde. Det var mest rørhøgene der lokkede – dem har jeg åbenbart svært ved at få nok af. Aller Å, der løber ud i noret dampede i morgenlyset:

Aller Å, Hejlsminde.

Ved noret stod de vanlige ænder, gæs og svaner – samt en ikke helt almindelig gæst:

Hejlsminde Nor, bemærk tranen nederst til venstre!

Jeg nåede lige et kort glimt af rørhøgehannen:

Rørhøg, Hejlsminde Nor.

Og så gik der ellers 1½ time før der skete noget – bortset fra en lille blåhals:

Blåhals, Hejlsminde Nor.

Rørhøgehannen kom langt om længe tilbage, men valgte desværre at sætte sig et sted, hvor en del rør og budskads var i vejen:

Rørhøg, Hejlsminde Nor.

Jeg valgte til sidst at bryde op og sneg mig lidt længere op ad stien, hvor det lykkedes at få fuglen “fri” af krat og rør:

Rørhøg, Hejlsminde Nor.

Tæt på kom jeg aldrig. Og høgen valgte naturligvis at flyve modsat mig – som forventet, efter jeg var krøbet ud af mit skjul og den utvivlsomt havde set mig:

Tak for denne gang, rørhøg, Hejlsminde Nor.

På vej tilbage mod sommerhuset spankulerede en fasankok rundt på en mark i efterhånden hårdt modlys:

Fasankok, Avnø Vig.

Den var nok ikke mere end 8 meter væk – og så kan der godt croppes lidt:

Fasankok, Avnø Vig.

Rørhøgen var ikke så samarbejdsvillig denne gang, men sådan er vilkårene. På onsdag måske Ballum og forsøg på gode billeder af hedehøgen – hvis ellers den vil samarbejde!

Hvidklire med mere ved Torup Made

Jeg valgte i sidste ende at tage retur til Torup Made søndag morgen. Pomeransfuglene ved Ballum må således blive en anden gang, men hvem ved – såfremt de bliver hængende lidt endnu, kan jeg måske nå et besøg derud senere på ugen. Efter at have fundet et passende sted at sætte mig, gik der ikke længe før stedets, i øjeblikket tilsyneladende enlige, hvidklire viste sig i skumringslyset:

Hvidklire, Torup Made.

En enlig brushøne og mudderklire var også på færde fra morgenstunden:

Brushøne og mudderklire, Torup Made.

Hvidkliren valgte denne gang heldigvis at søge føde i retning mod mig – i modsætning til ved besøget sidste weekend, hvor den forblev i madens vestligste del.

Hvidklire, Torup Made.

Der blev ivrigt rodet efter føde i mudderet:

Hvidklire med larve af en slags i næbbet. Torup Made.

En gul vipstjert kom pludselig nærmest løbende ind fra venstre, ganske nær min position. Teknikken var enten at løbe små flyvende insekter op og fange dem i luften – eller at snuppe de siddende af slagsen fra blade og i mudderet.

Gul Vipstjert løber en myg op, Torup Made.

Det er sådan noget man ikke ser uden et kamera, der kan fastfryse disse lynhurtigt overståede øjeblikke:

Gul Vipstjert med fangst!

Tinksmedene var også på plads:

Tinksmede, Torup Made.

En kastede sig ud i en drabelig kamp med en anacondalignende regnorm:

Tinksmed med regnorm

Byttet blev rystet over flere omgange, måske i håbet om at gøre ormen så tilpas groggy at den blev nemmere at sluge:

Tinksmed i kamp med regnorm.

Ormen slap dog med skrækken, fuglen opgav simpelt hen til sidst at få den slugt.

Resignerende Tinksmed, Torup Made.

Sortkliren jeg spottede sidst, så jeg desværre ikke noget til, men både rørhøgeparret, havørnen og en enkelt trane lagde vejen forbi – billederne var dog ringe, så de blev kasseret. På vej mod bilen bemærkede jeg en rørspurv, der sad og solede sig i rapsmarken:

Rørspurv, Gammelgård.

Tilbage ved bilen mødte jeg en særdeles stedkendt fugleinteresseret herre, der kunne berette om en nylig tur til bare enkelt hjørne af maden, hvor der på kort tid blev registeret 64 forskellige arter. Ikke nogen ringe lokalitet!

Kort tur til Torup Made

Opmuntret af weekendens tur til Torup Made, hvor både tinksmede, brushaner og lille præstekraver stillede op til fotos, tog jeg et smut tilbage til maden i dag. Målet var at finde alternative steder at kunne placere sig fra morgenstunden, måske allerede på søndag, såfremt vejrudsigten ellers holder. I dag var vejret elendigt – og så alligevel ikke. Det vekslede således mellem ganske kraftig regn afbrudt af små lommer af solskin. En hvidklire, som jeg desværre ikke formåede at få ordentlige billeder af sidste weekend, viste sig på lang afstand:

Hvidklire på vej mod Torup Mades nordlige afgrænsning

Den viste sig ikke ret lang tid efter igen – denne gang den modsatte vej, hvorefter jeg tabte den af syne.

Hvidklire, Torup Made.

Kort efter kom dens “modpol” forbi:

Sortklire, Torup Made.

Sortkliren her ses i overgang mellem det hvide vinterbryst til sommerens næsten helt sorte udgave. Man aner også akkurat det karakteristiske lille bøj nedad i enden af næbbet. Tinksmede var der igen masser af, men dem valgte jeg ikke at fotografere i dag – de var langt væk og billederne kunne kun blive ringere end weekendens høst. Endnu en kraftig byge fik en lille gruppe insektjagende svaler frem:

Landsvale, Torup Made

Den oversvømmede made blev overfløjet i lav højde i jagt på føde:

Landsvale, Torup Made.

Rørhøgene var der selvfølgelig også:

Rørhøg, han, lige øst for Torup Made

Hunnen kom pludselig flyvende lige mod mig, da jeg var på vej tilbage mod bilen:

Rørhøg, hun, Torup Made.

Jeg har ikke helt besluttet mig for, om turen går til maden igen på søndag, selvom både hvid- og sortkliren kunne være spændende at få gode billeder af. Der er nemlig også set en gruppe pomeransfugle ude i nærheden af Ballum, hvor hedehøgene også er ankommet. Beslutninger, beslutninger…