Rørhøg fra hochsitz

Fuglefotografering er som regel lidt af en prøvelse, tålmodigheden bliver tit tyndslidt og man sidder ofte i besynderlige akavede stillinger over længere tid. I dag var dog helt atypisk. Jeg kørte en lille tur til Mjangmark, gik over til og kravlede op i landmandens hochsitz (som jeg har fået lov at benytte, tak for det), satte mig behageligt til rette og efter ganske kort tid kom en rørhøg forbi:

Rørhøg, Mjangmark.

Min tilstedeværelse gik ikke ubemærket hen, men den fløj alligevel roligt og upåvirket videre i retning mod Mjang By.

Rørhøg, Mjangmark.

Ovenstående billede ses nedenfor i hårdt beskåret udgave:

Rørhøg, Mjangmark.

Og så var den ellers væk igen. Jeg sad der måske et kvarter mere. Høgen kom ikke retur, men et rådyr kiggede til gengæld forbi:

Rådyr, Mjangmark.

Kort tur, flot høg!

Påskepotpourri ved Avnø Vig

Fuglelivet er mangfoldigt ved og omkring Avnø Vig, der ligger ud til Lillebælt lige nord for Haderslev. Området ligger faktisk i et af de mange fuglebeskyttelsesområder vi har i Danmark, helt præcist område F47:

Avnø Vig er det lille hak i kysten nord for Haderslev Fjord og lige syd for Fjelstrup.

En gang i mellem ses en lille båd fra naturstyrelsen tøffende rundt i vigen – i år holder de vist nok øje med blandt andet bestanden af rørhøge og der er også udstyr ombord til monitorering af eventuel vandforurening. Selv fik vi knap en uges tid deroppe i denne omgang. Jeg gik en tur med kameraet dagligt og tog også et par morgenture til Knud Strand, lige nord for vigen, til spektakulære solopgange:

Solopgang, Knud Strand – med knopsvane.

Jeg havde egentlig håbet at se småspover, som vi på en aftentur et par dage forinden havde set en enkelt af på lang afstand. Deres næsten grotesk lange næb skulle være fortrinligt til at trække sandorme op med:

Småspove i selskab med strandskade, måge og krage.

Strandskader var der i øvrigt mange af den aften:

Strandskader ved aftentide. Assens anes i baggrunden.
Strandskader, Knud Strand.

Spover, store som små, fandt jeg dog ingen af. Med morgenlyset i øjnene så jeg i stedet denne lille fugl og fik hurtigt taget et ikke særligt godt fokuseret skud, inden den fløj ned i bunden af rørene og forsvandt:

Blåhals, Knud Strand.

Det var faktisk første gang jeg nogen sinde har set en blåhals – selvom jeg egentlig burde have stødt på dem ved Torup Made, som ofte besøges af både af blåhalse og mig. Det viste sig dog også ret hurtigt, at det slet ikke er nemt af tage anstændige fotos af blåhalse. De er notorisk sky og fløj selvfølgelig straks bort eller ned i rørene ved mindste forsøg på at komme bare lidt nærmere. Herefter skulle der ydermere ventes meget længe, før de igen viste sig. Jeg fik et par distanceskud, som nedenfor ses hårdt beskårede:

Blåhals, Knud Strand.
Blåhals, Knud Strand.

En meget smuk fugl med en meget karakteristisk sang, som mine ører nu forhåbentligt er “tunet” ind på – så mon ikke der snart kommer et par billeder af blåhalsene fra Torup Made i hus.

Nedenfor lidt flere billeder fra påskeugen:

Knopsvane, Solopgang ved Avnø Vig.
Rørspurv, Knud Strand.
Hættemåger, Solopgang ved Knud Strand.
Stor Flagspætte, Avnø Vig.

Sejltur på Haderslev Dam

Påskeferien tilbringes i sommerhuset nord for Haderslev. Det fantastiske vejr indbød til en sejltur og efter en kort køretur befandt vi os i agterstavnen på “Dorothea”, som i 2018 genstartede turistsejladsen på Haderslev Dam – efter en pause på næsten 15 år. Båden er i øvrigt helt ny og eldreven – så man hører faktisk kun propellens snurren i vandet.

Fjordterne, Haderslev Dam.

En fjordterne hilste på, siddende på en af pælene, der markerer ruten til den årligt afholdte kapsejlads. Billedet er taget i skråt modlys som udvasker kontrasterne lidt. Længere oppe i retning mod Hindemade passerede vi mågeøen:

Mågeøen. Navnet giver god mening!

Ifølge skipperen er græsset totalt væk når mågerne forlader øen efter ynglesæsonen er slut. Det hele kan så starte forfra næste sæson og mågerne ankommer nærmest præcist samme dag hvert år – plus minus et par dage.

Mågeøen med det nu forladte Haderslev Sygehus i baggrunden.

Efter flere stop undervejs gik turen den modsatte vej tilbage mod inderdammen. En anden fjordterne poserede velvilligt:

Fjordterne på fjordternetoilet.

Medlys denne gang – og det giver en noget bedre detaljeringsgrad og spil i fjerene. Læg mærke til sort spids på næb og (ses bedst på forrige billede) de lidt længere ben, hvor knæ er synlige. Havternen ligner, men næbbet mangler den sorte spids og benene er kortere.

Flittige rørhøge

En tidlig morgen ved Torup Made viste dette par sig pludseligt i det blåtonede skumringslys:

Rørhøgepar, bemærk den tydeligt større hun til venstre.

Hunnen forsvandt kort efter igen ned bag buskadset omkransende dammen, hvorefter hannen fløj en morgenrunde og inspicerede området:

Rørhøg, han, Torup Made.

En lille gruppe sølvhejrer var også tidligt oppe. De landede efter lidt tilfældig flaksen rundt, helt ovre ved østsiden af dammen:

Sølvhejrer, Torup Made.

Vejret var koldt og blæsende. Et lag tykke grå skyer, der ikke lod ret meget lys passere igennem, nødvendiggjorde lidt langsommere lukkertider. Det går såmænd ofte fint til lidt større fugle med deres mere langsommelige bevægelser, men til småfugle er det en anden sag:

Engpibere, Torup Made.

Billedet er taget ved 1/800s – og det er tydeligvis slet ikke hurtigt nok til disse lynhurtige kræ, der pludseligt flaksede op fra græsset op mod volden til pulverbækken. 1/1600s eller hurtigere havde været mere ideelt – men det nåede jeg ikke og det sparsomme lys indbød heller ikke til hurtige lukkertider.

Efter lidt tid viste rørhøg-hannen sig igen på den nordlige side af pulverbækken:

Rørhøg på udkig.

Det var nu ikke føde der var målet, men noget helt andet:

Rørhøg med pind!, ekstremt crop.

Og så gik det ellers i rutefart til og fra reden (der så vidt jeg kunne fornemme måtte ligge langt inde i rørskoven på nordsiden af dammen) med diverse strå og pinde.

Både næb og kløer blev taget i brug:

Slid og slæb!

Jeg har engang ladet mig fortælle af en naturvejleder, at rørhøge-hanner ofte bygger to reder – en til hunnen, der står for rugningen og en til dem selv – vist nok for ikke at forstyrre hunnen for meget. Hunnen kom i øvrigt kortvarigt frem lidt senere på morgenen:

Rørhøg, hun.
Rørhøg, hun.

Efter yderligere lidt tid faldt der ro over maden og høgene viste sig ikke længere – de hvilede velsagtens efter den travle morgen – hvorefter jeg stille krøb ud af skjulet og listede af. Et par billeder mere fra turen:

Fasanduel i glimt

Jeg sad egentlig og kiggede efter rørhøge, da et par fasaner pludselig viste sig i græsset:

Fasankokke, Mjang.

Det stod hurtigt klart, at en slags duel var i gang. De jagtede hinanden rundt i det høje græs, udstødte mærkelige lyde og kunne pludselig flakse op med ivrigt baskende vinger.

En anden slags fasanjagt.

Min gamle tele (og jeg!) havde svært ved at følge med tempoet – pludselig fløj de op fra græsset og inden jeg havde fået peget kameraet derhen, var de nærmest væk igen eller også nåede kameraet ikke at fokusere ordentligt før det var for sent.

Taget et halvt sekund for sent!
Øv! Kunne have været et superbillede!

Det hele tog vel et enkelt minuts tid inden de var væk fra min position – man får kun et forsøg! Nogle få billeder med nogenlunde fokus blev det trods alt til:

Jeg sætter mine penge på ham til venstre.

En enkelt rørhøg viste sig umiddelbart efter, langt ude over en mark. Den kunne dog ikke rigtigt måle sig med det netop overståede drama!

Morgenfriske skalleslugere

Solopgangen ved Avnø Vig var særlig flot i morges. Nattens klare vejr havde fået temperaturen til at falde og luften kunne derfor ikke holde på det fortættede vand. Det fandt åbenbart selv ud i diverse sprækker og dannede en fin dis, der bare gjorde det hele endnu smukkere:

Det ser måske ud som om, der er rigeligt lys på billedet, men det er bestemt ikke tilfældet. En gruppe alt for morgenfriske toppede skalleslugere fløj kort efter ind og besluttede at nærme sig min position – sikkert fordi jeg for dem var ligeså utydelig som omvendt!

Toppede skalleslugere, Avnø Vig.

To hanner gjorde kur til en enkelt hun og var vist så optagede af deres ærinde, at de svømmede ganske nær. Jeg var måske heller ikke nem at se i det ganske sparsomme lys:

Der gøres kur…
Og duelleres?

Herefter trak de noget længere ud i vigen igen og efter nogen tid fortrak den ene af hannerne. Den tilbageværende bejler fortsatte ufortrødent:

Hvad gør man ikke for at imponere!

Endnu længere ude i vigen fortsatte spillet, der muligvis endte med en parring. Hunnen blev gentagne gange trykket ned i vandet – på billedet nedenfor havde den fået vendt sig om på en eller anden måde:

Skalleslugerparring?

Særdeles interessant episode at overvære – men næste gang må de gerne vente en halv times tid inden ankomst – det ville give lidt mindre støj i billederne!

Lidt bonusbilleder fra samme morgen:

Skarv, lige efter den så mig!
Knopsvane, Avnø Vig.

Brushaner ved Hartsø

Efter et mislykket forsøg på at indvie mit hjemmestrikkede fotoskjul ved Bundsø (på grund af for meget vand og pløre), tog jeg i morges i stedet til Hartsø – jeg havde nemlig ladet mig fortælle af et venligt OAS-bestyrelsesmedlem jeg tilfældigt var rendt ind i, at der var brushaner derude.

Mågekaos ved Hartsø.

Jeg formåede at få sat skjulet op inden solopgang og kort efter ankom, hvad der må have været tusindvis af måger. Et LILLE udsnit ses foroven. Formentlig på grund af skjulet kom de rimeligt tæt på og kunne rigtig høres. Larmen var infernalsk! Lys var der til gengæld endnu ikke meget af og jeg legede lidt med lukkertiderne:

Mågen siddende forrest i billedet havde åbenbart ikke så travlt.

Solen fik efterhånden mere fat og cirka en time efter solopgang ankom denne lille flok:

Brushaner med sølvhejre i baggrunden.

De var ikke meget for at nærme sig fotografen trods skjulet – der dog også var sat noget indiskret op midt på en flat stykke græs. Efter en halv times tid besluttede gruppen endelig at vove sig lidt nærmere:

Brushaner, Hartsø.

Så skete der desværre det, der ikke må ske. Fuglene kom faktisk noget nærmere, men pludselig ville kameraet ikke fokusere ordentligt og det hele så noget mudret ud – hvorefter jeg opdagede, at camouflage-nettet i ubemærkethed var gledet delvist ned og naturligvis ind foran linsen. Fuglene fløj selvfølgelig da jeg febrilsk forsøgte at rette det hele til. Jeg fik dog inden da nogle lidt mystiske billeder:

Brushaner set gennem camouflagenet. Suk.
Brushaner med “filter”.

Herefter ville de ikke rigtigt komme tæt på igen. I stedet kom et par andre nysgerrige gæster forbi:

Vibe, Hartsø.
Fiskehejre, Hartsø.

Viber var der masser af og flere af dem underholdt med deres mærkelige robotlyde og luftakrobatiske øvelser – der desværre var nærmest umulige at fange på billeder i liggende stilling i et trangt skjul – det kræver simpelthen mere “manøvredygtighed”. Lidt heldigt fik jeg taget billedet nedenfor – hårdt beskåret:

Vibe, Hartsø.

En enlig brushane var åbenbart blevet træt af selskabet og sås fouragerende lidt væk fra resten af gruppen. Den fik kort efter selskab af en anden vadefugl:

Rødben og brushane, Hartsø.

Herefter pakkede jeg sammen og kørte hjemad i opløftet stemning – trods kikset med skjulet! Lidt flere billeder fra turen nedenfor.

Pumpende præstekrave

Jeg nåede en smule tidligere til Trillen i dag – så lyset var bedre, men luften til gengæld underligt diset:

Strandskade, Høruphav lystbådehavn.

Trillens sandbanke sås med de sædvanlige stamgæster i form af hættemåger og gravænder – men også igen i dag et par præstekraver fouragerende i vandkanten. Jeg sneg mig på vanlig vis nærmere. Retningen var lysmæssigt ikke optimal, sydvest, resulterende i for meget modlys og dermed lidt mælkede kontraster:

Stor præstekrave, Trillen.

Det gjorde nu ikke så meget, for pludselig begyndte fuglen at “pumpe” – en underlig svajende dans på stedet, som jeg indtil i dag kun havde læst om, men aldrig set. Ideen skulle være at sætte det øverste jordlag i vibration og på den måde snyde småkravl til at tro det regner – og dermed søge op:

Pumpende præstekrave. Svært at fange på et foto – bemærk sandet.

Fuglen fortrak kort efter ovenstående billede. Jeg genfandt den (eller en artsfælle) helt ude på sandbankens spids og nåede lige et par fotos inden solen sagde tak for i dag:

Stor præstekrave, Trillen.

Blandede bolcher

I forgårs kunne jeg akkurat nå en lille spadseretur inden solnedgang. Kameraet kom nu alligevel med, et billede i elendigt lys er vel stadig bedre end slet intet – eller hvad det nu hedder!

En halemejse gravede i de nyudsprungne blomster – jeg antager efter insekter, ligesom gransangeren forleden:

Halemejse, Trillen.

Lidt længere ude fløj en gravand fornærmet væk, efter at være blevet forstyrret i sit aftensmåltid:

Gravand, Trillens sandbanke i baggrunden.

Et par præstekraver fouragerede langs vandkanten på deres karakteristiske “løb-stop-æd”-facon i svagt skumringslys:

Præstekraver i vigende lys.

Jeg havde heldigvis mit sædvanlige outfit på, i form af en aflagt jakke og outdoor-bukser, så jeg lagde mig ned og forsøgte at snige mig langsomt nærmere. Det må have set lidt besynderligt ud for Trillens øvrige spadserende gæster, men hvad gør man ikke for et godt skud!

Almindelig ryle, Trillen

En ryle kom luskende ind fra højre, gjorde holdt i aftensolens sidste stråler og sendte mig et noget skeptisk blik. Den blev selvfølgelig også foreviget, hvorefter jeg fortsatte frem mod præstekraverne:

Stor præstekrave, Trillen.

Læg mærke til den sorte næbspids og de orange ben: Stor præstekrave! Billedet er i øvrigt croppet – så tæt på kom jeg trods alt ikke, men i forhold til afstanden kunne man egentlig forvente et skarpere motiv. Problemet er lyset. Dårlige lysforhold giver en lavere opfattet skarphed – og det er ikke kun på grund af sensor-støj ved den høje iso, her i øvrigt 2500.

Den seneste uge har jeg desuden besøgt Birkepøl et par gange. Der er observeret bynkefugle derude og mosehornuglen synes jeg egentlig snart burde vise sig frem. Det gjorde den nu ikke – og bynkefuglene holdt sig på lang afstand og sås kun i mikroskopisk størrelse gennem telen:

Bynkefugl, Birkepøl.

En sanglærke steg op og stirrede på fotografen:

Stirrende sanglærke, Birkepøl.

I går forsøgte jeg så igen. Aftensolen varmede farverne godt op og en kærhøg viste sig, desværre kun kortvarigt og alt for langt væk, i det ellers så flotte lys:

Blå kærhøg, Birkepøl.

En musvåge skreg og krager rømmede sig – og i mangel af bedre tog jeg et billede af kragen:

Gråkrage, Birkepøl.

Med kameraet på kragen så jeg ud af øjenkrogen en rovfugl lande i græsset længere mod vest. Og så må man ellers i gang med at lede:

Find Holger.

Jeg var ud fra det korte glimt jeg fik ikke sikker på arten, men håbede selvfølgelig på kærhøg. Et ekstremt crop (midt for, øverste tredjedel) afslørede ikke med sikkerhed musvåge eller høg:

Nidstirringskonkurrence, fuglen vandt!

Og så sad vi ellers der og stirrede på hinanden. “Let dog!”, tænkte jeg. “Smut dog hjem!”, tænkte fuglen velsagtens. Minutterne gik og en fasankok brød stilheden med sit typiske kald og efterfølgende rysten af fjerene:

Fasankok, Birkepøl.

Jeg løb tør for tid og måtte give op. Bedre held (og mere tid) næste gang! Fasaner er der i øvrigt mange af i vejkanterne for tiden. Forleden, på vej hjem gennem Lambjerg, en lille afstikker jeg ofte tager efter arbejde, viste en flot fasanhøne sig frem:

Fasanhøne, Lambjerg.

Billedet ville blive bedre såfremt kameraet var mere på niveau med fuglen – men det er lidt svært, når det som her er taget ud af bilruden. En bedre fuglefotograferingsbil ville således være noget i den her retning:

Den såkaldte Flatmobile.

Det er måske lige ekstremt nok, trods alt.

Kratluskeri ved Trillen

Der var forår i luften i dag med ledsagende fuglesang. Også ved Trillen, hvor man efterhånden rigtigt kunne høre (og af og til også se) de ankomne sangfugle. En gransanger musicerede højlydt og fandtes efterfølgende fouragerende i en nyudsprunget busk af en slags:

Gransanger + nyudsprunget busk = forår.

Og hvorfor er det så lige en gransanger og ikke for eksempel en løvsanger? Jeg har efterfølgende læst mig frem til, at løvsangere ankommer noget senere og derudover har gransangere mørkere ben. Derudover er sangen meget karakteristisk og i forhold til det hørte og efterfølgende “efterlytning” på xeno-canto.org er jeg ikke i tvivl: Gransanger! OAS (Ornitologisk forening for Als og Sundeved) sender i øjeblikket regelmæssigt mails ud om aktuelle fuglestemmer – og seneste udgave var netop om blandt andet gransangeren. Tak for det!

Gransanger? Mig? Ja, og hvad så!?

Og hvad er det så lige den laver, hoppende rundt på må og få i forskellige buske, når der altså ikke lige synges højlydt?

Gransanger – og fluesnapper!

Fluen så jeg først efter at have overført billederne til pc’en og set dem på computerskærmen. Fokus ligger desværre på grenen lige foran fuglen, der derfor ikke står helt skarpt. Blænde 8 kompenserer lidt med øget dybdeskarphed. Sådan er det med krat og flyvske småfugle – selvom der som her kun er brugt et enkelt fokuspunkt, er det alligevel svært at ramme fokus præcist!

Andre arter var også ankommet:

3 beslægtede, 2 sangdrosler og solsort.

Lidt længere i retning mod lystbådehavnen stødte jeg ind i denne lille mejse:

Sumpmejse – eller?

Kunne det mon være en fyrremejse?

Fyrremejse? Bemærk hagesmækken.

Jeg synes hagesmækken ser kraftigere ud end ved sumpmejsen – noget som jeg ved efterfølgende opslag har fundet ud af, er typisk for fyrremejse. Der nævnes også “hvidt panel” på armsvingfjerene som typisk for fyrremejse:

Bemærk det lille hvide “panel” ved armdelen af vingen.

Det synes jeg man kan se på ovenstående billede – så måske er det faktisk en fyrremejse? Den bedste måde at adskille de to arter skulle faktisk være kaldet – men fuglen her var tavs – og havde den sagt noget, havde det nok ikke hjulpet mit uerfarne øre.

På hjemvejen kom 3 stillitser forbi og en enkelt stillede op til fotografering:

Stillits, Trillen.

“Kratluskeri” giver typisk ikke supergode fotos, men er til gengæld ofte noget mere afslappende end stativ+skjul+vækkeur – hvor sidstnævnte typisk ringer flere timer før solopgang!