Hartsø med havørne

Hartsø på Kegnæs var en oprindelig pæn stor sø med tilhørende rørskov, der dog i dag er væsentlig mindre grundet aktiv bortpumpning af vand. Om sommeren bliver den angiveligt reduceret til en forvokset vandpyt – men selv på denne årstid er det ikke imponerende mængder vand den huser:

Hartsø set fra vejen mod Østerby

Der var til gengæld masser af fugle, der ikke lod sig synderlig påvirke af min tilstedeværelse. Der blev naturligvis som altid holdt behørig afstand – skjul havde jeg nemlig intet af. En fremmed gæst fra de varme lande viste sig frem:

Sortsvane betragter mere nordlig artsfælle.
Sortsvane i flugt, bemærk de hvide svingfjer.

Sortsvanen regnes for invasiv og kommer oprindeligt fra Australien. De har så til gengæld problemer dernede med indførte knopsvaner. Noget for noget! Mest var det dog gæs der skræppede om kap. Tre sangsvaner fløj ind fra nord i flot formation og sluttede sig til den voksende flok:

Sangsvaner og gæs lige før panik!

Solen tittede frem af og til og en spurvehøg fløj tværs over søen i jagt på et eller andet – som den dog ikke fik, så vidt jeg kunne se. Det gik så stærkt at jeg ikke fik fumlet arme, hænder og kamera på plads i tide. Kort tid efter fløj det meste af gæssene forskræmte op – efter en havørn fløj ind fra nord:

Havørn inspicerer spisekammeret på Hartsø

Den satte sig til rette på en lille “ø” næsten helt ovre på vestbredden af søen, desværre et godt stykke væk fra min position:

Kig mod vest fra østsiden af Hartsø, ikke-croppet version

Så er det godt man kan croppe – selvom kvaliteten selvfølgelig lider meget:

Crop af ovenstående.

Kort tid efter ankom endnu en havørn, en lidt større “model” så jeg gætter på en hun:

Den blev kun få minutter og fløj så væk i nordøstlig retning, hvorefter den tilbageværende ørn gik i gang med, hvad der lignede en særdeles grundig “vingevask” – som tog cirka tre kvarter – før den også drog bort i samme retning som magen(?). Sådan er det med fugleture – man ved aldrig hvad der kan ske og ofte sker der faktisk ikke noget som helst. Ikke i dag! Nedenfor et udvalg af dagens mange billeder – det er nemlig svært ikke at trykke på udløseren med havørne i sigte – også selvom de er (alt for) langt væk!

“Vingevask” med Kegnæs Kirke i baggrunden

Gyldent lys over Mjangmark

I et efterhånden spinkelt håb om at få kærhøgen at se (har desværre ikke vist sig (for mig) de sidste par uger derude), kørte jeg til Mjangmark i eftermiddagssolens bløde varme lys. Smukt og stille var der. Dammen lyste som et gyldent spejl, og så gjorde det såmænd ikke så meget der var småt med fugle. En stor tornskade generede kortvarigt en musvåge helt nede mod bredden, hvorefter alt igen blev tyst. Jeg vendte derfor min opmærksomhed mod syd, idet der på den anden side af vejen, et godt stykke væk, sad en musvåge og spejdede:

Så må der gerne lettes!

Og så er det jo man sidder der og håber den på et tidspunkt letter og naturligvis flyver i retning mod kameraet. Og helst gør det når man kigger i søgeren. Og selvfølgelig samtidig har fingeren på udløseren – for det kan nemlig være lidt af en prøvelse med rovfugle, der jo cirka “sidder ned” 20 timer i døgnet!

Kom så herhen!

Efter ½ time var der et eller andet der fangede musvågens opmærksomhed: Den lettede, fløj skråt mod mig, herefter om bag noget krat – hvorefter jeg tabte den af syne. Jeg var dog rimelig sikker på den var landet i en tilstødende græsmark og så var det ellers om at få pudset brillen:

Find Holger…svært – selv set gennem en 600mm tele!
Ekstremt crop fra midt i ovenstående billede.

Det var åbenbart en nitte for fuglen, for kort tid efter lettede den “tomkloet” og fløj bort. Jeg fik et par flugtbilleder:

For de kamera-nørdede kan det oplyses at begge ovenstående billeder på grund af den store afstand til fuglen, er croppet ud over al rimelighed og ovenikøbet taget i vigende lys med henholdsvis iso 2500 og 4000 – og alligevel kan man få nogenlunde brugbare resultater i hus – hurra for moderne kamera-sensorer!

Sjælden fugl i Kruså

Gennem de seneste 2-3 uger har Møllesøen i Kruså haft en sjælden gæst på besøg, nemlig en såkaldt hvidøjet and. Jeg plejer egentlig ikke at køre efter rariteter, men denne gang tog jeg afsted. Jeg havde for det første lyst til at afprøve et nyt sted, idet jeg ikke tidligere har besøgt søen i Kruså, og for det andet kunne det da være sjovt at se, og måske endnu bedre, også få taget et billede af den spøjse sjældne and.

Vejret startede nogenlunde med spredt sollys gennem hullede tæpper af skyer, men undervejs mod Kruså blev det desværre tiltagende diset og gråt. Ved ankomst var lysforholdene ikke særlig egnede til fotografering, men sådan er det egentlig ret ofte på disse kanter! Næste ærgrelse kom, da jeg måtte erkende, at adgangen ned til søen var særdeles sumpet og nærmest umulig at gennemføre uden gummistøvler – som jeg selvfølgelig ikke havde på.  Jeg fandt heldigvis til sidst en knapt så smattet vej ned til bredden – efter at have forceret en skrænt, et brombærkrat og flere gange var nødt til at redde mine støvler op af dybe mudrede huller med vand i bunden. På en eller anden måde lykkedes det mig at undgå våde sokker.

Unge knopsvaner
Der poseres for fotografen..

Ud med liggeunderlaget og frem med kameraet og så ellers vente. Et par unge svaner kom kort tid efter og viste sig frem. Der var desværre en hel del rør og andet krat i synsfeltet foran kameraet, som forstyrrede fokuseringen, men bedre kunne jeg ikke gøre det – i hvert fald ikke uden gummistøvler! En skallesluger kom lidt efter forbi og fiskede, spiste og strakte sig tilsyneladende mæt og tilfreds:

Skallesluger med aborre 
Mæt motionist.

Som tiden gik og kulden langsomt krøb ind på mig (blev nok heller ikke bedre af, at jeg pludselig opdagede min ene albue havde bevæget sig væk fra liggeunderlaget og nu sad i et mudret hul med vand i bunden) kom der flere og flere fugle til. Først og fremmest troldænder i stort antal, et par taffelænder, gråænder og blishøns – men ingen hvidøjet and. Tit mente jeg pludselig at se den – men det viste sig ved nærmere eftersyn blot at være en hun-troldand, der godt kan ligne lidt.

Hovsa, der er den jo!

Men så pludselig var den der bare – og det var i sidste øjeblik, for jeg var nærmest ved at give op og pakke sammen på grund af kulden. Den svømmede stille og roligt ind fra venstre, tværs forbi stedet jeg sad (gætter på ca 20-25 meter foran mig), dykkede et par gange efter føde, vendte derefter om og svømmede tilbage hvor den kom fra – som må være å-udløbet svarende til sydøst-siden af søen.

Ja, mit øje er hvidt – og hvad så!?
Ok, så tag da det billede!
Tak for denne gang.

Lidt ærgerligt lyset var så ringe og skarpheden lider også lidt under krat og rør foran linsen, men oplevelsen – den var i top!

Lille Lappedykker i l….vejr

Atter regn og mere regn seneste dage – også ved Avnø Vig, hvor vi igen tilbragte weekenden. Søndag forsøgte jeg alligevel iført waders, at få et par fotos i hus af et par små lappedykkere, som jeg havde lagt mærke til fouragerede frem og tilbage langs bredden tæt på vores ramponerede bådebro.

Det er KOLDT at ligge i vandet, trods tykke waders, lange skiunderbukser, ekstra sokker og cowboybukser.  Regnen var til at starte med mild støvregn og efter kort tid kunne jeg se fuglene dukke op langt ude i vigen:

Umiddelbart efter tog regnen til, og da jeg havde været så ufornuftig at glemme mit regncover, gik jeg tilbage til huset og fandt en almindelig plasticpose og fik pakket optikken lidt ind i det. Kameraet kan snildt tåle lidt regn, men optikken er desværre ikke vejrbestandig.  Da jeg vendte tilbage fløj en vandrikse forskræmt op lige præcis fra stedet jeg havde siddet 5 minutter forinden. Og mens jeg ærgrede mig over det og fik sat mig til rette, gik der ikke mere end få minutter før de to lappedykkere pludselig dukkede op 7-8 meter fra mig – desværre modsat retningen af kameraet. Det lå fast og sikkert på min bean-bag og den formåede jeg naturligvis ikke at få vendt uden de to lappedykkere dykkede som lyn og var pist væk.

10 sekunder forinden MED to lappedykkere….grrrr..

Så måtte der graves dybt efter ekstra tålmodighed og kropsvarme. Sidstnævnte tog et yderligere dyk efter jeg uforvarende var sunket for langt ned i dyndet og pludselig tog lidt vand ind.  Vandriksen skreg sit mærkelige grisehyl og jeg er ret sikker på den hånede mig. Lige inden jeg gav op kom lappedykkerne forbi igen et godt stykke ude. Den ene viste sin fangst frem inden de begge forsvandt for mig igen.  Og så var jeg altså for våd og kold til at fortsætte. Bedre held og mindre våde sokker næste gang.

Gå dog hjem….

Hjejler ved Birkepøl

Turen startede ved Torup Made, men der var meget stille. En musvåge kiggede dovent på mig, mens jeg forgæves ventede på kærhøgen.

Musvåge på udkig efter bytte (og mig)

Jeg valgte derfor at køre en tur til Birkepøl, hvor der ligeledes virkede meget stille. Jeg var faktisk ved at vende hjemad, da jeg hørte et par fuglestemmer,  der lød tæt på. Og først der efter kunne jeg pludselig se dem:

Hjejler fouragerende i græsset, godt camoufleret!

Så var det ellers bare at parkere bilen og vente. Langsomt kom et par stykker nærmere i deres jagt på føde. En smule sne krydrede billederne:

Hjejlens vinterdragt er ikke så kontrastrig som sommerdragten, men er man tæt nok på ser man pludselig det smukke farvespil:

Så pyt med manglende kærhøg, det her var mindst lige så godt!

Musvåge + mus = mums!

På vej hjem fra arbejde kørte jeg gennem Lambjerg og lagde mærke til en musvåge, der sad muse(!)stille og stirrede intenst i græsset. Der måtte være noget interessant på færde, for fuglen lod sig ikke synderlig distrahere af mig. Jeg fik sågar lov at stoppe bilen næsten overfor – noget der ellers stort set altid får musvåger til at lette og flyve bort.

Der våges…

Solen var lige gået ned så lyset var sparsomt. Selv med ISO6400 måtte jeg ned i 1/320 for overhovedet at eksponere bare nogenlunde tilstrækkeligt.

Slås til…

Sådan en adfærd har jeg faktisk ikke set før hos musvågen – ligner jo til forveksling en hvepsevåge på vej ned i et hvepsebo!

Haps!

Som det ses var det dog ikke en hveps der var målet. Så er der serveret!

Avnø Vig i frostvejr

I weekenden tog vi en tur i sommerhus ved Avnø Vig, efter en længere pause grundet travlhed i weekender. 

Vejret var mestendels klart og ret koldt – omkring et par grader under frysepunktet om morgenen.  Et tyndt lag is prydede vigen og vores ramponerede bådebro – som netop blev delvist ødelagt sidste år af is.

Solopgang ved Avnø Vig

Jeg havde håbet på et glimt af isfuglen eller måske et par skægmejser i rørene, men forgæves.  Man bliver hurtigt kold så det er også begrænset hvor længe tålmodigheden holder stand. Det ville ellers have klædt billedet nedenfor med en lille fugl oveni:

Der mangler ligesom et eller andet…

Lidt senere oppe ved huset ud mod skoven sendte en musvit et trøstende blik min vej:

Næste tur bliver forhåbentligt på torsdag og igen tilbage til Torup Made. Planen er fortsat et anstændigt billede af blå kærhøg. Jeg har set en hun flere gange derude og en enkelt gang en han – og den fugl er noget af det smukkeste vi har!

Havørn på afstand

Efter en nattevagt og efterfølgende for få timers søvn, afsted en lille tur til et af mine “stamsteder” – Mjangmark. Lyset var dramatisk vekslende mellem sol og skydække med enkelte småbyger. Må indrømme jeg havde siddet der nogen tid før jeg så den:

Den er der faktisk – havørnen. Find Holger!
Ekstremt crop – kønt er det ikke

Det der er ikke nemt at komme tæt på. Adgangen fra pulverbækken ender et godt stykke væk og at bevæge sig over marken kræver man gør det inden solopgang og efterfølgende etablerer en eller anden form for skjul  – med risiko for at få et skud hagl bagi af en nærsynet jæger!

Midt i grublerierne kom en falk forbi og lavede nogle flotte dyk:

Vidåslusen i Højer

Det gode vejr indbød til tur og vi kørte derfor til Højer for at gå en tur på digerne med tilhørende imponerende udsigt over Vadehavet. 

Der findes få steder i Danmark med mere fugleliv og selv på denne årstid er der nok at se på.  

Bramgæs i flugt efter en havørn viste sig i horisonten

Jeg gik selvfølgelig også og kiggede efter potentielle steder at sidde/ligge i skjul i forhold til at komme rigtigt tæt på fuglene. Bedste bud indtil videre er nok vejen vest fra Højer mod grænsen ved Siltoft. Den er relativt ubefærdet og såfremt man bliver i bilen, tror jeg der er gode muligheder for at komme tæt på fuglene. Man kommer dog ikke i øjenhøjde med de rastende fugle – man kører jo i sagens natur på et dige – men skulle der komme en havørn flyvende forbi, er det nok ikke så ringe!


 Udsigt mod vest fra Højer. Forneden i billedet ses biltoget på vej til Sylt.
En af havørnens lillebrødre – taget fra vejen tæt på fugleskjulet ved 
Rickelsbüller Koog på den tyske side af grænsen.


Fiskeørn før/efter

Forleden kom mit foretrukne billedredigeringsprogram Capture1 i version 12.  Interfacet har fået en tiltrængt overhaling og der er blandt en masse andre nyheder nu mulighed for elliptiske graduerede masker, samt masker baseret på lysstyrke for hver enkelt pixel i billedet.  Forneden ses fiskeørnen fra Avnø Vig før og efter redigering. Billedet er taget i miserabelt lys resulterende i en del støj i detaljerne og tæt på overeksponeret himmel på trods af undereksponeret fugl – ethvert kameras (og fotografs) mareridt på trods af vore dages sensorer med ekstrem dynamisk spændvidde. 

Før
Efter

Eksponeringen er forsøgt korrigeret med netop en elliptisk maske med cirka 2 stop ned i baggrunden og cirka et stop op på fuglen – med gradvis og her bevidst tydelig overgang, der giver en slags halo-effekt. Fuglen har herefter fået farvetonerne og øjnene peppet lidt op. Endelig er baggrunden gjort lidt mere spiselig med capture1s farveværktøj.  Defringing-værktøjet er dog ikke særlig godt i Capture1 – så det er slutteligt gjort i Lightroom.