Forfatter: langben120

Turen i dag gik ikke som håbet. Målet var anstændige fotos af steppehøgen, der i øjeblikket ser ud til at holde pause i trækket sydpå og i hvert fald de seneste 4-5 dage er set i den sydligste del af Margrethekog:

Jeg placerede mig ved foden af det gamle dige og kiggede således mod vest i medlys – i håbet om at fuglen ville vælge at fouragere over engen i min retning. Men nej – bortset fra et kort glimt af fuglen kort efter ankomst (der naturligvis fik optimismen gevaldigt i vejret), så jeg intet til høgen i godt to timer. I mellemtiden fik jeg dog fornøjelsen af en ung rørhøg, der nysgerrigt checkede mig ud:

Ret heldigt fik jeg ikke længe efter øje på en dværgfalk flyvende helt lavt over engen i min retning – heldigt fordi jeg konstant sad med fokus rettet mod det fremskudte dige, hvor jeg tidligere havde fået et glimt af steppehøgen.

Falken fløj i høj fart forbi min position og desværre om bag en del krat, da den var nærmest. Her et foto, hvor fuglen er “dehazed” grundet krattet i forgrunden – med et nogenlunde resultat:

Et flugtskud mere, hvor der ses tydelig skægstribe og en ret frisk udseende fjerdragt – efter alt at dømme en ungfugl:

Billedet for oven tigger ligefrem om en hårdere beskæring, men bliver i så fald lidt “pixeltrængende”. Jeg plejer at holde mig til godt 3200 pixels på langs eller derover, da billederne (i hvert fald på min skærm) ellers mister skarphed og “pop”. Ser man normalt sine billeder på en mobil eller en mindre tablet er det dog intet problem med som her godt 2500 pixels på langs. Eller hvad? Døm selv:

Og hvad med steppehøgen. Jo, endnu et glimt blev det til:

Høgen er den hvide prik midt i billedet! Her et megagigacrop:

Jo, den er god nok: Spidsvinget lys høg, med de for hannen typiske kileformede sorte partier på vingespidserne uden sort bagkant. Der er nok tale om en mindst 2k, måske 3k, da oversiden var noget uregelmæssig at se på. De billeder var dog om muligt endnu dårligere og er for længst slettet.

Tid havde jeg desværre ikke mere af og kørte herefter en god times tid tilbage til Als.

Måske gør jeg et forsøg mere i weekenden – ellers også bliver det måske i stedet et forsøg på at opleve sort sol ved Hasberger See, hvor stærene de seneste dage har valgt at raste for natten.

En kort tur til Bundsø søndag morgen blev det til – selvom jeg ved ankomst var ved at droppe projektet grundet en ret kraftig vind og dermed bølgeskvulp på søen – noget der ikke fungerer særlig godt med et flydende skjul! I søens nordøstlige del var der dog mere roligt, men jeg havde åbenbart fortrængt hvor langt der faktisk er – inden jeg var på plads havde jeg gået i vandet i næsten tre kvarter og lyset var ved ankomst allerede ved at være for hårdt. Fugle var der til gengæld (stort set) heller ingen af, så det hele gik bestemt ikke efter planen!

En knarandrik stillede op til et foto på alt for lang afstand. Trods skjul virkede fuglene meget forbeholdne over for min tilstedeværelse denne morgen:

En musvåge overfløj min position. Det er dog begrænset hvor meget kameraet kan peges opad i et flydeskjul, så billedet er taget på lang afstand og croppet urimeligt meget:

Der var meget småt med fugle den morgen – ikke engang blishøns eller gråænder var at se nogetsteds. Som en trøstpræmie puslede det lidt i krattet tæt ved min position og en rørhøne stillede kort efter op til fotos. Nedenfor et typisk rørhønefoto:

Dette eksemplar valgte dog heldigvis at kravle op på en gren og posere lidt. Nedenfor et ikke særlig typisk rørhønefoto:

Jeg var efterhånden noget nedkølet trods årstiden. Lige før jeg brød op, kom en vipstjert flyvende ind på en passende pind og gloede på mig:

Et noget magert udbytte, men alligevel en skøn morgen – i hvert fald efter jeg var kommet i læ af vinden, der fik hele skjulet til at gynge – fotografering er fuldstændigt umuligt under sådanne forhold.

På fredag kan jeg måske nå en tur til Margrethekog ved Højer, hvor der de seneste par dage er set en flot han af steppehøg. En art, det i øvrigt kun er lykkedes mig at fotografere en enkelt gang før, nemlig sidste år i april ved Abild, hvor også en han valgte at raste nogle dage før trækket gik videre. Her et langskud af den smukke fugl i kamp med en blå kærhøg:

Det kræver dog for det første at fuglen bliver i området til på fredag og for det andet at jeg så rent faktisk kan finde den. For det tredje skal jeg så også formå at komme på fotoafstand. Meget kan med andre ord gå galt, men jeg forsøger nu nok alligevel. Heldet tilsmiler som bekendt den, der opsøger det.

En hel del travlhed på jobbet, i weekender og andre undskyldninger, har betydet mindre tid til fotografering de seneste 10 dages tid. Lidt er det dog blevet til, mest småture hist og pist. Lærkefalkene på Østals har jeg forsøgt mig med nogle gange. Det kræver dog mere held end vanligt at få gode fotos – de høres ofte og til tider faktisk konstant kaldende, men viser sig desværre kun i korte glimt, selvfølgelig oftest i umuligt lys, for så straks at forsvinde ned bag skovens træer igen. Nedenfor et par heldige skud, der fint viser den flotte dragt, for og bag:

Læg mærke til den friskt udseende fjerdragt med de meget regelmæssige og uslidte fjer – jeg gætter på en unge fra i år.

Hummelvig Strand har jeg også besøgt et par gange, ofte kun et kvarters tid ad gangen. Her en stenvender, på jagt efter føde i den opskyllede tang:

Ryler var der også masser af, her et par flugtskud:

Fuglen ovenfor må også være fra i år.

Der blev ivrigt søgt føde i mudderet. Her må en krebs af en slags lade livet:

Billederne ovenfor er i øvrigt taget ved hjælp af en “pod” – en slags skål, der kan skubbes i sandet foran en, mens man ligger der og roder rundt i sandet. Midt i skålen er så monteret en skrue, hvorpå en gimbal eller kuglehoved til kameraet kan monteres.

Ved Torup Made forsøgte jeg mig en solskinsmorgen med fotografering blandt de mange blomstrende vandpileurt. Nedenfor en lappedykker taget med 1/30s – før solen kom op. Den lyserøde “masse” i forgrunden er selvfølgelig de mange blomster.

Et vibepar i skumringen:

Og med en række ryler forneden:

Almindelige ryler og et par mindre af slagsen – men hvilke? Svaret kommer til sidst på siden.

Her et flugtskud af en almindelig ryle på vej mod min position. Billedet er dog hårdt beskåret:

Også et par brushaner var på færde:

Det lidt disede udtryk skyldes lige præcis – dis. Det er der oftest om morgenen ved maden – et meget smukt syn, men også til tider frustrerende ud fra et fotografisk synspunkt!

Og hvis man synes disen ikke udvasker kontrasterne nok kan man jo altid fotografere i modlys. Her en rødben i ballet-positur:

Modlyset gør det ikke nemt at se, at der rent faktisk er tale om en lille gruppe af rødben – men den er altså god nok:

Bag mig hørte jeg pludselig nogle små plask. Jeg fik vendt skjul og kamera og fandt endnu en flot lille lappedykker blandt pileurten – nu i et noget mere tilgivende lys:

Ved rørskoven var en kærsanger på færde. Det lyserøde skær skyldes selvfølgelig pileurtens genskin:

Igen var der masser af skægmejser at høre i rørene, men ingen af dem søgte hen til rørskovens kant, hvor jeg havde sat mig til rette i skjulet. En grønbenet rørhøne kom til gengæld helt hen og kiggede til mig:

Jeg havde egentlig håbet på en krik- eller skeand helt tæt på med pileurten som stemningsskabende element. De var der skam også, men var åbenbart ikke trygge ved skjulet og søgte konstant væk, når jeg forsøgte at nærme mig.

På vej tilbage mod bilen blev jeg overfløjet af en flot spurvehøg:

Vi slutter med en lille serie fotos af de flotte lærkefalke. Her formentlig en unge fra i år, der lægger an til landing, mens brormand eller søster ser på:

Lærkefalke er formidable flyvere og kan slå en mursejler eller svale i luften – typisk ved overraskelsesangreb i lav højde. Guldsmede står dog også højt på listen over fødeemner. De fanges, plukkes og fortæres i luften:

Her i modlys, hvor vingerne gnaves af:

Nedenfor et typisk skud fra mine forsøg derude: Et kort glimt af den lynhurtige falk, mens den et øjeblik er fri af trækronerne:

Er man tålmodig og venter i evigheder, kan man være heldig at de overflyver en, mens et bytte fortæres. Nedenfor igen en guldsmed, der “pilles” i luften:

Til slut svar på den lille quiz. Rylerækken fra tidligere i en anden udgave (beklager disen!):

Fugl 1,2 og 4 er almindelig ryle, mens de to mindre ryler er temmincksryler. Udover den lidt mindre størrelse, ses næbbet også lidt kortere, brystet lysere og ryggen mere skællet. Det kan dog være svært at på det disede foto. Her et eksemplar fra Nørresø i marginalt bedre lys, men en hel del tættere på:

Ny tur, ny placering – men lokaliteten var igen Torup Made, der stort set aldrig skuffer. Før solen kom op, var en ung knopsvane på fødejagt i madens lave vand. Der var endnu masser af dis i luften og den lave lukkertid bidrog yderligere til det lidt slørede udtryk:

En fiskehejre fløj ind og betragtede mig og mit skjul på afstand. Billedet er croppet en del:

Efter at have set mig an for en stund og åbenbart fundet mig ufarlig, søgte den lidt nærmere min position og fik samtidig skræmt en juvenil gråstrubet lappedykker op:

En beslægtet artsfælle viste sig ikke lang tid efter, i madens vestligste del, mod Mjangmark:

Mens jeg lå og nød synet af sølvhejren og samtidig ærgrede mig over den ikke kom bare lidt nærmere, puslede det pludseligt i krattet helt tæt på:

Altid fedt at opleve fuglene helt tæt på og som her fuldstændig ligeglad med min tilstedeværelse. Den kom i øvrigt helt hen og kiggede til mig – få meter væk og to meter for meget i forhold til minimumsfokus-distancen!

Herefter var der stille for en tid. Kameraet havde jeg denne gang på stativ i lavest mulige højde. Flugtskud er på den måde noget nemmere, end når kameraet bare ligger direkte på jorden – der til gengæld giver fotos i øjenhøjde (dobbeltbekkasinen for oven er således fotograferet efter jeg uendelig langsomt havde fået taget kameraet af stativet og lagt det til rette direkte på mit liggeunderlag). En mudderklire kom flyvende forbi og viste flot sine meget artskarakteristiske vingemønstre frem:

Og et mere, hvor undersiden af vingerne kan ses:

I øvrigt et foto, der kræver en del af kameraets autofokussystem – og derfor et billede jeg næppe ville have fået i hus med mine tidligere modeller.

Tinksmede var der også nogle få af, her fotograferet i kraftigt side/modlys:

Som nævnt for et par indlæg siden, håbede jeg på fotos med de flotte vandpileurt-blomster som baggrund. Det kræver dog vaders at komme helt nær planterne. Måske næste gang – de skulle gerne blomstre til og med september måned. Her en grønbenet rørhøne på fødetogt i madens lave vand:

Og med de flotte blomster i fokus – med en lille overflyvende gruppe skeænder:

Lyde er en stor del af oplevelsen ved den slags ture. Skægmejser hørte jeg konstant, hvilket ikke er underligt – de holder til i stort antal længere ude mod rørskoven med Mjang Dam. På et tidspunkt var der en hel del kalden ret tæt på. Jeg fik peget kameraet i lydenes retning og taget et skud:

En meget hård beskæring afslører skægmejserne – omend afstanden gør at man stadig skal se godt efter:

Jeg prøvede at nærme mig gruppen efter at have pakket skjul og stativ sammen – men vandet gjorde det ikke nemt. Ad omveje kom jeg vel inden for 50 meter og var heldig at en enkelt af fuglene besluttede sig for at “checke mig ud”:

Næste gang formentlig Torup Made igen – denne gang nok med flydeskjul og direkte ind blandt blomsterne.

Fredag morgen startede turen med et stop ved Mjolden, hvor jeg håbede at se udfløjne hedehøge. Jeg fandt til at begynde med absolut intet og måtte også konstatere at vejrudsigten igen slog totalt fejl – den lovede sol havde i stedet søgt ly for regnen. Ved Ballum var der også stille, men i stedet for straks at køre mod Vidåslusen, som egentlig var planen, valgte jeg lige at checke Mjolden ud een gang til. Heldigt for to høge var pludselig at se over en mark og jeg fik hurtigt parkeret bilen, placeret bean-baggen over døren og sat kameraet til rette:

Det lignede faktisk mere leg end kamp. Det endte dog med rørhøgen fortrak mod diget i vest. Den unge hedehøg tog et par runder over en mark i det triste gråvejr – i det mindste var regnen dog (midlertidigt) ophørt:

Den kom ret tæt på mig et par gange. Måske sløringsnettet jeg havde anbragt over sideruden hjalp – ellers også var den bare ung og nysgerrig. Ringene ses tydeligt – ungen må således være fra en af de kendte reder, hvor Projekt Hedehøg-folkene har ringmærket alle unger:

Her et fra samme serie i en mere tæt beskåret udgave – læg mærke til “pullus”-fjeren ved øjet – en dunrest fra den var helt frisk udklækket:

Jeg formåede også at få “placeret” fuglen i landskabet – det giver ofte nogle væsentligt mere interessante billeder – trods en meget mild støvregn, som lige kan anes:

Kort efter kom den unge rørhøg tilbage og så tog de ellers et par runder mere i ringen:

Det endte endnu en gang med at rørhøgen fortrak. Herefter satte hedehøgen sig på en nyhøstet mark – ret tæt på min position. Her taget med en meget lav lukkertid for at kompensere for manglen på lys – det lader sig jo gøre med en stillesiddende fugl.

Der sad den så i 1½ time(!) Ikke engang to hanner, der sloges om et bytte et godt stykke ude over marken fik den på vingerne:

Som det ses på ovenstående billede var det begyndt at regne igen. Det var den unge høg også ret ligeglad med:

En lys høg på lang afstand fik et kort øjeblik pulsen op – kunne man være heldig med en steppehøg. Men nej:

En blå kærhøg på træk og den første i år for mit vedkommende. Læg blandt andet mærke til den sorte vingebagkant – så kan det ikke være andet en han af blå kærhøg.

Jeg forlod den unge hedehøg og kørte mod Vidåslusen, hvor planen egentlig var at fotografere vadefugle (hvad ellers!). Ved slusen var der dog livlig aktivitet af svaler, fouragerende over åens vand – så dem valgte jeg i stedet at bruge lidt tid på. Det er ikke nemt at fastholde fokus på disse lynhurtige fugle, men synes jeg, også meget sjovt at forsøge! Jeg formåede at få et enkelt, desværre ikke helt ordenligt fokuseret, billede af en drikkende svale:

Med lidt bedre lys og med fokus liggende en centimeter længere fremme – så ville billedet såmænd have været helt godt!

En artsfælle kom ganske nær og jeg formåede at holde fuglen i søgeren. Her selvfølgelig croppet, men faktisk ikke ret meget – ses tydeligt på den meget begrænsede dybdeskarphed. Her er fokuseringen ovenikøbet “lige i øjet”!

En ung stenpikker (jeg får det til juvenil hun, men er ikke sikker) kom også forbi og poserede meget passende på en sten:

Og hvad med vadefugle? Dem var der selvfølgelig oceaner af, men ingen af dem var synderligt interesserede i at stille op til fotos – trods en egentlig god timing fra min side med stigende tidevand. Og dog – en enkelt stenvender kom kortvarigt nær og tog en runde i mudderet:

Herefter vendte jeg snuden hjemad mod Als, hvor tankerne blandt andet kredsede om lærkefalkene på Als, som i år har fået 2 smukke unger på vingerne. De er dog nærmest umulige at fotografere. Her et par skud fra forleden, hvor først en kaldende unge kortvarigt viste sig over trætoppene ved skovbrynet:

Og et mere til allersidst, hvor en guldsmed plukkes og ædes i luften – på ægte lærkefalkmaner. Begge billeder er taget på meget lang afstand og croppet ud over al rimelighed:

Ny tur til Torup Made, men med en ny placering. Som nævnt i forrige indlæg var de lige nu blomstrende lyserøde vandplanter måske en mulig interessant fotobaggrund. Jeg formåede ikke at komme helt så tæt på blomsterne som håbet – det var simpelthen for smattet og vådt!

Første billede blev af en lille nysgerrig tinksmed, der kom helt nær inden solen var kommet over horisonten:

En ganske ung lille præstekrave var også på færde og fouragerede ivrigt helt tæt på skjulet. Her er en lille flue netop snuppet fra et blad:

Læg blandt andet mærke til den skællede overside og endnu ikke helt gulfarvede øjenring: Juvenil lille præstekrave.

Solen fik mere fat og oplyste smukt de flotte blomster. Sådan så det ud da en lille gruppe vadefugle overfløj maden:

En enkelt dobbeltbekkasin valgte at slå sig ned ikke så langt fra min position. Den var som vanligt meget forsigtig – og “trykkede” sig i vegetationen ved mindste forstyrrelse. Nedenfor taget netop som et par tinksmede overfløj området under højlydte kald:

Den fløj forfjamsket bort kort efter, men blev hurtigt afløst en artsfælle. Her kan de lilla blomster fornemmes i baggrunden:

Et mere af samme fugl. Den nederste lidt kontrastløse del af fuglen skyldes krat i forgrunden:

Den unge præstekrave var fortsat på spil – og kom på et tidspunkt nærmest gående ind i skjulet! Her taget lige før den overskred minimumsgrænsen for fokusering:

Også en tinksmed kom ganske nær. Her snuppes en lille orm af en slags fra mudderet:

Efter at have ligget et par timer, prøvede jeg i stedet med flugtskud, der ikke fungerer særligt godt liggende – der er man alt for begrænset i bevægelserne. Jeg valgte derfor at sætte mig op – først fortsat i skjulet (hvor jeg via et par justerbare stænger kan øge højden og dermed give plads til både stativ og mig selv i siddende stilling) og sidenhen bare frit siddende i græsset med håndholdt kamera. En tinksmed kom svævende ind – her fotograferet fortsat fra skjul:

Skjul og stativ blev herefter pakket sammen og jeg valgte at sætte mig i madens mere østlige del, tæt på det lille pumpehus, som vist nok har stået stille hele sommeren. En brushane fløj forbi i høj fart:

Og en lille flok dobbeltbekkasiner landede ikke så langt fra min position. Her et udsnit der fint viser artens dragt – både forside og bagside:

Et skud mere af en enkelt af fuglene, der valgte at komme nogenlunde tæt på – trods min ret åbenlyse placering i landskabet:

Vi slutter med et langskud af fuglen jeg egentlig fra start af havde håbet på et par nærbilleder af. En svaleklire kom irriterende kortvarigt forbi og jeg formåede kun et par flugtskud på lang afstand – nedenfor det mindst ringe:

Næste tur bliver nok vestpå, måske Højer Sluse. Det skal dog lige gå op med fridag, vejrudsigt og tidevand!

Som skrevet i seneste indlæg, havde jeg udset mig et alternativt sted at placere mig ved en kommende tur til Torup Made. Lejligheden bød sig allerede søndag morgen – selvom vejret så ud til at blive noget ustabilt. Jeg fik placeret mig i madens vestlige del lidt før solopgang, men grundet et tungt skydække var der ikke meget lys af gøre godt med. Et par sivsangere mæskede sig i myriader af insekter:

Fuglen forneden (på billedet foroven!) er jeg ret sikker på var en unge, den tiggede i hvert fald om mad. Også en meget ung gul vipstjert var på færde – og måtte strække benene for ordenligt at kunne se mig efter i sømmene:

Tinksmede var der selvfølgelig fortsat en del af – de virkede dog mere talrige i madens østlige del, hvor jeg forsøgte mig forleden. Her et enkelt eksemplar i flugt – taget i fortsat sparsomt lys:

En fugl jeg på forhånd havde håbet ville dukke op viste sig pludseligt ret nær, men til venstre og lidt bag min position. Billedet er derfor taget efter jeg uendelig langsomt havde demonteret kameraet fra stativet og gelejdet det ud under mit camouflagenet. Jeg havde egentlig ikke regnet med fuglen havde fundet sig i det, men den blev til min fornøjelse heldigvis siddende:

En lille lappedykker dukkede op, ret nær min placering – som i øvrigt var valgt så tæt på madens vand som muligt, uden at blive alt for våd! Solens stråler fandt kortvarigt en vej ud mellem skyerne og lyste flot sommerdragten op:

Kort efter var der larm fra massevis af forskellige arter, da en rørhøg dukkede op:

Hannen så jeg også kortvarigt langt ude mod Mjang Dam, men uden brugbare billeder. Efter der igen var faldet ro over maden, kom endnu en dobbeltbekkasin pludseligt flyvende ind helt tæt på – jeg gætter på 5-6 meter. Jeg nåede at få taget en kort serie billeder, inden fuglen valgte at komme endnu nærmere og dermed befandt sig under minimumsdistancen for fokusering!

Billedet er stort set ubeskåret. Herligt at være så tæt på denne ellers meget sky og ret forfjamskede fugl, som jeg altid har fundet svær at komme tæt på.

Nedenfor endnu et flugtskud af en tinksmed – læg mærke til baggrunden, hvor den lyserøde del af “regnbuen” er et større område med vandplanter og deres lyserøde blomster. Kan være jeg vil forsøge at placere mig der næste gang – kan måske give nogle flotte fotomuligheder. Skal dog nok være snart!

Så begyndte det ellers at regne. En bekkasin skuttede sig i det våde vejr:

En lille vadefugl fløj kort efter ind og satte sig:

Kan ligne en mørk tinksmed, men afsløres blandt andet af de mørke undervinger, hvor tinksmedens er lyse. Den fløj som det ses i retning mod området med de flotte blomster. Kunne være et smukt foto – en svaleklire i en blomster(våd)eng!

Vi slutter med et portræt af en dobbeltbekkasin – en beskæring, der lod sig gøre grundet den meget korte afstand:

En kort tur til et af mine fuglefavoritsteder på Als, Torup Made, kunne det blive til inden vi alle tog til sommerhuset, hvor den sidste uge af ferien tilbringes. Der var en del mosekonebryg ved ankomst. En tranefamilie overfløj skjulet i skumringen:

To voksne og to unger på vej ud i verden. Billedet er tydeligvis undereksponeret, trods for lav lukkertid grundet halvmørket. Et såkaldt dokushot!

Der var trods det endnu mangelfulde lys, en del vadefugle at se – desværre de fleste på (for) lang afstand. Her endnu et “dokushot” af en dobbeltbekkasin, taget på lang afstand gennem disen, der giver det noget tågede udtryk:

Et par tinksmede fløj ind og satte sig til min fornøjelse ganske nær mit skjul. Billedet er taget i den blå time – lige før solen kom over horisonten.

De fortrak ret hurtigt igen og jeg ventede en rum tid uden fotoegnet aktivitet. En enkelt havørn fik en større gruppe gæs på vingerne over Mjang Dam, et syn jeg bare sad og nød på afstand. Efterhånden som solen fik mere fat, blev det nemmere at få øje på puslerier i krattet. Dette eksemplar havde formentlig været i gang længe på samme sted, inden jeg fik øje på det:

En enlig temmincksryle på lang afstand, fouragerende i vegetationen på vanlig anonym facon. Ses her i hvad der ligner yngledragt, der trods alt giver lidt spil i rygfjerene. Den har ellers ry for at være “den kedeligste” af alle smårylerne.

Der skete ellers ikke ret meget fotoegnet den morgen. En enkelt tinksmed forbarmede sig over mig og kom nærmere i sin evige jagt på føde. Her i form af myg og andre småinsekter, som én for én blev plukket fra bladene:

En enkelt myg tog flugten inden det var for sent:

Fuglen tog sig ret godt ud i morgenlyset. Jeg havde dog ikke tid til at blive hængende ret længe, men nåede at gå en kort tur i området inden hjemturen – og tror jeg har fundet et bedre sted af placere skjulet – næste gang!

I går ankom vi efter en (meget) lang køretur til Sønderjylland efter to uger i Østrig. I tiden efter seneste indlæg har jeg fået en del flere fotos i hus af stedets ynglende husrødstjert samt svaler. Jeg formåede også at formatere 2(!) SD-kort med en del gode skud (blandt andet et closeup af hunnen i flugt med en kæmpe græshoppe af en slags i næbbet, suk), i den tro jeg allerede havde overført billederne til computeren – det var desværre ikke tilfældet. Øv. Her ses netop hunnen, betragtende et potentielt måltid:

Og her fodres en meget sulten unge (ud af i alt 4):

Hannen var selvfølgelig også konstant i gang med fødesøgning. Her et flugtskud, hvor jeg desværre først fik fokuseret lige efter sværmeren blev indfanget:

Billedet er taget med 1/3200s, F4 og på stedet trukket 0,7 stop ned – da fuglens lyse partier ellers ofte overeksponeres. Lysmæssigt var Hüttschlag i øvrigt ikke det nemmeste sted at fotografere. Solen tittede først over bjergene klokken 9, hvor den gyldne time for længst var overstået og om aftenen lå stedet tilsvarende i skygge allerede klokken 17.

Svalerne øvede jeg mig videre på. De lignede bysvaler, men så alligevel ikke helt – jeg synes ikke de var blåglinsende nok i deres mørkere dele af fjerdragten. Mon ikke det er en nært beslægtet art – der findes i hvert fald nok af svalearter alt i alt.

I de par uger vi var der, forlod ungerne i stigende antal de mange reder, hvor de ellers ustandseligt var blevet fodret. Dette fortsatte dog efterfølgende – nu bare i luften. Her et skud i modlys:

En af forældrefuglene på vej med friskfanget insekt til ungerne:

Vist nok samme fugl, fra en anden vinkel:

Et flugtskud mere, med en helt anderledes baggrund, i kraftigt sidelys:

Billeder med fangst var ofte nemmere at få i hus, da fuglene bevægede sig mere forudsigeligt på vej hjem til rederne. Aktivt jagende var de supersvære at holde i søgeren, og nærmest umulige at fastholde når de var nogenlunde tæt på – hvor den relative hastighed var særdeles høj. Nedenfor et billede, der krævede mange forsøg at få i hus – samt ømme arme og skuldre:

Husrødstjert-parret og deres unger spredte sig også mere ud i området i den tid vi var der – efterhånden som ungerne blev mere sikre på vingerne. Der skulle dog stadig konstant hentes friske insekter til de tiggende unger:

Der var ikke mange fredelige stunder, men her ses hannen i et usædvanligt roligt øjeblik:

Her hunnen på ekvilibristisk jagt:

Og en gang til – efter solnedgang, i elendigt lys:

Her et flugtskud af den flotte koksgrå hun:

Og et mere – af den noget mørkere han:

Hannen i fangstøjeblikket, croppet mere end godt er:

Her to af de i alt 4 unger, tiggende efter mad i udhuset, hvor jeg antager reden var placeret:

Skumringsbillede, med den tilsyneladende utrættelige han, der igen fodrer afkommet:

En unge poserede nysgerrigt:

Nedenfor et langskud af hunnen, der fodrer en af ungerne – læg mærke til den lukkede blinkhinde, der beskytter øjnene mod spidse næb under fodringen:

Ungerne søgte i stigende grad føde selv og blev bedre og bedre til det. Det er de selvfølgelig også nød til – forældrene orker næppe at blive ved ret meget længere. Her ses et skud fra aftenen før vi tog afsted, taget efter solnedgang i stille aftenregn:

Næste tur bliver nok vestpå et sted, hvor jeg lige kan nå slutningen af vadefugletrækket.

Sommerferien tilbringes i Østrig, nærmere bestemt Hüttschlag, en ganske lille bjergby sydøst for Salzburg. Udover et væld af bysvaler, som jeg fortsat kæmper med (nærmere bestemt at få et billede i hus af en svale i det øjeblik et insekt fanges i luften) er der også flere par af ynglende husrødstjert, en art jeg ikke tidligere har formået at fotografere:

Vi bor på en mindre gård i et tilstødende gæstehus. En kat holder også til i området og kommer den for nær redestedet (i et gammelt udhus), skræpper hannen straks op:

Ret modigt flyver den ofte ganske nær katten i forsøget på at aflede opmærksomheden fra de nyudfløjne unger:

Som fortsat er noget kluntede i flyveteknikken og ofte sidder lidt forvirrede spredt omkring reden – her et eksemplar siddende på grusvejen ikke mere en 20 meter fra katten:

Her hannen i et mere roligt øjeblik:

Og et flugtskud, hvor der overflyves en grøn mark, hvis farve giver fuglens underside det grønlige skær:

Ungerne bliver fortsat fodret, mestendels af hannen de gange jeg har set det – faktisk har jeg kun formået et se hunnen i glimt få gange. Her hannen på vej med friskfanget insekt af en slags – plukket fra marken:

En anden teknik er fangst i luften! Her en serie taget lige efter solnedgang i sparsomt lys:

Og lige før fangst:

Det lidt besynderlige crop af billedet for oven er valgt for at få lidt mere spil i baggrunden – som faktisk er konturerne af et bjerg. Her lige efter den succesfulde fangst:

Et flugtskud mere – på vej for igen at distrahere katten og samtidigt kaldende:

Mere føde på vej til de sultne unger:

Et flugtskud mere taget i hårdt sidelys:

Og endnu et – i noget mere tilgivende lys, taget sidst på eftermiddagen:

Vi slutter med et lidt mere “kunstfærdigt” skud. Fuglen er her fotograferet med en af laderne som baggrund, der i forvejen er i mørkt træ – og efterfølgende er baggrunden yderligere mørknet i billedbehandlingen:

Vi er her en uge mere, så måske får jeg alligevel mit ønskede svalebillede i hus. Det kræver dog en ret stor portion held!s