To skud af to forskellige vadefugle taget henholdsvis ved Kalø (hvor jeg havde et ærinde og lidt ekstra tid) samt ved Bøjden. Kan du, kære læser, identificere den korrekte art?
Vi starter ved Kalø, hvor en enlig storspove nægtede at komme nær. Jeg måtte nøjes med et “stemningsskud”:
Og så var der lige denne her gruppe vadere, også taget på lang afstand og midt på dagen i elendigt lys:
Fuglen bagtil gik længe for sig selv og jeg kunne simpelt hen ikke finde ud af at bestemme den. Den lignede en småspove med for kort næb! Det var først da den kom nærmere gruppen af stenvendere (og dermed afslørede sin ret beskedne størrelse) at tiøren faldt.
En skud mere taget i dag ved Bøjden, hvor jeg igen var på jagt efter islandsk ryle, dværgryle, krumnæbbet ryle samt med held sågar en kærløber. Alle arter var nemlig set de seneste dage på lokaliteten. Jeg havde ikke så meget tid og åbenbart heller ikke ret meget held. Jeg tog ganske få billeder og nedenfor ses det eneste interessante:
Men hvad er det nu lige for en?
2 thoughts on “To vanskelige vadere?”
Wauw, for nogle super-flotte billeder, respekt! Gode hilsner fra Lars.
Tak skal du ha’ Lars! Bh. Johan.