Stor versus lille præstekrave

Nedenstående billeder er taget forleden ved henholdsvis Trillen i Høruphav og Mjangmarkvej. Den lille præstekrave synes jeg ofte kræver lidt mere tålmodighed at få på skudhold – men på mine besøg til og fra Torup Made har jeg flere gange bemærket et par, der tilsyneladende holder til omkring jordbunkerne ved den nedrevne gård på Mjangmarkvej. De er ovenikøbet så venlige af og til at stille op til fotografering, hvis man ellers er tålmodig nok.

Stor Præstekrave, Trillen, Høruphav.
Lille Præstekrave, Mjangmark.

Bemærk sort næbspids og orangerøde ben hos Stor Præstekrave. Spidsen mangler hos den Lille Præstekrave og benene er mere grålige – til gengæld har den en flot gul øjenring. Det sidste billede ville i øvrigt blive mere spiseligt, såfremt det var taget i niveau med fuglen – og ikke som her fra bilen. Det øverste billede er derimod taget med objektivet på en monopod, stukket godt ned i sandet og næsten i niveau med fuglen – som giver et langt mere tilfredsstillende udtryk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *