I går morges ved Avnø Vig, lige før solopgang:
Billedet er taget med vidtåben blænde og noget optimistisk med 1/60s – alligevel ender vi på iso 5000. Det svage skumringslys giver dog ekstra dybde i farverne – og så kan støjen såmænd godt accepteres. Nedenstående billede kræver noget højere lukkertid for fastfrysning af fjerpudsningen. Taget med fortsat f4, men nu 1/160s og iso lidt mere spiselige 1600 – svarende til præcis 8 gange lys mere, end på foregående billede. Det er hvad man får ud af de 35 minutter, der er gået mellem de to billeder – omkring solopgang!
Efter pudsning af fjer skulle der fiskes:
Succesraten er meget høj, jeg gætter på 4 ud af 5 forsøg gav fisk eller reje. Byttet fik herefter et par hurtige slag mod grenen, der næppe slår fisken/rejen ihjel, men utvivlsomt midlertidigt bevidstløs – og dermed nemmere at sluge og med mindre risiko for tabe byttet undervejs.
Lidt solstråler kæmpede sig op over horisonten og så skulle rygfjerene vises frem:
Og så lige en mundfuld mere:
I morges sad jeg igen klar, denne gang med skjulet placeret lidt anderledes, i håbet om nogle isfugl-der-fisker-flugtbilleder. Det tog lidt tid inden isfuglen ankom, vigen skulle åbenbart lige inspiceres først:
Det er dog slet ikke nemt at fange fuglen i flugt, mens der fiskes:
Fokusplanet er tyndt og fuglen kommer sjovt nok aldrig op det samme sted – eller dykker ned samme sted. Det kræver først og fremmest held, hvis man insisterer på at være tæt på. Går man længere væk bliver det lidt nemmere. Måske en anden gang.
Herefter fløj isfuglen og mens jeg sad og ventede på muligheden for et nyt forsøg, gik der pludselig en sky for solen…
….som sikkert har været en del småfugles sidste tanke, lige inden de mødte deres endeligt:
Den sad der vel knap et minut – fascinerende at være så tæt (cirka 6 meter) på denne meget sky fugl!
Det må, vil jeg mene, ud fra størrelsen dreje sig om en hun.
Herefter var der af gode grunde stille en tid, men så kom isfuglen ellers tilbage og fiskede videre:
