Trods en ikke særlig opmuntrende vejrudsigt, tog jeg alligevel af sted til Nørresø ved Tønder i håb om især vadefuglefotos. Det blev det ikke til – jeg tror muligvis jeg sad “forkert”, svarende til sydøstsiden af søen. Næste gang vil jeg prøve at finde et sted længere mod vestdelen, hvor der er flere sandbanker. Lidt andet blev det da til – i nærmest permanent elendigt lys:
Solen tittede ganske kortvarigt frem inden den igen blev opslugt af tunge våde skyer:
Der var en hel del larm fra krattet på sydsiden af søen. En havørn viste sig, panik udbrød og kilden til larmen lettede hulter til bulter:
Havørnen tog et par runder:
Herefter sad den vel en halv times tid på diget og betragtede “spisekammeret” og forlod herefter stedet – mobbet og eskorteret bort af en hav- eller fjordterne – der efterfølgende kunne genoptage fiskeriet:
Andre fouragerede også:
Og så, noget som jeg aldrig har set før, en “musende” isfugl:
Den sås flere gange, forskellige steder over vandet, svirrende i luften som en forvokset kolibri, i en ganske pæn højde – jeg gætter på 15 meter. Herefter et hurtigt dyk:
Og så kunne fisken ellers indtages, mens en sølvhejre så misundeligt på:
Regn skulle jeg heller ikke snydes for: