Et besøg mere hos den lille (formentlig) familie af husrødstjert der trods næsten november, holder stand endnu i Sønderborg. Arten kan dog overvintre, så måske får vi fornøjelsen af dem hele vinteren.
Fødesøgningen består af “plukning” af insekter – for eksempel som her på et hustag. Den lille stakkels edderkop anes:
Eller som her, hvor hunnen er på vej ned og plukke et eller andet kryb i græsset:
Udkigsposter er typisk tagrygge eller andre passende eleverede emner, her en palle:
Noget spiseligt er spottet (nok ikke mig!) og der lettes:
Med kurs mod fotografen, med en for arten meget passende baggrund – konturerne af et hus:
Her på jagt efter et lille insekt, en smule misfokuseret – men det går altså, til kameraets undskyldning, meget stærkt:
Framen lige efter, hvor insektet lader livet:
Her formåede jeg desværre ikke at holde hele fuglen i søgeren, men jeg synes fotoet kan noget alligevel:
Ovenstående fotos er taget ud af en lidt længere sekvens, som jeg har sat sammen til den lille animation, som ses indledningsvist.
Her hannen igen, flot poserende på samme palle, som fuglen ofte vendte tilbage til – hvilket jeg selvfølgelig udnyttede:
Igen må et eller andet kryb være spottet:
Afsted fra rampen:
Og så en hurtig vending i luften – så vidt jeg kunne bedømme efter gennemgang af serien denne gang uden fangst af insekt:
Fotografering af en fangst fra hustage giver selvfølgelig ofte lidt mere kedelige baggrunde – her ovenikøbet modlys:
Her på spring efter at have siddet på “lur” – læg mærke til fluen, der ikke slap, men jeg formåede ikke at holde fokus på fuglen i fangstøjeblikket:
Her igen på spring, netop som et nyt offer er spottet:
Som heller ikke slap med livet i behold – desværre valgte kameraet af fokusere på trækonstruktionen i stedet for fuglen:
Arten virker (ligesom andre insektfangende slægtninge) til at have et utroligt godt syn. Hannen sad denne gang på toppen af en lygtepæl omkring 15 meter væk fra huset på billede nedenfor, lettede pludseligt, fløj direkte hen og snuppede insektet, der også ses på billedet:
Hannen i et mere rolig øjeblik. Som det ses er der ikke ret megen dybdeskarphed ved F4:
Nedenstående to billeder sendte jeg forresten videre til Peter Sunesen, der er lidt af en guru i arts- og aldersbestemmelse af fugle. Der var nemlig lidt tvivl, om der kunne være tale om usædvanligt sent ynglende husrødstjerter. Nedenstående eksemplar så ud til at følge efter den voksne han og jeg havde ved mit forrige besøg set tiggeadfærd.
Kunne den gule mundvig tyde på en stor unge?
Svaret var: Nej. Også udvoksede eksemplarer har rest af gul mundvig og fuglen kan derfor ikke aldersbestemmes. Gruppen af 4-5 fugle drejer sig således formentlig om et forældrepar med nu voksne unger, der har valgt at blive sammen indtil videre.
Vi slutter med noget helt andet, nemlig en lille film optaget forleden ved Bundsø – igen med fouragerende sølvhejre på programmet:
Her turens afsluttende foto, solnedgang bag skarvkolonien og med netop en enlig sølvhejre med aftensolskin i fjerene:
2 thoughts on “Husrødstjert i Sønderborg #2”
Har bemærket i år og sidste år at mange myg kommer ret sent. På min matrikel skete det samtidigt med landsvalerne og mursejlerne tog træk inden for få dage.
Om det er relevant ved jeg ikke, men jeg har godt nok kæmpet med myggene på det sidste.
Hej Esben,
Ja, jeg synes også der har været usædvanligt mange myg i år og ganske sent. Om det så har betydet mulighed for et yderligere kuld og dermed meget sent ynglende småfugle må stå hen i det uvisse.