Berejst havørn på Als

Nedenstående artikel er netop bragt i seneste nummer af Panurus, et blad fra OAS, der udkommer 4 gange årligt.

Der er, som læsere af dette blad vil være bekendt med, havørne på Als og ovenikøbet ynglende af slagsen – som forsidebilledet af Panurus nummer 2 fra i år vidner om. Som fotointeresseret fuglekigger står gode billeder af havørn i høj kurs. Det er dog slet ikke nemt. Langt de fleste fugle er nemlig meget vanskelige at komme tæt nok på til anstændige fotos, og her er havørnen ingen undtagelse – snarere tværtimod. Med deres supersyn er man spottet længe før man selv (eventuelt!) får øje på modparten og ovenikøbet er havørne udpræget sky fugle, der fortrækker ved mindste forsøg på at nærme sig. Man har dog lov til at være heldig en gang i mellem og for ikke så længe siden sad jeg i min bil med kameraet klar og kiggede ud over Torup Made – noget jeg ofte gør på grund af stedets rige fugleliv. En cyklist kom cyklende, stoppede pludseligt op og betragtede et eller andet. Jeg fik hurtigt rettet kameraet i den rigtige retning og fik straks den her i søgeren:

Fuglen fløj i lav højde nogenlunde i retning af min position og kom vel ind på en afstand af ca. 50 meter, før den kort efter forsvandt bag nogle træer. Fisken må være en brasen, formentlig fanget i Mjang Dam og ses pletvist fortæret.  Som man måske også kan se på billedet, var fuglen ringmærket med en enkelt ring på højre ben.  Lidt billedmanipulering og hård beskæring gjorde en delvis aflæsning mulig:

Den delvise aflæsning indrapporterede jeg efterfølgende og blev kort tid efter kontaktet af en entusiastisk og meget hjælpsom medarbejder (Jens Mikkel Lausten fra Ringmærkningscentralen), der efter at have fået alle mine billeder af fuglen tilsendt, gennemgik dem minutiøst og fandt frem til en meget sandsynlig aflæsning af ringen – kun det sidste ciffer voldte vanskeligheder – det kunne enten være 5 eller 9. Det stod dog klart, at det måtte dreje sig om en oprindelig tysk fugl og data blev derfor sendt videre sydpå, nærmeste bestemt til en tysk havørneekspert. Og minsandten om det ikke med 100% sikkerhed kunne slås fast, at fuglen oprindelig var ringmærket i 2005, lidt nord for Neustadt, ca. 100 km syd-sydøst for Torup Made:

Den pågældende fugl var ovenikøbet meget speciel, idet den var kommet lidt uheldig fra start i livet. Efter at have været faldet ud af reden, blev den noget afkræftet bragt til en lokal dyrepark, hvor den tilbragte de første 2 måneder af sit liv og blev ”rehabiliteret” – se nedenstående billeder, venligst tilsendt af Bernd Struwe-Juhl fra www.ProjektgruppeSeeadlerschutz.de

Fuglen blev på grund af de noget specielle omstændigheder kun ringmærket på højre ben – og ikke som normalt med to ringe – en på hvert ben. Så på trods af usikkerheden om det sidste ciffer i aflæsningen, var der alligevel ingen tvivl om ørnens ”identitet” – altså en oprindelig tysk han, 15K (15. kalenderår, 14 år gammel).

Historien slutter dog ikke helt her. De tyske fuglefolk var nemlig meget interesserede i yderligere oplysninger om fuglen, specielt om den mon ynglede i området. Så efter at være blevet sat i kontakt med redekoordinatoren på Als, Preben Jensen, tog vi en solrig aften på ørnetur – i et spinkelt håb om at genfinde den ringmærkede fugl i eller omkring reden. Ørneparret har fornuftigt nok fundet et udpræget utilgængeligt sted at placere reden, så der var på forhånd ingen forhåbninger om at komme tæt nok til en ringaflæsning igen – men kunne man blot se en ring på en af fuglenes højre ben ville det være tilstrækkeligt til, med meget høj sandsynlighed, at bestemme den, som den her omtalte fugl og samtidig som hannen i det ynglende par på Als.

Ved ankomst anedes på lang afstand og gennem tæt løv de to unger i reden, men ingen voksne fugle. Efter lidt venten ankom en af forældrefuglene og ret heldigt lykkedes det af få taget nedenstående (elendige) billede:

Der ses ingen ring – så enten er den tyske fugl ikke en del af parret – eller også er fuglen på billedet hunnen.  Måske en fremtidig observation kan fastslå eller afkræfte det med sikkerhed.  Men mon dog ikke de to unger er resultatet af en tysk/dansk forening – den tyske fugl sås jo med en næsten urørt brasen flyvende direkte i retning mod reden. Tilfældigt? Næppe!