Vejrudsigten så nogenlunde ud, så jeg tog igen i morges til Ballum, mest i håbet om flere havørnebilleder. Det gik ikke som forventet – faktisk slet ikke. Det startede ellers nogenlunde med en klyde i skumringen:
Der var ikke meget lys og da solen fik mere fat, fortrak klyden naturligvis – og det skulle vise sig at blive meget sigende for den tur. Billedet er i øvrigt taget ved iso 25600 – trods 1/320! Den aggressive støjfjernelse har medført tab af en masse detaljer, men billedet fungerer alligevel rimeligt.
Ovenstående er taget med mere spiselige iso 4000 – desværre gik fuglen væk fra min position og fløj væk kort efter ovenstående er taget. Hovedet ses godt nede i dyndet – fødesøgningen foregik med en sjov fejende bevægelse fra side til side.
Herefter blev det mere og mere truende vejrmæssigt fra vestlig retning. Kort efter ovenstående billede er taget, begyndte det således at styrtregne – og her finder man ud af liggeunderlagets tveæggede natur, når det handler om at holde fugt væk – det beskyttede såmænd fint mod fugten fra jorden, men fungerede samtidig som en lille regnopsamler med fotografen i bunden af “skålen”. Suk.
Bliver man først våd er det svært at holde varmen – selvom regnen holdt en pause og solen kortvarigt forsøgte at trøste lidt. Ovenfor ses klyderne på vej ind mod min position efterhånden som tidevandet steg – men da fuglene nærmede sig anstændig fotoafstand, besluttede de sig pludselig for at søge føde på den modsatte side af Bredeåen. Dobbelt-suk.
Kort før hjemrejse, fløj en stor flok strandskader ind fra øst og rastede på molen. En sæl dukkede pludselig op i åen og boltrede sig naturligvis bag kameraet. En isfugl hørtes og satte sig kortvarigt – på mit skjul! Det varmede lidt. Og hvad så med havørne, der egentlig var turens mål? Tjo, jeg så da en del – formentlig 6 forskellige fugle, men hver gang alt for langt væk til fotos. Bedre held og vejr næste gang.