I håbet om igen at se og fotografere jagende mosehornugle (og få bedre billeder end sidst jeg forsøgte), kørte jeg til Hjerpsted Skydebane omkring middagstid og var fremme lige før 13.30. Uglerne jager oftest omkring solnedgang (som i dag var ca kl 1600) og dagen havde indtil videre budt på en del sol, så jeg kørte optimistisk afsted i håbet om en masse ugler fangende den ene mus efter den anden lige foran mig, i perfekt gyldent lys! På vej derud blev det desværre tiltagende overskyet og et par byger skulle jeg da heller ikke snydes for. Ved ankomst så det hele noget ustabilt ud og jeg forventede det nok igen endte med særdeles krævende lysforhold – ikke ligefrem uvant i disse mørke og ikke mindst våde seneste uger. Et lille gruppe Strandskader fouragerede på vaden:
Længere mod vest boksede solen sig lige ved og næsten gennem skyerne og forsøgte at oplyse en flok Almindelige Ryler:
Et par hjejler søgte føde på vaden og kom en smule tættere på min position:
Pludselig dukkede en enkelt Mosehornugle op et godt stykke ude, formentlig forstyrret på sin “rasteplads” længere nordpå, af en familie på søndags-spadseretur:
Den fortsatte mod syd og forsvandt. Jeg genfandt formentlig samme fugl siddende på en græstue – efter at have fået hjælp fra en hundelufter, der mente at have set en ugle og gav mig en retning af søge i:
Man skal kigge godt efter! Jeg sad herefter længe og håbede uglen ville lette og starte sin aften-jagt, men den var åbenbart godt tilfreds med sin plads på tuen. Jeg sneg mig lidt nærmere og efter at være kommet ind på måske 40 meters afstand rejste den hornene – så ved man dens “comfort-zone” er overskredet!
Jeg trak mig lidt tilbage og satte mig ned og ventede igen, men der skete absolut intet – bortset fra at lyset selvfølgelig svandt irriterende hurtigt. Rylerne var stadig utrætteligt i gang med deres fødesøgning:
Jeg opgav kort efter uglen og begav mig tilbage mod bilen, men kunne selvfølgelig ikke lade være med at se mig tilbage – hvis nu det sløve kræ var lettet. Halvvejs fremme dukkede der faktisk en fugl op – men ingen ugle. En blå kærhøg udnyttede dagens sidste lys:
Jeg dukkede mig og ventede med kameraet klar. Den fløj for en stund væk fra mig, mod vandet, men vendte så pludselig om og zigzaggede tilbage mod parkeringspladsen:
Lukkertiden justerede jeg ned på 1/640s som nok er “smertegrænsen” – de lidt større fugle kan godt tåle lidt mere langsommelige lukkertider. Trods dette og fuld åben blænde, ender vi på iso4000. Og med crop oveni giver det masser af støj – så billedet er efterfølgende støjreduceret betydeligt.
Den kom vel ind på 40-50 meter, så mig, vendte straks om og forsatte nærmest stik vest:
Særdeles sparsomt med ugler, men kærhøgen lunede da lidt.