Efter både at have hørt og læst om Kongens Mose uden nogensinde at have besøgt stedet, kørte jeg en tur derud i dag, først på eftermiddagen.
Ideen var, udover bare at gå en tur i området og se stedet an, forhåbentligt at få lov at overvære en del kærhøge flyve ind fra fjern og nær. Mosen bruges nemlig af høgene som overnatningssted og ifølge DOF-basen kan der på gode dage ses over 20 kærhøge “flyve i seng”!
Turen startede med et besøg ved fugletårnet syd for mosen, som man kommer til ved at køre igennem en del af Draved Skov. En rigtig fin køretur, der kan anbefales. Talrige bomlærker pludrede fra buskadset omkring skjulet:
Der var vel 80-90 stykker. Af og til sås pludseligt et “gult indslag” i flokkene – jeg gætter på gulspurve, som de ofte rotter sig sammen med i vinterhalvåret. Vejret viste sig som sædvanligt fra sin mindst fotogene side.
Herefter kørte jeg nordpå langs Galgebakkevej (mon de smed de døde i mosen bagefter?!), parkede bilen og gik i sydvestlig retning mod platformen placereret lige nord for mosen. På vejen derud hørte jeg pludselig nogle meget høje kald:
Traner overvintrer i stigende antal herhjemme grundet de senere års milde vintre. En flok stære var åbenbart også tilfredse med klimaet i mosen:
Kort efter nåede jeg platformen og satte mig så ellers og ventede på indflyvende søvnige kærhøge – det bliver faktisk hurtig koldt, når man sådan sidder stille i toppen af en (dog ikke særlig høj) platform, i blæst og cirka 0 grader. En stor hvidlig fugl dukkede op et godt stykke væk og satte sig i en busk:
Et ekstremt crop afslører duehøg:
Måske var duehøgen årsag til de manglende kærhøge. Lyset svandt som det har for vane og fotos blev tiltagende grynede. Endelig fløj først en han og efterfølgende 2 brune (hunner eller ungfugle) eksemplarer ind, desværre ganske langt fra mig:
En enkelt kom en lille smule nærmere – mon ikke cirka 100 meter:
Lys var der efterhånden ikke meget af, så jeg begav mig afsted mod bilen. En enlig sangsvane overfløj mosen:
En lille flok artsfæller fulgte kort efter trop:
Lige inden jeg nåede tilbage til bilen stoppede jeg op på stedet, hvor tranerne tidligere havde vist sig – men mosen var stille og søvnig:
Måske man hellere skulle forsøge med kærhøge-vækning?