Rigeligt regn på ruden i skumringslyset i morges, på vej mod Ballum Sluse. Jeg havde egentlig satset på at bruge skjul for en gangs skyld, men jeg ombestemte mig efter at have ligget ganske kort tid lidt vest for slusen – blæsten pressede tidevandet hurtigere ind end ventet og vandstanden steg bekymrende hurtigt i forhold til min position. Nådestødet kom i form af en kraftig haglbyge, der slutteligt jog mig bort. Jeg nåede dog lidt skud med kameraet inden flugten. Der var igen strandskade-forsamling på molen:
Og en yngre, nysgerrig havørn kom forbi – og så ud til at sende mig et “gå dog hjem”-blik:
En flok spidsænder fløj forbi:
Og pibeænder var der såmænd også en lidt større lille flok af:
Ikke langt fra Slusekroen gik en flok storspover rundt på en af de mange oversvømmede marker:
Europas største vadefugl er godt bygget til den slags miljø – med det (faktisk grotesk!) lange næb findes orme og larver i mudderet og de lange ben holder let kroppen fri af pløret:
Regnorme var der masser af:
Dybere vandpytter er heller ikke noget problem, når man har meget lange ben:
Og var der ikke lige en regnorm at finde, kunne en larve af en slags vel også gå an:
Alle billederne er i øvrigt taget fra bilen. Jeg ville meget gerne have haft kameraet ned på niveau med fuglene og dermed undgå de grimme urolige baggrunde på alle billederne – men storspover er meget sky og de ville med garanti være forduftet, såfremt jeg var steget ud af bilen.
På vej hjemover bemærkede jeg et par lærker slås i luften:
Og ved Kruså kunne jeg ikke lade være med at gøre holdt ved Møllesøen, i håbet om et billede (eller nok snarere 50) af den i de seneste dage observerede meget sjældne mellemflagspætte. Jeg mødte 4 fortvivlede ornitter, der alle var kommet forgæves. Selv ventede jeg vel en time i alt – uden flagspætte, hverken mellem, stor eller lille. En træløber trøstede lidt:
En af de tilstedeværende kikkertbærende herrer mente det måtte dreje sig om den korttåede udgave – baseret på det lidt snavsede indtryk på bugen i kontrast til den hvide strube. Måske! De skelnes normalt på sangen, men jeg kunne ikke finde ud af det og herren var (i følge ham selv!) blevet for gammel til at høre den slags højfrekvente toner.