Den overvintrende vandstær ved Kruså Møllesø, havde jeg indtil i dag kun set i et enkelt kort glimt. Det skulle der laves om på og i dag kørte jeg derfor igen mod Kruså, trods det lidt grå og triste vejr. På vejen gjorde jeg holdt ved Broager Vig i håbet om et glimt af den bjergvipstjert, der flere gange er set i området den seneste tid – men det var desværre en nitte. Fremme i Kruså fandt jeg ved søens sydside hurtigt et passende sted, et lille stykke oppe af “åen” og satte mig til at vente. Der gik ikke ret mange minutter før vandstæren viste sig:
Som det ses er fuglen ringmærket.
Jeg vil senere prøve at stykke en ringaflæsning sammen fra alle mine billeder, men jeg tvivler på jeg har “fanget” ringen fra alle vinkler, som er nødvendigt for en komplet aflæsning. Opdatering følger.
Vandstæren fortrak hurtigt lidt længere op af vandløbet og forsvandt. Jeg ventede vel 20 kolde minutter da den igen viste sig – denne gang lidt længere væk:
Det var åbenbart ikke noget egnet fødesøgningssted og den valgte desværre at søge endnu længere væk fra min position, indtil et passende sted åbenbart var fundet:
Bemærk den manglende kontrast og lidt grønlige tone til højre i billedet – sådan ser det ud når man er nødsaget til at skyde fotos igennem krat! Nedenfor følger nogle hårdt beskårede billeder af vandstærens fascinerende fødesøgningsteknik:
Ikke alle forsøg gav gevinst:
Som vand på en vandstær, eller hvad det nu hedder! Bemærk hvordan vandet preller fuldstændig af på fjerdragten. Efter et par forsøg mere lykkedes det:
Det må næsten være en vårfluelarve, som der skulle være rigeligt af ved vintertide.
Herefter forsvandt fuglen og jeg ventede tålmodigt i håbet om flere billeder – helst lidt tættere på! Mens jeg sad og ventede kom en lille urolig gullig fugl pludselig ned til vandkanten:
Hvad man misser i Broager møder man ved Møllesøen!
Billederne er taget ved iso12800, derfor det noget grynede udtryk. Der er faktisk ikke meget lys på en gråvejrsdag, i en skov, nede i en skrænt! Vandstæren så jeg desværre ikke mere til. Kort efter vipstjerten havde forladt stedet, kom en ret kraftig og vedholdende regn – og så vendte jeg min våde næse hjemad.