Naturstien ved Hejlsminde var igen målet for endnu en morgentur før resten af familien og en vis herre fik sko på. Vejrudsigten lovede sol, men morgenen startede med en tyk suppe af dis. En fasankok bød velkommen i sparsomt lys ved stiens begyndelse:
Jeg fandt et passende sted (hvis man da kan kalde smattet mose passende) at sætte mig og kort efter ankom en vibe i disen:
Rigkær hedder landskabstypen, en kombination af mose og eng med (ikke overraskende!) vandmættet, kalkholdig jordbund. Flere viber kom til og begyndte parvis at jage hinanden rundt i luften i hvad der utvivlsomt var parringsflugt:
Det var ikke nemt at fastholde fokus. Det går lynhurtigt og lyset var beskedent:
En han satte sig og poserede – gumpen stikkes i vejret og samtidig udsendes en pudsig klikkende lyd:
Kort tid efter fløj den åbenbart imponerede hun forbi:
Parret satte sig kort efter og pustede lidt ud, alt i mens lyset langsomt tog til:
Bemærk den længere top hos hannen til venstre og de lidt kraftigere farver på især hovedet. Hannen er også lidt større end hunnen, men det er svært at se på billedet foroven.
Flere par kom til og pludselig var de alle væk igen – for så lige så pludseligt at komme retur og starte en ny omgang luftakrobatik. En flok dobbeltbekkasiner samt storspover viste sig også – men for langt borte til anstændige fotos. En rørhøg fik jeg også et kort glimt af, men fik til gengæld ikke set noget til hverken havørn eller blå kærhøg denne gang. Jeg sad egentlig også mest bare og nød synet af viberne, mens kameraet holdt lange pauser – og har sikkert overset en hel del i periferien af opvisningen. Et par timer blev det til, inden jeg vendte min betydeligt nedkølede bagdel hjemad. Nedenfor et udvalg af billeder fra morgenen: