Egentlig var planen at tage til Ebeltoft Færgehavn eller måske Egå Engsø i Lystrup-enden, men i stedet valgte jeg at køre nordpå til Kolindsund i håbet om at se aftenfalke – der var nemlig blevet set hele to af slagsen de seneste dage, ifølge den altid nyttige DOF-base.
En lille tur på landevej og herefter en del kilometer på meget lange og lige grusveje, der skar igennem enorme marker, der stort set alle var høstet. Jeg kørte lidt rundt på må og få, blev snydt et par gange (eller måske fem) af tårnfalke, der gav sig ud for aftenfalke. Den stigende temperatur gav efterhånden en hel del varmedis i luften:
Det hele bliver lidt vattet og diset – dels på grund af nævnte varme, men også grundet tidspunktet på dagen, hvor lyset allerede var for hårdt og kontrastrigt. En musvåge var travlt optaget med at jage i en nyhøstet mark og lettede for en gangs skyld ikke, da jeg stoppede bilen – noget der ellers aldrig plejer at slå fejl. Den noget kortere afstand kan delvist kompensere for lysforhold og temperatur:
Kønt er nu det fortsat ikke. Efter et par minutter lettede den og fortsatte sin fødesøgning:
En ung rørhøg var også på fødetogt:
Men, nu var det jo hverken musvåger eller rørhøge jeg var ude efter, så afsted igen ud af de lange grusveje og spejde videre. Et par glenter slukkede tørsten en smule i falketørken:
Igen, et noget mudret billede, men udstyret fejler altså ikke noget. Herefter mødte jeg en fugleinteresseret dame og vi stillede os herefter op et passende sted og spejdede. Og så, lige efter endnu en tårnfalk havde snydt os, var den der pludselig:
Stort set alle mine mange fotos er disede og vattede i udtrykket, men sikke en oplevelse! Den er lynhurtig med pludselige stop og retningsskift og derfor megasvær at holde i søgeren! Nedenfor to ret elendige billeder, der dog meget godt viser falkens adræthed:
Den valgte heldigvis på et tidspunkt at komme næsten helt op til vejen, hvor vi stod og betragtede løjerne:
Man skal holde tungen lige i munden for at følge med:
Jeg havde sat min telekonverter på, i det rigelige dagslys er tabet af et stop lys ikke noget problem, men det gjorde det ikke ligefrem nemmere at holde fuglen i søgeren.
Fascinerende fugl – lynhurtig og adræt. I morgen måske Bønnerup Strand, hvor min venlige medobservatør fortalte om en odinshane, der i øjeblikket tager sig en miniferie på stranden. Sådan en har jeg nemlig (heller ingen) billeder af. Vi slutter med et enkelt skud mere af den flotte aftenfalk:
