Vidåslusen i Højer var målet denne morgen, trods vejrudsigten, der ikke så alt for lovende ud. Der var dog lovet mulighed for sol så jeg valgte at køre en god time vestpå i håbet om et havørn eller to og de sædvanlige vadefugle.
Jeg havde kun besøgt slusen før med familien og ikke rigtigt betragtet stedet med “fotograf”-øjne, men efter i dag tror jeg faktisk jeg foretrækker stedet frem for Ballum Sluse, af flere årsager. For det første er molen ikke så lang, så gåturen med det tunge grej er mere overkommelig. For det andet er underlaget knap så ubehageligt at ligge på som ved Ballum – stenene er nemlig mindre og det hele dermed mere jævnt. Og sidst men ikke mindst tager turen 20 minutter mindre i bil!
Skjulet var med, men måtte opgives. Blæsten var hård og mine holdere (et par højdejusterbare fiskestangholdere i stål) var umulige at få langt nok ned i det stenhårde underlag til at kunne holde til ruskeriet. I stedet lagde jeg mig blot på liggeunderlaget med mit net delvist over mig. En skestork kom kort efter flyvende ind sammen med en lille flok strandskader:
Faktisk første gang jeg ser skestork på så relativt kort afstand, hvilket den ikke bliver mindre besynderligt udseende af. Eksemplaret her var ringmærket, så det må jeg lige have “genmeldt”, som det hedder i ringmærknings-jargon:
Billederne er taget med konverter svarende til 840mm og også croppet noget – så tæt på var den altså heller ikke!
Udover storken og strandskaderne, var der også en del andre småvadere i form af almindelig ryler og rødben samt et par hvidklirer. Lyset var dog som det ses ret miserabelt, så brugbare billeder fik jeg ingen af. Det var der faktisk heller ikke megen tid til, for der gik ikke ret længe før de alle pludselig lettede i en rasende fart. Årsagen var denne her:
Ørnen kom flyvende ind nordfra over området og jeg formåede at få drejet kamera med stativ og det hele 180 grader inden den overfløj min position:
Der var faktisk en del havørnetrafik og alle kom de tilsyneladende fra nord – måske fra et fælles overnatningsområde? En ældre fugl tog en tur over vandet:
Helt skarpt er billedet ikke, men ser man godt efter anes tungen hængende ud af næbbet – der var også strid modvind!
De første par timer formåede den konstante trafik af havørne at skræmme alle fugle væk, igen og igen. Der gik typisk 10-15 minutter inden fuglene begyndte at vende tilbage, så det var lidt af en tålmodighedsprøvelse (noget man dog bør have i rigelige mængder af såfremt fuglefotografering lokker). På et tidspunkt lettede alt og alle igen og jeg spejdede rutinemæssigt efter havørnen – uden at lokalisere den. Indtil jeg fandt på at kigge op! Der stod den, nærmest stille, lige over min position, vel nok 50 meter oppe. Et imponerende og lidt skræmmende syn. Og faktisk tankevækkende så effektivt bare det at lægge sig ned på jorden i nogenlunde farveneutralt tøj kan være, i forhold til at komme tæt på fuglene.
Efter i alt 6 havørne var der stille på den front. Flokke af almindelige ryler og storspover begyndte i stigende antal at overflyve min position, altid fra nord mod syd langs kysten. Ingen valgte desværre at raste foran vadeområdet jeg havde udvalgt og peget mit kamera i mod. En storspove fløj på et tidspunkt så nær, at jeg kunne høre og mærke(!) vingesuset og store flokke af almindelig ryler føg om ørerne på mig. Jeg valgte til sidst af sætte mig med kameraet den modsatte vej i håbet om nogle flugtskud:
Storspoverne var rimeligt taknemmelige at fotografere, de flyver nemlig ikke så hurtigt og uforudsigeligt. De valgte til gengæld desværre stort set altid at flyve et stykke fra kysten – måske fordi jeg nu var mere synlig, siddende i stedet for liggende.
Faskinerne ses i baggrunden med efterhånden ret højtstående tidevand.
Rylerne kom til gengæld ofte tæt på – zig-zaggende i en rasende fart til stor udfordring for både fotograf og kameraets autofokus. Jeg var nød til at gå op på 1/2500s (som jeg senere faktisk opjusterede til 1/4000s), hvilket med blænde 5.6 (pga konverteren) og elendigt gråvejr, resulterede i masser af støj. Jeg foretrækker dog et nogenlunde fokuseret billede med støj frem for et uskarpt ved lavere iso:
En af dem er faktisk i fokus!
Ovenstående er croppet noget. Heldigt at de alle 3 befinder sig i (nogenlunde) samme fokusplan. Dybdeskarphed er der nemlig ikke meget af!
Vi slutter med en falk, der pludselig viste sig i det fjerne:
Kort efter billedet blev taget, forsvandt den ned i bevoksningen og jeg så den desværre først for sent igen – da den lige havde passeret mig. Jeg formåede at få vendt stativ og kamera i en rasende fart – uden at ødelægge noget:
Den fortsatte sin rute langs det fremskudte dige lige foran slusehuset:
Og et mere hvor oversiden bedre ses:
Striben i baggrunden er en af vandrestierne op til slusehuset. Fuglen er en ungfugl – ses blandt andet på den generelt brune farve og brystets længdestribning – på voksne fugle går de mest på tværs.
Alt i alt en fin tur med gode intense oplevelser – men uden ret gode billeder. Jeg må med andre ord tilbage i bedre lys!
Tilføjelse: Glemte svaret på quizzen. Fuglen var en hedehøg. Her ses en hun, skrigende på hannen der netop er kommet tilbage fra jagt med bytte:
