I dag, vinterferiens første, viste februar sig fra en usædvanlig mild og solrig side. Vi tog derfor på en gåtur til Trillens fugletårn og hjem igen. Jeg havde min sædvanlige “gå-nogenlunde-afslappet-rundt-uden at-tabe-armene-efter-få meter”-linse med, hvilket (udover spadsereture) giver mulighed for håndholdte skud. Nedenfor en hættemåge bevidst taget i kraftigt modlys som giver en, synes jeg, flot effekt:
Med linse og kamera ryger vi op på omkring 3 kg. Til sammenligning vejer min vanligt benyttede antikvitet fra Minolta 5,5 kg – uden kamera! Ikke så sært at mange fuglekiggere/fotografer benytter sig af kompakte powerzoom-kameraer med brændvidder op til 1200mm. “Prisen” er en forholdsvis lille sensor med lidt mindre dynamik og tendens til mere støj – men kløften er ikke så stor som den har været.
Turen bød på de sædvanlige gråænder ved lystbådehavnen, men også en usædvanlig tillidsfuld toppet lappedykker – årsagen viste sig ved nærmere inspektion desværre at være et brækket ben. Den valgte jeg ikke at fotografere.
Vælddammen ved fugletårnet var stort set fuglefri. Et par knopsvaner helt bagtil mod skoven og flere hættemåger var, hvad det kunne blive til. Jeg er dog næsten overbevist om jeg hørte en skægmejse – en fugl, der står meget højt på listen over arter jeg gerne vil have nogle gode billeder af. På vej hjemad sås stor skallesluger, skarv samt fiskehejre i flugt over vandet, langt ude, med Kegnæs i baggrunden.
Tilbage ved lystbådehavnen kom en fræk hættemåge helt tæt på. Her burde zoom’en være udnyttet og billedet taget ved måske 500mm i stedet for – men det nåede jeg altså ikke!