En tur mere til Lillehav i Augstenborg kunne det blive til i ugens løb, hvor jeg denne gang valgte at placere mig på den anden side af å-udløbet fra Mjangdam. Det havde nemlig vist sig at være for dybt at passere – mit forsøg på at nærme mig en gruppe af lille skalleslugere på min forrige tur måtte derfor opgives. Lidt før solopgang var jeg på plads i flydeskjulet. En toppet lappedykker viste sig i “den blå time” – med fangst:
Billedet er støjfyldt grundet manglen på lys, men alligevel taget med – det viser meget godt den ret fantastiske stemning helt tidligt på morgenen.
En mindre slægtning var også aktiv allerede:
Alt bliver blåligt i farvetonerne, lige før solen står op, deraf navnet “den blå time”.
En hvinand, en art som jeg håbede at komme lidt tættere på i forhold til sidste tur, kom også forbi lige efter solopgang – desværre stadig for langt væk efter min smag:
Både hunnen her og hannen, søgte konsekvent føde på det formentlig noget dybere vand midt ude i Lillehav – og kom derfor aldrig rigtigt nær:
Mens jeg, efterhånden godt nedkølet, sad og ærgrede mig over de fjerne hvinænder, dukkede den toppede lappedykker op, noget tættere på:
Fra sydsiden af Lillehav kom en lille fugl pludselig flyvende i retning mod mig. Det lykkedes mig akkurat at fokusere på fuglen før den landede:
Det er på trods af de sofistikerede autofokus-systemer i moderne kameraer, fortsat vanskeligt at opnå og fastholde fokus på en flyvende fugl, hvor baggrunden ikke bare er en blå himmel, men som her rørskov og anden vegetation. Kameraet (i hvert fald mit!) vil ofte vælge at fokusere på baggrunden i stedet og inden man febrilsk (måske) får fokuseret på fuglen igen, er det som regel for sent.
Skalleslugeren begyndte straks at dykke efter føde:
Fourageringen foregik typisk tæt på rørskoven, hvor der formentlig var flest fisk:
En ganske effektiv lille fugl, der lynhurtigt fik fanget og slugt en hel del småfisk (husk at klikke billederne op i stor størrelse – så ses det hele meget bedre):
Efter fødeindtaget blev fjerene rystet:
Den flotte han af lille skallesluger fik jeg desværre ikke at se denne gang. Hunnen forblev alene i de par timer jeg tilbragte i vandet. Til gengæld viste et par troldænder sig som trøstpræmie:
Om aftenen kørte jeg en kort tur til Birkepøl i et spinkelt håb om at få set en mosehornugle – en fugl jeg var så heldig at opleve hele to eksemplarer af netop på det sted for 2 år siden. Jeg sad lidt og betragtede stedet fra min bil, mens solen langsomt gik til ro. Ud af øjenkrogen så jeg pludselig to fjerne fugle i retning mod sommerhuskvarteret Skovmose:
Det var faktisk først da jeg kom hjem og fik set billederne igennem, at jeg opdagede det ikke drejede sig om 2 mosehornugler, men kun en enkelt ugle og en blå kærhøg – jeg var åbenbart for fokuseret på uglen til højre (og undrede mig da også over den anden aldrig dukkede op igen!) Jeg flyttede bilen lidt rundt og håbede uglen ville fortsætte sin aften-fouragering i min retning. Først tog uglen et hvil på en pæl på typisk mosehornugle-maner:
Som man måske fornemmer på billederne, var det overskyet og solen var stort set væk:
Det dér, er ikke nemt at fastholde fokus på. Lukkertiden havde jeg sat til en 1/1000 – et kompromis i forhold til at få en nogenlunde skarp flyvende fugl (såfremt jeg da ellers kunne fokusere på den!) og samtidig lukke tilstrækkeligt lys ind – som der ikke var meget tilbage af.
Fuglen kom heldigvis lidt tættere på – og gjorde det dermed nemmere for kameraet af fokusere:
Ovenstående er croppet betydeligt, hvilket betyder endnu mere støj. Billedet er derfor heftigt støjreduceret i capture1 og efterfølgende yderligere i topaz denoise.
Et mere, hvor de smukke lyse undervinger blev vist flot frem:
Lyset (eller mangel på samme!) umuliggjorde flere fotos – jeg fik en enkelt serie mere inden turen gik hjemad i skumringen:
Mon ikke jeg forsøger mig en gang mere derude i løbet af ugen – gerne med lidt bedre lys!