Tog springet forleden og opgraderede mit hus til en nyere model, hvis autofokussystem indtil videre har vist sig suverænt:
Flugtskud er nu væsentligt nemmere, omend det selvfølgelig fortsat kræver øvelse og ikke mindst tålmodighed. Ovenstående billede er taget ved Trillen forleden, hvor det sædvanlige præstekravepar søgte føde ved “Lille Trille”. Der er rigtigt mange gående derude (inklusiv en del løse hunde), men fuglene virker relativt upåvirkede af den megen trængsel. Kommer fotografer, hundeluftere eller andet godtfolk for nær, flyttes såmænd bare 50-100 meter i en vilkårlig retning, hvorefter fødesøgningen straks genoptages.
Svaler er der også masser af lige nu. Her et langskud af en digesvale:
Et landsvalepar må have rede ganske nær stien ud mod “Store Trille”, hvor der regelmæssigt blev hentet redemateriale:
Fuglene kom ofte tilbage til vandpytten for oven (hvor jeg så stod klar) med redemateriale, der blev dyppet i mudderet og efterfølgende ført til reden – klar til at blive “klistret” fast til konstruktionen ved hjælp fra det friske mudder. Her et flugtskud af en af fuglene:
Næsten nede ved vandet ved “Lille Trille” er der igen i år også ynglende engpiber. Her en af forældrefuglene med friskfanget mad til ungerne:
Og endnu et skud – nu med en flot hybenblomst som bonus:
Og et flugtskud, der (næsten) går som en leg med det opgraderede hus:
Weekenden tilbragte vi på Djursland, hvor det kunne blive til en enkelt tur søndag morgen. Øer, en lokalitet lige op af den spøgelsesagtige Ebeltoft Færgehavn, har de seneste dage haft besøg af en farverig karmindompap. Der gik ikke længe efter ankomst, før fuglen blev lokaliseret ved hjælp af dens karakteristiske sang:
Den sad typisk og sang nogle minutter ad gangen, for så at flyve få hundrede meter til en anden sangpost. Tæt på kom jeg aldrig, men dog lidt nærmere end ovenfor. Nedenfor morgenens bedste skud af skønheden, betydeligt beskåret:
Længere ude mod vandet sad en sanglærke og solede sig:
En rødrygget tornskade viste sig også:
Jeg fik et en serie af flugtskud af den ret fjerne fugl. Trods dette formåede kameraet alligevel af låse sig fast på fuglen, der ikke fyldte ret meget i søgeren:
Flugtskud plejer at være udfordret af på den ene side at få fastlåst fokus på fuglen, der bliver sværere for kameraet jo større afstanden er (med mindre baggrunden er “ren” himmel) og på den anden side af fastholde fuglen i søgeren – som omvendt kan være meget vanskeligt når fuglen er tæt på. Det nye hus lover dog godt for fremtiden.
Vi slutter tilbage ved Trillen, hvor en rørsanger for en gang skyld havde fundet en sangpost fri af rør og krat:
Hvis dog bare drosselrørsangeren forleden havde været ligeså ugenert.