I vand til livet ved Vidåslusen

I går, sidst på eftermiddagen (for en gang skyld ikke jammerligt tidligt om morgenen!), tog jeg til Vidåslusen. Det passede med lovet opklaring i vejret og tidevandet, således at højvandet ville toppe lige omkring solnedgang. Jeg fik placeret mig nær en af faskinerne lige syd for slusen. En besynderligt udseende gråand valsede forbi, da det endnu var ganske lavvandet:

Det var desværre meget småt ved fugle, som jeg ellers havde regnet med ville komme i pænt antal, efterhånden som det stigende tidevand ville presse dem ind mod kysten. En enkelt rødben landende rimelig tæt på min position og begyndte straks at søge føde i mudderet:

Jeg havde valgt en siddende stilling denne gang i håb om flugtfotos efterhånden som fuglene kom flyvende ind tættere på kysten. Der kom bare stort set intet! En enlig storspove fløj mod syd langs kysten. Den yderste faskine-række ses i forgrunden:

Øjeblikket efter fortrak den enlige rødben – måske netop fordi ensomheden føltes utryg:

Og så skete der faktisk ikke mere! Vandet var efterhånden steget så meget at også den kystnære faskinerække hvor jeg sad, stod i vand – der nu nåede til et stykke over livet (i siddende stilling). Jeg brød op og gik yderst forsigtigt tilbage mod land i det mudrede underlag – at snuble med et kamera i h¨ånden var ikke tillokkende!

Herefter kørte jeg lidt rundt i området på udkig efter spændende og mindre spændende arter – steppehøgen så jeg desværre ikke noget til. Måske er den trukket videre?

En ung stær så godt ud i aftenlyset:

Et tæt skylag dækkede det nederste af horisonten og fik efterhånden slugt de fleste af solstrålerne. Et stemningsbillede af en lille gruppe hjejler i det sidste aftenlys:

Her et udsnit af den forreste fugl, der næsten mere så ud til at gå i luften end flyve:

På vej ud af området bemærkede jeg et ældre havørnepar i lav flugt mod øst. I bil fulgte jeg efter, så godt det var muligt ad de lange lige grusveje, og fandt parret siddende på en mark. De lettede desværre straks efter jeg standsede bilen, men slog sig ned igen, nu noget længere væk:

Her parret, kort før de igen lettede og fløj mod nordøst – formentlig til en overnatningsplads i en af de nærliggende plantager:

Billedet er i øvrigt taget med 1/160s – som jo normalt er uhørt langsomt, men her tvingende nødvendigt grundet manglen på lys. Her er det ladsiggørligt med kameraet hvilende på bildøren og med et par meget rolige fugle.

Vi slutter med en lille quiz! Hvilken and ses på langskuddet her:

Klik for svar