Ekstraordinær travlhed på jobbet med en hel del overarbejde (covid-vaccinationer!) har betydet mindre tid til denne lille blog. Her langt om længe lidt flere fotos fra mine to dage forleden ved Gåsehage Strand på Djursland. Som allerede nævnt i seneste indlæg, var dag nummer to noget mere tilgivende vejrmæssigt. Der var dog fortsat masser af bølgegang:
Edderfuglene lå typisk i små flokke på 10 til 20 fugle omkring 50-100 meter ude fra kysten. Af og til kom grupperne dog noget tættere på – men kun såfremt man holdt sig godt skjult. Her en han mere, der vovede sig nærmere, efter jeg havde ligget og betragtet gruppen i en klit:
Kongeedderfuglen så jeg igen ikke noget til. Bedre held næste gang! De første par timer på stranden så jeg faktisk kun edderfugle. De sortgrå ryler lod sig ikke finde, trods en del spejden frem og tilbage langs stranden. En hundelufter gjorde venligt opmærksom på en del småfugle et godt stykke længere mod syd, hvor man først skulle lidt væk fra kysten og igennem et sommerhuskvarter, da stranden pludseligt blev for smal og stenet at gå langs. Jeg fandt efterfølgende ned til stranden igen og ikke længe efter kom en flok forbi:
En enkelt yderligere art har sneget sin ind i flokken – men hvilken?
Sortgrå ryler er ekstraordinært tillidsfulde – noget der formentlig skyldes deres ringe erfaring med menneskearten i deres arktiske hjemstavne. Her en lille flok på vej direkte mod fotografen:
Og se bare her:
Det kan være lidt svært at se på billedet, men afstanden er ikke mere end 6-7 meter. Rylerne kom efterfølgende ofte inden for minimumsgrænsen for objektivet. Her lige før grænsen overskrides:
Ofte blev man betragtet for en stund – og helst tæt på:
Pleje af fjerdragten forgik også ganske nær min position, de var tilsyneladende meget ligeglade:
Her er det om at være klar på aftrækkeren – vasken endte nemlig stort set altid med en lille flyvetur, hvor vingerne blev rystet godt:
Her en anden fugl i samme situation, lidt længere væk:
Sjældent at være så tæt på fuglene – desværre!