Et par småture i lokalområdet er hvad det har kunnet blive til i juledagene. Både i går og i dag var målet de mange passerende nordskandinaviske sjaggere, der i flokke af vekslende størrelse i øjeblikket er at finde på marker og i levende hegn – på jagt efter føde, inden turen går videre længere sydpå:
De er relativt sky og vil som regel lette og søge længere væk når man forsøger at nærme sig – selv når det foregår i bil. Her et skud taget efter tålmodig venten i bilen ved et passede sted, hvor jeg tidligere havde bemærket en del aktivitet:
Solskinnet og tidspunket (cirka kl 12) muliggjorde den hurtige lukkertid, der fint fastfryser vingeslagene. Tid havde jeg ikke mere af den dag, så det var hvad jeg fik i hus. Et nyt forsøg i dag, hvor forholdene dog var noget sværere: Skyer og en smule slud slugte masser af lys. Da målet fortsat var flugtskud, blev kameraet i dag nødtvunget indstillet til beskedne 1/2000s. Som det ses på billedet for neden, gav det en del støj. Iso? 16000!
Jamen, hvorfor dog ikke bare sætte lukkertiden ned til sådan et motiv? Det kunne man da sagtens have gjort, men pludselig kunne fuglen jo lette – og så nytter det ikke noget at være nede i de langsommelige lukkertider.
Fourageringen foregik som på billedet for oven, hvor bær ivrigt blev plukket og ædt, eller på jorden som her:
Læg mærke til den enlige vindrossel i midten af billedet for oven – med bær!
Der var masser af muligheder for flugtskud, men lyset og fuglenes meget uforudsigelige adfærd, gjorde det ikke nemt: Her en sjagger i flugt, som lige ved og næsten er i fokus – der mangler lige det sidste i skarpheden:
Og her endnu et eksemplar på vej fra det levende hegn og ned til en lille gruppe artsfæller på marken. Billedet er fyldt med støj, men fungerer ok alligevel, synes jeg:
Til sidst vel nok dagens bedste flugtskud, som er forsøgt renset for det værste støj. Som det ses, var 1/2000s ikke helt nok til at fastfryse vingeslagene:
Vi må se, hvor længe flokkene bliver hængende (formentlig så længe der er bær at æde!) – såfremt tiden og vejret arter sig, forsøger jeg nok igen. Mangler fortsat at få dem tættere på for at være tilfreds.