I dag og i morgen tilbringes igen omkring Aarhus. I dagtiden har jeg frit spil, så i dag forsøgte jeg mig først med at få set og fotograferet min første søkonge – der havde nemlig været set et enkelt meget fotogent eksemplar de seneste dage i den lille havn ved Knebel Vig på Djursland. Vejret var perfekt og optimismen i top på den flotte køretur derud. Ved ankomst var der bare ingen søkonge! En anden fotograf var ankommet før mig, havde ledt forgæves og så noget slukøret ud. Vi gik den meget lille havn igennem et par gange uden held. Jeg tog i stedet et par billeder af nogle skarve, der virkede ret tillidsfulde – mon ikke det drejede sig om “stamfugle” i havnen og derfor vant til mennesker:
Her en artsfælle, der viser sit næb frem. Den fiskekrog for enden af overnæbbet ser ret effektiv ud!
Og slutteligt endnu en artsfælle, der ankommer til den sikkert faste siddeplads. Nogen charmetrold er den fugl altså ikke:
Efter forgæves at have spejdet en sidste gang efter søkongen, kørte jeg mod Herredsenge tæt på Auning, hvor der både skulle være chancer for bjergpiber og minsandten mosehornugle ifølge de seneste dages indrapporteringer på dof-basen. Heller ikke her fandt jeg nogle af delene! En skægmejse fouragerede i rørene lidt væk fra grusstien ind i engarealet, men kom aldrig rigtigt fri af rørene til ordenligt fotos:
En hel del sjaggere fløj i småflokke rundt på engen og pludselig var der opstandelse et godt stykke ude. Årsagen var en kærhøg på togt, som jeg fik et kort glimt af, før den igen forsvandt ned i rørene. Jeg småløb ned af grusstien og fik hurtigt placeret mig bag noget krat i håbet om høgen ville komme tilbage og ikke havde set mig. Der skete ikke rigtigt noget og jeg sad mildest talt elendigt. Høgen dukkede heldigvis op inden jeg opgav, men desværre var mit udsyn dækket af krat, både nær min position og lidt længere væk, tæt på høgen. Jeg formåede dog at få fokuseret på fuglen og fik taget det her “sjaskede” foto:
Ret ærgerligt, for det er vel nok noget af det tætteste jeg har været på en blå kærhøg – og det endda uden skjul. På den anden side: Havde der ikke været alskens krat i vejen, havde høgen let fået øje på mig og aldrig kommet så nær!
Høgen opmuntrede mig til at blive hængende på lokaliteten lidt længere – der var vel også stadig mulighed for en ugle! Jeg fandt mit hjemmestrikkede skjul frem, der er ret let og hurtigt at sætte op, og fik placeret mig et passende sted. Jeg sad vel i skjulet en times tid før formentlig samme kærhøg kom tilbage:
Desværre var den (som sædvanligt!) ret langt væk, men til gengæld valgte den til min fornøjelse at sætte sig på engen og raste. Her et uredigeret foto direkte konverteret fra raw:
Først skulle tørsten slukkes – det foregik ved at den lavede et hul i isen først(!):
Fjer blev pudset:
Næbbet fik også en omgang:
Som man kan se på det uredigerede billede for oven, var høgen egentlig alt for langt væk til fotografering. De tre følgende billeder er således alle croppet væsentligt mere end godt er – men er taget med da adfærdsfotos af kærhøge (bortset fra jagt!) er ret sjældne.
Mest af alt sad den dog bare stille og kiggede. Den lettede efter omkring 25 minutter og valgte desværre (men næppe tilfældigt) at flyve væk fra min position. En gruppe ænder blev skræmt op:
Herefter brød jeg op og kørte mod vores airbnb i Hjortshøj. I morgen bliver vejret desværre elendigt ifølge udsigten. Jeg forsøger mig måske med Vissinge engsø, som også burde være et godt sted for kærhøge. En flot han, ganske tæt på, vil være passende!