Endnu en tur til Torup Made, måske den bedste fuglelokalitet på Als? Dagens første skud i den blå time, omkring 20 minutter før solopgang. Mosekonens bryg var ikke helt fordampet:
Ikke længe efter jeg havde lagt mig til rette, kom de første vadere flyvende ind. Jeg tror faktisk aldrig jeg bliver træt af at ligge og kigge ud gennem nettet, mens fuglelivet flyver ind fra alle retninger:
Lys var der af gode grunde ikke ret meget af. En serie med 1/125s gav en masse slørede skud og et par få brugbare.
Pludselig hørte jeg en isfugls umiskendelige kald og fik straks justeret lukkertiden op igen – men fik til min (kæmpe)store ærgrelse ikke fanget fokus på den indflyvende fugl, der gav sig til at flagre som en kæmpekolibri ikke langt foran min position. Her et ubeskåret og uredigeret skud af den flotte fugl, hvor kameraet desværre valgte rørene bag fuglen som fokusplan:
Jeg fangede fokus et par sekunder senere, men da var det for sent:
Hegnspælen er en rest fra dengang der fortsat gik kreaturer på den del af maden. Pumpehuset har stået stille længe og store dele af området er nu permanent oversvømmet.
Isfuglen blev desværre i området ganske kort tid. Her på vej væk, 10 sekunder efter:
I lav flugt over maden, 1/1250s, iso6400:
Og mere så jeg desværre ikke til isfuglen den morgen. Flugtskud af den art er sjældne – her fik jeg chancen og fumlede en del!
Den unge ørn kaldte også denne morgen en gang i mellem. Der gik lidt tid inden jeg spottede den – siddende på toppen af bakken ved Mjangmark. Her ucroppet, 600mm:
En anden mudderklire fløj ind og begyndte morgenmaden i mudderet. Nu med lidt begyndende sol og et stankelben – eller rettere to, for den havde også trådt på et!
Her i en lidt anderledes beskæring, som jeg synes fungerer ret godt:
Morgenen stod i det hele taget i mudderklirens tegn. Der var vel mindst 20 individer spredt over området. Her et flugtskud, netop som fuglen landede i pløret:
Det stille vejr, tidspunktet og disen, gav nogle smukke spejlingseffekter. Et lidt fortærsket motiv, som jeg alligevel ofte vender tilbage til. Her en dobbeltbekkasin, ubeskåret:
En rastende mudderklire, ganske nær mig og mit skjul. Fedt når fuglene er aldeles ligeglade med ens tilstedeværelse – og dog, jeg fik et kort blik en gang i mellem:
Endnu en vader på fødetogt:
Men hvilken?
En mudderklire mere – i flugt og med ret godt styr på højden:
Og her hvidkliren igen – samme fugl som der blev spurgt til. Her fungerer spejleffekten endnu bedre, da fuglen står vinkelret på fotografen:
En ung gravand fouragerede i madens mudrede vand:
Og her et par dobbeltbekkasiner i det flotte morgenlys:
Til slut en lille serie af en spurvehøg, der viste sig laaangt væk. Jeg formåede at fange fokus, her ubeskåret:
Næste billede er taget med, for at vise hvordan det ofte går galt med fokuseringen. Straks efter ovenstående billede var taget, sprang kameraet til marken bag fuglen – der nu ses som en sløret klat lige til højre for pælen:
Da fuglen var kommet lidt nærmere, fangede jeg fokus igen – nu var en krage kommet til, der åbenbart ikke brød sig om høgens tilstedeværelse:
Her i samme fokusplan og dermed kan størrelserne sammenlignes – spurvehøgen er ikke nogen særlig stor fugl:
Høgen valgte at passere min position, her beskåret maksimalt:
Og valgte minsandten at raste i et halv udgået træ – hvorunder jeg forleden så ikke mindre end 6 svaleklirer. Der gik ikke længe før en artsfælle kom til. Her var det bedste jeg kunne få ud af det:
To spurvehøge på samme (ret elendige) foto!