Efter et mislykket forsøg på at indvie mit hjemmestrikkede fotoskjul ved Bundsø (på grund af for meget vand og pløre), tog jeg i morges i stedet til Hartsø – jeg havde nemlig ladet mig fortælle af et venligt OAS-bestyrelsesmedlem jeg tilfældigt var rendt ind i, at der var brushaner derude.
Jeg formåede at få sat skjulet op inden solopgang og kort efter ankom, hvad der må have været tusindvis af måger. Et LILLE udsnit ses foroven. Formentlig på grund af skjulet kom de rimeligt tæt på og kunne rigtig høres. Larmen var infernalsk! Lys var der til gengæld endnu ikke meget af og jeg legede lidt med lukkertiderne:
Solen fik efterhånden mere fat og cirka en time efter solopgang ankom denne lille flok:
De var ikke meget for at nærme sig fotografen trods skjulet – der dog også var sat noget indiskret op midt på en flat stykke græs. Efter en halv times tid besluttede gruppen endelig at vove sig lidt nærmere:
Så skete der desværre det, der ikke må ske. Fuglene kom faktisk noget nærmere, men pludselig ville kameraet ikke fokusere ordentligt og det hele så noget mudret ud – hvorefter jeg opdagede, at camouflage-nettet i ubemærkethed var gledet delvist ned og naturligvis ind foran linsen. Fuglene fløj selvfølgelig da jeg febrilsk forsøgte at rette det hele til. Jeg fik dog inden da nogle lidt mystiske billeder:
Herefter ville de ikke rigtigt komme tæt på igen. I stedet kom et par andre nysgerrige gæster forbi:
Viber var der masser af og flere af dem underholdt med deres mærkelige robotlyde og luftakrobatiske øvelser – der desværre var nærmest umulige at fange på billeder i liggende stilling i et trangt skjul – det kræver simpelthen mere “manøvredygtighed”. Lidt heldigt fik jeg taget billedet nedenfor – hårdt beskåret:
En enlig brushane var åbenbart blevet træt af selskabet og sås fouragerende lidt væk fra resten af gruppen. Den fik kort efter selskab af en anden vadefugl:
Herefter pakkede jeg sammen og kørte hjemad i opløftet stemning – trods kikset med skjulet! Lidt flere billeder fra turen nedenfor.
