Mit kamera er fortsat til reparation og jeg har i den forbindelse måttet konstatere, at det ikke er helt let at gå tilbage til en ældre og inferior model. Det er ellers et udmærket kamera, men føles som et markant tilbageskridt hvad især autofokussen angår. Jeg har derfor ikke mærket den samme iver i forhold til at komme ud i felten og fyre løs efter et eller andet benæbbet kræ. En kort tur til Hjerpsted skydebane kunne det dog blive til forleden, hvor jeg egentlig havde håbet at støde ind i en mosehornugle. Dem fandt jeg ingen af, men formåede at træde denne her op:
Her øjeblikket efter plus beskæring:
Og hvad er mon så det for en?
Her i flugt efter igen at være trådt op af undertegnede – jeg havde jo set hvor den omtrentligt gik ned og søgte efterfølgende efter den igen. Utroligt nok var den umulig at få øje på trods ihærdig og meget langsommelig eftersøgning i et ret lille græs- og tagrørsbevokset område. Jeg havde egentlig besluttet mig for jeg enten måtte have taget fejl af placeringen eller misset den var lettet igen – da den nærmest fløj op i hovedet på mig en halv meter væk! Den fugl er simpelt hen umulig at få øje på – den trykker sig hårdt ned i terrænet, hvor rygstriberne får den til at gå i et med omgivelserne:
Et par bramgæs fløj forbi langs kysten:
Og en havørn fik en lille flok spidsænder på vingerne:
Det gjorde jeg nu også – spidsænder er meget sky og særdeles svære at komme nær. Her en mindre flok, der fortrak straks de så mig:
Jeg forsøgte herefter at sætte mig i kanten af nogle rør i håbet om bare en smule camouflage – skjul havde jeg nemlig ikke medbragt. Ænderne så mig alligevel – her lige inden de ændrede retning, beskåret ganske kraftigt:
En kærhøg viste sig også på lang afstand, fouragerende langs klitterne parallelt med kysten:
En lille flok stære lagde også vejen forbi, i det ret triste vejr:
En gulspurv poserede:
Det kunne være sjovt at få bedre billeder af både enkeltbekkasinen og spidsænderne – men de er begge svære arter at komme nær. Jeg forsøger mig måske derude igen – formentlig liggende i vandkanten på en eller anden måde og dermed bedre skjult. Det vil muligvis fungere i forhold til ænderne – og er man ekstremt heldig kommer en enkelt enkeltbekkasin måske forbi!
Og hvad med indlæggets første billede? Det er såmænd taget i dag ved Thorsminde, hvor vi gik en kort tur ved stranden efter at have besøgt nogle venner i Nordjylland.