Årets sidste indlæg på årets sidste dag – med kun et enkelt nyt foto på kortet siden sidst, hvor det fortsat er meget sparsomt med tid (og lys) til fotografering. Her en fasan taget i løb, der trods lav lukkertid stadig står skarpt grundet held med panoreringen:
Det konstant triste vejr for tiden fremgår tydeligt af det mindst ligeså triste foto, men det er faktisk, hvad det er blevet til den seneste uges tid. Man kan godt fornemme det “urolige” kamera ved at betragte forgrunden, der ser underlig sløret ud i forhold til fuglen.
I år er der kommet ganske få nye arter til samlingen, hvilket dog heller ikke er noget jeg plejer at gå ret meget op i. En rovterne ved Højer, en sortterne fra Margrethekog samt en lunde. Lunden er dog er lidt snyd, da jeg fotograferede den i Cornwall under vores sommerferie i England.
Jeg har netop nu løbet de knap 2400 overlevende billeder fra 2022 i gennem og udvalgt 3 favoritskud blandt mange. Det første er teknisk elendigt, men taget med, da fotos af en dansk mellemflagspætte i flugt vist ikke er hverdagskost:
Som det ses, er billedet kun næsten skarpt, men jeg synes kameraet (og måske også fotografen) er undskyldt, da billedet er taget igennem en masse krat og grene i den meget “rodede” skov omkring Gråsten Slot – lige præcist den slags “rod” med væltede træer, rådne træer, træer der absolut ikke står på række etc., mellemflagspætten trives i, men som til gengæld gør fotos svære.
Næste skud er en brushane fra Torup Made, som kom meget tæt på og ovenikøbet viste sine flotte vinger frem. Billedet blev taget liggende i en totalt akavet stilling da fuglen initielt viste sig bag min position. Jeg var ved at finde en mere behagelig stilling da den pludselig lettede – jeg skød derfor løs “fra hoften” og uden at kigge i viewfinderen! Ret heldigt resultat!
Sidste skud er heller ikke specielt teknisk vellykket – faktisk et ganske støjfyldt foto taget før solen kom op over Hartsø ved Kegnæs i foråret. Oplevelsen var til gengæld ret magisk. En fouragerende han af rørhøg i skumringen ganske få meter væk fra mig, der sad og holdt vejret mens jeg fyrede løs (med lydløs shutter!). Så pyt med at fuglen vender forkert og lyset mangler:
Havørnen med tilføjet “julefilter” foroven, var bestemt også et højdepunkt. Jeg kommer næppe nogensinde så tæt på en havørn igen, med mindre der er tale om et kommercielt skjul – som ikke indtil videre er noget der lokker mig.
Og hvad med 2023? Tja, en sortspætte ville da være rart, men ellers tror jeg bare det bliver med min sædvanlige “tag ud og se hvad der sker”-teknik. Og selvom det så skulle blive en art, man har fotograferet mange gange før, er der jo altid et “bare lige lidt bedre“-foto, der ligger og venter på en! Godt nytår.