Spurvehøg ved Højer og lidt nye tiltag

Et kort indlæg med en flot spurvehøg jeg fotograferede forleden – i ikke særligt flot vejr tæt på Højer. Her stort set ucroppet, taget kort efter den fløj ind fra vest og satte sig i marsklandet:

Spurvehøg, Højer.

Fuglen sad vel 5 minutters tid inden den heldigvis valgte at flyve i min retning. Jeg havde ikke helt mistet tålmodigheden og var klar med fingeren på udløseren:

Spurvehøg, Højer.

Fuglen fløj faktisk ganske nær min position – mon ikke omkring 10-12 meter da den var tættest på:

Spurvehøg, Højer.

Det drejer sig om en ungfugl – ses på det meget gule øje (der bliver mere orange hos de ældre fugle) samt de hvide fjerkanter og varmbrune farve på ryggen. Jeg troede egentlig det var en han – baseret på de dråbe/hjerteformede pletter opadtil på brystet. Mere kyndige folk har dog bestemt den (dog usikkert) til en ung hun. Flot fugl. Svær disciplin!

Futo.dk er i øvrigt i færd med en lille udbygning i form af et billedarkiv, hvor jeg langt om længe har fundet frem til løsning, der er nogenlunde nem at vedligeholde – når ellers jeg først har fået det bygget op.

Den lille “quiz-widget” på forsiden, har jeg også pillet ved:

Ved hjælp af noget selvlært og sikker ganske klodset programmering, autoloader den nu et nyt tilfældigt billede når siden (gen)indlæses, går ind og finder det pågældende billedes exif-data og piller et keyword ud – der så fungerer som svar på “hvilken fugl?”-spørgsmålet. Billedet tages fra arkivet, der vil blive udbygget de kommende uger. Ikke værst, hvis jeg selv skal sige det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *